Holdet 3n SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3n SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Anna Venge-Jep Ejlsborg, Rune Korgaard, Sofie Hertz, Stine Pilgaard
Hold	2023 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	F1: Identitet og socialisering
Titel 2	F2: Dansk politik og medier
Titel 3	F4: Økonomi og velfærd
Titel 4	Forløb 4Sociologi
Titel 5	Forløb#5 Demokrati, iden.politik og Populisme
Titel 6	Forløb#6 Dansk politik
Titel 7	Forløb#7: EU
Titel 8	EU II
Titel 9	IP - International Politik
Titel 10	Økonomi II
Titel 11	Rep
Titel 12	Rep
Titel 13	Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	F1: Identitet og socialisering
Indhold	Kernestof: Læs s. 63-66 i Luk samfundet op. Læs s. 63-80 i Luk samfundet op. Læs s. 30 - 38 i Luk samfundet op. Læs s. 39 - 53 i Luk samfundet op. Læs s. 39-44 i Luk samfundet op. Læs s. 44-53 i Luk samfundet op. Læs s. 53-60 i Luk samfundet op. Læs s. 89-98 i Luk samfundet op. Læs s. 98-107 + 13-25 i Luk samfundet op. Supplerende stof: Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	F2: Dansk politik og medier Forløb; I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer og begivenheder i dansk politik. Foruden kernestoffet arbejder eleverne på forskelle måder med de danske partier, Danmarks styreform og beslutningsproces i en global kontekst, eksempler på folketingsvalg og regeringsdannelse, Støjberg-sagen, EU-indflydelse, ligestilling af værnepligten samt forholdet mellem tillid og demokrati. Forløbet afsluttes med en temagang om "Medier og politik", hvor eleverne introducereres til og arbejder med nyhedskriterier, politisk kommunikation/spin (herunder priming og framing) samt debat på de sociale medier. Emner: - Ideologi - Ideologiske forgreninger - Værdi- og fordelingspolitik - Politik, det politiske system og styreformer - Demokrati i Danmark: Den parlamentariske styringskæde - Magt - Valg og vælgere - Partier og partiadfærd (Downs' model og Molins model) - Regeringen, folketinget og lovgivningsprocessen - Domstolenes og EU's indflydelse på dansk politik - Rettigheder og pligter - Er det danske demokrati under pres? - Medier og politik Pensum: Grundbogslitteratur: Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 108-158 NS: 50
Indhold	Kernestof: Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op! GRØN 3. udgave, Columbus 2017; sider: 115-123, 125-173 Supplerende stof: Vælgernes dagsorden Altingets politiske kompas - 2016 Altingets politiske kompas - 2019 Freedomhouse's frihedsscore Polity5's demokratiindeks Brexit poll 2023 \| Statista Fordele og ulemper ved direkte og indirekte demokrati.jpeg description Ronald Ingelhart og den stille revolution - Vælgeradfærd og statistik - p.161.docx description Det mener partierne om aktiv dødshjælp Det mener partierne om koranloven Fra klasseparti til catch-all parti Overblik over spidskandidater til EP-valg Folketingets EU-oplysning: De Danske Forbehold Debatten om værnepligt for kvinder er atter blusset op. Her er, hvad du skal vide - Mediearkiv - Infomedia.pdf description LA og DD vil ikke have kvindelig værnepligt, mens flere partier jubler over regeringens nye forslag Demokratiundersøgelsen 2023 unge (16-25 år).xlsx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	F4: Økonomi og velfærd Forløb; I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Foruden kernestof arbejder eleverne med den demografiske udfordring, målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi, kandidatreformen, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten. Desuden indeholder forløbet en 4-modulers temadag om finanskrisen 2008 i samarbejdet med klassens engelsklærer. Emner: - Økonomi og behov - Stat, marked og civilsamfund. - Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb - Konjunkturer og økonomisk politik - Økonomiske reformer - Finanskrisen 2008 - Velfærdsstaten - Velfærdsmodeller - Velfærdsstatens udfordringer - Fra velfærdsstat til konkurrencestat Pensum: Grundbogslitteratur: Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220
Indhold	Kernestof: Brøndum & Banke Hansen: Luk samfundet op! GRØN 3. udgave, Columbus 2017; sider: 174-220 Supplerende stof: Ronald Ingelhart og den stille revolution - Vælgeradfærd og statistik - p.161.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4Sociologi Sociologi 2: Senmodernitet, individualitet og ulighed. I skal have en indsigt og forståelse for forskellige sociologiske teorier. I skal anvende disse teorier for at komme til en forståelse af samspillet mellem mennesker og samfund. Det gælder for emner som senmodernitet, individualitet og ulighed. Formål: Vi lever i senmoderniteten, hvor der er et stort fokus på individet og den medfølgende individualisering. Nogle vil mene, at selv er i stand til sørge for vores lykke uagtet sociale baggrund. Andre mener, at de omliggende strukture og sociale baggrund spiller en afgørende rolle for vores muligheder for lykke. Om det er den ene eller anden sociologiske forklaring, som man hælder til, så er det faktuelt at den sociale ulighed pt. er stigende i Danmark. I vil få en dybere indsigt i forskellige sociologiske teoriers synsvinkel og en viden om forskellige sociologiske begreber, som kan konkretisere en forklaring og forståelse. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisation Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring Materiale:Brejnrod, Poul, Sociologi- viden, teori og metode, 2017, Gyldendal Kernebegreber: (ikke udtømmende) Hvorfor er der identitetsdannelse og socialisation? Hvorfor forekommer der social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring? Comte - Marx - Durkheim - Weber - Parsons -Giddens -Luhmann -Bourdieu -Habermas -Bauman ( mangler) -Hartmund Rosa ( mangler) Hvad er forholdet mellem samfund og aktører funktioner? - Funktionalisme - Symbolsk interaktionisme Hvilken betydning har sociale klasser for et samfund? - Konfliktteori Hvorfor er der Marginalisering og ulighed i Danmark? Hvad har fordomme med integration at gøre? - Hvad er integration som assimilation - Hvad er segregation? - Hvad er integration som kulturpluralistisk integration? Hvad er identitetsdannelse? - Hvad er arv og miljø - Hvad er dobbelsocialisering, primær socialisering og sekundær socialisering - Hvad er politisk socialisering Hvad er forskellen mellem system og livsverden - Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen - Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation - Forstå den kritik andre har rettet mod Habermas - Hvorfor er Giddens aktør orienteret? - Giddens teorier og begreber om det senmoderne samfund Hvilke forskelle er der mellem traditionelle og moderne/senmoderne samfund? Hvorfor er Bourdieu struktur orienteret?: - Kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk) - Habitus - Felter -symbolsk magt/ vold -symbolsk reproduktion orstå begrebet social arv - Forstå begrebet mønsterbrydere (og hvilke faktorer, der skaber mønsterbrydere) - Hvorfor er folk kun kommunikation ifølge Luhmann? - Kommunikation som transport - Kommunikation som konstruktion af mening - Det centerløse og hyperkomplekse samfund -Systemer: Psykiske, del og special systemer Forstyrrelser anomier Særligt fokus: Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Brejnrod, Grubb og Kauffeldt: Sociologi - viden, teori og metode [2.udg.], Gyldendal 2017 2.udg.; sider: 8-15, 25-33, 35-49, 53-64, 69-78, 101-108, 132-149, 154-162, 183-196, 209-216, 240-253 https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Ulighed/8947-SST-Rapport-Ulighed-i-moedet_TILG.ashx s. 43-44 Arbejdsspørgsmål: Laves i timen s. 213-216 Bauman, Klassiske og moderne samfundsteorier, 3. udg; sider: 452-460 Supplerende stof: Opråb fra sociolog: Vi har udviklet et samfund, der skaber depression og angst AfHer er de 5 største grunde til, at 50 procent af os bliver skiltsnit https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/doemte-fastholdes-i-kriminalitet-det-er-nemmere-at-faa-et-job-som-pusher-end-at-faa-et-normalt-arbejde Skilsmisser Udvikling: Dét får dit barn ud af at gå i institution Negativ social arv Nyhed: Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet - Dansk Ungdoms Fællesråd De unge påvirkes særligt af tre faktorer, når de vælger gymnasieuddannelse De unge er blå - men blå blok skal ikke tage dem for givet Ensomhed blandt unge - vive.dk Børn i ghettoområder får en for dårlig start på livet Forskellen på Gentofte og Ishøj: Prisen på en ny Tesla Unge vender ryggen til de gamle partier Her er Danmarks 37 forskellige familieformer Skilsmisse-Danmark: »Mon ikke det er nemmere, hvis vi bare går fra hinanden?« I skal finde empiri om familien i dag og forklare. I kan se efter fænomener som kernefamiliens funktioner i dag, kvindernes rolle i ægteskabet i dag, kvindernes opgør med ægteskabet, de forskellige familieformer ( I kan se på anden etnisk end dansk), Marx- Parsons-Giddens-Bourdieu-Habermas De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse? Flere vælger hjemmepasning, og den primære årsag overrasker forsker med forklæde Nye tiltag skal styrke mænds og drenges ligestilling Plejehjem og kommunal hjemmehjælp er udelukket i mange muslimske familier Debat: Plejehjemmet har slet ikke tid til min ven med Alzheimers DRTV - Stik mig smuk Offentligt forsørgede De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv Titel Forsker: Velfærdssystemet har svært ved at hjælpe socialt udsatte Excel vejledning-4.xlsx description Kronik: Derfor skaber velfærd afhængighed CFU-login Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor Nye skønhedsfiltre bekymrer eksperter: ’Skrækscenariet er, at virkeligheden ikke er god nok’ I 2016 ville Trump "dræne sumpen" af embedsmænd. Det vil han stadig, men denne gang er det personligt Executive Order on Creating Schedule F In The Excepted Service – The White House Genstart \| Trumps gyldne æra \| DR LYD What is Project 2025? Lee Greenwood - God Bless The U.S.A. Project 2025: Her er den konservative højrefløjs opsigtsvækkende plan for fremtidens USA 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx AfsNyhed: Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet - Dansk Ungdoms Fællesrådnit trivsel version 6.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Demokrati, iden.politik og Populisme I skal lære om emnet demokrati, Populisme og polarisering i USA. I vil derfor lære begreber og teorier om populisme og polarisering samt teorier om demokrati. I skal dertil anskue sagen fra et sociologisk perspektiv. Derfor skal I også anvende det sociologi, som I lærte sidste år. Carlsen, Marie, Populisme og identitetspolitik, Columbus, 2020: side 7-11, s. 15-21,s. 26-31, s. 51-55, s. 55-61,s.64-78,s.80-87,s.88-94, Begrebs-model og teoriliste ( Ikke udtømmende) Begreber, modeller og teorier til Populisme og identitetspolitik: Hvordan defineres populisme på baggrund af Müller? Populisme Diskurs Polarisering Fordelingspolitik Værdipolitik Højrepopulisme Venstrepopulisme Anti-elitisme Anti-pluralisme Traditionelle værdier Jan Werner Müller Homogent folk Hvordan anvender populisten magten til egen fordel? Tavse flertal Tilegnelse af statsapparat Loyalitetsskabelse gennem masseklientisme Undertrykkelse af civilsamfundet og medierne Fake news Nepotisme Hvordan kan vælgeradfærden beskrives? Sociologiske modeller Lipset/ Rokkan Materielle værdier Postmaterielle værdier Socialpsykologiske modeller Inglehardt Partiidentifikation Michigan modellen Langtidsfaktorer Korttidsfaktorer Rationelle modeller Downs model Rational Choice Egotropisk vælger Sociotropiske vælgere Issue voting Positions voting Valens issues Høj eller lav saliens Nærhedsmodeller Retningsmodeller Økonomiske globaliserings tese Kulturelle bagslag Konsekvenser ved økonomisk globalisering Hvad er Forskellen på højre/venstrepopulisme? Eliten, majoriteten og minoriteten. Politisk ukorrekthed Demokratisk aspekt Anerkendelse af pluralitet Liberale rettigheder Hvad kendetegnerIdentitetspolitik? Symptomallæsning Singulæsere Universel/ tribalistisk Forskelsblinde CIS Butler Intersektionalitet Poststrukturalisme Privilegier Kulturimperialisme Stereotype Racial profiling (manglende) Repræsentation Kulturel appropriation Opgør med falske bevidsthed Kritik af venstreorienterede identetspolitik Privilegier
Indhold	Kernestof: Medborgerskab medborgerskab Carlsen. Marie B, Populisme og identitetspolitik, 2009, Columbus; sider: 7-10, 15-21, 51-60, 65-77, 81-86, 89-93, 130-141 Populisme og identitetspolitik s. 1-20.pdf description Populisme og identitet kap 5.pdf description Populisme og identitet kap 6 og 7.pdf description Populisme og identitet kap 10 og 11.pdf description Supplerende stof: Visions+kataloget.pdf description CFU-login DRTV - Explainer: Kan Trump blive præsident igen? trump voters statistic - Google-søgning Mikkel Bjørn (DF): Hvad Trumps vælgere ser – og vi overser Historiker om anklager mod Trump: Han er ikke fascist Trump er budbringer for det tavse flertal "Trump har helt klart en rem af huden, men det gør ham ikke til fascist." s. 26-31: Opgaver: Lineær regression Ny undersøgelse: Hver fjerde europæer stemmer populistisk Lektor: USA gør klar til at følge Project 2025 – og den tendens kan sprede sig til Europa Støjberg og Trump fortæller samme historie: Et levedygtigt politisk projekt kan ikke bygges på populisme - Liberal Alliance Hvordanundergraver Højrepopulismen demokratiet? Tiden \| DR LYD Støjberg sætter ansigter på eliten i de fine saloner: Nu svarer en af dem tilbage
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Dansk politik Politik 2: Partier, ideologier og vælgeradfærd. I skal arbejde med dansk politik og vil arbejde med emner som politiske partier, vælgeradfærd osv. Det hele skal give jer en forståelse af det politiske system og en teoretisk baggrund. Formål: Danmark er et repræsentativt demokrati, hvor vælgere og politikere er i en gensidigt tillidsforhold til hinanden. Vi skal som vælgere stemme på de politiske repræsentanter, som vi tænker har den bedste plan og politik for at lede vores land. Og de folkevalgte politikere er på et vis niveau nødsaget til at lytte til borgernes ønsker og krav, så derved har vælgeradfærden også en massiv rolle. Dog står vælgerne og politikerne ikke alene med magten til at præge den politiske dagsorden, men medierne har også en massiv tilstedeværelse i senmoderniteten. Kernestof: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skil- lelinjer og vælgeradfærd Magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt Massemedier og politisk meningsdannelse Materiale: Andersen, Jørgen Goul ,Politik Nu, 2015-2016, Systime Kernebegreber: (ikke udtømmende) Hvad kendetegner vælgeradfærd? Trofaste til troløse vælgere Politisk diskurs Brutto/nettovandringer Egotropiske vælgere (Rational choice) Sociotropiske vælgere (Rational choice) Issue-voting kernevælger sammen med class voting? marginalvælgere issue voting og issue ownership? Michigan model Kortid/langtidsfaktorer Partididentifikation Rationel Choice Downs model og nyttemaksimering Retroperspektivt stemmeadfærd Pocketbook egotropiske/ sociotropiske Nærhed/retningsmodel Hvad er forskellen på en marginalvælger og en issue voter? Hvad kendetegner partiadfærd? Klassepartier til Catch all partier Eastons model. Molins model, nærhed-retningsmodel, Værdi/ fordelingsaksen Eastons model for vores politiske system Mindretalsregering Socialliberalisme Molins model Den parlamentariske styrringskæde Flertalsregering Socialkonservatisme Socialdemokratisme Konservatisme Liberalisme Socialisme Framing Priming Marked, Stat og Det civile samfund Folketingets kontrol med regeringen Klassepartier/massepartier Catch-all-partier Diskurser Institutionel magt Valens-issues Saliens Den parlamentariske styrringskæde Flertalsregering Socialkonservatisme Socialdemokratisme Konservatisme Liberalisme Socialisme Framing Priming Marked, Stat og Det civile samfund Folketingets kontrol med regeringen Den danske forligskultur Klassepartier/massepartier Medierne som demokratiets vagthund/4. statsmagt Konkurrencedemokrati Catch-all-partier Diskurser Magtens tredeling (I Danmark) Issue-voting Institutionel magt Forskellige niveauer af demokrati Issue-ejerskab Personfaktor Personfaktor i negativt lys Bløde eller hård leder Dansker vælger efter, at de skal se sig selv repræsenteret ud fra egne værdier Volaititet Blokidentitet Følelser spiller også ind i valget af kandidat ( Kahnemann) Biased Hvordan fungerer demokratiet? Deltagelsesdemokrati Den danske forligskultur Medierne som demokratiets vagthund/4. statsmagt Konkurrencedemokrati Magtens tredeling (I Danmark) Direkte magt Indirekte magt Forskellige niveauer af demokrati Diskursiv magt Trusler for demokratiet Postfaktuelt samfund/demokrati Markedsdemokrati Hvordan kommer økonomisk ulighed til udtryk? Absolut fattigdom Relativ fattigdom Fordelingen af rigdom i Danmark Hvilke problemer er der i samfund med høj ulighed? Hvordan hænger politik og medier sammen? Kanyleteori Medialisering Dagsorden(er) Valgdeltagelse Hvad er en velfærdsmodel? Den korporative velfærdsmodel Den universelle (skandinaviske, socialdemokratiske) velfærdsmodel Den residuale velfærdsmodel New Public Management Økonomiske fordele ved velfærdsstaten Social investment welfare state vs konkurrencestaten Flexicurity Velfærdsreformer: Problempres, interessekamp/ ideologisk kamp, ideer/læring, institutionel dynamik Demografisk udfordring Økonomisk globalisering og velfærdsstaten? Lighedsargumentet og skatteargumentet. New Public Management Økonomiske fordele ved velfærdsstaten Social investment welfare state vs konkurrencestaten Flexicurity Velfærdsreformer: Problempres, interessekamp/ ideologisk kamp, ideer/læring, institutionel dynamik Demografisk udfordring Faglige Lytte Læse Skrive Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Arbejdsformer: Forelæsninger Individuelt arbejde Pararbejde Gruppearbejde Ekskursion: DR Debatten Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Carlsen. Marie B, Populisme og identitetspolitik, 2009, Columbus; sider: 81-86, 89-93, 130-141 Populisme og identitet kap 6 og 7.pdf description Populisme og identitet kap 10 og 11.pdf description Politik NU Rødt forhæng, Systime 2015; sider: 20-26, 46-53, 120-139, 146-161, 163, 174-180, 183-192, 234-254, 257-265, 269-275 Andersen, Christiansen, Frandsen og Gregersen: Politik NU Blåt forhæng, Systime 2012; sider: 62-72 Politikbogen, Jensby og Brøndum, Columbius 2022; sider: 127-154 Politikbogen .pdf description Supplerende stof: Støjberg og Trump fortæller samme historie: Et levedygtigt politisk projekt kan ikke bygges på populisme - Liberal Alliance Hvordanundergraver Højrepopulismen demokratiet? Tiden \| DR LYD Støjberg sætter ansigter på eliten i de fine saloner: Nu svarer en af dem tilbage Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025 Demokrati-indeks - Wikipedia, den frie encyklopædi Konsulenter: Demokratiet er under pres – og fondene kan være redningskransen Få overblikket over de dekreter, Trump har underskrevet på sin første dag Om udvalgene Dit Demokrati: Undervisningsfilm Regeringen vil dæmme op for børn og unges misbrug af opioider med nyt udspil ungdom-uden-opioider.pdf Læs og find eksempler description Shocking video shows zombie-like addicts at ‘ground zero’ of Philadelphia’s ‘tranq’ epidemic Vores politik \| Liberal Alliance Axel Honneth: Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse Titel Socialdemokratiet har kurs mod katastrofevalg i de største byer : Velfærd - Mandag Morgen Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR 1 Meningsmålinger for Folketingsvalg, Statistisk usikkerhed.xlsx description Lisbeth Knudsen: Partiernes medlemskrise kan være lokaldemokratiets dødsstød - Altinget.dk Statistisk usikkerhed: Vi starter med statistisk usikkerhed i forlængelse af vælgervandringer Røde kvinder, blå mænd: Den politiske forskel mellem kønnene vokser - Mandag Morgen De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før Michigan model Lektor: Tro det eller ej – vi har større tillid til vores politikere i dag, end vi havde i går - Altinget.dk Derfor elsker dit barn Alex Vanopslagh - og faktisk er det ikke uden betydning: På denne skole fik LA vanvittige 100 procent af stemmerne Qvortrup: Sådan vender Løkke nedturen i 2025 kernevælger sammen med class voting? Embedsmændenes magt vokser, og nu vil regeringen give deres følelser vetoret Se listen: Her er den danske models 100 mest magtfulde 2024 Genvej \| Borgens magt-junkier \| DR LYD Magtmisbrug og mobning styrer Borgen, og politikerne er ikke i stand til at ændre det Hvem har magten i Danmark? Det er blevet langt sværere at gennemskue Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge - Cevea faa2e 29200303.pdf velfaerdssamfundet belyst.pdf Unge overvejer at springe af hamsterhjulet Flere og flere vil have “lazy girl jobs”. Og det giver faktisk god mening skat Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 milliarder kroner gennem reformer Velfærd \| Liberal Alliance USA told Et overblik over dansk økonomi Konkurrencestaten anno 2025 er generationsslaveri Konkurrencestatens senfølger: Mistrivsel som ny normalitet? • POV International Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalance verden Danmark og Cypern havde EU"s største overskud USA overskud/underskud Tiden \| Herren bag handelskrigen, uønskede soldater og dødsfjende-møde \| DR LYD Konkurrencestaten konkurrencestaten
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7: EU I vil også lære om EU som er sui generis. Vi vil undersøge, hvorfor EU har undergået sin udvikling fra EF til EU i dag og med EU integrationsteorier vil I opnå indsigt i spændet mellem det føderale og det mellemstatslige. I vil derfor lære om EU på et strukturelt og institutionelt niveau. EU er præget af forskellige aktører- både det et institutionelt og NGO plan og alle har forskellige interesser. Danmark har været medlem siden 19xx og der er forskellige holdninger til EU og dens magt. Hvor meget bestemmer EU? Definer ene- og deltkompetencer. Definer de understøttende etc kompetencer Definer de forskellige former for Eu love Hvorfor spiler økonomien i EU så stor en rolle? EU’s budget: Indskud og fordeling 7 års plan EU’s budget større end normalt? Hvilken magt har Kommissionen? Definer Kommissionens magt og roller Definer Kommissæren og ansvar Ursula Von Leyen og betydning for Kommissionen og EU Von der Leyen politiske dagsorden Hvad er EP? Parlamentet i Bruxelles og Strausbourg Parlamentets politiske indflydelse og sammensætning i grupper De danske EP medlemmers grupper-hvorfor er det problematisk? Udvalgene i EP Hvad er Ministerrådet? Minsterrådet/ EP Minsteterrådenes medlemer og deres fokus. Problemer kan der forekomme i forbindelse med Rådet? Rådet måde at træffe beslutninger på Formandskabet i Rådet? De tre niveauer som Rådet gennemgår, når de skal forholde sig til et lovforslag Andre Eu aktører Folketingets Europaudvalg i EU’s lovgivningsproces EU domstolen og dens beføjelser Folketingets Europa Udvalg? Det Europæiske Råd Topmøder? ECB? ECB og Danmarks økonomiske forhold Definer enheden som stopper svindet indenfor EU Definer lobbyister Definer en Tænketank Danmarks forbehold ifht EU?
Indhold	Kernestof: EU"s budget: hvor meget betaler og modtager Danmark? Dit Demokrati \| Hvordan lovgiver EU? eu_haandbog_2021_web_v4.pdf description Håndbog i EU for journalister 2021; sider: 8-15, 20-21, 26-29, 33-37, 40-43, 48-59 EU's budget: Rådet Supplerende stof: FAKTA: Så meget betaler og modtager Danmark fra EU Fælles gæld og friske penge: EU’s finansiering er under forandring EU har bidraget til dansk vækst i 50 år - DI EU pris- og mængdesammenligning Hvem betaler mest til EU-budgettet – og hvem får mest tilbage? film om eu Bekæmpelse af racediskrimination i EU EP og højrepopulisme Frygten for højrefløjens indflydelse i parlamentet er overdrevet - Altinget Her er ti ting, du skal vide om EU-valget https://www.dst.dk/valg/Valg2546524/valgopg/valgopgHL.htm Danmarks EU-formandskab nærmer sig: Hvad skal du vide? "Make Europe Great Again": Ungarn overtager EU-formandskabet Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd 6. marts 2025 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd 6/3-25 Rådet. Domstol, Europæiske Råd, ECB s. 40-52-.docx description Undersøg og dokumenter betydningen af EU institutionerne Definer enheden som stopper svindet indenfor EUDefiner lobbyister Definer en Tænketank Excel øvelse 3 Indekstal, procenter og diagram-2.xlsx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

EU II

Holdet genbesøger sidste års EU-forløb. I arbejder med EU's formål, traktater og de danske forbehold, EU's institutioner, aktører og beslutningsprocesser. I forløbet belyses EU's udfordringer og integration gennem forskellige teorier om integrationsprocesser og forskellige fordele og ulemper ved integration i dybden eller bredden. Også udfordringer og muligheder ved EU’s beslutningsprocesser belyses. I får kendskab til en række EU landes holdninger til EU samt aktører, der indgår i forhandlingerne, anbefalinger og beslutningsprocesser. Vi arbejder med arbejdskraftens frie bevægelighed i forhold til social dumpning samt EU skepsis. Herunder diskuteres det hvor demokratisk EU bør være. I forhold til EU's sikkerhedspolitiske udfordringer går holdet i dybden med ' Hvordan EU skal samarbejde om flygtninge og migranter'. Her undersøges blandt andet udfordringer med at håndtere antallet af indvandre og flygtninge, fordi valgte løsninger kommer i karambolage med EU's værdisæt om overholdelse af menneskerettigheder. Derudover er der stadig uenighed om mål og midler. Københavnerkriterierne undersøges. I den forbindelse ser holdet på flygtningestrømme eksemplificeret med Ukrainske flygtninge og flygtninge fra andre dele af verden. Vi ser en dokumentar om en flygtning. Forløbet afsluttes med at diskutere holdet EU's fremtid og forskellige modeller for fremtidigt samarbejder.

Begreber og teorier - ikke udtømmende:
EU's formål
Fred, Værdier, Fri bevægelighed
Integration i dybden og/eller bredden
Indre marked
Toldunion
Harmonisering af regler
Føderalisme
Konføderalisme
Subsidiaritetsprincippet.
Spinelli og Rossi
Nationalstat
Haas
Funktionalisme
Neofunktionalisme
Funktionel spill-over:
Politisk spill-over:
Institutionaliseret spill-over
Hoffmann
Moravcsik
Intergovernmentalisme
Liberal intergovernmentalisme
free-riding
Two-level game
side payments
vertikal og horisontal by-pass
Overstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde
Schengen-samarbejde
Københavnerkriterier se s. 23
Værdigrundlag bygger på Liberalt demokrati
Demokratisk legitimitet
FUSP - Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Arbejdskraftens frie bevægelighed
Social dumpning
Velfærdsturisme
Brain drain
EUs institutioner
- EU-Domstolen
- EU-Parlament
- Kommissionen flere begreber se f.eks. s. 28:
- COREPER
- Ministerrådet flere begreber se s. 30
- Formandskab
- Det Europæiske råd s. 37
Beslutningsprocesser
Trilogmøde
Forordning
Direktiv
Traktatbrud
Arbejdsmarkedet
Hård hhv. blød EU-skepsis
Danmarks fire (tre) forbehold
Formel og reel suverænitet
EU-positive politiske partier
EU-skeptiske politiske partier
Valgforbund
Koalitioner
Flygtning
Migration
Asyl
Opholdstilladelse
Lisabon-traktaten
EU's Charter for Grundlæggende Retteigheder
Værtsland
FN's flygtningekonvektion
Dubling-forordningen
Fordelingsnøgle
Frontex
Policy
Polity
Politices

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
EU I	21-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

IP - International Politik

I skal arbejde med international politik med et fokus på magt og kampen om magten. Vi vil have et fokus på forskellige IP teorier som realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme. I vil få en forståelse af forskellige aktører i international politik såsom stater og organisationer som NATO og FN. Hvordan teorier kan forklare disse aktørers handlinger. Det internationale politiske systems polstruktur og stormagtsrivalisering. Forløbet giver også en indføring i krige og Danmarks deltagelse i krige i nyere tid. I den forbindelse vil I også lære om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiks mål og midler og Danmarks rolle som en småstat i IP.

Mange aktuelle internationale politiske diskussioner har det til fælles, at de opererer med forståelsen af en nyindtrådt krisetilstand efter en tidligere ordens ophør. Hvad enten det omhandler Gaza, USA's internationale dagsorden og pres på andre stater f.eks. Kongeriget Danmark ang. Grønland, det forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold til Rusland og Ruslands krig i Ukraine, er det bagvedliggende spørgsmål derfor, om det internationale system, som vi har kendt det siden anden verdenskrig, er i opbrud og hvorvidt de aktuelle begivenheder kan forklares med henvisning til denne udvikling.
Forløbet introducerer derfor forskellige teoretiske perspektiver på international politik og de forskellige varianter af en verdensorden og forskellige opfattelser af brydninger. Der introduceres ligeledes til internationale (FN) og regionale organisationer (NATO og i mindre grad EU) og deres muligheder for at påvirke international politik i lyset af den amerikanske præsidents tilbøjeligheder til at skabe usikkerhed internationalt.

Forløbet afsluttes med international økonomi.

Kernestof
- Vekslen mellem teorier om international politik og aktuelle cases, som teorierne kan anvendes på
- Internationale politiske forhold
- Danmarks suverænitet og handlemuligheder
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter

Materiale
Graves Sørensen, J.,M.,J,.IP&Ø., 2016, Columbus samt Gravers Sørensen: International politiks kernestof 20xx, Columbus

1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

2. Kernestof
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Metode
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed

Kernebegreber (ikke udtømmende):
Realisme
Neorealisme
Defensiv neorealisme
Offensiv neorealisme
Liberalisme
Neoliberalisme
Konstruktivisme
Sikkerhedsstigen
Den økonomiske fredstese
Den demokratiske fredstese
Relative fordele
Nulsumsspil
Absolutte fordele
Interdependens
Aktører i det internationale system
Unipolaritet
Bipolaritet
Multipolaritet
Bandwagoning
Magtbalancering
Buck-passing
Amerikansk exceptionalisme
Isolationisme (USA) (s.73)
Internationalisme (USA) (s.73)
Prestigepolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Princippolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Sikkerhedspolitik (s. 111).
Imperial overstretch
Udenrigspolitiske målsætninger
Hegemon
Hegemonisk stabilitetsteori (s. 75)
Kapabiliteter
Geografiske magtressourcer
Økonomiske kapabiliteter
Teknologiske magtressourcer
Militære kapabiliteter
Geopolitik. Inkluderer mange begreber. S. 53.
Det brede sikkerhedsbegreb (s.111)
Det snævre sikkerhedsbegreb (s.111)
Københavnerskolen: Sikkerhedsliggørelse
Sikkerhedsdilemma
FN
NATO
IGO
INGO
G8(7), G20
WTO
IMF
BRIKS-lande
Udviklingsbank
NIC-lande
Danmark som småstat og Danmarks udenrigspolitik (Mål, midler, rammer)
Missionsdoktrin
Tilpasningspolitik
Bandwagoning
Freerider
globaliseret trusselbillede
Krig
- nødvendighedskrige
- valgkrige
- borgekrige
- asymetrisk krige
-Diplomati
Fred
Global Peace index

International økonomi:
Klassisk liberalisme
Adam Smith
Arbejdsdeling og specialisering
David Ricardo
Komparative fordele
Konservativisme
Merkantilisme
Protektionisme
Told
Marxisme
Neoliberalisme
Neomerkantilisme
Bretton Woods-systemet
Olie/energikriser
John Maynard Keynes
IMF
Verdensbanken
Marshalhjælp

Told
Protektionisme
Produktionsfaktorer
Stordriftsfordele
Handelsbarrierer
Absolut fordele
Kompartive fordele
Værdikæder
Outsourcing
Teknologisk udvikling
Mønstre i verdenshandlen

Heckscher-Ohlin: Faktorudrustningsteori
Lidner: Efterspørgselsforhold, Gravitationsmodel
Krugmann: Stordriftsfordele
Transfer pricing
Fordele/ulemper ved frihandel
Bytteforhold
Protektionisme
Dumping
Grænseværdier
Strukturarbejdsløshed
Told
Styktold
Betalingsbalance
Fejlallokering
Subsidier
Importkvote

Økonomisk globalisering
Politisk globalisering
Kulturel globalisering
Vindere og tabere i globaliseringen
Lavindkomstlandes afhængighed af prisfølsomme varer

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
EU II	15-10-2025
Case-analyse	31-10-2025
Meningsmålinger	13-11-2025
Ny opgave	26-11-2025
Kina-opgave	07-12-2025
3n SA skr. prøve	11-12-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Økonomi II

Økonomi II: Økonomiske sammenhænge og økonomiske politikker.
I skal lære om mikro- og makro økonomi og hvilke sammenhænge, der eksisterer i dansk økonomi. I skal også arbejde med økonomiske teorier.

Formål:
Politikkerne tale om, at vi har brug for økonomisk vækst i Danmark. Men hvad vil det egentlig sige? Danmark en lille, åben økonomi, som hele tiden ønsker at forbedre mulighederne, velfærd og livskvalitet for borgerne. Det handler om de økonomiske sammenhænge og konsekvenserne af disse. Forløbet introducere derfor en viden om økonomiske sammenhænge på mikro- og et makroøkonomisk niveau. I vil få en dybere forståelse af et samfunds ønske om at opfylde de økonomiske mål og de problemer, som man kan opleve derved. At der er tale om økonomiske sammenhænge og at det i bund og grund er et spørgsmål om prioriteringer, som  langt hen ad vejen kan forklares  på baggrund af økonomiske teorier og begreber. I vil især lære om den nyklassiske (monetaristiske) og den nykeynsianske forståelse af økonomien. I forbindelse med mikroøkonomi undersøge forskellige teorier,  der på forskellig måde forholder sig til klima- og miljø-økonomi, nemlig mainstream miljøøkonomi, økologisk teori og feministisk økonomi. Forløbet kobles til dansk økonomi i en global økonomi blandt andet ved energikrise samt kobling til international økonomi, som vi arbejdede med i forløbet med IP.

Materiale: Andersen, Lene Nibuhr,  Økonomibogen,  2017, Forlaget Columbus
Samt Madsen, Per Kongshøj et al. Samfundets økonomi, 2009, Forlaget Columbus

Kernebegreber ( ikke udtømmende):

Økonomiske mål:
Økonomisk mål for staten: Lav inflation
Økonomisk mål for staten: Lav arbejdsløshed
Økonomisk mål for staten: Økonomisk vækst (BNP)
Økonomisk mål for staten: Overskud på betalingsbalancen
Økonomisk mål for staten: Overskud på statens budget
Økonomisk mål for staten: Fordeling/lighed i samfundet?

Hvad er økonomi?
Knappe ressourcer
Mikro/makro økonomi
Cost Benfit
Offeromkostninger
Egennyttemaksimering
De tre former for økonomier
Positiv/ normativ økonomi
Love om efterspørgsel/udbud
Markedsligevægt
Ligevægt
Overudbud
Overefterspørgsel
Markedsmekanisme
Deleøkonomi
Homo Economicus
Hvordan fungerer et marked?
Marked
Prisdannelse
Love om efterspørgsel/udbud
Markedsefterspørgsel
Substituernde goder
Normale goder
Interiøre goder
Komplementære goder
Profit
Markedsligevægt
Overudbud
Overefterspørgsel
markedsmekanisme

Markedsfejl
Eksternaliteter, negativ/positiv
Grøn omstilling
Miljøøkonomi
Miljøøkonomi
Økologisk økonomi
Økologisk system
Planetære grænser
Sikker zone
Teknofix
Feministisk økonomi
Reproduktivt arbejde
Bæredygtighed

Hvad er en sund økonomi?
Produktionsfaktorer
Økonomisk vækst
Økonomisk vækst/ velfærd
Det økonomiske kredsløb
en lille åben økonomi
Penge og varekredsløb
BNP, BNP pr. capita, Realt BNP
Konjunktursvingninger (inklusive ekspansion og recession)
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Forskellen på at måle i løbende priser og faste priser.
Målkonflikt: Vækst eller velfærd
Målkonflikt: Arbejdsløshed eller inflation Arbejdsudbud
Målkonflikt: Vækst eller bæredygtigt miljø

Definition af Ledighed:
Arbejdsløshed
Arbejdsudbud
Nettoledige
Bruttoledige
AKU ledige
Sæsonledige
friktionsledige
Konjunkturledige
Strukturledige
Arbejdsløshed som uligevægt i økonomien
Købekraft
Prisinflation
Fattigdomsbegreber
Automatiske budgetreaktion
Omløbshastighed

Hvad er Økonomiske politikker:
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik
Kontraktiv pengepolitik
Ny-klassisk - monetarister
Keynes
Multiplikatoreffekten
Acceleratoreffekten
Lafferkurven
Forsyningsbalancen: Y +M = C+I+X
Det økonomiske system virker kun så længe, vi tror på det
Renter
Investeringer
Valuta
Kronekursen
Monetarisme
Pengemængde
M*V=p*Y
Omløbshastighed
Inflationsmålsætning
Devaluering
revaluering
Handelsrestriktioner
Fastkurspolitik
Flydende kurser
Approciering
depreciering
Konkurrenceevne
Interventionistisk strategi og markedsorienteret strategi
Valutapolitik
Strukturpolitik (Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, skattepolitik, erhvervspolitik etc.)
Interventionistiske eller markedsorienteret strukturpolitik
Stramnings/ opkvalificeringsstrategi: Gulerod/ pisk
Udbudssideøkonomi
ØMU
ØMU konvergenskrav
real indkomst
Keynes
Nyklassiske teorier: Ligevægtsmodel
Monetarisme/ Friedmann
Laissez faire
Trade off
Philips kurven
Stagflation
Naturlig ledighed
Neo- klassikeres Philpskurve

Skal staten gribe ind i økonomien?
De tre typer af velfærdsmodeller
Hvem betaler for den universelle velfærdsmodel?
Udfordringer for den danske velfærdsstat: demografiske forandringer, globalisering og social dumpning.
Flexsecurity modellen
Den danske arbejdsmarkedsmodel
Arbejdsmarkeds partere: Arbejdsgivere og lønmodtagere
Arbejdsgiver organisationer
Fagforeninger

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Dansk udenrigspolitik	22-02-2026
Aflevering af jeres oplæg	25-02-2026
Notat-opgave	11-03-2026
Økonomisk politik	22-04-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 11

Rep

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Synopsis	10-05-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Rep
Indhold	Kernestof: Hvad kan der udledes_konfidensintervaller.docx description Excel i samfundsfag - Lektion 8: Statistisk usikkerhed Excel i samfundsfag - Lektion 7: Lineær regression Lineær regression og R2.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb#7
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb