Holdet 3h DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lone Winsløw Stilling
Hold 2023 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forbrydelser i fiktion og i  virkeligheden
Titel 2 DRUK
Titel 3 Provins og storby og derimellem - DHO
Titel 4 Den medierede virkelighed
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Kanon og kvalitet
Titel 7 Shitstorme, apologier og undskyldningsretorik
Titel 8 Ondskabens ansigter
Titel 9 Drama i dansk
Titel 10 Realisme og modernisme
Titel 11 Mødre i litteratur, kunst og film
Titel 12 Politisk kamp og sprog
Titel 13 Skriflighed og formidling
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Stine Pilgaards forfatterskab
Titel 16 Opsamling og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forbrydelser i fiktion og i virkeligheden

Forløbet introducerer tekstanalyse igennem fokus på en genre med klare, tydelige regler: krimigenren.  I det næranalytiske arbejde blev klassen introduceret for krimigenren både i litteratur og i film, idet klassen arbejdede med åbningssekvenser af skandinaviske krimier på både i romanform og i tv-format. I forlængelse af den nære tekstanalyse arbejdede klassen med stereotyper og klicheer i krimigenren.

Efter gennemgang af fiktionen arbejdede klassen videre med True Crime for at undersøge en genre, som er tæt beslægtet med krimien, men bruger virkelige forbrydelser som underholdning.
Afslutningsvis så vi på, hvordan medier (især tabloidaviser) sprogligt omtaler drab og forbrydelser.

Jussi Adler Olsen: Kvinden i buret (2007), kap. 1-3
Katrine Egeberg: Isola (2020), kap 1
Sara Stridsberg: Kærlighedens Antarktis, (2019), kap 1
Åbningssekvenser af et udvalg af tv-serier.

Katrine Wiedemann: Nogle gange skal kunsten tie, 2019  https://www.weekendavisen.dk/2019-45/kultur/nogle-gange-skal-kunsten-tie
DR: På job med Katrine Engberg (2020) https://www.dr.dk/drtv/episode/krimiforfattere_-paa-job-med-katrine-engberg_180072

Nøgleord i forløbet
sjuzet+fabula=plot
fremstilingsformer (scenisk vs panoramisk)
paratekst (peritekst og epitekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DRUK

Tematisk forløb, som undersøger fremstillinger af alkohol i litteratur, medier og sprog. Klassen introduceres til diskursanalyse.  


Thomas Vinterberg: Druk (Gennemgang af Søren Kierkegaards stadielære til at give en eksistentialistisk læsning af filmen)
Jesper Stein: Ædru (2022) (uddrag)
Alex Schulmann: Overleverne (2021) VÆRK
Kampagnemateriale fra Kræftens bekæmpelse https://www.fuldafliv.dk/
Et udvalg af aktuelle artikler om unge og alkohol, som bruges til at øve argumentations- og diskursanalyse på.

Ekstra: Besøg hos kommunikationschef, Louis Honore, Bryggeriforeningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Provins og storby og derimellem - DHO

Som optakt til DHO arbejdede klassen med steder i litteraturen.
Klassen læste teori om storbyen, landet, provinsen og ghettoen som motiv i dansk litteratur inden eleverne i grupper valgte eget fokusområde og skrev problemformulering.

Materiale
Michael Skou Hougaard Jørgensen: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, Systime, 2018.
Provins: Helle Helle: Uddrag af Rødby-Puttgarden (2015)
Landet: Henrik Pontoppidan: En vandringsmand (1887) samt  perspektiver til malerier af Allan Otte.
Storby: Besætternes flugt fra Allotria, DR
Forstad og ghetto: Nik og Jay: Novembervej (2013)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den medierede virkelighed

Et journalistisk forløb med en introduktion til mediehistorien samt  fokus på de klassiske nyhedskriterier (AVISK) og diskussion af nye fx konstruktive nyheder og engagement.

Fokus er på tre dominerende områder i øjeblikket i mediebilledet: klima, katastrofe og krig.
Katastrofejournalistik: Branden af Herman Bang med perspektivering til dækningen af katastrofer i dag og herunder en diskussion af medieetik.
Klimajournalistik: #RydFladenForKlimaet om Iben Zeuthens klimaaktivistiske tilgang til journalistik samt Øjvind Hesselagers indlæg om bothsideism og Jesper Thermansen opsamling om, at klimajournalistik enten kan være klima-aktivt el. klima-refleksivt.
Krigsjournalistik: Kort om Jan Grarups fyring (objektiv vs subjektiv i rollen som krigsfotograf) samt skriftlig analyse af krigsreportage fra Heartbeats, marts 2022
Som afsluttende på død, vold og ødelæggelse i medieverden arbejdede klassen med at undersøge, hvordan Jyllands-Posten har bekæmpet nyhedstræthed v. kærlighedsjournalistik (Inspiration fra CNN).
Desuden mindre skriveøvelser med egenproduktion af tekst og fokus på metaforbrug i sporten - samt overførelsen af sportsmetaforik til andre områder fx politik.  
Opdateret i forbindelse med repetition i 3.g: Intro og samtale om nyhedsinfluencere

Materiale:
Ekstra Bladet uden for citat af Mikala Krogh (2014) (Medieværk)
Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed, Lindhart og Ringhof, 2013, side 23-24
Henrik Poulsen: News – En grundbog til journalistik og medier, Gyldendal, 2015, side 10-29
Herman Bang: Branden, 1884
Barbara Illum, Rune Kastberg Søndergaard:  Textur: Tekstarbejde i dansk, 2020 (Uddrag om den nøgne og påklædte journalist)
Medierne hoppede i med begge ben, da Christiansborg valgte Ukraines side (Fagbladet Journalisten, april, 2022)
https://journalisten.dk/medierne-hoppede-i-med-begge-ben-da-christiansborg-valgte-ukraines-side/
Michael Jarlner: Israel er vågnet op til en ny virkelighed, Politiken, 8.okt. 2023
Claus Jensen og Inger Marie Keld: Sportsmetaforer og metaforer i sporten, Dansklærerforeningen, 2015
Michael Seidelin: Strømmen af informationer gør os syge og deprimerede, Politiken, april 2023
Rose Marie Thyssen: Jyllands-Posten bekæmper nyhedstræthed med kærlighed, maj 2024 https://journalisten.dk/jyllands-posten-bekaemper-nyhedstraethed-med-kaerlighed/ samt 4 artikler, som belyser dette emne.
Claus Nielsen: Uddrag af avisen i undervisningen: "Om sportsmetaforer".
Tine Brødegaard Hansen: K-folk kan lære af ny magtfaktor i mediebilledet , 17. juni, 2025.

Nøgleord:
- mediehistorien fra før til nu i nøgleord, 4. statsmagt
- den medierede virkelighed
- den nøgne og pålædte journalist
- at skrive nuanceret og levende (syntask, billedsprog, ordklasser m.v)
- AVISK (de klassiske nyhedskriterier vs. nye som fx engagement og konstruktive nyheder)
-reportagen/fortællende journalistik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

I  arbejde med romantikken var udgangspunktet en sammenligning af Goethes Den unge Werthers lidelser og  digtsamlingen Honey Moon af Sebastian Nathan, hvor der blev arbejdet  med længslen som grundmotiv med afsæt i fire grundelementer, der i forskellige variationer og kombinationer går igen i det romantiske landskab.
1) Natten
2) Skoven/træet
3) Vandet
4) Bjergene
Under læsningen blev det betonet at det ydre, fysiske, landskab i romantikken er et billede på det romantiske menneskes indre, åndelige landskab, således at naturen dermed afspejler menneskets indre natur.
I gennemgangen af perioden 1800-1870 blev de læste tekster gennemgået med fokus på længsel efter kærlighed, efter naturen og efter frihed, således at den indledende ramme blev betonet i alle læste tekster.

Forløbet blev afsluttet med en reflekterende artikel - igen med fokus på længsel som grundmotiv i kunst og litteratur.

J.W. Goethe: Den unge Werthers Lidelser, 1774 (Verdenslitteratur i oversættelse, Uddrag fra Litteraturens huse)
Sebastian Nathan: Honey Moon, 2021 (Værk)
Adam Oehlenschlager: Uddrag af Guldhornene
Schack von Staffeldt: Indvielsen
St. St. Blicher: Sildig Opvaagen (Værk)
Emil Aarestrup: Angst og Paa Sneen
Søren Kierkegaard: Uddrag af Johannes Forføreren samt kapitel om Kierkegaard i Med tiden af Mischa Sloth Carlsen.


Supplerende materiale
Kanon14, podcasten om Adam Oehlenschläger
Malerier af Eckersberg, Rørbye og J. Th. Lundbye samt 28 min af serien Store danske kunstnere -afsnit 3 om Lundbye (DR)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kanon og kvalitet

Forløbet samler op på de kanonforfattere, som hidtil er blevet gennemgået og er et forløb, som også genopfrisker argumentationsanalyse samt introducerer til den debatterende artikel. I forlængelse heraf diskuteres, hvorvidt en nordisk kanon bør indføres på gymnasialt niveau i alle nordiske lande og kortfattet i forbindelse hermed introduceres til svensk og norsk. Ydermere diskuteres Mathias Tesfayes indsats ’Vi læser kvinder’ og bogklubben, hvor han vil invitere gymnasieelever til at læse værker af kvindelige forfattere. ’Læselystdagen’ den 25. november 2024 bruges på GHG-læser.
I løbet af i 3.g, kommer vi er i mål med alle 14 kanonforfattere,  og der følges derfor løbende op på dette tema.
I forbindelse med repetition i 3.g læste klassen om åndelig oprustning  og afsluttede med en egenproduceret podcast om litteratur, kvalitet og dannelse.

Materiale:
Uddrag af Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Kanon og kvalitet, dansklærerforeningen, 2023
Uddrag af:
Karl Ove Knausgaard: Min kamp (2009)
Selma Lagerlöf: Kristuslegender (1904)
Knut Hamsun: Sult (1890)
Edith Södergran: Landet som icke er (1925)
August Strindberg: Hjärtet (1884)
Eleverne holdt i grupper oplæg om de nordiske forfattere og skulle argumentere for og imod en fælles nordisk kanon - både mundtligt og på skrift.

Svend Brinkmann: Jeg troede på regeringens åndelige oprustning, indtil det endte i et kristent korstog (Altinget, september, 2025)  https://www.altinget.dk/artikel/svend-brinkmann-jeg-er-ikke-laengere-begejstret-for-regeringens-aandelige-oprustning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Shitstorme, apologier og undskyldningsretorik

Krisekommunikation, apologier og undskyldningsretorik danner udgangspunkt for et  sprogligt forløb, der  fokuserer på shitstormens DNA. Klassen har VØ og samfundsfag i studieretningen, og forløbet belyser derfor særligt virksomhedskommunikation og politisk kommunikation. Udgangspunktet er den individuelle shitstorm for at afklare begreber i teorien.

1. Den individuelle shitstorm: Her arbejdede klassen med sagen, hvor Bonnie, hvis barn fik at vide i skolen, at  julemanden ikke findes, skrev en besked på AULA, der gik viralt og blev samlet op af TV2 nyhederne og  Katherine Diez' plagiatsag,  uddrag af bogen I egen barm samt Adam Prices håndtering af skandalen.
2. Virksomheder i modvind, fx Nordic Waste og elevproduceret materiale om en case, hvor klassen spillede et spil om krisen, der blev til en dobbeltkrise.
3. Politisk kommunikation: Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsbørnene fra 2019.

Materiale:
https://www.berlingske.dk/kultur/saadan-er-shitstormens-dna-vi-bliver-tilfredsstillet-ved-at-svine-til
Marianne Johnsen og Bodil-Marie Gade: Grundbog i retorik, Systime, kap. 10
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer: Samfundsfag C, Systime (e-bog), Uddrag om Goffman og den forhandlede identitet (Herunder begreberne: Frontstage/Backstage)
Katherine Diez: Uddrag af I egen barm (2024) samt artiklen https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/katherine-diez-i-modvind-beskyldes-for-plagiat/10094737 og et udvalg af opslag på hendes Instagramprofil.

Skriftlig opgave om et uddrag af dokumentaren Ikea elsker træ (DR.DK, de, 2024) samt Ikeas pressemeddelse i forbindelse med dokumentaren også fra dec. 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ondskabens ansigter

Ondskabens ansigter

Med dette forløb vil vi altså forsøge at nærme os begrebet ondskab. Vi vil undersøge, hvordan ondskab fremstilles i litteratur, sprog og medier. Vi vil tage udgangspunkt i antagelsen om, at der ikke kun findes én form for ondskab. Ondskaben har mange ansigter, og det giver som sådan ikke mening at tale om ondskabEN. I stedet vil vi arbejde ud fra antagelsen om, at der findes flere forskellige former for ondskab.

Vi vil arbejde med den svenske filosof Lars Svendsens ondskabstypologi, der vil fungere som teorigrundlaget i dette forløb. Svendsen inddeler overordnet set ondskab i to hovedkategorier, hhv. den naturlige og den moralske ondskab, hvoraf den sidstnævnte kategori inddeles i yderligere 4 typer:

1) Den dæmoniske ondskab
2) Den idealistiske ondskab
3) Den instrumentelle ondskab
4) Den dumme ondskab

Kernestof:
Bukowski, Charles: Tag din kærlighed med mig. Fra novellesamlingen: Kærlighed & showbusiness. Fahrenheit. 2018
Dyrberg, Rikke og Bjarke Stender: Herlufsholms hemmeligheder – vold, krænkelser og mobning. TV2. 2022 (uddrag)
Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard-Hansen: Tanker om ondskab – en temabog I filosofi. Systime. 2018 s. 133-142 (Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi) Graugaard, Naja Dyrendom mfl.: Spiralsagerne var en planlagt og målrettet agenda. Politiken, 6. januar 2025
Håfström, Mikael: Ondskab. 2003. Efter Jan Guillous roman ”Ondskaben” fra 1981
Sørensen, Villy: Blot en drengestreg. Fra novellesamlingen: Sære historier. Gyldendal. 1953

Supplerende materiale:
Granild, Dorthe mfl.: ”Introduktion til DOX og parameterhjulet”, i: DOX – Forløb i medier. Lindhardt og Ringhof, 2016
Olsen, Mimi mfl.: ”Remediering”, i: Dansk i tiden. Systime, 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Drama i dansk

Forløbet introducerer den dramatiske genre og giver via nedslag i teaterhistorien et indblik i karakteristika for genren fx dramaturgiske greb, replikindividualisme, sproghandlinger m.v.
I forlængelse af genren arbejdede klassen med anmeldelser af kulturprodukter (fx teaterstykker, film, koncerter). Dels var der fokus på anmeldelsen som genre (som argumenterende tekst) og dels på debatten om, hvorvidt kunstnere kan frabede sig sig bestemte anmeldere jf. Skuespilschef v. Det kongelig teater Morten Kirkskovs personangreb på anmelder fra Politiken Alexander Vestergaard og Saint Claras oplevelse af "incels-vibes" fra anmelder fra Soundvenue.

Materiale:
Karen Sørensen: Drama - en grundbog, Systime, 2016 (Kapitelnoter om antikken, renæssancen, oplysningstiden, naturalismen, det episke drama, absurd teater og nyeste tid)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (Uddrag)
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus fra 1723  (VÆRK)

Supplerende materiale:
Kapitel om Holberg i Litteraturens veje
Episode 1 af "Dramatikeren og nynazisterne" (DR, 2024) om Lars Noréns stykke 7 :3 eller Sju :Tre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Realisme og modernisme

Læsning af især kanonforfattere fra det 20. århundrede med fokus på realisme og modernisme. Forløbet har særlig fokus på forfattere, der er på kanonlisten (endnu?) for at forløbet dermed genoptager diskussionen fra sidste år ang. kanon og kvalitet.

Johannes V. Jensen:  Paa Memphis Station, fra Digte 1906  samt Bo'l (Fra Himmerlandshistorier) og endelig kronikken fra 1906 i Politiken, for at uddybe Jensens menneskesyn (homofobi mv.) versus hans værkers ikoniske status i en mini-debatterende artikel.
Martin Andersen Nexø: Frihedens fe (1908)
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920) samt kort perspektivering til Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt (1922)
Martin A. Hansen: Uddrag af første kapitel af Løgneren (1950)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Klaus Rifbjerg: Konfrontation (1960)
Tove Ditlevsen: Nattens dronning (1958)
Peter Seeberg: Patienten (1962)

Litteraturhistorien på langs og på tværs (introkapitel fra e-bog)
Teori fra  Mischa Sloth Carlsen, Maja Bødtcher-Hansen: Med Tiden, Systime
Besøg på Emil Nolde museet i forbindelse med Danmarksturen i 3.g
Mick Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen (DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mødre i litteratur, kunst og film

Vi læser tematisk tekster med fokus på fremstillingen af mødre fra folkeviser og frem til i dag. Forløbet opstartes med fokus på kunstværker, som præsenterer "den gode mor":
a. Jomfru Maria og Jesusbarnet, Bernardino Luini,
b.  Caritas (Næstekærlighed), Lucas Cranach den Ældre, 1535
c. Sovende mor, Christian Krohg, 1883
Forløbet har derefter fokus på "den onde mor" med de nuancer, der er i den overskrift og afsluttes endelig med Naja Marie Aidts sorgproces om at miste et barn.

Kernestekster:
Germand Gladensvend (Folkevise/Middelalderen)
Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog (2017), Uddrag
Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (2018), Uddrag
Filmen Sorg og glæde af Nils Malmrose (2013)
Dokumentarfilmen Mors drenge af Jesper Dalgaard (2025)

Teori:
Kapitel om autofiktion (nøgleord: dobbeltkontrakt)
Kapitel om folkeviser fra MED TIDEN af Maja Bødtcher-Hansen, Mischa Sloth Carlsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politisk kamp og sprog

Forløbet er tværfagligt med samfundsfag med kommunalvalget 18. november som fælles fokuspunkt.
Forløbet gennemgår (genopfrisker)  argumentationsanalyse og de retoriske appelformer samt giver en grundigere introduktion diskursanalyse og undersøger begreber som fx priming, framing og timing samt diskuterer diskursetik og spin.
Forløbet bliver perspektiveret til landspolitik og kommunikation fra regeringspartierne samt oppositionen.
I foråret 2026 genoptages emnet kort i forbindelse med  Folketingsvalget, 24. marts., og i forbindelse med repetition af emnet introduceres til narrativ nonfiktion.  

Teksttyper:
Aktuelle indlæg på sociale medier, debatindlæg m.v
TV-formatet Højskolen (afsnit 1), TV2, marts 2026

Nøgleord til argumentation og retorik:
Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
Appelformer (logos, etos, patos)
Argumenttyper (årsags-, tegn-, klassifikations-, generaliserings-, sammenlignings-, autoritets-, det moderne/nye-, motivations-argument)
Argumentationskneb (postulat, at gå efter manden, afledningsargument, whatabout, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning
Retoriske stilfigurer fx allitteration, retoriske spørgsmål, trikolon mv.

Kernestof:
Anne Græsborg og Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet, Systime, 2015, side 12-17, 22-26, 49-54.

Supplerende materiale:
Materiale fra oplæg om narrativ nonfiktion fra Mette Mayli Albæk
Anders Fogh Rasmussen. At turde, 2026 (uddrag tilgængeligt som læseprøve på Gyldendals hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriflighed og formidling

Et kortere forløb, der fungerer som optakt til mini-SRP'en efter jul og klæder eleverne på til at skrive SRP. Vi læser et par gamle SRP'er,, taler om formidlingsbevidsthed, formalia m.v

Emnet er ikke et eksamensemne.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Forløbet omhandlede Det moderne gennembrud og Georg Brandes tanker om at sætte problemer til debat i litteraturen. Fokus er på kirke, køn og klasse, som afsluttes med en diskussion af, hvordan litteraturen i dag også sætter problemer under debat fx er krig, katastrofe og klima på dagsordenen i litteratur og kunst i dag. Igen, igen har vi også diskuteret kanonudvalgets nye liste fx hvorfor mon Pontoppidan stadigvæk er på, mens Bang er reduceret til B-listen.

Georg Brandes: Uddrag af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1871)
Herman Bang: Foran alteret (1880) samt En lille replik - Til Erik Skram i Tilskueren (1890)
Henrik Pontoppidan: Genopfriskning af novellen Nådsensbrød (1885) samt uddrag af Lykke-Per (1905)
J. P. Jacobsen: Første kapitel af Fru Marie Grubbe (1876)
Amalie Skram: Uddrag af Constance Ring (1885)

Teori: Kaptitel om perioden fra MED TIDEN af Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen.
Øgendahl og de store forfattere: Afsnittet om Herman Bang, DR


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Stine Pilgaards forfatterskab

Med udgangspunkt i Stine Pilgaards forfatterskab arbejdede klassen med tendenser i nyeste tids litteratur fx  Indholdstendenser som voksenfobi/Peter Pan - typer,  køn og identitet, humor samt formmæssige tendenser som fx  genrehybrider og intertekstualitet fx i forhold til romanens henvisning til islandske sagaer og filmens setting på en højskole og dermed Grundtvig.


Stine Pilgaard: Lejlighedssange (2018)
Hella Joof:  Meter i sekundet (2023)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer