Holdet 3i Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Ditte Noomi Korsgaard, Elias Otto Monberg Jarløv, Emilie Kaas Wilhjelm, Frederikke Nøddebo Wibe, Thomas Lyng Andersen
Hold 2023 Id/i (1i Id, 2i Id, 3i Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kropsbasis
Titel 2 Opvarmningsprogrammer
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Pickleball
Titel 5 Pardans
Titel 6 Basket
Titel 7 Kickboksning
Titel 8 Teori
Titel 9 Træningsprojekt og arbejdsfysiologi
Titel 10 Fodbold
Titel 11 Performance-dans
Titel 12 Volleyball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kropsbasis

Mål med forløbet
At eleverne:
• Udvikler kropsbevidsthed
• Udvikler samarbejdskompetencer og tillid til hinanden
• Behersker grundlæggende basisfærdigheder indenfor redskabsgymnastikken
• Kan udføre og modtage i følgende spring: rulle (forlæns/baglæns), håndstand, håndstand rulle, hovedstand og vejrmølle.

Indhold:
Eleverne arbejder med forskellige tillids- og samarbejdsøvelser med fokus på kropsspænding. De præsenteres til grundlæggende basiselementer i redskabsgymnastikken som: kropsspænding, rotation, balance, samarbejde samt tillid og tryghed. Der er fokus på springene forlæns og baglæns rulle, håndstand, håndstand rulle og hovedstand.

Ydermere præsenteres eleverne for akrobatik, rytmeforståelse, formidling og dans. Eleverne introduceres for vigtigheden af kropsbevidsthed og hvordan man kan bruge musik til at underbygge en fortælling. Som afslutning skal eleverne præsentere et teaterstykke, som indeholder basiselementer, rytmisk forståelse, akrobatik og historieformidling.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarmningsprogrammer

Formål:
Formålet med forløbet rytmisk opvarmningsprogram er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør resten af klassen klar til at dyrke idræt bagefter.

Indhold:
Eleverne opnår en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Eleverne deles i grupper á 4-5 elever og ved hvert modul gennemføres 2 opvarmningsprogrammer. Efter hvert opvarmningsprogram evaluerer gruppen selv programmet og får efterfølgende feedback fra klassen og fra underviseren.

Indhold:
Med udgangspunkt i forevisning af lærer-opvarmningsprogram, arbejdes der frem mod et selvproduceret opvarmningsprogram, der bliver bedømt på ud fra 4 overordnede elementer:
1. Progression (har programmet en god struktur, hvor belastningen stiger gradvist)
2. Øvelsesvalg (har programmet nogle gode øvelser, der sikrer at hele kroppen kan blive opvarmet)
3. Bevægelseskvalitet (har elevens bevægelser en god kvalitet, eks. om et fejesving udføres med strakt arm og med fuld rotation).
4. Brug af musik (passer musikken til de pågældende øvelser og om elevens bevægelser foregår i takt til musikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Boldbasis


Faglige mål:  
Eleverne:
• Kan redegøre for kaosspil, netspil/vægspil, slagspil og træfspil
• Skal opnå gode individuelle boldkundskaber og kunne indgå i både kendte og nye holdspil.
• Skal opnå kendskab til og forståelse for forskellige boldtyper, herunder fortrolighed med at kaste og gribe forskellige boldtyper.
• Opnå teoretisk og praktisk forståelse for grundlæggende boldspilsbegreber såsom bredde-dybde, frie rum, “gøre sig fri”, kommunikation og samarbejde.  
• Kunne redegøre for elementerne i spilhjulet.
• Kunne analysere betydningen for evt. justeringer i forskellige spil med udgangspunkt i spilhjulet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbsprøve i boldbasis 10-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pickleball

Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og
karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og
taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne
beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob
Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på
banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.


Eleverne er undervejs blevet introduceret til idrættens organisering og befolkningens idrætsvaner i Danmark ud fra Kapitel 8: Idræt og samfund, I: Idræt C - Praksis og teori, og vi har overvejet i hvilket regi, vi kan placere pickleball.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pardans


Pardans

Pardansene: Jive og Cha-cha-cha

Overordnede læringsmål  
At opnå en bevidsthed om ens egen kropsbeherskelse
At indgå i samarbejdsrelation

Faglige læringsmål    
Udføre korrekte trin og koreografier
Danse i takt
At kunne føre og blive ført
At kunne demonstrere de særlige karakteristika for begge danse

Cha-cha-cha:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded).
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- New Yorker
- New-yorker med spin
- Omvendt New Yorker
- Damen under armen (inkl. ét grundtrin mellem hver damedrejning)
- Chase

Jive:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- Rockstep og chassé (grundtrin)
- Damen under armen
- Hip bump
- Skrivemaskine
- Omvendt New-yorker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Basket

Basket
Anvendt teori: Kompendium til Basket C-niveau. Friedrich, Hauge Nedergaard: Basket ABC. Teknik og taktik. Systime 2002
+ Videoer fra DGI og Youtube.
Eleverne har gennemgået teknik v. øvelser og småspil

Der er arbejdet med følgende tekniske og taktiske elementer:

Afleveringer:
• Tohåndsaflevering
• Enhåndsafleverfing
• Studsaflevering
• Aflevering over hovedet

Modtagninger og standsninger:
• Jumpstop eller 1, 2 standsning og derefter evt. pivotering

Driblinger:
• Speeddribling
• crossover-dribling
• beskyttet dribling

Skud:
• Stående skud (begyndere) – Skuddet trin for trin
• Layup (begyndere) – uden dribling og med dribling.
• Hopskud

Forsvar:
• sliding
• Personligt forsvar
• Lidt om forsvarsregler
• (Zoneforsvar)

Angrebsprincipper:
• Individuelle bevægelsesmønstre:
o Triplethreat: Skud, dribling eller aflevering (herunder bla: skudfinte (kængurufinten)
o V-Cut – (og backdoor)
o Screening på bold
Angrebssystem: Give-n-go
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kickboksning

Overordnede læringsmål:
At opnå en bevidsthed om ens egen kropbeherskelse ift. et idealbillede (se kernestof for en beskrivelse af idealbillederne for slag, spark og undvigelser). At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver. At opnå en forståelse for arbejdskravene i kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og muskeltræning.

Faglige læringsmål:
At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik.

Kernestof (bevægelser):

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet).
Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
Hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).
Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.
Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  
Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt på vristen, retur til udgangspositionen.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Teori

"B - for bedre idræt", Troels Wolf, Jørn Hansen, Gyldendal, 2014:

s. 37-66 kapitel 3 - Anatomi og bevægelseslære
s. 67-90 kapitel 4 - Aerobt arbejde
s. 91-103 kapitel 5 - Anaerobt arbejde
s. 105-124 Kapitel 6 - Muskler og styrke
s. 125-136 Kapitel 7 - Nervesystem og bevægelse
s. 167-178 Kapitel 10 – Idræt som kultur

I forbindelse med træningsprojektet har vi yderligere arbejdet med følgende materiale:
“Aerob og anaerob træning” af Lars Michalsik og Jens Bangsbo (Danmarks Idrætsforbund 2002):

s. 145-148: Intervaltræning
s. 252-258: Træningsplanlægning

“Idræt C – praksis og teori” af Jeppe Elemelund Van Ee, Lars Bo Kristensen og Troels Wolf (Gyldendal 2018)
Læst:
s. 95-97: Test og træning

Sport i samfundet:
“Danskernes motions- og sportsvaner 2024” af Maja Pilgaard (Idrættens Analyse Institut),  side 10, 17, 26, 46 og 54, samt “Forskellen mellem motion, idræt og sport, side 15-18.

I forløbet omkring danseperformance har vi brugt kompendiet “Moderne dans, kontakt improvisation og Labans Bevægelseslære” (side 1-11), herunder Rudolf Labans bevægelseslære.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Træningsprojekt og arbejdsfysiologi

Vi arbejder i dette forløb med træningsprojekt. Eleverne lærer at udforme og analysere et realistisk personligt træningsprogram, som kan inspirere til fortsat fysisk aktivitet og give indsigt i centrale områder af den træning og teori, der knytter sig til træningslæren. Eleverne undervises i, hvad der sker i kroppen rent fysiologisk, når man træner aerob og anaerob træning. .

Praktisk vil vi foretage forskellige former for aerob og anaerob træning og eleverne er blevet præsenteret for forskellige intervaltræningsformer. Hermed opnås koblingen mellem de praktiske og de teoretiske moduler.

Eleverne lærer at udforme og analysere et realistisk personligt træningsprogram, som kan inspirere til fortsat fysisk aktivitet og give indsigt i centrale områder af den træning og teori, der knytter sig til træningslæren. Eleverne undervises i, hvad der sker i kroppen rent fysiologisk, når man træner aerob og anaerob træning.

Praktisk præsenteres eleverne for forskellige former former for aerob og anaerob træning herunder forskelige, intervaltræningsformer (lange og korte intervaller, fartleg) samt længere kontinuerlige træningspas.

Forløbet starter og slutter med en bib-test.

Herudover indgår en afsluttende konditionstest: 5 km-løbet (Gentofteløbet) sammen med de øvrige 3g-elever i Gentofte Kommune.

Efter den afsluttende bip-testen er gennemført, skal eleverne individuelt aflevere en træningsrapport, hvor der redegøres for træningsfysiologien, som kobles op på hver enkelt elevs forløb.

Teori: .
Fokuspunkter ved aerobt arbejde er
- opbygning af hjerte,
- lunger og kredsløb,
- iltens vej fra atmosfærisk luft til de arbejdende muskler,
- iltoptagelse,
- ventilationen
- substratvalg (herunder rq-værdi),
- kredsløbs- og stofskiftekondition (udholdenhed),
- adaptationerne efter aerob træning

Fokuspunkter ved anaerobt arbejde
- de forskellige anaerobe processer (KP-spaltning og glykolyse)
- kombinationen af anaerobt
- aerobt arbejde i de forskellige faser af arbejdet.

Læringsmål:
- At eleverne tilegner sig viden om energiomsætning og arbejdsfysiologi, således at de kan anvende viden om kredsløbet under arbejde.
- Herunder at kunne skelne mellem hvad forskellen er på: aerob og anaerob arbejde, maximal iltoptagelse og udholdenhed, anaerob kapacitet og anaerob effekt samt hvordan den aerobe og anaerobe arbejdsevne trænes.
- Ligeledes skal eleverne tilegne sig viden om hvilken effekt den aerobe træning har centralt og perifert på kredsløbet.
- At eleverne kan analysere hvilke fysiske krav der stilles i udvalgte idrætsgrene.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fodbold

Fokus på hvordan fodbold kan anvendes som konditionsforbedrende træning samt hvordan intensiteten sikres i spillet.

Følgende tekniske elementer er blevet omtalt/instrueret i fodboldforløbet (anvendelse, beskrivelse, nøglepunkter):
Spark: Indersidespark, ydersidespark, lodret vristspark, halvliggende vristspark.
Tæmninger: Fodsålstæmning, indersidetæmning, tæmning af høj bold, lårtæmning, brysttæmning
Dribling: Ydersidedribling, yderside-inderside dribling
Tackling: fodtackling, skuldertackling

Følgende taktiske elementer er blevet omtalt/instrueret:
Angrebsspil: Bredde i angreb, dybde i angreb
Angrebsprincipper: Skabe og udnytte frit rum, bandespil, boldovertagelse, overlap
Forsvarsspil: Områdeopdækning, personopdækning
Forsvarsstil: Presspil, push up
Forsvarsprincipper: Opdækning/markering, opbakning, bestemme modstanderens retning.

Følgende fysiske elementer er blevet omtalt/instrueret:
Aerobe og anaerobe træningsøvelser i fodbold.

Eleverne er blevet introduceret til nogle af de tekniske og taktiske elementer ved småspil/lille bane, da gymnasiet ikke har mulighed for brug af stor bane (11-mandsbane).

Anvendt materiale i fodboldforløbet: Jens Bangsbo: Fodbold. Træning og undervisning. 1. udgave. 2007:
Spark s. 63-68
Tæmninger s. 69-77
Driblinger s. 78-80
Taktisk træning (angrebsprincipper) s. 29-40
Taktisk træning (forsvarsprincipper) s. 49-57
Aerob og anaerob træning i fodbold s. 100-109

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Performance-dans

Perfomance-dans:
Formål:
• Temaet performance – et forløb med musik, bevægelse og udtryk er tilrettelagt som et projektarbejde hvor eleverne i de enkelte moduler præsenteres for en række redskaber og arbejder aktivt og viser for hinanden.
• Eleverne arbejder med Labans bevægelsesprincipper og kontaktimprovisation i forhold til at kunne skabe deres egen performance.
• I slutfasen af forløbet arbejder eleverne i deres eksamensgrupper hvor de anvender og videreudvikler ideer fra modulerne. Forløbet afsluttes med selvstændig gruppe performance.

Læringsmål:
At eleverne:
• Udvikler kropsbevidsthed gennem arbejdet med forskellige bevægelsessekvenser.
• Får kendskab til Labans bevægelsesprincipper og kan anvende disse i praksis.
• Kan anvende og videreudvikle ideer og bevægelsessekvenser fra de enkelte moduler i en færdig performance.

Produktkrav:
- Gruppeperformance af 3 minutters varighed.

Elevernes bedømmes på følgende elementer:
- Kendte bevægelser (skal inddrage bevægelser og KI-teknikker som er præsenteret i  forløbets første par moduler)
- Musikalitet og rytme (rytme, udtryk og energi)
- Anvende Labans BESS-koncept i eget bevægelsesudtryk
- Bevægelseskvalitet (kraft, tempo og niveau)
- Kreativitet (sammensætte bevægelser på nye og kreative måder; alene, i par og gruppevis) samt lade sig inspirere af musikken
- Produkt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Volleyball

Faglige mål:

Fingerslag:
Bolden spilles over panden, armene går fra bøjet til strakt, fingrene går fra “skål til plade” og bolden får en fart, retning og bane som gør det muligt at spille videre på en fornuftig måde.

Baggerslag:
Bolden spilles med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.

Angreb med fokus på to-bens-afsæt:  
Skridtrytme (venstre - højre, venstre - for højrehåndede), også benævnt 1 - 2, 3-rytmen samt forspænding af brystmuskulaturen med efterfølgende rotation i luften. Bolden slås over nettet med en hånd.

Underhåndsserv med strakt arm:
Bolden forsøges bevidst placeret fornuftigt på modstanderes bane.

Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationsystemet.
Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.

Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer