Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Stine Pilgaard
Hold	2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1Sociologi
Titel 2	Forløb#2 Politik
Titel 3	Forløb#3 Økonomi
Titel 4	Forløb#4 Sociologi 2
Titel 5	Forløb# 4 Sociologi 2
Titel 6	Forløb#4 Sociologi 2
Titel 7	Forløb#5 Demokrati, iden.politik og Populisme
Titel 8	Forløb#6 Politik 2
Titel 9	Forløb#7: EU
Titel 10	Forløb#7 EU's udfordringer
Titel 11	Forløb#8 IP og kampen om magten
Titel 12	Forløb#9 Køn og ligestiling
Titel 13	Forløb# 10 Økonomi 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1Sociologi Formål: Senmoderniteten sætter sit tydelige præg på individets udvikling og væren i dag. Vi udvikler os ud fra den givende kontekst og præger den samtidig. Kernestof: Identitetsdannelse Traditionel-moderne-senmodernitet samfund. Giddens, Ziehe, Beck og Bourdieu Materiale: Brøndum, Peter, Luk samfundet op, udg. 2, 2014, Columbus Kernebegreber (ikke udtømmende) Absolut og relativ fattigdom Det moderne samfund Det senmoderne samfund Udlejring af de sociale relationer i det senmoderne samfund (Giddens) Social mobilitet (Mønsterbryder) Det traditionelle samfund Kulturel frisættelse og formbarhed i det senmorderne samfund (Ziehe) Ekspertsystemer (Giddens) Social arv Minervamodellen Subjektivisering Ontologisering Potensering (Ziehe) De fire identitetsniveauer (side 45) Habitus Øget refleksivitet i det senmoderne samfund (Giddens) Primær og sekundær socialisation Social kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital Adskillelse af tid og rum (Giddens) Formelle og uformelle normer Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Forskere: Slå ikke på forældrene Dagens begreber: Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op! GRØN 3. udgave, Columbus 2017; sider: 30-88 Begreber: Afsnit Berlingske Jagten på 12 taller.docx description Arbejdsspørgsmål i timen: Dagens modul: Tidligere rockermedlem taler ud De sociale medier og det perfekte liv Hvordan spiller den personlige og sociale identitet sammen med de sociale medier? Debat: Studievejleder: Støt de unge i stedet for at presse dem til at træffe forhastede valg SA A Aflevering- Sociologi- Hvorfor er fællesskaber vigtige for unge.docx description Da Mike fik sin drømmekrop, startede hans livs mareridt eksempel på 1g besvaerlse.docx description Titel Spørgsmål: Inddrag begreber og teorier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Politik Politik 1: Formål: I Danmark har vi et repræsentativt demokrati og forskelige partier at stemme på ved forskellige valg. Partierne har forskellige ideologier som baggrund og deres politik kommer til udtryk i det politiske system. Men det er ikke alene politikkerne som sætter den politiske dagsorden, det samme gør medierne og vælgerne. Kernestof: Ideologier Demokratiformer Politisk system Medier og politik Materiale: Brøndum, Peter, Luk samfundet op, udg. 2, 2014, Columbus Kernebegreber: (ikke udtømmende) Deltagelsesdemokrati (Hal Koch) Konkurrencedemokrati (Alf Ross) Direkte demokrati Molins model Kærnevælgere Marginalvælgere Eastons model for det politiske system En ideologi (Menneskesyn, Syn på statens rolle, Samfundsopfattelse) Liberalisme Konservatisme Socialisme Socialdemokratisme Socialliberalisme Socialkonservatisme Figur 6.4: Partierne placeret efter gammel og ny politik Fordelingspolitik Værdipolitik Repræsentativt demokrati Den parlamentariske styringskæde Direkte magt Indirekte magt Institutionel magt Diskursiv magt Magtens tredeling Mindretalsregering Støtteparti Negativ parlamentarisme Priming Framing Spin (Husk at tale om de forskellige typer) Dagsorden Medialisering Medierne som 4. statsmagt/demokratiets vagthund Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Ny måling: Socialdemokratiet når nyt bundniveau i Mette Frederiksens tid som statsminister Ny måling: Socialdemokratiet har mistet hver tredje vælger på et år Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op! GRØN 3. udgave, Columbus 2017; sider: 123-142, 146-181 Spørgsmål til lektien: Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Dagens modul: AfsniCFU-logint Afsnit Dit Demokrati: Undervisningsfilm Gennemgang af og spørgsmål til Ft.dk: Please Vote For Me ⎜WHY DEMOCRACY? ⎜(Documentary) AfsnitLovforslag Spørgsmål som laves i timen https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L85/index.htm I skal lave en nyhedsreportage om: Er demokratiet under pres. Jeres reportage skal tage laves på baggrund af jeres besvarelse om demokratiets krise. I skal anvende hele pensum i reportagen Partifilm om demokrati og medborgerskab - Luk Samfundet Op Debatfilm - Luk Samfundet Op Min mening: Et Danmark hvor alle er med Arbejdsspørgsmål: Demokratianalysen 2023 002 .pdf Arbejdsspørgsmål som I laver i modulet Dagens arbejd selv modul: Digital adfærd Nye tal fra Danske Medier: Unge følger aktivt med i samfundet og vil gerne betale for kvalitet i nyhedsindhold \| Danske Medier Viggo, Mathilde, Laura, Caroline, Daniel, Gloria, Dema, Spørgsmål som laves i timen: Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati Titel Forklar figur 7.10 s. 168 Definer i timen: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-anmelder-og-influencer-beskyldes-plagiat-vi-pauser-samarbejdet model 1g aflevering.docx description Velkommen til Danmark: De danske værdier \| DR P3 Oecd livsforhold og lykke Den Mobile Statistikbank Den Mobile Statistikbank - Dit udtræk.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Økonomi
Indhold	Kernestof: Løkkes opgør med velfærdsstaten vil skabe et A- og et B-hold Spørgsmål til timen: Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op! GRØN 3. udgave, Columbus 2017; sider: 181-200, 208-220 Et overblik over dansk økonomi Arbejdsspørgsmål til timen; Nationalbanken kommer med ny advarsel - opfordrer til stram politik Spørgsmål: 1. Hvad er de finansielle udfordringer for den danske velfærdsstat? Velfærden under pres? Verdensmålene Dagens modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Sociologi 2 Sociologi 2: Senmodernitet, individualitet og ulighed. I skal have en indsigt og forståelse for forskellige sociologiske teorier. I skal anvende disse teorier for at komme til en forståelse af samspillet mellem mennesker og samfund. Det gælder for emner som senmodernitet, individualitet og ulighed. Formål: Vi lever i senmoderniteten, hvor der er et stort fokus på individet og den medfølgende individualisering. Nogle vil mene, at selv er i stand til sørge for vores lykke uagtet sociale baggrund. Andre mener, at de omliggende strukture og sociale baggrund spiller en afgørende rolle for vores muligheder for lykke. Om det er den ene eller anden sociologiske forklaring, som man hælder til, så er det faktuelt at den sociale ulighed pt. er stigende i Danmark. I vil få en dybere indsigt i forskellige sociologiske teoriers synsvinkel og en viden om forskellige sociologiske begreber, som kan konkretisere en forklaring og forståelse. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisation Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring Materiale:Brejnrod, Poul, Sociologi- viden, teori og metode, 2017, Gyldendal Kernebegreber: (ikke udtømmende) Comte - Marx - Durkheim - Weber - Parsons -Giddens -Luhmann -Bourdieu -Habermas -Bauman - Funktionalisme - Symbolsk interaktionisme - Konfliktteori - Hvad er arv og miljø - Hvad er dobbelsocialisering, primær socialisering og sekundær socialisering - Hvad er politisk socialisering - Forstå forskellen mellem system og livsverden - Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen - Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation - Forstå den kritik andre har rettet mod Habermas - Hvad er det senmoderne samfund - Giddens teorier og begreber om det senmoderne samfund - Forstå begrebet social arv - Forstå begrebet mønsterbrydere (og hvilke faktorer, der skaber mønsterbrydere) Forstå Bourdieus begreber: - Kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk) - Habitus - Felter - Marginalisering og ulighed i Danmark - Hvilke forskelle er der mellem traditionelle og moderne/senmoderne samfund? - Hvad har fordomme med integration at gøre? - Hvad er integration som assimilation - Hvad er segregation? - Hvad er integration som kulturpluralistisk integration? - Kommunikation som transport - Kommunikation som konstruktion af mening - Det centerløse og hyperkomplekse samfund Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Opråb fra sociolog: Vi har udviklet et samfund, der skaber depression og angst Brejnrod, Hvad er sociologi, s. 10-17..docx description Brejnrod, Grubb og Kauffeldt: Sociologi - viden, teori og metode [2.udg.], Gyldendal 2017 2.udg.; sider: 8-23, 25-33, 35-49, 53-64, 69-78, 101-108, 132-149, 154-162 Afsnit Statistikbank - Center for Selvmordsforskning Selvmord I svarer på nedenstående( det med fed skrift) .Jeg kommer kl. 14.30 Arbejdsspørgsmål: AfHer er de 5 største grunde til, at 50 procent af os bliver skiltsnit https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/doemte-fastholdes-i-kriminalitet-det-er-nemmere-at-faa-et-job-som-pusher-end-at-faa-et-normalt-arbejde Skilsmisser Udvikling: Dét får dit barn ud af at gå i institution Negativ social arv Dit barn har godt af at gå i institution AfsnTitelit Titel Her er Danmarks 37 forskellige familieformer Skilsmisse-Danmark: »Mon ikke det er nemmere, hvis vi bare går fra hinanden?« Flere vælger hjemmepasning, og den primære årsag overrasker forsker med forklæde Dagens modul: Plejehjem og kommunal hjemmehjælp er udelukket i mange muslimske familier Debat: Plejehjemmet har slet ikke tid til min ven med Alzheimers 2 Habermas, Spørgsmål til løbe quiz uden svar.docx description Svar og definere: DRTV - Stik mig smuk Spørgsmål til timen Offentligt forsørgede De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv Forsker: Velfærdssystemet har svært ved at hjælpe socialt udsatte Excel vejledning-4.xlsx description Arbejdsspørgsmål til timen: Kronik: Derfor skaber velfærd afhængighed DRTV - Barndom på bistand arb: Lav dem her i timen i dag Spørgsmål til timen: Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb# 4 Sociologi 2 Sociologi 2: Senmodernitet, individualitet og ulighed. I skal have en indsigt og forståelse for forskellige sociologiske teorier. I skal anvende disse teorier for at komme til en forståelse af samspillet mellem mennesker og samfund. Det gælder for emner som senmodernitet, individualitet og ulighed. Formål: Vi lever i senmoderniteten, hvor der er et stort fokus på individet og den medfølgende individualisering. Nogle vil mene, at selv er i stand til sørge for vores lykke uagtet sociale baggrund. Andre mener, at de omliggende strukture og sociale baggrund spiller en afgørende rolle for vores muligheder for lykke. Om det er den ene eller anden sociologiske forklaring, som man hælder til, så er det faktuelt at den sociale ulighed pt. er stigende i Danmark. I vil få en dybere indsigt i forskellige sociologiske teoriers synsvinkel og en viden om forskellige sociologiske begreber, som kan konkretisere en forklaring og forståelse. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisation Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring Materiale:Brejnrod, Poul, Sociologi- viden, teori og metode, 2017, Gyldendal Kernebegreber: (ikke udtømmende) Comte - Marx - Durkheim - Weber - Parsons -Giddens -Luhmann -Bourdieu -Habermas -Bauman - Funktionalisme - Symbolsk interaktionisme - Konfliktteori - Hvad er arv og miljø - Hvad er dobbelsocialisering, primær socialisering og sekundær socialisering - Hvad er politisk socialisering - Forstå forskellen mellem system og livsverden - Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen - Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation - Forstå den kritik andre har rettet mod Habermas - Hvad er det senmoderne samfund - Giddens teorier og begreber om det senmoderne samfund - Forstå begrebet social arv - Forstå begrebet mønsterbrydere (og hvilke faktorer, der skaber mønsterbrydere) Forstå Bourdieus begreber: - Kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk) - Habitus - Felter - Marginalisering og ulighed i Danmark - Hvilke forskelle er der mellem traditionelle og moderne/senmoderne samfund? - Hvad har fordomme med integration at gøre? - Hvad er integration som assimilation - Hvad er segregation? - Hvad er integration som kulturpluralistisk integration? - Kommunikation som transport - Kommunikation som konstruktion af mening - Det centerløse og hyperkomplekse samfund Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Plejehjem og kommunal hjemmehjælp er udelukket i mange muslimske familier Debat: Plejehjemmet har slet ikke tid til min ven med Alzheimers Brejnrod, Grubb og Kauffeldt: Sociologi - viden, teori og metode [2.udg.], Gyldendal 2017 2.udg.; sider: 69-78, 101-108, 132-149, 154-162 2 Habermas, Spørgsmål til løbe quiz uden svar.docx description Svar og definere: DRTV - Stik mig smuk Spørgsmål til timen Offentligt forsørgede De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv Titel Forsker: Velfærdssystemet har svært ved at hjælpe socialt udsatte Excel vejledning-4.xlsx description Arbejdsspørgsmål til timen: Kronik: Derfor skaber velfærd afhængighed DRTV - Barndom på bistand arb: Lav dem her i timen i dag Spørgsmål til timen: Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#4 Sociologi 2 Sociologi 2: Senmodernitet, individualitet og ulighed. I skal have en indsigt og forståelse for forskellige sociologiske teorier. I skal anvende disse teorier for at komme til en forståelse af samspillet mellem mennesker og samfund. Det gælder for emner som senmodernitet, individualitet og ulighed. Formål: Vi lever i senmoderniteten, hvor der er et stort fokus på individet og den medfølgende individualisering. Nogle vil mene, at selv er i stand til sørge for vores lykke uagtet sociale baggrund. Andre mener, at de omliggende strukture og sociale baggrund spiller en afgørende rolle for vores muligheder for lykke. Om det er den ene eller anden sociologiske forklaring, som man hælder til, så er det faktuelt at den sociale ulighed pt. er stigende i Danmark. I vil få en dybere indsigt i forskellige sociologiske teoriers synsvinkel og en viden om forskellige sociologiske begreber, som kan konkretisere en forklaring og forståelse. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisation Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring Materiale:Brejnrod, Poul, Sociologi- viden, teori og metode, 2017, Gyldendal Kernebegreber: (ikke udtømmende) Hvorfor er der identitetsdannelse og socialisation? Hvorfor forekommer der social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring? Comte - Marx - Durkheim - Weber - Parsons -Giddens -Luhmann -Bourdieu -Habermas -Bauman -Hartmund Rosa Hvad er forholdet mellem samfund og aktører funktioner? - Funktionalisme - Symbolsk interaktionisme Hvilken betydning har sociale klasser for et samfund? - Konfliktteori Hvorfor er der Marginalisering og ulighed i Danmark? Hvad har fordomme med integration at gøre? - Hvad er integration som assimilation - Hvad er segregation? - Hvad er integration som kulturpluralistisk integration? Hvad er identitetsdannelse? - Hvad er arv og miljø - Hvad er dobbelsocialisering, primær socialisering og sekundær socialisering - Hvad er politisk socialisering Hvad er forskellen mellem system og livsverden - Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen - Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation - Forstå den kritik andre har rettet mod Habermas - Hvorfor er Giddens aktør orienteret? - Giddens teorier og begreber om det senmoderne samfund Hvilke forskelle er der mellem traditionelle og moderne/senmoderne samfund? Hvorfor er Bourdieu struktur orienteret?: - Kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk) - Habitus - Felter -symbolsk magt/ vold -symbolsk reproduktion orstå begrebet social arv - Forstå begrebet mønsterbrydere (og hvilke faktorer, der skaber mønsterbrydere) - Hvorfor er folk kun kommunikation ifølge Luhmann? - Kommunikation som transport - Kommunikation som konstruktion af mening - Det centerløse og hyperkomplekse samfund -Systemer: Psykiske, del og special systemer Forstyrrelser anomier Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Afsnit Bourdieu bilag.docx description Brejnrod, Grubb og Kauffeldt: Sociologi - viden, teori og metode [2.udg.], Gyldendal 2017 2.udg.; sider: 171-178, 183-196, 209-216, 240-253 “Tinna Jensen fortæller også, at hun flere gange har fået at vide, at "hun skal tage sig sammen". ”Men prøv at leve én dag i mine sko. Eller bare én time. Jeg har svært ved at forklare det, så folk kan forstå, hvordan jeg har det”, siger hun. “ Tinas spørgsmål til timen Nye skønhedsfiltre bekymrer eksperter: ’Skrækscenariet er, at virkeligheden ikke er god nok’ Brejnrod, Luhmann, s. 158-163- Arbejdsspørgsmål .docx description 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Ulighed/8947-SST-Rapport-Ulighed-i-moedet_TILG.ashx s. 43-44 Arbejdsspørgsmål: Laves i timen s. 213-216 Luhmann.pptx description trivsel version 6.pdf 10-15 min oplæg: Oplæg 2u: Arbejdsspørgsmål til timen: Titel Bauman, Klassiske og moderne samfundsteorier, 3. udg; sider: 452-460 Sidste modul, så I får jeres Populisme bog Bauman 3pdf-2.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#5 Demokrati, iden.politik og Populisme skal lære om emnet demokrati, Populisme og polarisering i USA. I vil derfor lære begreber og teorier om populisme og polarisering samt teorier om demokrati. I skal dertil anskue sagen fra et sociologisk perspektiv. Derfor skal I også anvende det sociologi, som I lærte sidste år. Carlsen, Marie, Populisme og identitetspolitik, Columbus, 2020: side 7-11, s. 15-21,s. 26-31, s. 51-55, s. 55-61,s.64-78,s.80-87,s.88-94, Begrebs-model og teoriliste ( Ikke udtømmende) Begreber, modeller og teorier til Populisme og identitetspolitik: Hvordan defineres populisme på baggrund af Müller? Populisme Diskurs Polarisering Fordelingspolitik Værdipolitik Højrepopulisme Venstrepopulisme Anti-elitisme Anti-pluralisme Traditionelle værdier Jan Werner Müller Homogent folk Hvordan anvender populisten magten til egen fordel? Tavse flertal Tilegnelse af statsapparat Loyalitetsskabelse gennem masseklientisme Undertrykkelse af civilsamfundet og medierne Fake news Nepotisme Hvordan kan vælgeradfærden beskrives? Sociologiske modeller Lipset/ Rokkan Materielle værdier Postmaterielle værdier Socialpsykologiske modeller Inglehardt Partiidentifikation Michigan modellen Langtidsfaktorer Korttidsfaktorer Rationelle modeller Downs model Rational Choice Egotropisk vælger Sociotropiske vælgere Issue voting Positions voting Valens issues Høj eller lav saliens Nærhedsmodeller Retningsmodeller Økonomiske globaliserings tese Kulturelle bagslag Konsekvenser ved økonomisk globalisering Hvad er Forskellen på højre/venstrepopulisme? Eliten, majoriteten og minoriteten. Politisk ukorrekthed Demokratisk aspekt Anerkendelse af pluralitet Liberale rettigheder Hvad kendetegnerIdentitetspolitik? Symptomallæsning Singulæsere Universel/ tribalistisk Forskelsblinde CIS Butler Intersektionalitet Poststrukturalisme Privilegier Kulturimperialisme Stereotype Racial profiling (manglende) Repræsentation Kulturel appropriation Opgør med falske bevidsthed Kritik af venstreorienterede identetspolitik Privilegier
Indhold	Kernestof: VÆRELSESFORDELING1234567AlberteBlumeCarolineEstherKatrineMilleAndreaGloriaIngridToneBellaLucaPalmaEllaLiliRosaliaTheaAntonDanielStorm WViggoWilliamJacobLukaMariusValdemar JeppeLauritsOscarStorm PGRUPPERNE HOLDER OPLÆGMan + TirsTorsdagTirsdagOnsdagTir Genstart \| Trumps gyldne æra \| DR LYD I 2016 ville Trump "dræne sumpen" af embedsmænd. Det vil han stadig, men denne gang er det personligt Executive Order on Creating Schedule F In The Excepted Service – The White House What is Project 2025? Lee Greenwood - God Bless The U.S.A. Project 2025: Her er den konservative højrefløjs opsigtsvækkende plan for fremtidens USA Spørgsmål T.H. Marshall og det moderne medborgerskab-.docx description Medborgerskab medborgerskab Visions+kataloget.pdf description CFU-login DRTV - Explainer: Kan Trump blive præsident igen? trump voters statistic - Google-søgning Mikkel Bjørn (DF): Hvad Trumps vælgere ser – og vi overser Populisme og identitetspolitik- s.7-11.docx description Historiker om anklager mod Trump: Han er ikke fascist Carlsen. Marie B, Populisme og identitetspolitik, 2009, Columbus; sider: 7-10, 15-21, 51-60, 65-77, 81-86, 89-93, 130-141 Populisme og identitetspolitik s. 1-20.pdf description Højrepopulisme- s. 15-21.docx description Trump er budbringer for det tavse flertal s. 26-31: Opgave: Lineær regression Populisme og identitetspolitik s. 51-63.pdf description Ny undersøgelse: Hver fjerde europæer stemmer populistisk Arb spørgsmål: Lektor: USA gør klar til at følge Project 2025 – og den tendens kan sprede sig til Europa Populisme og identitet kap 5.pdf description Teorier populisme og identitetspolitik.docx description Støjberg og Trump fortæller samme historie: Et levedygtigt politisk projekt kan ikke bygges på populisme - Liberal Alliance SpørgsmålHvordan udfordre højrepopulismen det liberale demokrati? Hvordanundergraver Højrepopulismen demokratiet? Populisme og identitet kap 6 og 7.pdf description Fokus: Svar på spørgsmålene i timen. I skal komme ind på nedestående i jeres svar: Populisme og identitet kap 10 og 11.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#6 Politik 2 Politik 2: Partier, ideologier og vælgeradfærd. I skal arbejde med dansk politik og vil arbejde med emner som politiske partier, vælgeradfærd osv. Det hele skal give jer en forståelse af det politiske system og en teoretisk baggrund. Formål: Danmark er et repræsentativt demokrati, hvor vælgere og politikere er i en gensidigt tillidsforhold til hinanden. Vi skal som vælgere stemme på de politiske repræsentanter, som vi tænker har den bedste plan og politik for at lede vores land. Og de folkevalgte politikere er på et vis niveau nødsaget til at lytte til borgernes ønsker og krav, så derved har vælgeradfærden også en massiv rolle. Dog står vælgerne og politikerne ikke alene med magten til at præge den politiske dagsorden, men medierne har også en massiv tilstedeværelse i senmoderniteten. Kernestof: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skil- lelinjer og vælgeradfærd Magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt Massemedier og politisk meningsdannelse Materiale: Andersen, Jørgen Goul ,Politik Nu, 2015-2016, Systime Kernebegreber: (ikke udtømmende) Hvad kendetegner vælgeradfærd? Trofaste til troløse vælgere Politisk diskurs Brutto/nettovandringer Egotropiske vælgere (Rational choice) Sociotropiske vælgere (Rational choice) Issue-voting kernevælger sammen med class voting? marginalvælgere issue voting og issue ownership? Michigan model Kortid/langtidsfaktorer Partididentifikation Rationel Choice Downs model og nyttemaksimering Retroperspektivt stemmeadfærd Pocketbook egotropiske/ sociotropiske Nærhed/retningsmodel Hvad er forskellen på en marginalvælger og en issue voter? Hvad kendetegner partiadfærd? Klassepartier til Catch all partier Eastons model. Molins model, nærhed-retningsmodel, Værdi/ fordelingsaksen Eastons model for vores politiske system Mindretalsregering Socialliberalisme Molins model Den parlamentariske styrringskæde Flertalsregering Socialkonservatisme Socialdemokratisme Konservatisme Liberalisme Socialisme Framing Priming Marked, Stat og Det civile samfund Folketingets kontrol med regeringen Klassepartier/massepartier Catch-all-partier Diskurser Institutionel magt Valens-issues Saliens Den parlamentariske styrringskæde Flertalsregering Socialkonservatisme Socialdemokratisme Konservatisme Liberalisme Socialisme Framing Priming Marked, Stat og Det civile samfund Folketingets kontrol med regeringen Den danske forligskultur Klassepartier/massepartier Medierne som demokratiets vagthund/4. statsmagt Konkurrencedemokrati Catch-all-partier Diskurser Magtens tredeling (I Danmark) Issue-voting Institutionel magt Forskellige niveauer af demokrati Issue-ejerskab Personfaktor Personfaktor i negativt lys Bløde eller hård leder Dansker vælger efter, at de skal se sig selv repræsenteret ud fra egne værdier Volaititet Blokidentitet Følelser spiller også ind i valget af kandidat ( Kahnemann) Biased Hvordan fungerer demokratiet? Deltagelsesdemokrati Den danske forligskultur Medierne som demokratiets vagthund/4. statsmagt Konkurrencedemokrati Magtens tredeling (I Danmark) Direkte magt Indirekte magt Forskellige niveauer af demokrati Diskursiv magt Trusler for demokratiet Postfaktuelt samfund/demokrati Markedsdemokrati Hvordan kommer økonomisk ulighed til udtryk? Absolut fattigdom Relativ fattigdom Fordelingen af rigdom i Danmark Hvilke problemer er der i samfund med høj ulighed? Hvordan hænger politik og medier sammen? Kanyleteori Medialisering Dagsorden(er) Valgdeltagelse Hvad er en velfærdsmodel? Den korporative velfærdsmodel Den universelle (skandinaviske, socialdemokratiske) velfærdsmodel Den residuale velfærdsmodel New Public Management Økonomiske fordele ved velfærdsstaten Social investment welfare state vs konkurrencestaten Flexicurity Velfærdsreformer: Problempres, interessekamp/ ideologisk kamp, ideer/læring, institutionel dynamik Demografisk udfordring Økonomisk globalisering og velfærdsstaten? Lighedsargumentet og skatteargumentet. New Public Management Økonomiske fordele ved velfærdsstaten Social investment welfare state vs konkurrencestaten Flexicurity Velfærdsreformer: Problempres, interessekamp/ ideologisk kamp, ideer/læring, institutionel dynamik Demografisk udfordring
Indhold	Kernestof: Demokrati-indeks - Wikipedia, den frie encyklopædi Konsulenter: Demokratiet er under pres – og fondene kan være redningskransen Spørgsmål: Politik NU Rødt forhæng, Systime 2015; sider: 20-26, 46-64, 120-139, 146-161, 174-186, 234-254, 257-265, 269-275 Arbejdsspørgsmål: 1. Forklar, hvad en folketingsgruppe er. 2. Definer folketingsudvalg og deres roller. 3. Forklar konsekvenserne og de politiske sammenhængeved hhv. Flertalsvalg og forholdstalsvalg. Om udvalgene Genstart \| Skærm børnene \| DR LYD Dit Demokrati: Undervisningsfilm Tesfaye vil have mere papir og færre skærme i skolen Regeringen vil dæmme op for børn og unges misbrug af opioider med nyt udspil ungdom-uden-opioider.pdf Læs og find eksempler description Vores politik \| Liberal Alliance Spørgsmål som besvares hjemme Axel Honneth: Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse Dagens modul: I skal ligge det hele op på elevfeedback. I må gerne lave det sammen. Socialisme skema.docx description Titel Socialdemokratiet har kurs mod katastrofevalg i de største byer : Velfærd - Mandag Morgen 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx description Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Dagens modul: Arbejdsspørgsmål: Lisbeth Knudsen: Partiernes medlemskrise kan være lokaldemokratiets dødsstød - Altinget.dk Statistisk usikkerned Arbejdsspørgsmål til timen: 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx Gode råd til Hvad kan der udledes, Statistisk usikkerhed.docx Grupper: Opsamling: Vi starter med statistisk usikkerhed i forlængelse af vælgervandringer Røde kvinder, blå mænd: Den politiske forskel mellem kønnene vokser - Mandag Morgen Politikbogen, Jensby og Brøndum, Columbus,2022; sider: 127-154 Politikbogen .pdf description De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før kernevælger sammen med class voting? Qvortrup: Sådan vender Løkke nedturen i 2025 Derfor elsker dit barn Alex Vanopslagh - og faktisk er det ikke uden betydning: På denne skole fik LA vanvittige 100 procent af stemmerne Storyboard Creator \| Comic Strip Maker \| Storyboard Maker Se listen: Her er den danske models 100 mest magtfulde 2024 Embedsmændenes magt vokser, og nu vil regeringen give deres følelser vetoret Genvej \| Borgens magt-junkier \| DR LYD Magtmisbrug og mobning styrer Borgen, og politikerne er ikke i stand til at ændre det laves hjemme: 1. Definer magt som begreb Debat: Det skaber ulighed i sundhed, at folk selv skal betale tandlægeregningen Vi skal gøre op med uligheden i sundhed \| Dansk Psykolog Forening 1. Dahls kritik af Mills The Power Elite. faa2e 29200303.pdf Flere og flere vil have “lazy girl jobs”. Og det giver faktisk god mening Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 milliarder kroner gennem reformer Unge overvejer at springe af hamsterhjulet Spørgsmål som laves hjemme Velfærd \| Liberal Alliance Fokuspunkter til lektien: Afsnit Laves i timen i grupper: Hypoteser:Lav to forklarende hypoteser på baggrund af links 1-6. I skal anvende lektien i dag og andet pensum Told Et overblik over dansk økonomi Betalingsbalancens løbende poster landes handel Tiden \| Herren bag handelskrigen, uønskede soldater og dødsfjende-møde \| DR LYD Spørgsmål til lektien: Konkurrencestatens senfølger: Mistrivsel som ny normalitet? • POV International Konkurrencestaten anno 2025 er generationsslaveri Undersøg og dokumentere konsekvenserne ved konkurrencestaten definition konkurrencestaten.docx description Spørgsmål til konkurrencestaten.docx description Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den? Statistisk usikkerhed - opgaver.docx description Excel øvelse 3 Indekstal, procenter og diagram-2.xlsx description Udkast grupper årsprøve;
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#7: EU I vil også lære om EU som er sui generis. Vi vil undersøge, hvorfor EU har undergået sin udvikling fra EF til EU i dag og med EU integrationsteorier vil I opnå indsigt i spændet mellem det føderale og det mellemstatslige. I vil derfor lære om EU på et strukturelt og institutionelt niveau. EU er præget af forskellige aktører- både det et institutionelt og NGO plan og alle har forskellige interesser. Danmark har været medlem siden 19xx og der er forskellige holdninger til EU og dens magt. Hvor meget bestemmer EU? Definer ene- og deltkompetencer. Definer de understøttende etc kompetencer Definer de forskellige former for Eu love Hvorfor spiler økonomien i EU så stor en rolle? EU’s budget: Indskud og fordeling 7 års plan EU’s budget større end normalt? Hvilken magt har Kommissionen? Definer Kommissionens magt og roller Definer Kommissæren og ansvar Ursula Von Leyen og betydning for Kommissionen og EU Von der Leyen politiske dagsorden Hvad er EP? Parlamentet i Bruxelles og Strausbourg Parlamentets politiske indflydelse og sammensætning i grupper De danske EP medlemmers grupper-hvorfor er det problematisk? Udvalgene i EP Hvad er Ministerrådet? Minsterrådet/ EP Minsteterrådenes medlemer og deres fokus. Problemer kan der forekomme i forbindelse med Rådet? Rådet måde at træffe beslutninger på Formandskabet i Rådet? De tre niveauer som Rådet gennemgår, når de skal forholde sig til et lovforslag Andre Eu aktører Folketingets Europaudvalg i EU’s lovgivningsproces EU domstolen og dens beføjelser Folketingets Europa Udvalg? Det Europæiske Råd Topmøder? ECB? ECB og Danmarks økonomiske forhold Definer enheden som stopper svindet indenfor EU Definer lobbyister Definer en Tænketank Danmarks forbehold ifht EU?
Indhold	Kernestof: EU Empiri: vælg to artikler, lav en problemformulering og tre problemstillinger Spiste Trump von der Leyen til morgenmad? Sådan er handelsaftale modtaget i regeringskontorerne Parlamentsvalget 2024: Et wake-up call fra højre EU på kryds og tværs, 3. udg., FT EU-oplysning, 2025; sider: 40-88, 101-115 EU på kryds og tværs, s.40-56: EU's institutioner Tidslinje Rådet øremærket barsel EU på kryds og tværs, s. 55-70.docx description DI: Danmark skal sikre tre sejre med EU-formandskabet. For EU er ikke gearet til fremtiden - Altinget Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne \| Udenrigsministeriet Orbán afviser blankt ukrainsk EU-medlemskab: Det vil lukke krigen ind Det danske EU-formandskab i en kaotisk tid Værelser Esbjerg EU på kryds og tværs, s. 101-115-.docx description Hvilke lande får flest penge fra EU? - Vid&Sans EU-landene kæmper med at få pengene fra EU’s Genopretningsfond brugt Intergrationsteorier De klassiske-6.pptx description Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa Frederiksen, Lars, EU's udfordringer, 2019, Columbus; sider: 71-79 Dagens begreber og teorier:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#7 EU's udfordringer I vil også lære om EU og diskussionen om EU's opbygning og udvikling. Begreber og teorier - ikke udtømmende: Føderalisme Konføderalisme Subsidiaritetsprincippet. Spinelli og Rossi Nationalstat Haas Funktionalisme Neofunktionalisme Funktionel spill-over: Politisk spill-over: Institutionaliseret spill-over Hoffmann Moravcsik Intergovernmentalisme Liberal intergovernmentalusme free-riding Two-level game side payments vertikal og horisontal by-pass Overstatsligt Mellemstatsligt
Indhold	Kernestof: Intergrationsteorier De klassiske-6.pptx description Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa Frederiksen, Lars, EU's udfordringer, 2019, Columbus; sider: 71-86 Dagens begreber og teorier: Tidligere ungarsk politiker: Orbán drømmer om at "besætte Bruxelles" med Trump i ryggen - Altinget EU-formandskabet bringer de store dagsordener tættere på Danmark - Altinget Dagens begreber: Intergrationsteorier De klassiske.pptx description Integrationsteorier opsummeret uden svar.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Forløb#8 IP og kampen om magten Generelle IP begreber: nternational Politik: Magt og kampen om magten I skal arbejde med international politik med et fokus på magt og kampen om magten. Vi vil have et fokus på forskellige IP teorier som realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme og den Engelske skole. I vil få en forståelse af interpendensen mellem staterne og hvorfor de agerer som de gør. I vil også lære om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen indeholdt iden. I vil også lære om EU og diskussionen om EU's opbygning og udvikling. Formål Mange aktuelle internationale politiske diskussioner har det til fælles, at de opererer med forståelsen af en nyindtrådt krisetilstand efter en tidligere ordens ophør. Hvad enten det omhandler Brexit, Trumps internationale dagsorden, det forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold til Rusland, er det bagvedliggende spørgsmål derfor, om det internationale system, som vi har kendt det siden anden verdenskrig, er i opbrud og hvorvidt de aktuelle begivenheder kan forklares med henvisning til denne udvikling. Forløbet introducerer derfor forskellige teoretiske perspektiver på international politik og de forskellige varianter af en verdensorden og forskellige opfattelser af brydninger. Der introduceres ligeledes til internationale (FN) og regionale organisationer (EU, NATO) og deres muligheder for at påvirke international politik. International Politik: Staters udenrigspolitik , FN og konflikter I skal arbejde med international politik med et fokus på magt og kampen om magten. Vi vil have et fokus på forskellige IP teorier som konstruktivisme og den Engelske skole. I vil få en forståelse af interpendensen mellem staterne og hvorfor de agerer som de gør. I vil også lære om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen indeholdt iden. Kernestof - Den Engelske skole -Konstruktivisme -FN - Vekslen mellem teorier om international politik og aktuelle cases, som teorierne kan anvendes på - Internationale politiske forhold - Danmarks suverænitet og handlemuligheder Udenrigspolitik -FN - Konflikter - Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Materiale: Sk:ott, Jacob, IP bogen, Systime, 2022: s.91-111,s.113-130,s. 142-167, s.171-192, s.197-202, s.207-212, 219-221, s.223-243, Konstruktivisme: Italesættelser Diskurser Alexander Wendt: Samspil ml aktører, alle ønsker at overleve. Der bliver skabt normer og intersubjektive forståelser R2P Fire grundlæggende masseovergreb Interventioner RWP Norm cyklus DES: Den engelske skole Orden og retfærdighed Pluralister Solidariskter Knudsen, Buzan, Bull R2P RWP Sportwashing Udenrigspolitk Udenrigspolitiske mål Sikkerhedspolitik Udenrigspolitiske midler Kapibaliteter Determinanter Instrumenter Ført udenrigspolitik: De fire niveauer som forklaring på ført udenrigspolitik Konstruktivisme, neorealisme, liberalisme og realisme syn på udenrigspolitik Adaptionsmodel Aktivisme, passivisme, volutarisme Udenrigs-og sikkerhedspolitik: Uni,-bi,-multipolaritet Voldelige og ikke-voldelige konflikter Statsbaserede konflikter: Interstatslige konflikter Extrastatslige konflikter Intrastatslige konflikter Internationaliserede interstatslige konflikter Ikke-statsbaserede konflikter: Religiøse konflikter Stammekrige Konflikt mellem organiserede, kriminelle grupper IPØ: neoliberalismen, neomerkantilitismen og marxismen. Hvem, skal producere Hvad, Hvordan og til Hvem Liberalismen/ Ip teori: liberalisme Konservatisme / Ip teori: Realisme/ neorealisme: Neomerkantelisme Protektionisme Værdikæde Politisk, kulturel, økonomisk globalsering Adam Smith: absolutte fordele Ricardo: Komparativ fordele Hecksher og Ohlin: Udbygger teorier med faktorudrustningsteorien Kernestof - Vekslen mellem teorier om international politik og aktuelle cases, som teorierne kan anvendes på - Internationale politiske forhold - EU - Danmarks suverænitet og handlemuligheder - Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Materiale Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den europæiske union?, Columbus 2013: side 15-23 Graves Sørensen, J.,M.,J,.IP&Ø., 2016, Columbus Kernebegreber (ikke udtømmende): realisme Neorealisme Defensiv neorealisme Offensiv neorealisme Liberalisme Neoliberalisme Konstruktivisme Sikkerhedsstigen Den økonomiske fredstese Den demokratiske fredstese Relative fordele Nulsumsspil Absolutte fordele Interdependens Aktører i det internationale system Unipolaritet Bipolaritet Multipolaritet Bandwagoning Magtbalancering Buck-passing Nonpolaritet Amerikansk exceptionalisme Isolationisme (USA) (s.73) Internationalisme (USA) (s.73) Prestigepolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA) Princippolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA) Sikkerhedspolitik (s. 111). Imperial overstretch Udenrigspolitiske målsætninger (Også specifikt for Rusland, Kina og USA) Hegemon Hegemonisk stabilitetsteori (s. 75) Geografiske magtressourcer Økonomiske kapabiliteter Teknologiske magtressourcer Militære kapabiliteter Geopolitik. Inkluderer mange begreber. S. 53. Det brede sikkerhedsbegreb (111) Det snævre sikkerhedsbegreb (111) Københavnerskolen: Sikkerhedsliggørelse Clash of civilisations (Huntington) Clash of emotions Svage stater Fejlslagne stater Folkedrab (131-132) FN NATO IGO INGO G8(7), G20 WTO IMF BRIKS udviklingsbank (Og Kinas egen) Engelsk skole (Solidarister vs Pluralister) (orden vs retfærdighed) IGO INGO MMS Absolutte fordele: Neo liberalisme Relative fordele: Realisme, neorealisme Identitespolitik: Konstruktivisme Interdependens Universel international organisation FN: Sikkerhedsråd P5 og P10 Veto ret Generalforsamlingen Direkte beslutningstagen/ Anbefaling Jus ad bellum Jus in bello Staters suverænitet Intervention / ikke intervention R2P RWP DES: Pluralisme/ Solidarisme Danmark som småstat og Danmarks udenrigspolitik (Mål, mimdler, rammer) Kina USA (Exeptionalisme) IPØ: neoliberalismen, neomerkantilitismen og marxismen. Hvem, skal producere Hvad, Hvordan og til Hvem Liberalismen/ Ip teori: liberalisme Konservatisme / Ip teori: Realisme/ neorealisme: Neomerkantelisme Protektionisme Værdikæde Politisk, kulturel, økonomisk globalsering Adam Smith: absolutte fordele Ricardo: Komparativ fordele Hecksher og Ohlin: Udbygger teorier med faktorudrustningsteorien EU: Overblik over 5 former for integration - Overblik over EU's vigtigste institutioner - Hvordan foregår EU's beslutningsproces. (Hvilke dele er formelle og hvilke dele er uformelle?) - Er der et demokratisk underskud i EU? - Hvad er EU's nærhedsprincip - Hvad er EU's indre marked - Hvad er Lissabontraktaten - Forstå danskernes holdninger til EU - Forstå de 4 danske EU-forbehold - Hvad er en integrationsteori (ift. EU)? - Hvordan forklarer tilhængere af Føderalismen integrationen i EU? - Hvordan forklarer Neofunktionalisterne integrationen i EU? - Hvem anser de forskellige teorier for at være de vigtigste aktører i EU-integrationen - At anvende integrationsteorier på bilag - En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation. - En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation. - En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation. - Hvad går Brexit ud på?
Indhold	Kernestof: Intergrationsteorier De klassiske.pptx description Integrationsteorier opsummeret uden svar.docx description Derfor forsøger Trump at udbrede MAGA i Europa Military spending DK militær Vigtige begreber: J.Graves Sørensen & M. og J. Graves Rasmussen: IP&Ø, Columbus 2016; sider: 11-22, 40-93, 110-142, 145-154, 185-187, 197-206, 232-240, 291-308, 315-316 oversigt IP teorier.pdf description Den store oversigt ip.doc description Afsnit FN sikkerhedsråd Trump: Er der ikke noget absurd ved det? • POV International Soft power-stunt eller sangfest? I aften fejrer Rusland Eurovision-rival i Moskva Tiden \| Kødets lyst, Kamalas konklusioner og palæstinensisk anerkendelse \| Lyt som podcast \| DR LYD Genstart \| Droner over København \| Lyt som podcast \| DR LYD Begreber: Læs godt op på alle IP teorier samt begreber IP teorier(1)-1.pptx description FN 3g .pptx description Neorealisme.pptx description test ip 3u.docx description Des-2.pptx description neorealisme.pdf description Forsker: Trump har på rekordtid svækket USA"s globale ry, som har taget årtier at opbygge - Altinget Des-2-2.pptx description IP teorier og begreber.pdf description Skabelon, Diskussionsopgave.docx Skabelon, Sammenligningsopgave.docx Genstart \| Lyt som podcast \| DR LYD Genstart \| Dronernes varsel \| Lyt som podcast \| DR LYD Genstart, 12.10.2025- Dronernes varsel, Anders Puck-.docx description Hvad Er Definitionen Af En Bufferstat? \| 2021 Donald Trump deler nyhed om Danmarks oprustning i Arktis Trump foreslår deling af Donbas langs frontlinjen De 25 rigeste lande i verden i 2025 (BNP per indbygger) WCR-Rankings - IMD business school for management and leadership courses Militæret sluger 15.100 milliarder kroner af verdensøkonomien hvem vil lede verden? Udsigterne til en multipolær verden set fra en aften i København ArbejdsspÃÂ¸rgsmÃÂ¥l Graves, Ip og ÃË, s. 61-69- .docx description Dagens begreber: Graves s. 88-94- Rusland uden svar.docx description Graves s. 88-94- Rusland med svar.docx description Liste over kriger USA har deltatt i – Wikipedia Er Trumps plan at opdele verden i tre interessesfærer? Gruppearbejde: Lav et resume af dagens lektie ved at sætte begreberne sammen i meningsfuldt sammenhæng ANALYSE Kina vinder handelskrigen med Trump USA og Kina vil styrke sine militære bånd USA, Kina og kampen om magten ArbejdsspÃÆÃâÃÂ¸rgsmÃÆÃâÃÂ¥l, Ip og ÃÆÃâ_ s. 110-120- .docx description Sudan Begreber til timen: Vartov Program 12_11 25.docx description Demokratiet er svækket i en tredjedel af verden Francis Fukuyama tager i sin nye bog et livtag med identitetspolitikkens paradigme Demokrati indeks Indeks sammenbrudte stater Rapport om statens udfordringer i IP systemet.docx description Huntington ArbejdsspÃÆÃâÃÂ¸rgsmÃÆÃâÃÂ¥l, Graves, Ip og ÃÆÃâ_, s. 120-130.docx description Terrorisme og ekstremisme \| Politiets Efterretningstjeneste The Deadliest Terror Group In The World: Boko Haram 315 elever og lærere bortført fra skole i Nigeria Krigen i Syrien ISIS videos are sickening. They’re also really effective. Dabiq: Why is Syrian town so important for IS? Women in Islamist Extremist Magazines: ‘Five Ways To Please Your Jihadi Husband’ - ISD The rise of ISIS, explained in 6 minutes Spørgsmål IS 2025 linære regression 3g 1.xlsx Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed, 2l.xlsx Lineær regression - hvordan-4.docx ExcelÃÆÃâÃÂ¸velse 2 Indekstal, procenter og diagram-2.xlsx Bent Fischer-Nielsen Statistisk usikkerhed.docx Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Grupper: Statistisk usikkerhed Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark fører.pptx description fe udsyn2024 .pdf fe udsyn 25 .pdf Forsvarets internationale opgaver Hvilke holdninger er der til Danmarks deltagelse i krige? Giver det mening at gå i krig for at skabe demokratier? Forberedelse Forsvarets internationale opgaver: Mille: MoldovaRosalia: PirateriLuka: EU's træningsplanerMarius: ØstersøenBlume: IrakWilliam: Ukraine Anne Applebaum DRTV - Verdenssituationen med Clement: Hvad vil Trump med Venezuela? Analyse: Donald Trumps kæmpe Venezuela-gamble FN og Venezuela Syn på Venezuela Lektier: Venezuela 2026.docx description Titel Her er, hvad vi ved (og ikke ved) om Trumps seneste toldangreb USA: Trump og Føderalbanken Kinas store dilemma: Hvordan redder man en økonomi, der producerer for meget? IKKE ALLE KAN BLIVE SOSU – GYMNASTIKSALEN Engineer the future for everyone Storr-Hansen, Anne mfl, Køn og ligestilling, Columbus, 2017; sider: 7-12 Supplerende stof: Kommunalvalgsdebat GHG program.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Forløb#9 Køn og ligestiling Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Martha Minow: Forskelsdilemmaet: Køn i sociologisk perspektiv: Stereotyper Forsøger Dobbetforsøgerfamilien Universelle familiepolitiske model Social institution Funktionisme: Familien har en funktion Familen: Reproduktion Arbejdsmarkedet: Produktion Marxistisk-feministisk teori Normer Kønsroller Regnbuefamilier Stigmatisering Giddens: Rene forhold Dobbelt arbejde Maskulinitetsidealer Det involverde faderskab Kønssocialisering Binære køn Flydende kønsidentitet Ikke-binære Kønsneutral pædagogik Bourdieu: Social reproduktion Symbolsk vold Teorier: Biologisk køn Socialt køn de Beauvoir Køn som socialkonstruktion Kønsdiskrimination Det andet køn: Sex og Gender : Sociale køn, som er tillært Biologisk determinisme Patriarkatet Pateman: Kapitalismen og heteroseksuelle ægteskab reprodktiv arbejde Diskursivt køn: Hvordan man gør køn: Alle gør køn Kulturelle kønsnormer Butler: Ingen forskel mellem sex og gender: Det biologiske køn er også konstrueret. Diskurser Kønningsproces Intersektionalitet: Crenshaw og Collins: Matrix of domination. Bech: Det valgfrie køn: Kimmel:Modsat Bech: Mande- og maskulinitetsforskning: Connel: Hegemonisk maskulinitet: Dominerende manderolle: Marginaliseret maskulinitet Stuart Hall: kultur Minoritet/ majoritet Integration assimilation Social kontrol Positive/negative sanktioner Umyndiggørelse Nira Yva-Davis:Fælles oprindelse Social mobilitet Vold/voldtægter Christensen og Larsen: Det ekstreme køn? Reinicke Voldtægtskultur Necef om voldtægtskulturen? Kyvsgaard og Heinskou Jensen: Problemet med at anvende kulturelle forklaringer? Dobash
Indhold	Kernestof: Titel Her er, hvad vi ved (og ikke ved) om Trumps seneste toldangreb USA: Trump og Føderalbanken J.Graves Sørensen & M. og J. Graves Rasmussen: IP&Ø, Columbus 2016; sider: 185-187, 197-206 Begreber: Kinas store dilemma: Hvordan redder man en økonomi, der producerer for meget? IKKE ALLE KAN BLIVE SOSU – GYMNASTIKSALEN Engineer the future for everyone Storr-Hansen, Anne mfl, Køn og ligestilling, Columbus, 2017; sider: 7-57, 61-73 Lighed og ligestilling, familein.pptx description Skilsmisser Hvem tager egentlig initiativet til at afslutte et forhold – og hvorfor? Familielivet bremser oftest kvinders karriere 1.2- Socialisering hjemme og ude og 1.3. køn og uddannelse.pptx description Opgør med kønsnormerne s. 6 Kønsrolletest - Opdag dine feminine og maskuline træk Når mænd siger, at ligestillingen er gået for vidt Teorier om køn.pptx description 1.4.Integration, køn og ligestilling.pptx description Negativ social kontrol og beskaeftigelse blandt kvinder med minoritetsetnisk baggrund KVINFO 2023.pdf Kønsrelateret vold.pptx description Spørgsmål: voldtægtkultur I arbejder selv med selvvalgt empiri- både kvalitativ og kvantitativ inden for køn og ligestilling I skal lave en problemformulering og besvare den ud fra empiri. I SKAL anvende teorier og begreber fra hele forløbet. I uploader under opgaver i gruppe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb# 10 Økonomi 2 Økonomi 2: Økonomiske sammenhænge. I skal lære om mikro- og makro økonomi og hvilke sammenhænge, der eksisterer i dansk økonomi. I skal også arbejde med økonomiske teorier. Formål: Man hører konstant politikkerne tale om, at vi har brug for økonomisk vækst og det er godt for Danmark, at vi vækster. Men hvad vil det egentlig sige? Danmark en lille, åben økonomi, som hele tiden ønsker at forbedre mulighederne og livskvalitet for borgerne. Det handler om de økonomiske sammenhænge og konsekvenserne af disse. Forløbet introducere derfor en viden om økonomiske sammenhænge, vil I lære økonomi både på et mikro- og et makroøkonomisk niveau. I vil få en dybere forståelse af et samfunds ønske om at opfylde de økonomiske mål og de problemer, som man kan opleve derved; At der er tale om økonomiske sammenhænge og at det i bund og grund er et spørgsmål om prioriteringer, som langt hen ad vejen kan forklares på baggrund af økonomiske teorier og begreber. I vil især lære om den nyklassiske og den nykeynsianske forståelse af økonomien. Samtidig vil I får en forståelse af den danske økonomi i en global økonomi. Materiale: Andersen, Lene Nibuhr, Økonomibogen, 2017, Forlaget Columbus Kernebegreber ( ikke udtømmende): Økonomiske mål: Økonomisk mål for staten: Lav inflation Økonomisk mål for staten: Lav arbejdsløshed Økonomisk mål for staten: Økonomisk vækst (BNP) Økonomisk mål for staten: Overskud på betalingsbalancen Økonomisk mål for staten: Overskud på statens budget Økonomisk mål for staten: Fordeling/lighed i samfundet? Hvad er økonomi? Knappe ressourcer Mikro/makro økonomi Cost Benfit Offeromkostninger Egennyttemaksimering De tre former for økonomier Positiv/ normativ økonomi Love om efterspørgsel/udbud Markedsligevægt Ligevægt Overudbud Overefterspørgsel Markedsmekanisme Deleøkonomi Homo Economicus Hvordan fungerer et marked? Marked Prisdannelse Love om efterspørgsel/udbud Markedsefterspørgsel Substituernde goder Normale goder Interiøre goder Komplementære goder Profit Markedsligevægt Overudbud Overefterspørgsel markedsmekanisme Hvad er elasticitet? Elasticitet Priselastacitet, Indkomstelasticitet Uelastisk/elastisk Hvad er en sund økonomi? Produktionsgab Produktionsmulighedskurven Produktionsfaktorer aktuel økonomisk vækst potentiel økonomisk vækst reel økonomisk vækst Absolut vækst Ekspotentiel vækst Indhentningseffekt Produktionsfunktion Cobb-Douglas funktion: Udbudssiden R. Solow Økonomisk vækst/ velfærd Det økonomiske kredsløb Økonomiske bobler Produktionsfaktorer BNP, BNP pr. capita, Realt BNP Konjunktursvingninger (inklusive ekspansion og recession) Højkonjunktur og lavkonjunktur Forskellen på at måle i løbende priser og faste priser. Ekspotentiel økonomisk vækst Indhentningseffekt Målkonflikt: Vækst eller velfærd Målkonflikt: Arbejdsløshed eller inflation Arbejdsudbud Markedsmekanisme Markedsfejl Definition af Ledighed: Arbejdsløshed Arbejdsudbud Nettoledige Bruttoledige AKU ledige Sæsonledige friktionsledige Konjunkturledige Strukturledige Arbejdsløshed som uligevægt i økonomien Købekraft Prisinflation Fattigdomsbegreber Automatiske stabilsatorer Omløbshastighed Hvad er Økonomiske politikker: Ekspansiv finanspolitik Kontraktiv finanspolitik Ekspansiv pengepolitik Kontraktiv pengepolitik Ny-klassisk Keynes Multiplikatoreffekten Det økonomiske system virker kun så længe, vi tror på det Ekspansiv/ kontraktiv pengepolitik Renter Investeringer Valutatilføring Kronekursen Monetarisme Pengemængde MV=pY Omløbshastighed Inflationsmålsætning Devaluering revaluering Handelsrestriktioner Fastkurspolitik Flydende kurser Approciering depreciering Konkurrenceevne Interventionistisk strategi og markedsorienteret strategi Valutapolitik Strukturpolitik (Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, skattepolitik, erhvervspolitik etc.) Interventionistiske eller markedsorienteret strukturpolitik Stramnings/ opkvalificeringsstrategi: Gulerod/ pisk Laffer kurve Udbudssideøkonomi ØMU ØMU konvergenskrav real indkomst konkurrencestat Priskonkurrenceevne strukturel konkurrenceevne institutionel konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Keynes Nyklassiske teorier: Ligevægtsmodel Monetarisme/ Friedmann Lucas/ Nyklassisk Stiglitz: Ny keynsianisme Laissez faire Trade off Philips kurven Stegflation Ligevægt Naturlig ledighed Neo- klassikeres Philpskurve Skal staten gribe ind i økonomien? De tre typer af velfærdsmodeller Hvem betaler for den universelle velfærdsmodel? Udfordringer for den danske velfærdsstat: Finansierings- og forventningsudfordringen (Den demografiske udfordring) Udfordringer for den danske velfærdsstat: Globaliserings-udfordringen Økonomisk globalisering Politisk globalisering Kulturel globalisering Vindere og tabere i globaliseringen Lavindkomstlandes afhængighed af prisfølsomme varer Udviklingsteorier Udviklingsstrategier Konkurrencestaten Philipskurven International økonomi: Told Protektionisme Produktionsfaktorer Stordriftsfordele Handelsbarrierer Mestbegunstigelsesprincip Nationalbehandlingsbestemmelse Absolut fordele Kompartive fordele Offeromkostninger Heckscher Ohlin: Faktorudrustningsteori Lidner: Efterspørgselsforhold Krugmann: Stordriftsfordele Fordele/ulemper ved frihandel Bytteforhold Protektionisme Dumping Grænseværdier Strukturarbejdsløshed Told Styktold Betalingsbalance Fejlallokering Subsidier Importkvote
Indhold	Kernestof: Arbejdsark Skillinger fra Skyerne (A-niveau).docx description Regeringen indgår aftale om fødevarecheck Anders And_ Skillinger fra skyerne (Carl Barks, 1951).pdf description Roller: Lene Niebuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen, Columbus 2016; sider: 14-21, 26-50, 94-104, 123-143, 146-165, 194-220 Dagens begreber: DRTV - Explainer: Derfor bliver alting dyrere Besvar artikel med begreber Kandidattest 2026 - Altinget \| Nyheder, analyser og debat om dansk politik Tv2 Kandidattest \| DR Begreber: 3u chokolade.docx description Afsnit Elasticitet. s. 41-47.pptx description Apple tømmer danskernes lommer - tjek tallene \| MereMobil.dk Top 10: Verdens mest solgte mobiler i 1. kvartal 2025 Æg - priserne rundt om i verden, januar 2026 \| GlobalProductPrices.com Hvordan beregnes priselasticitet? ( s.43)Hvornår er en pris elastisk/uelastisk ( set overordnet i tal)?HVordan varierer priselasticitiet på en kurve?Hvilke faktorer er med til at bestemme, om en vare er elastisk/uelastisk?Forklar figur 3.3HVorfor vil Et overblik over dansk økonomi 6.1 Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles det.pptx description Titel Økonomiske politikker.pptx description Stramning af finanspolitikken bekæmper ikke inflationen Multiplikatoreffekt og finanspolitik Økonomiske politikker: Kort- og langsigtede Inflation Pengepolitikken i Danmark Test dansk økonomi 3u.docx description Opsummering fra sidste modul s. 136-143 Rammevilkår \| Konkurrenceevnebarometer keynes og Friedman.pdf description øko.pptx description Efter tårnhøje brændstofpriser: Inflationen tager sig et nøk op Økonomiske politikker-3.pptx description Økonomiske begreber multiplikator accelerator.pdf description Vi har ikke råd til at gamble med økonomien eller beskæftigelsen i usikre tider I timen: Manglende afleveringer Lektier: Politik 2: Partier, ideologier og vælgeradfærd.I skal arbejde med dansk politik og vil arbejde med emner som politiske partier, vælgeradfærd osv. Det hele skal give jer en forståelse af det politiske system og en teoretisk baggrund. I vil også lære om EU som er sui generis. Vi vil undersøge, hvorfor EU har undergået sin udvikling fra EF til EU i dag og med EU integrationsteorier vil I opnå indsigt i spændet mellem det føderale og det mellemstatslige. I vil derfor lære om EU på e Anton, William Alle finder en artikel og forklarer den med teorier og begreber Intergrationsteorier De klassiske.pptx description Foreslag til eksamensgrupper: Maks 3 i hver gruppe: Esther, Thea, Katrine Videnskabsteori SA A.pptx description 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb