Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Iben Lundgren Nielsen, Nina Bloch
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magt, demokrati og demokratisk deltagelse
Titel 2 Socialisering, identitet, kultur og integration
Titel 3 Økonomi i en verden i forandring
Titel 4 EU
Titel 5 USA
Titel 6 Økonomi i en verden i forandring fortsat
Titel 7 Israel PalæstinaForløb#16
Titel 8 Makroøkonomi (opsamling fra 2.g)
Titel 9 International politik
Titel 10 Dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik
Titel 11 Politik, demokrati og magt  i Danmark
Titel 12 Køn, ligestilling og ulighed
Titel 13 Opsamlingsforløb
Titel 14 Forløb#2
Titel 15 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magt, demokrati og demokratisk deltagelse

Magt, demokrati og demokratisk deltagelse

I vores arbejde med demokrati så vi blandt andet på forskellen på demokrati versus dels det truede demokrati og dels rene autokratier/teokratier (USA, Ungarn, Israel og Iran)
Vi arbejdede også med forskellige former for demokrati og forskellige demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og det deliberale demokrati og Habermas´ herredømmefri samtale) Her inddrog vi også en simpel argumentationsmodel og øvede os i at debattere.

I arbejdet med de forskellige magtformer og magtopfattelser lavede vi teaterstykker, dyrefabler og afsluttede med en skriftlig aflevering om konkret magtudøvelse i dansk politik.

I arbejdet med medborgerskab arbejdede vi med rettigheder og pligter i demokratiet, Marshalls syn på rettigheder, betydningen af begreberne mægtiggørelse og myndiggørelse og de forskellige medborger- og modborgerskabstyper.
Vi så på problemerne med at definere begrebet medborger og inddrog eksempler på fordomme der kan stå i vejen for anerkendelse af specifikke personers status som medborgere.
Vi hørte en podcast om unges oplevelser af at finde- og give udtryk for deres holdninger, og vi så på forskellen mellem trykte medier og sociale medier, og igen med inddragelse af Habermas´ skelnen mellem system og livsverden, inddrog vi spindoktorers betydning for den politiske kommunikation.
Med klimakrise og klimapolitik som case, så vi på konkrete former for magtudøvelse knyttet til forholdet mellem medborgere og politikere. Vi arbejdede især med landbruget, de nye CO2-afgifter og landmandsprotesterne både i Danmark og i Europa.
Her inddrog vi kort en række økonomiske begreber, blandt andet markedsfejl og eksternaliteter og forskellen på den klassiske økonomi og den økologiske økonomi (videoer med Herman Daly, forklaring af den økologiske økonomi, Empty World versus Full World, Earth Overshoot Day, planetære grænser og vækstens dilemma). I forlængelse heraf så vi på den gode- og den dårlige historie om Danmarks forbrug og globale klimapåvirkning per indbygger.
Og endelig så vi dokumentarfilmen 70/30.

Sidst i forløbet så vi Pussy Riot udstillingen på Louisiana, hvorefter vi med udgangspunkt i udstillingen, lavede plancher med inddragelse af begreber relevante begreber fra forløbet.

I forløbet er desuden inddraget tekst om Habermas´ begreber system og livsverden,
relevante artikler, links og videoer


Læst lektie:
Luk samfundet op, 3. udgave:
s. 125, 127
Politikbogen, 1. udgave:
Hvad er magt: 180-192
Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab: 193-200
Medborgerskab: 201-206
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Socialisering, identitet, kultur og integration

Socialisering, identitet, kultur og integration

Vi har arbejdet med:
Statsborgerskab (artikler)
Kulturbegreber og fordomme
Skriftlig opgave (hypoteser) sammenhæng mellem partivalg og holdning til indvandring
Ghettoloven / Danmark uden parallelsamfund
Diskursanalyse – tavle baseret på bogen: Ærkedansker – perkerdansker, Columbus 2011
Mønsterbrydere
Krigerne fra Nord (film)
Medborgerskab og kritik fra FN
I forløbet har der været inddraget både artikler, videoer og statistisk materiale

Læst lektie:
Luk samfundet op, 3. udgave:
s. 31-44, s. 43 – 44, s. 48 - 50

Sociologi – viden, teori og metode:
s. 260 – 265
s. 269 – 270

ensomhedogfællesskab.ibog.forlagetcolumbus.dk:
Afsnittet: Axel Honneth om anerkendelse i et fællesskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi i en verden i forandring

Økonomi i en verden i forandring

Vi har arbejdet med:
Økonomiens grundvilkår, efterspørgsel, udbud, elasticitet, afgifter vs. kvoter, markedsfejl og inddraget viden om økologisk økonomi fra demokratiforløbet
Sidst i forløbet deltog vi i det, vi på skolen kalder Antropocæne dage, og som består af dels en dag med oplæg af udefrakommende oplægsholdere og nogle uger efter en dag, hvor eleverne præsenterer kreative projekter, som afspejler deres refleksioner over det at være ung i en tid med en voksende klimakrise.

Gennem hele forløbet har vi inddraget Artikler om landbruget, kvælstofudledning, CO2-afgifter, iltsvind, økonomiske støtteordninger, landmandsprotester i Danmark og EU og højrepopulisme

Under Ung DOX så vi filmen Democracy noir

Læst lektie:
Økonomibogen:
s. 14 - 22 (minus afsnit 1.2 og 1.7 -  læst i grundforløbet)
s. 27 – 32 efterspørgsel
s. 33 – 37 udbud
s. 41 – 47 elasticitet
s. 53 – 54 afgifter
s. 58 – 64 Markedsfejl
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU

EU
I forløbet har vi arbejdet med:
Danmark og EU, EU´s formål og værdier, traktater og aftaler, optagelseskriterier, nye potentielle medlemslande, Brexit og forskellige modeller for samhandel blandt andet med Norge og løsning på problemet med grænsen mellem Irland og Nordirland, samt WTO, GATT-aftalen.
EU´s institutioner, principper, magtfordeling, afstemningsregler, beslutningsprocesser og partier i parlamentet.
Lobbyisme
EU og medlemslandene, danskerne og EU, formel og reel suverænitet
Cases fra bogen:
- Fri bevægelighed
- Flygtninge og migranter
- Når værdigrundlaget trodses
De tre cases var valgt ud fra muligheden for at kunne arbejde med dem under vores studietur til Krakow, hvor vi besøgte relevante organisationer og eleverne i grupper lavede interviews med lokale ud fra de tre cases.
Hvor demokratisk skal EU være:
Tre visioner for EU-samarbejdet
Teorier om EU-samarbejdet: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, Multi-level governance, differentieret integration

Under hele forløbet inddrog vi artikler, links og statistisk materiale



Læst lektie:
EU´s udfodringer:
s. 13 – 15
s. 26 – 36
s. 36 – 40
s. 41 – 49
s. 50 – 59
s. 99 – 100
s. 128 – 136
s. 149 – 161
s. 197 - 204
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA

Et splittet USA

Oplæg i salen om valg i USA
I forløbet arbejdede vi med følgende emner:
Det splittede USA
Trumps vælgere
Trumps Amerika
Magtens tredeling og dens aktuelle udfordringer
Populisme og populistisk kommunikation (delvist gentagelse fra tidligere forløb)
Udfordringer for USA´s demokrati (med inddragelse af Eastons skelnen mellem styret, styreformen og fællesskabet)
Kampen om sandheden / Trumps løgne
Ulighed i USA (gini-koefficient og absolut vs. relativ fattigdom)

Under hele forløbet inddrog vi artikler, links og statistisk materiale

Læst lektie:
USA´s udfordringer:
s. 85 - 91
USA´s udfordringer i-bog:
Den amerikanske drøm (se dokument på modulet d. 3/12)
Ulighed 2 (se dokument på modulet d. 6/12)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi i en verden i forandring fortsat

Økonomi i en verden i forandring (fortsat)

Film: Inside job (inddraget i forbindelse med det økonomiske kredsløb, konjunkturer og økonomiske bobler)

Oplæg i salen om tysk valg (inddraget i forbindelse med vores arbejde med økonomisk vækst som økonomisk mål og aktuel afmatning i både Kina og Tyskland)

Efterfølgende så vi på målkonflikten mellem vækst og miljø/klima. Her arbejdede vi med forskellen på neoklassisk økonomi versus økologisk økonomi, biofysiske grænser for vækst og vækstens dilemma (delvist gentagelse fra 1.g, men denne gang gik vi dybere ned i materialet - se links under læste lektier)

I arbejdet med strukturpolitik og lav arbejdskraft som økonomisk mål læste vi følgende artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ditte-hansen-er-misundelig-paa-unges-maade-arbejde-paa-efter-selv-have-loebet-med
https://www.da.dk/politik-og-analyser/beskaeftigelse/2024/stoerre-arbejdsudbud-goer-danmark-rigere/
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/flere-kommuner-har-knaekket-koden-til-faa-kvinder-med
https://www.information.dk/indland/2022/01/oekonomer-advarer-gennemfoere-langsigtede-reformer-afhjaelpe-aktuel-mangel-paa-haender


Økonomibogen:
s. 83 – 90 (BNP)
s. 92 – 99 (økonomisk vækst)
s. 100 – 104 (Lav arbejdsløshed)
s. 146 – 151 (Strukturpolitik)
s. 104 – 108 (Lav inflation og prisstabilitet)

Økonomi NU, s. 28 – 33 (Betalingsbalancen)
lex.dk/strukturpolitik
https://www.youtube.com/watch?v=JFIBZIDTPzY (neoklassisk økonomi versus økologisk økonomi)
https://www.ecomacundervisning.dk/metabolisk-vaekst/ (biofysiske grænser for vækst)

Under hele forløbet inddrog vi løbende relevante artikler og figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel PalæstinaForløb#16

Israel Palæstina

I forløbet arbejdede vi med den historiske baggrund for konflikten, den interne modstand fra civilbefolkningen mod henholdsvis Hamas´s rolle i Gaza og Netanyahus regering i Israel (blandt andet fra organisationerne Breaking the Silence og B´Tselem), konflikten mellem bosættere og palæstinensere på Vestbredden, FN´s rolle blandt andet i forbindelse med krigsforbrydelser og Sydafrikas anklage om Folkedrab i Gaza, og de danske politikeres håndtering af krigen.

Film: No Other Land (ung.dox)

Læste lektier:
https://globalis.dk/konflikter/israel-palaestina
Artikler om modstanden mod israelske regering i Israel – og i Danmark (se modulet d. 13/3)
Artikler om Gaza-krigens betydning og påvirkning i Danmark (se modulet 25/3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Makroøkonomi (opsamling fra 2.g)


Formålet med forløbet er at styrke elevernes viden om de økonomiske sammenhænge, der gør sig gældende i samfundet. Eleverne introduceres til, hvordan økonomien ud fra et makroperspektiv hænger sammen, herunder hvad der ud fra de økonomiske mål kan kendetegnes som værende god økonomi. Herudover vil forløbet fokusere på, hvordan det er muligt at styre den danske økonomi i forskellige økonomiske perioder og set i forhold til både national og international påvirkning af økonomien. Desuden vil økonomisk teori blive introduceret og anvendt med henblik på at diskutere prioriteringen af økonomisk mål og midler. Med andre ord skal eleverne igennem forløbet tilegne sig viden om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, og hvad vi politisk kan gøre for at understøtte en stabil økonomisk udvikling.

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale
forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt
og diskutere løsninger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og
bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at
undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og
egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:.
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
• Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring
nationalt, regionalt og globalt.
• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

Materiale

Grundbogsmateriale:
• Andersen Nibuhr, Lene &  Skött Sinding, Jakob  (2019). Økonomibogen, 2. udgave. Kbh:
Columbus. Side 108-122, 123-156, 161-164.
• Kureer, Henrik (2016). ØkonomiNU, 2. udg. Systime. S. 274-284.
• Madsen Kongshøj, Per & Jensen Ernest (2009).  Samfundets økonomi, 2. Udgave.Columbus. Side 10-20.


Empiri:
- De samfundsøkonomiske mål: https://www.youtube.com/watch?v=i6B8jPVwJoE
-  Et overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/     
- Dansk økonomi i balance trods usikre tider: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2025/dansk-oekonomi-i-balance-trods-usikre-tider-19-03-2025
- Danmarks statistik: https://www.statistikbanken.dk/10032
- Økonomisk chefkonsulent - sparer danskerne for meget op? https://www.altinget.dk/artikel/oekonomisk-chefkonsulent-sparer-danskerne-for-meget-op
-  Aftale om finansloven for 2025: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/november/aftale-om-finansloven-for-2025-med-fokus-paa-velfaerd-groen-omstilling-og-uddannelse/
- Med otte hak i renten har centralbank givet gave efter gave til  risikovenlige boligejere:  https://www.dr.dk/nyheder/penge/med-otte-hak-i-renten-har-centralbank-givet-gave-efter-gave-til-risikovillige
- Ny overenskomstordning for udenlands arbejdskraft: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/06/ny-overenskomstordning-for-udenlandsk-arbejdskraft-og-nye-initiativer-mod-social-dumping
- Reform af universitetsuddannelserne: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/temaer/forberedt-pa-fremtiden/reform-af-universitetsuddannelserne-i-danmark
- Regeringen vil forkorte professionsuddannelserne med tre månender: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE17517957/regeringen-vil-forkorte-professionsuddannelser-med-tre-maaneder/
- Regeringens indgår breds aftale om skattereform: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/december/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-skattereform/
- Regeringen 3,3 millioner danskere skal betale mindre skat: https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-33-millioner-danskere-skal-betale-mindre-i-skat-5150-personer-skal-betale
- Regeringen vil sløjfe en helligdag: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-regeringen-vil-afskaffe-en-helligdag-givetvis-store-bededag
- Forhøjelsen af pensionsalderen i 2040 vil sikre velfærden: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/05/forhoejelse-af-folkepensionsalderen-i-2040-sikrer-velfaerden
- Danmark havde igen EU's største overskud i 2024: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51136
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 International politik

Forløbet ’International Politik' har til formål at indføre eleverne i de teorier og begreber
indenfor international politik, der kan tilbyde eleverne en forståelse af, hvorfor der opstår
krig, konflikter og samarbejde mellem stater i verden. Et gennemgående fokuspunkt vil
være, at eleverne skal anvende IP-teorierne til at forklare og forstår hvorfor, der er krig i
Ukraine. Derudover vil eleverne undervejs blive præsenteret for andre aktuelle cases,
øve selv at formulere spørgsmål til det, der undrer dem i international politik og træne at
finde svar herpå ved at analysere ud fra de tillærte begreber og teorier. Eleverne skal
således efter forløbet blive i stand til med udgangspunkt i konkrete cases at anvende
relevante teorier og begreber indenfor international politik i såvel argumentation som
diskussion både skriftligt og mundtligt.
Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige
teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og
egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne
synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København:
Columbus. Side 11-25, 27-87.

Empiri:
- Hvad er FN: https://www.youtube.com/watch?v=AmeMaUtIyLU
- Hvad er Nato: https://www.youtube.com/watch?v=dZUzloy4tyw&t=159s
- Danmark i Nato i 75 år: https://www.youtube.com/watch?v=lHCEfXk9lGE
- Explainer hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776
- Trekantsdramaet mellem USA, Kina og Taiwan spidser til :https://www.diis.dk/publikationer/trekantsdramaet-mellem-usa-kina-taiwan-spidser
- Marie Krarup: Vestens propaganda har bildt danskerne ind, at Ukrainekrigen handler om frihed: https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-vestens-propaganda-har-bildt-danskerne-ind-at-ukrainekrigen-handler-om-frihed
- John Mearsheimer:  https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18&t=13s
-   Deadline-udsendelse (28.02.2022) om Ruslands invasion af Ukraine: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Deadline%20(28.02.2022)&orderby=title&SearchID=9c9c5b9d-5540-49c2-ad43-d79bf0884a11&index=1
-   The Economist Democracy Index: https://www.economistgroup.com/press-centre/economist-intelligence/eius-2023-democracy-index-conflict-and-polarisation-drive-a-new-low-for
- Joseph Nye on global power shifts: https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1085s
- Glemmer vi helt den langsigtede vision i den kortsigtede strategi for at isolere Ruslandvil verden om få år endnu mere farlig ud: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8672854/Glemmer-vi-helt-den-langsigtede-vision-i-den-kortsigtede-strategi-for-at-isolere-Rusland-vil-verden-om-f%C3%A5-%C3%A5r-se-endnu-mere-farlig-ud
- FN, fred og sikkerhed: https://globalis.dk/tema/konflikt-og-fred/fn-fred-og-sikkerhed
- Kina trækker sine pandaer hjem fra USA: https://www.dr.dk/nyheder/udland/vamsede-bjoerne-i-et-storpolitisk-spil-kina-traekker-sine-pandaer-hjem-fra-usa
- Identity is guiding Russia to attack Ukraine: https://yucommentator.org/2022/02/the-pundit-identity-is-guiding-russia-to-attack-ukraine/
- Theory in Action: Constructivism:  https://www.youtube.com/watch?v=kYU9UfkV_XI
- Taiwan vil bygge et højteknologisk missilskjold: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-10-22-taiwan-vil-bygge-et-hoejteknologisk-missilskjold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik

Forløbet vil fokusere på dansk udenrigspolitik og de internationale problematikker som
Danmark skal forholde sig i det 21. århundrede især i lyset af Ruslands invasion af
Ukraine. Forløbet om dansk udenrigspolitik bygger videre på International Politik-forløbet
ved forsat at anvende teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme som det
teoretiske fundament, mens der udbygges med flere konkrete teorier og begreber
indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og
anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske
undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge
på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse
af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne
synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Følgende kernestof vil blive dækket:
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• casestudie
Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, sikkerhedspolitiske og idépolitiske) og
midler (guleroden, stokken og prædiken). Udviklingen af dansk udenrigspolitik (tilpasning,
aktivisme og aktiv internationalisme, international aktivisme, pragmatisk idealisme)
herunder adaptionsmodellen og videreudviklingen heraf. De forskellige niveauer i en
udenrigspolitik analyse (individ-, nationalt-, system- og globalt niveau). De forskellige
forståelser af sikkerhed indenfor de forskellige teorier (det snævre sikkerhedsbegreb vs.
det udvidede sikkerhedsbegreb). Den amerikanske verdensorden og de forskellige
former for polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet).
Materiale

Grundbogsmateriale
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus.
89-104, 110-121 (minus tekstboks 6.1), 140-144, 146, 214-
216, 232-242.

Empiri:
- Den danske regering overvejer at aktivere Natos artikel 4 - Men hvad betyder det?: https://www.dr.dk/nyheder/udland/den-danske-regering-overvejer-aktivere-natos-artikel-4-men-hvad-betyder-det
- Nato har udløst artikel 5 en gang i historien: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-19-nato-har-udloest-artikel-5-en-gang-i-historien-hvis-det-sker-igen-er-det-meget-alvorligt
- Udenrigs og sikkerhedspolitisk strategi 2023: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
- Tidslinje - sanktionspakker mod Rusland siden februar 2022: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/sanctions-against-russia/timeline-packages-sanctions-since-february-2022/
- Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035: https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf
- Udenrigspolitik: https://um.dk/udenrigspolitik
- Mavepuster fra FE - En ny verdensorden: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mavepuster-fra-fe-en-ny-verdensorden/id1564898615?i=1000740945160&l=da
- USA beskrives på ny måde i trusselsvurdering noget af det mest følsomme og opsigtvækkende:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-beskrives-paa-ny-maade-i-trusselsvurdering-noget-af-det-mest-foelsomme-og-opsigtsvaekkende
- Kort hentet fra Mortensen & Wivel 2019: https://static-curis.ku.dk/portal/files/213091080/Bind_3_final_m_omslag.pdf  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik, demokrati og magt i Danmark

Forløbets formål er at give eleverne en introduktion til og forståelse af det danske politiske system, politiske partier, ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd. Forløbet tager sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof. Selvom forløbet beskæftiger sig med politik og ideologi i en bred forstand, så vil der undervejs blive lagt særlig vægt på nye politiske skillelinjer i dansk samt aktuelle politiske dagsordener. Ligesom der i undervisningen vil være fokus på at inddrage konkrete cases for at fremme dels elevernes aktuelle politiske viden men også for at koble teori til praktiske eksempler. I forbindelse med gennemgangen af de tre store ideologier udfylde det store ideologiskema for at danne overblik over forskellene på de tre store ideologier. Herefter vil eleverne blive introduceret til flere nuancer i ideologierne, når vi ser nærmere på de ideologiske forgreninger, herunder populisme. Derudover vil der være et fokus på at øge elevernes kendskab til og forståelse for, hvorfor både partier og vælgere agerer, som de gør. Det gøres ud fra introduktion til parti- og vælgeradfærdsmodeller og -teorier og gennem inddragelse af aktuelle politiske cases. .

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.



Lærebøger:
• Jensby, Jakob Glenstrup; Ellegaard Pedersen, Anders & Brøndum, Peter (2025). Politikbogen. Columbus. S. 10-20, 47-67, 71-87, 90- 110, 127-147, 179-187, 193-206, 217-231 + s. 243 og 290.

Arikler og rapporter:
- Tech-giganter og sociale medier en demokratisk udfordring.  https://dipd.dk/nyheder-viden/tech-giganter-sociale-medier-demokratisk-udfordring
- Rapport om techgiganter og demokrati. Kunstig intelligens, misinforation og digitale platforme. udgivet af Center for digital social research. 2024
- Et politisk emne topper for første gang i ny måling. https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-politisk-emne-topper-foerste-gang-i-ny-maaling
- Hvad kan vi konkludere om vælgerne ved valget i 2022?https://www.zetland.dk/historie/se7ja0YD-ae7jrB33-b4cab
- Danmark skal være klar til at træde ud af statsborgerretskonventionen. https://www.venstre.dk/nyheder/danmark-skal-vaere-klar-til-at-traede-ud-af-statsborgerretskonventionen
- Maksimalt 14 elever i de små klasser. https://www.socialdemokratiet.dk/seneste-nyt/lilleskolen/
- Løkkes popularitet stormer frem kan få nøglerolle efter valget. https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekkes-popularitet-stormer-frem-kan-faa-noeglerolle-efter-valget
- Tag den nye indfødsretsprøve.  https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-11-26-tag-den-nye-indfoedsretsproeve-her
-Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal. Det ændrer ikke noget. https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-reagerer-paa-tabt-flertal-det-aendrer-ikke-noget

Videoklip og dokumentarer:
- Statsministerens nytårstale. https://www.youtube.com/watch?v=VTOmgV_hxsM
- Dokumentaren en konelige rejse. https://www.dr.dk/drtv/se/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
- Magteliten i Danmark. https://www.youtube.com/watch?v=v51dsA8ryIc
- Sådan foregår et folketingsvalg. https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn, ligestilling og ulighed

Ulighed, køn og ligestilling

Formål med forløbet
Formålet med forløbet er at give eleverne et nuanceret indblik i problemstillinger omhandlende fattigdom, ulighed, social arv, normalitet og afvigelse i Danmark samt sammenhængene mellem økonomiske, sociale og kulturelle forhold.
Eleverne skal kunne undersøge, analysere og diskutere samfundsmæssige problemstillinger med udgangspunkt i relevante sociologiske, økonomiske og politiske teorier. Forløbet tager først udgangspunkt i økonomisk ulighed og fattigdom og bevæger sig herefter videre til sociale former for ulighed. Der arbejdes med konsekvenserne af ulighed for levekår, sociale relationer og muligheder i samfundet. Afslutningsvis fokuserer forløbet på afvigelse, køn, seksualitet og ligestilling med udgangspunkt i sociologiske teorier om senmodernitet, identitet og normopløsning. Her inddrages også politiske og ideologiske perspektiver på værdier, normer og identitetspolitik.

Centrale temaer i forløbet
1. Økonomisk ulighed og fattigdom
• Forskellen mellem økonomisk ulighed og fattigdom
• Relativ og absolut fattigdom
• Ulighedsmål og opgørelsesmetoder
• Økonomisk prioritering og omfordeling
• Konsekvenser af økonomisk ulighed
2. Social ulighed og social arv
• Social mobilitet og mønsterbrydere
• Ressourcer og levevilkår
• Arbejdsmarked, familie og helbred
• Sammenhængen mellem sociale klasser og livschancer
3. Normalitet og afvigelse
• Hvad er normalt og afvigende?
• Samfundets normer og værdier
• Anerkendelse og oplevet ligestilling
• Sociale og kulturelle forskelle i opfattelsen af normalitet
4. Køn, seksualitet og identitet
• Udviklingen i kvinde- og manderoller
• Homoseksualitet og samfundets normer
• Senmodernitet og identitetsdannelse

Problemstillinger i forløbet
Forløbet søger blandt andet at belyse følgende spørgsmål:
• Hvad er forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom?
• Hvordan påvirker social arv menneskers muligheder i samfundet?
• Hvordan opstår social ulighed?
• Hvem bestemmer, hvad der er normalt og afvigende?
• Opfattes homoseksualitet i dag som normalt eller afvigende – og hvorfor?
• Hvordan har kønsroller udviklet sig over tid?
• Er der forskel på formel og oplevet ligestilling?
• Hvilke politiske og sociale grupper er mest åbne over for det afvigende?
• Hvordan oplever eleverne selv normalitet og afvigelse i hverdagen?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt
• forklare sociale og kulturelle mønstre
• argumentere fagligt og nuanceret for egne synspunkter
• formidle faglige sammenhænge med anvendelse af fagets terminologi
• anvende teorier og begreber til at analysere samfundsmæssige problemstillinger
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
Forløbet arbejder med følgende kernestof:
• politiske ideologier og skillelinjer
• identitetsdannelse og socialisering
• social differentiering og kulturelle mønstre
• samfundsforandringer
• forholdet mellem aktør og struktur

Centrale begreber og teorier
Økonomisk ulighed og fattigdom
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Relativ og absolut fattigdom
• Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden
• Ginikoefficient
• Lorenz-kurven
• Progressivt skattesystem
Social ulighed
• Social arv
• Social mobilitet
• Mønsterbrydere
• Ressourcebeholdere
Sociologiske teorier
• Pierre Bourdieu
• Anthony Giddens
• Erving Goffman
Ideologier og politiske perspektiver
• Liberalisme
• Socialliberalisme
• Socialdemokratisme
• Socialisme
• Konservatisme
• John Rawls
• Robert Nozick

Lærerbøger:
- Jensby, Jakob Glenstrup & Peter Brøndum (2017). Ulighedens mange ansigter: Perspektiver pa° social ulighed. Columbus. Side 18, 47-58, 66-68, 72-79, 81-85, 96, 97, 110-117,126-141, 178-190, 192.
- Juul, Sørensen, Elm Larsen, Jørgen, Kristensen, Jytte. Sociologibogen. Samfundsfag A. Siderne 102-109, 152-156, 160-162 og 199-218  
- Harrits, Jens Folke og Morten Hansen Thorndahl (2014). Ind i samfundet. Forlaget Columbus. Sider: 18-22
- Bjernrod Poul: Sociologi. Social arv og social ulighed. Siderne 111-112 og 120-122. Gyldendal  
- Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen & Tine Strudstrup (2022): Køn og ligestilling. Forlaget Columbus. Sider: 52-55, 62-67


Artikler og rapporter:
- Gini-index: Gini index - Denmark, Sweden, United Kingdom, Germany, France | Data. Gini index - Denmark, Sweden, United Kingdom, Germany, France | Data
- Statistikbanken: Decilgrænser på ækvivaleret disponibel indkomst efter decilgruppe og socioøkonomisk status - Statistikbanken - data og tal
- Røde partier omfavner Mette Frederiksens formueskat. Røde partier omfavner Mette Frederiksens formueskat | Politik | Samfund | Berlingske
- Arbejdsbevægelses Erhvervsråd: Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Fagbevægelses erhvervsråd: Isbryder mod ulighed: 0,3 procent for den rigeste ene procent kan flytte meget - Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Økonomisk vækst kan øge uligheden. Økonomisk vækst kan øge uligheden – og det er ikke nødvendigvis et problem | CEPOS
- Dansk erhverv. Stop snakken om formueskat, den gør Danmark fattigere!
- Klassesamfund: klassesamfund.dk
- Sundhedsordfører: Det er udtryk for en syg kultur. Sundhedsordfører: 'Det er udtryk for en syg kultur', at højtråbende patienter er kommet først til operationsbordet | Politik | DR
- Hadforbrydelser.  http://hadforbrydelser.dk/hver-femte-ikke-have-transkoennet-kollega/
- Med anerkendelse realiserer vi det gode liv. Med anerkendelse realiserer vi det gode liv | Kristeligt Dagblad
- Ligestilling. Ligestilling - Danmarks Statistik
- Politisk aftale om øremærket barsel til både mor og far på plads. Politisk aftale om øremærket barsel til både mor og far på plads | Politik | DR
- Nu er værnepligten fuldt ligestillet. Nu er værnepligten fuldt ligestillet
- Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet. Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet? Her er tre grunde | Information
- Forsker den største forhindring for ligestilling er uligeløn: Forsker: Den største forhindring for ligestilling er ulige løn | Kristeligt Dagblad
- Løngabet mellem mænd og kvinder er ikke et problem i Danmark. https://www.information.dk/debat/2019/01/loengabet-mellem-maend-kvinder-problem-danmark

Videoklip og dokumentarer:
- DR-dokumentar (2016): ’Barndom på bistand’, afsnit 2. MitCFU.
- DR-1-dokumenta (2014)r: Blok på bistand afsnit 2, MitCFU
- En ny klasse stormer frem – Arvekratiet – hvor rigdom kommer fra mor og far En ny klasse stormer frem: Arvekratiet – hvor rigdom kommer fra mor og far
- Videoklip: Vi er på børnenes hold. Vi er på børnenes hold - YouTube
- Dokumentaren Ultra Ægte: Ik’ så mange penge på DR. MitCFU
- Dokumentaren: Jonathan findes ikke. TVÆRS på DR3. 2018. MitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Opsamlingsforløb

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse (metode) 28-04-2026
Prøve - statistisk usikkerhed + lineær regression 04-05-2026
Synopsis træning (eksamen) 15-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer