|
Titel
6
|
Ulighed og fattigdom
Vi har i forløbet beskæftiget os med ulighed - sociologisk, økonomisk og politisk. Vi har set på forskellige lighedsbegreber og lighedsmål. Vi har tillige arbejdet med fattigdom og begreberne absolut og relativ fattigdom, foruden ulighedsmål som fx gini-koefficienten.
Herudover har vi set på sociologiske forklaringer på ulighed, fx funktionalistiske, marxistiske, weberianske forklaringer. Herudover har brugt set på ulighed gennem teoretikere som Piketty, Bourdieu, Habermas, Honneth og Hartmut Rosa.
Eleverne har blandt andet arbejdet med følgende spørgsmål:
• Hvornår bliver forskelle til ulighed?
• Hvad handler begreberne ulighed og social ulighed om?
• Hvad forstås ved struktur-aktørperspektivet og hvordan hænger det sammen med ulighed?
• Hvilke forskellige lighedsbegreber findes der?
• Hvad er forskellen på ulighed, fattigdom og social mobilitet?
• Hvad er bogens fattigdomsdefinition?
• Hvad er absolut fattigdom?
• Hvad er købekraftsparitet (PPP) og hvorfor er det vigtigt for definitionen af absolut fattigdom?
• Hvad er relativ fattigdom?
• Hvad er indkomstmetoden?
• Hvad betyder medianindkomsten?
• Hvorfor tæller studerende normalt ikke med i fattigdomsstatistikkerne?
• Hvad er styrker og svagheder ved indkomstmodellen?
• Hvad betyder det at budgetmetoden er et normativt fattigdomsbegreb?
• Hvad er forskellen på det amerikanske ulighedsmål, Orhanskymetoden og den danske forbrugerstyrelses standardbudget?
• Hvad er styrkerne og svaghederne ved budgetmetoden?
• Hvad er afsavnsmetoden?
• Hvad er forskellen på ekspertmetoden og den demokratiske metode?
• Hvad er fordele og ulemper ved afsavnsmetoden?
• Hvad er argumenterne for at skelne melleme langvarig og midltertidig fattigdom?
• Hvad var årsagerne til den stigende fattigdom fra 00'erne til 10'erne - se især figur 3.12.
• Hvad er forskellen på ulighed og fattigdom?
• Hvad er den maksimale udjævningsprocent?
• Hvad er 80/20-ulighedsmålet?
• Hvad er gini-koefficienten og hvad kan vi læse ud af Lorenz-kurven?
• Hvad skal vi være opmærksomme på når vi præsenteres for gini-koefficienten som mål for ulighed?
• Hvordan har ligheden i Danmark udviklet sig over de sidste ca. 25 år?
• Hvad er deciler?
• Hvilke faktorer har været med til at mindske ginikoefficienten i Danmark?
• Hvad er det progressive skattesystem?
• Hvorfor øger de indirekte skatter (moms og afgifter) gini-koefficienten?
• Hvorfor fører indkomstoverførslerne til større fald i ginien end den progressive skat? Se figur 4.10
• Hvorfor ser man ikke se ofte formuetatistikker i Danmark?
• Hvordan hænger arv og indkomst sammen?
• Hvad betyder Thomas Piketty's pointe om at lønkvoten er faldende, mens kapitalkvoten er stigende?
• Hvad skyldtes stigningen i ulighed fra 2002 - 2007 og igen fra 2007 - 2011? Se figur 4.13 og 4.14.
• Hvilke tre kategorier kan de sociologiske teorier opdeles i?
• Hvad var det nu struktur/aktør dualismen gik ud på? Hvad betyder det at funktionalismen har en strukturel opfattelse af samfundet?
• Hvad betyder det at funktionalisterne betragter samfundet som en organisme?
• Hvad er arbejdsdelingen og hvorfor kan den opfattes som et problem for samfundets sammenhængskraft?
• Hvordan vil en funktionalist forklare social ulighed?
• Hvad vil det sige at funktionalismen har en ”harmonisk samfundsopfattelse”?
• Hvordan udtaler man Émile Durkheim?
• Hvad betyder Durkheims begreb om mekanisk solidaritet?
• Hvad betyder Durkheims begreb om organisk solidaritet?
• Hvad betyder det at moderne samfund, i Durkheims forståelse, er ”funktionelt integrerede”?
• Hvad er forskellen på marxisme som sociologisk teori og marxismen som ideologi?
• Hvad er de "uoprettelige modsætninger i det kapitalistiske samfund?"
• Hvad er de to klasser i Marx' klasseteori?
• Hvad betyder det at kapitalisterne/bourgeosiet/borgerskabet har magten over produktionsmidlerne?
• Hvad definerer arbejderklassen?
• Hvad er falsk bevidsthed?
• Hvem besidder magten over staten i det kapitalistiske samfund, ifølge Marx?
• Hvad er merværdien og hvorfor er det supercentralt for Marx klasseanalyse?
• Hvordan udbygger Olin-Wright Karl Marx' klasseteori?
• Hvordan adskiller Webers klasseanalyse sig fra Marx'?
• Hvad er de tre elementer i Webers stratifikationsanalyse?
• Hvad betyder klasse hos Weber og hvordan adskilller det sig fra Marx' begreb om klasse?
• Hvad mener Weber med status?
• Hvorfor hænger rigdom og status ikke altid sammen?
• Hvorfor er partier vigtige for Webers analyse?
• Hvad vil det sige at hvor Marx forklarer ulighed ud fra hvad mennesker "er", så forklarer Weber ulighed ud fra hvad mennesker "gør"?
• Hvor ligger Weber på aktør-struktur spektret?
• Hvordan er Bourdieu påvirket af Durkheim, Marx og Weber?
• Hvad betyder "kapital" hos Bourdieu?
• Hvilke kapitalformer findes hos Bourdieu?
• Hvad kendetegner økonomisk kapital?
• Hvad kendetegner social kapital?
• Hvad kendetegner kulturel kapital?
• Hvad er symbolsk kapital?
• Hvordan hænger kapitalerne sammen med Bourdieus klasseanalyse?
• Hvad er habitus?
• Hvad betyder det at habitus er en "sans for spillet"?
• Hvordan hænger "smag" sammen med habitus?
• Hvordan er habitus forbundet til klasse?
• Hvorfor er det bøvlet at forandre sin habitus?
• Hvordan hænger habitus sammen med social arv og muligheden for social mobilitet?
• Hvad betyder begrebet "felt" hos Bourdieu?
• Hvordan kan uddannelsessystemet være med til at fastholde uligheder mellem klasserne fremfor at udligne dem?
• Hvad er pointen med tekstboks 6.8 og figur 6.11?
• Hvad mener Bourdieu med at uddannelsessystemet er udtryk for tydelige selektionsmekanismer?
• Hvorfor er det her interessant i et ulighedsperspektiv?
• Hvad er symbolsk vold hos Bourdieu?
• Hvad er livsverdenen?
• Hvad er systemet?
• Hvordan hænger livsverden og system sammen med figuren om stat, marked og civilsamfund - se figuren s.1.
• Hvad er de målrationelle handlinger som præger systemet? Tænk også tilbage på Max Weber her.
• Hvad betyder det at "systemet koloniserer livsverdenen"?
• Hvad indebærer den herredømmefri samtale og hvad er Habermas ide med den?
• Hvad bliver Habermas kritiseret for?
• Hvordan er Axel Honneth inspireret af den tyske filosof Hegel?
• Hvad betyder det, at "vi kun bliver mennesker igennem anerkendende relationer til andre"?
• Hvad sker der hvis individer eller befolkningsgrupper ikke bliver anerkendt?
• Hvorfor er det sværere for mindre privilegerede at opnå anerkendelse, end for folk der kommer fra privilegerede hjem?
• Hvordan kan manglende anerkendelse føre til marginalisering?
• Hvordan kan manglende anerkendelse blive til et samfundsproblem?
• Hvad er kærlighedsanerkendelse?
• Hvad er retlig anerkendelse?
• Hvad er social værdsættelse eller solidaritet?
• Hvad er kropslige krænkelser?
• Hvad er rettighedskrænkelser?
• Hvad er krænkelser af livsformer?
• Hvad er teknologisk acceleration?
• Hvad accelerations af social forandring?
• Hvad er acceleration af livstempoet?
• Hvordan er Rosa mere kritisk ift det senmoderne samfund end eksempelvis Giddens?
• Hvad betyder det at accelerationen er totalitær?
• Hvad driver accelerationen?
• Hvorfor snakker vi tit om præstation i forbindelse med Rosas accelerationssamfund?
• Redegør for begrebet refleksivitet.
• Hvad mener Giddens med, at vi lever i et aftraditionaliseret samfund, og hvordan gør det samfundet refleksivt?
• Hvad karakteriserer det refleksivt moderne?
• Hvilken rolle spiller tillid og solidaritet i det senmoderne samfund?
• Redegør for begrebet eksistentiel usikkerhed.
• Redegør for begrebet udlejring.
• Hvordan har intimiteten forandret sig i det senmoderne samfund?
• Hvad kendetegner kærlighedsrelationer og venskaber i det senmorderne samfund?
• Hvad er ifølge Giddens forskellen på det moderne samfund og senmoderniteten?
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode,
- statistiske mål, herunder lineær regression.
|