Holdet 3k SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna Venge-Jep Ejlsborg, Claus Enochsen, Rune Korgaard
Hold 2023 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Identitet og socialisering
Titel 2 F2: Dansk politik og medier
Titel 3 F4: Økonomi og velfærd
Titel 4 Løvens-lovforslags-hule
Titel 5 Kriminalitet og straf
Titel 6 Valg i USA
Titel 7 Økonomi
Titel 8 Grønland
Titel 9 International politik
Titel 10 Politisk kommunikation i Danmark
Titel 11 Økonomi - Globalisering og Klimaforandringer
Titel 12 Hvem er Byen for ?
Titel 13 Repetition
Titel 14 Forløb#2
Titel 15 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 F2: Dansk politik og medier

Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer og begivenheder i dansk politik. Foruden kernestoffet arbejder eleverne på forskelle måder med de danske partier, Danmarks styreform og beslutningsproces i en global kontekst, eksempler på folketingsvalg og regeringsdannelse, Støjberg-sagen, EU-indflydelse, ligestilling af værnepligten samt forholdet mellem tillid og demokrati. Forløbet afsluttes med en temagang om "Medier og politik", hvor eleverne introducereres til og arbejder med nyhedskriterier, politisk kommunikation/spin (herunder priming og framing) samt debat på de sociale medier.

Emner:
- Ideologi
- Ideologiske forgreninger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Politik, det politiske system og styreformer
- Demokrati i Danmark: Den parlamentariske styringskæde
- Magt
- Valg og vælgere
- Partier og partiadfærd (Downs' model og Molins model)
- Regeringen, folketinget og lovgivningsprocessen
- Domstolenes og EU's indflydelse på dansk politik
- Rettigheder og pligter
- Er det danske demokrati under pres?
- Medier og politik

Pensum:
Grundbogslitteratur:

Brøndum, P. & Hansen, T.B.
2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 108-158

NS: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F4: Økonomi og velfærd

Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag-C med inddragelse af aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Foruden kernestof arbejder eleverne med den demografiske udfordring, målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi, kandidatreformen, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten. Desuden indeholder forløbet en 4-modulers temadag om finanskrisen 2008 i samarbejdet med klassens engelsklærer.

Emner:
- Økonomi og behov
- Stat, marked og civilsamfund.
- Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer og økonomisk politik
- Økonomiske reformer
- Finanskrisen 2008
- Velfærdsstaten
- Velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Pensum:
Grundbogslitteratur:

Brøndum, P. & Hansen, T.B.
2018 Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Løvens-lovforslags-hule

Forløbet dækker over en ekskursion til Folketingets tilhørerpladser. Som forberedelse til besøget arbejder eleverne med et tildelt lovforslag, som er på dagsorden i Folketinget den dag eleverne er på besøg. Eleverne finder via FT's hjemmeside og mediebilledet viden om lovforslaget. Dernæst arbejder eleverne med at omforme denne viden til en kort pitch i stil med tv-programmet "Løvens Hule". Læren introducerer en simpel pitch-model (NABC-modellen), som eleverne kan anvende i deres arbejde. Efter endt besøg præsenterer eleverne deres pitch for klassen.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet og straf

Forløbets formål: Dette forløb bidrager til formålet med samfundsfag ved at give eleverne mulighed for at undersøge årsager til kriminalitet, formål med straf, og samfundets reaktion på kriminalitet. Det giver desuden mulighed for at udvikle kritisk tænkning omkring statistik og mediedækning af kriminalitet.

Faglige mål og kernestof
”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”
”identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”
”rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”

Undervisningsmetoder:
• Gennemgang af grundbogsmateriale ("Kriminalitet og straf" af Anne Okkels).
• Diskussioner baseret på artikler og cases.
• Arbejde med de politiske partiers syn på kriminalitet og straf (i grupper)
• Matrixgruppearbejde om indvandrere og kriminalitet
• Besøg på Politimuseet
• Analyse af sangtekster om partnerdrab ("Delilah" af Tom Jones, "Run for Your Life" af The Beatles)
• Beregning af statistikopgaver (Samfundsstatistik. Forlaget Columbus)
Vurdering:
• Skriftlig opgave fra sættet «Tryghed» (august 2017): Vurderes i forhold til elevernes evne til at analysere, forstå og reflektere over problemstillinger relateret til tryghed og kriminalitet.
• Deltagelse i diskussioner: Vurderes ud fra kvaliteten af elevernes bidrag og deres evne til at argumentere for deres synspunkter.
• Matrixgruppearbejde: Vurderes ud fra kvaliteten af elevernes analyse af artiklerne og deres evne til at sammenligne forskellige perspektiver.


Grundbogsmateriale
Kriminalitet og straf. Anne Okkels
Hvorfor begår man kriminalitet ?
Formålet med straf.
Hvad virker ?
Ofrene
Retsfølelse
Hvem begår kriminalitet ?
Indvandrere og kriminalitet
Bander
Opgaver fra Samfundsstatistik Forlaget Columbus

Kinesisk politi har fået nye briller - kan scanne befolkningens ansigter tv2.dk 9.2 2018
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-mener-partierne-om-haardere-straffe-til-kriminelle   1.10 2022
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13779933/stor-christiansborg-konference-bandekriminalitet-knaekkes-med-oget-forebyggelse?publisherId=9329615&lang=da 7.2 2024
https://www.altinget.dk/boern/artikel/forraaelsen-i-bandemiljoeet-betyder-at-den-bedste-forebyggelse-sker-gennem-straf     Altinget 20.9 2023
https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-aar-skubbe-kvinde-ud-fra-3sal    20.9 2009
https://www.dr.dk/nyheder/indland/claus-meyer-forsvarer-ansaettelse-af-voldsmand    20.2 2012
https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-din-viden-hvor-haardt-straffer-vi-i-danmark  23.1 2019
Indvandrere og kriminalitet Jan Plovsing Information 1.2 2015
Matrixgruppearbejde om kriminalitet og indvandrere, 5 artikler.


Besøg på Politimuseet

Figur om unge med sociale problemer AE

Skriftlig opgave fra sættet «Tryghed» fra august 2017.


Tom Jones – Delilah
Run for Your Life Sang af The Beatles ‧ 1965

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Valg i USA

Valg i USA


Formål: At give eleverne en dybere forståelse af det amerikanske politiske system, herunder dets struktur, de to store partier (Demokrater og Republikanere), kandidaters syn på USA og de fundamentale forskelle mellem det amerikanske og det danske politiske system.

Faglige mål og kernestof
”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”
”magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”

Indhold og Undervisning:
Forløbet vil dække følgende emner:

Det Amerikanske Politiske System: Struktur, magtdeling (Kongressen, Præsidenten, Højesteret), føderalisme.
De Store Partier: Demokratisk og Republikansk partis ideologi, vælgergrupper, og historiske udvikling.
Valgsystemet: Valgmetoder, valgkredse, Electoral College.
Aktuelle Politiske Udfordringer: Analyse af aktuelle valgkampagner, politiske emner (fx. immigration, klimaforandringer, race relations) og deres indflydelse på valget 2024.
Sammenligning med Danmark: Identificering af væsentlige forskelle og ligheder mellem det amerikanske og det danske politiske system.
Kritisk Analyse: Evaluering af mediedækning, statistisk materiale og politiske budskaber.
Undervisningsmetoder:

Materialegennemgang: Analyse af grundbogsmateriale fra Columbus og udvalgte artikler fra Berlingske, Washington Monthly, Vox og The Guardian.
Diskussioner: Elevledede diskussioner baseret på artikler, statistisk materiale og sangtekster.
Elevoplæg: Præsentationer af selvvalgte emner (fx. kvindesyn, Vietnam, BLM, P Diddy, Elon Musk).
Sanganalyse: Kritisk analyse af Kendrick Lamars sang "Ignorance is Bliss" som et perspektiv på bandevold i USA.
Statistisk Analyse: Arbejde med statistisk materiale fra RealClearPolling og Pew Research Center.
Sammenlignende Analyse: Diskussioner om forskelle og ligheder mellem det amerikanske og det danske politiske system.

Grundbogsmateriale:
“USAs Udfordringer” s 45-70, 78-109, 114-15. Forlaget Columbus.

https://washingtonmonthly.com/2024/09/16/how-harris-can-close-the-gap-in-the-swing-states/   16.9 2024
https://www.berlingske.dk/internationalt/sagen-om-den-sorte-nazist-fra-north-carolina-afsloerer-den-utrolige-sandhed-om-donald-trump  Berlingske 4.10 2024
https://www.berlingske.dk/internationalt/bag-kulisserne-spreder-en-frygt-sig-hos-demokraterne-harris-kan-vaere-i-problemer-hos-arbejdervaelgerne   8.10 2024
https://www.vox.com/2024-elections/377729/kamala-harris-supreme-court-electoral-college-senate-constitution   16.10 2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/jeg-vil-gerne-have-han-bygger-mere-mur-trump-vaelgere-om-hvorfor-han-kan  22.10 2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hoejtstaaende-demokrat-kritiserer-biden-traekke-sig-sent   9.11 2024
https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/jun/07/racism-america-not-exception-norm-police-brutality-inherent-virtue   7.6 2020

Statistik:
https://www.realclearpolling.com/stories/analysis/trump-and-harris-paths-to-victory   28.10 2024
https://www.pewresearch.org/social-trends/2016/06/27/on-views-of-race-and-inequality-blacks-and-whites-are-worlds-apart/  26.6 2016
https://www.berlingske.dk/internationalt/han-har-naerstuderet-praesidentvalg-i-25-aar-og-han-ved-godt-hvem-han-absolut-ville-saette-sine-penge-paa   29.10 2024

“Ignorance is Bliss” Kendrick Lamar 2010 om bandevold i USA

Skriftlig opgave ”Valg og Immigration”.
Oplæg om selvvalgte emner, fx kvindesyn i USA, Vietnam, BLM, P Diddy, Elon Musk
Hypoteseopgave ud fra statisk materiale om valget 2024.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi

Grundbogsmateriale:
Økonomibogen s 76-108 + 123-164

Forløbet sigter på at lære eleverne om de økonomiske mål, sammenhænge og politikker. Desuden løbende at holde øje med den aktuelle situation efter det amerikanske præsidentvalg og dets betydning for ikke bare Danmarks men hele verdens økonomi.

Faglige mål og kernestof
”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”  
”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”


https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/
https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/december/oekonomisk-redegoerelse-dansk-oekonomi-staar-fortsat-staerkt/   5.12 2024
https://www.berlingske.dk/kommentar/trump-har-afsikret-en-toldbombe-mod-danmark--paa-moede-i-statsministeriet-med-erhvervstoppen-gjorde-mette-frederiksen-klar-til-krig    Berlingske 16.1 2025
https://www.berlingske.dk/oekonomi/kraftigt-rentefald-usas-inflation-lavere-end-forventet  15.1 2025
https://www.berlingske.dk/internationalt/virkeligheden-rammer-trump-som-en-hammer-nu-er-spoergsmaalet-om-vaelgerne-har-taalmodighed--og-hvor-laenge   1.2 2025
https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/insights/2024/11032024   11.3 2024
https://www.bt.dk/debat/bt-mener-trumps-oekonomiske-idioti  2.2 2025

https://www.berlingske.dk/internationalt/berlingskes-korrespondent-trumps-tale-til-kongressen-var-kontroversiel (video)
https://www.berlingske.dk/internationalt/korrespondent-mest-afgoerende-eu-topmoede-i-lang-tid--de-er-villige-til-at-ignorere-den-store-hovedpine   6.3 2025



Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-efter-virksomhedskarakteristika
Opgavesæt: Finanspolitik, Pengepolitik og Valutapolitik

Skriftlig opgave: Dansk økonomi (A) 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland

Begrundelse og formål:
Forløbet tager udgangspunkt i et aktuelt og debatfyldt emne, hvor politik, samfund og økonomi hænger tæt sammen. Gennem det grønlandske valg, det grønlandske samfund, forholdet til Danmark og Trumps ønske om at købe Grønland får eleverne mulighed for at arbejde med teorier og begreber fra både dansk og international politik i virkeligheden. De lærer blandt andet at analysere politiske aktører, forstå valg og medier og tænke kritisk over samfundsdebatter og historiske magtforhold. Samtidig sætter forløbet fokus på vores egen rolle og identitet som tidligere kolonimagt.

Faglige mål (jf. læreplanen for Samfundsfag A)
Eleverne skal kunne:
• redegøre for og anvende centrale samfundsfaglige begreber og teorier inden for sociologi, politik og økonomi
• undersøge aktuelle politiske problemstillinger i et nationalt og internationalt perspektiv
• analysere politiske beslutningsprocesser og aktørers interesser
• diskutere samfundsmæssige forhold og formidle faglig viden med inddragelse af empiri
• perspektivere samfundsforhold i Danmark til globale og historiske sammenhænge, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark
________________________________________
Kernestof og faglige begreber:
• Politik: Valgsystemer, partier og vælgere i Grønland, demokrati, suverænitet og udenrigspolitik
• IP (international politik): Grønlands strategiske betydning i Arktis, USA's og Kinas interesser, stormagtsrivalisering
• Sociologi: Identitet, etnicitet, kulturmøder og koloniale strukturer
• Økonomi: Økonomisk afhængighed, ressourceudvinding, global ulighed
• Metode: Arbejde med artikler, statistik, visuelle kilder og argumentationsanalyse
________________________________________
Materialer (udvalg):
• Flere sider af KS – Grønland s. 80–112
• Grønland – Historie, samfundsfag, religion s. 48–65
• Artikler og debatindlæg fra bl.a. DR, Politiken, Berlingske, Weekendavisen, Sermitsiaq og Kristeligt Dagblad
o Om det grønlandske valg, partier og identitet
o Om Trumps interesse i at “købe” Grønland og det diplomatiske efterspil
o Om udenrigspolitisk spil mellem Danmark, Grønland og USA
o Spiralsagen og kryolitsagen som kolonihistorisk bagtæppe
• Udsnit af "Historien om Grønland og Danmark" (tv-serie)

Alle brugte materialer er vedhæftet den første lektion i forløbet.
________________________________________
Arbejdsformer:
• Klasseundervisning og faglig dialog
• Gruppearbejde med case- og projektarbejde (fx: spiralsagen, ”Det hvide guld” – kryolitminen, det grønlandske valg, Trump og Grønland, Selvstændighed o.a)
• Elevfremlæggelser og diskussioner
• Mindre skriftlig opgave om Rigsfællesskabet (i timen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik

Materialer: International politiks kernestof, kap. 1, 2, 3, 4, 5 og 9.
EU-kompendie s 49-60 +73-83 (ligger i Lectio).
Diverse artikler, tv-klip og cases, se Lectio.

Fagligt fokus
Forløbet har fokus på det internationale systems struktur og dynamik samt på stormagters udenrigs- og sikkerhedspolitik. Eleverne arbejder med, hvordan magt, interesser og strukturer former international politik i en periode præget af systemisk forandring og tiltagende rivalisering. Forløbet fokuserer desuden på internationalt samarbejde og Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder EU. Eleverne arbejder med, hvordan særligt småstater og internationale organisationer håndterer samarbejde, trusler og kollektive problemer i et globaliseret internationalt system.


Centrale emner
• Internationale hovedteorier:
○ Realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme
• Det internationale system:
○ Unipolaritet, multipolaritet, magtforskydninger og systemforandring
• USA, Kina og Rusland:
○ Stormagtsstatus, strategiske målsætninger og udenrigspolitiske redskaber
• Stormagtsrivalisering og interessekonflikter
• Betydningen af ideologi, økonomi, militær kapacitet og identitet
          Sikkerhed: Krige og terror.
• Sikkerhedsbegrebet:
○ Traditionel og udvidet sikkerhed
• Krige, konflikttyper og terrorisme
• Internationalt samarbejde:
○ FN, NATO og EU
○ Kollektiv sikkerhed og samarbejdets dilemmaer
• Danmark i international politik:
○ Aktivistisk udenrigspolitik
○ Danmark som krigsnation
○ EU’s og NATO’s betydning for dansk sikkerhedspolitik


Faglige mål (uddrag)
Eleverne skal kunne:
• redegøre for og anvende centrale teorier i international politik
• analysere stormagters udenrigs- og sikkerhedspolitik
• forklare sammenhænge mellem det internationale systems struktur og staters adfærd
• anvende begreber som magt, sikkerhed, national interesse og hegemoni
• analysere sikkerhedspolitiske problemstillinger
• anvende IP-teorier til forklaring af krig, konflikt og samarbejde
• diskutere fordele og begrænsninger ved internationalt samarbejde
• analysere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle


Arbejdsformer
• Læreroplæg med teorigennemgang
• Casearbejde med USA, Kina og Rusland
• Tekstanalyse og arbejde med empiriske eksempler
• Casearbejde om krige, terror og internationale missioner
• Analyse af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
• Gruppearbejde og diskussioner med teoretisk perspektivering
• Mundtlig træning i eksamensnære problemstillinger

Mundtlige øvelser og diskussioner med teorianvendelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Politisk kommunikation i Danmark

Forløbsbeskrivelse: Partier, sociale medier og vælgeradfærd
I dette forløb dykker eleverne ned i partiernes kommunikation og brug af sociale medier i valgkampen, med fokus på partiadfærd og vælgergrupper. De undersøger politiske ideologier, skillelinjer og vælgeradfærd og mediernes rolle i dansk politik.

Materialet inkluderer "Politikbogen" samt artikler om danskernes medieforbrug, medie-trends og aktuelle meningsmålinger.

Eleverne vil også arbejde med demokratiopfattelser, rettigheder og pligter, samt politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU. Formålet er at give eleverne et bredere perspektiv på politik og medier i samfundet.
Eleverne arbejder med et selvvalgt partis kommunikation i valgkampen, men særlig vægt på brugen af sociale medier.

Faglige mål og kernestof
”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”
”magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”
”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”

Materiale:
Grundbog: Politikbogen s 71-108, 127-13-177, 220-233.




Andet:
Danskernes medieforbrug og -tillid
https://publico.dk/publico-bloggen/58-procent-af-danskerne-har-fuld-tillid-til-medierne

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14454530/ny-undersogelse-opbrud-i-brugen-af-nyhedsmedier-men-ikke-i-danmark?publisherId=13561229&lang=da

Medie-trends
https://www.medietrends.dk/2025/01/09/tendenser-der-vil-praege-medier-i-2025/

JP-snittet. Hvad siger meningsmålingerne ? JP 24.3 2026
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2026/
Derfor er Mette Frederiksen begyndt at være »cute« Pilestræde 8.januar 2026
Reel om USA's angreb på Venezuela: https://www.facebook.com/reel/1564452354774941
https://www.tjekdet.dk/indsigt/hvordan-ser-den-helt-almindelige-dansker-egentlig-ud  21.9 2022
Statistik:
https://samfundsstatistik.dk/figurer-og-tabeller-2021/tema-valg-og-vaelgeradfaerd-i-danmark-og-usa/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økonomi - Globalisering og Klimaforandringer


Forløbsbeskrivelse: Globalisering og Klimaforandringer

Dette forløb fortsætter fra 2.g's økonomiforløb og forudsætter kendskab til dette forløb og fokuserer på en international dimension. Eleverne vil undersøge globaliseringens kompleksitet, herunder årsagerne til international handel og de potentielle konsekvenser af Trumps nye økonomiske politikker på handelsmønstre og EU's svar. Centralt i forløbet er en analyse af klimaforandringernes indvirkning på økonomien og stormagternes rolle i forhold til klimaforandringer, set i lyset af IP-teorierne. Eleverne vil også reflektere over, hvordan Trumps politikker kan påvirke de internationale bestræbelser på at reducere CO2-udledningen. Formålet er at give eleverne en forståelse for globale økonomiske prioriteringer, globaliseringens indflydelse på Danmark og EU, og samfundsudviklingen i forskellige lande, og derved udvikle deres evne til at analysere og diskutere komplekse økonomiske problemstillinger.

Faglige mål og kernestof
”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”
”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”
”globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”

Materiale:
Kap 6 og 8 i ”International politiks kernestof”.
Trumps pressekonference 20. februar efter Højesteret stopper toldtarifferne.
https://www.youtube.com/watch?v=UjB5befCu3s
https://www.berlingske.dk/indland/martin-thorborg-har-aldrig-set-det-han-ser-nu-det-er-som-om-folk-ikke-forstaar-det-der-er-ved-at-ske
https://www.zetland.dk/historie/se7jvVa5-a8q1Dawk-0fc8f
https://fyens.dk/klima/for-10-aar-siden-vedtog-verdens-lande-banebrydende-aftale-er-der-noget-at-raabe-hurra-for-i-dag

https://www.altinget.dk/artikel/trump-traekker-usa-fra-parisaftalen

Se øvrigt materiale i Lectio-aktiviteter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvem er Byen for ?

Forløbsbeskrivelse: Byen – bysociologi og ulighed

Forløbet har haft fokus på bysociologiske problemstillinger med udgangspunkt i den moderne og senmoderne by. Eleverne har arbejdet med sociologiske teorier og begreber om familieformer, ungdom, social differentiering, magt og rum, herunder gentrificering, fysisk bevægelse, biomagt og sociale skel i byen. Centralt har været analyser af byen som socialt, økonomisk og kulturelt rum med inddragelse af klassiske og nyere teoretikere som Bourdieu, Foucault, Bauman, Sennett og Jane Jacobs. Forløbet har inddraget empirisk materiale i form af statistiske data, artikler og audiovisuelle kilder samt cases fra både København og internationale storbyer.

Arbejdet har vekslet mellem klasseundervisning, tekst- og begrebsarbejde samt projektorienteret gruppearbejde, hvor eleverne har undersøgt et konkret bykvarter gennem feltarbejde, observationer og gentagne besøg. Eleverne har analyseret kvartererne ved anvendelse af samfundsvidenskabelige begreber og teorier og formidlet deres resultater i en gruppevis videoaflevering. Forløbet har styrket elevernes evne til at anvende sociologisk teori og empiri til analyse af konkrete samfundsmæssige problemstillinger samt til at reflektere over ulighed, magt og livsformer i det urbane rum.

Faglige mål:
”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”
”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”  
”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
"identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
”samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”  
”magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”  

Arbejdsformer:
Vi har vekslet mellem klasseundervisning og projektarbejde, hvor eleverne har arbejdet med et kvarter. De har besøgt kvarteret 2 gange og udarbejdet en video-aflevering i grupper, hvor de har analyseret deres kvarter ud fra de begreber, teorier og problemstillinger vi har arbejdet med.

Artikler o.a:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/familien-er-blevet-et-projekt-og-den-fylder-mere-end-tidligere
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/husstande-og-familier
https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2020/aug/ungdommen-nu-til-dags
https://larso.dk/koebenhavn-er-verdens-bedste-by-men-for-hvem/
https://www.ae.dk/analyse/2021-04-i-det-rigeste-lokalomraade-tjener-de-fem-gange-mere-end-bunden
https://vitser-jokes.dk/kobenhavner-jokes/
https://www.youtube.com/watch?v=Pa3ygsec6b8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer