Holdet 2nx id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Andreas Redkjær Hansen, Emilie Kaas Wilhjelm, Jane Brix Bech, Jari Feld Nielsen, Line Steckhahn Hulgaard, Liselotte Bæk Theglev, Sylvester August Larsen
Hold 2024 id/nx (1nx id, 2nx id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogram og musik
Titel 2 Kropsbasis
Titel 3 Basketball
Titel 4 Pardans
Titel 5 Kickboksning
Titel 6 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogram og musik

Opvarmningsprogrammer og dans

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt efterfølgende. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Hver klasse inddeles i 6 grupper, og den enkelte gruppe sættes sammen med en fra den anden klasse, som sammen udvælger musik til deres program. Dobbeltgrupperne afvikler deres programmer samtidig til den valgte musik, men klasserne varmer op hver for sig i en opdelt Hal. Derefter evaluerer gruppen selv programmet og får feedback fra klassen og fra underviseren.

I vil kunne se i Lectio, hvornår de enkelte grupper skal stå for opvarmningen. Følgende link kan bruges som inspiration til musikvalg, men led gerne andre steder også:
https://gymnastikguiden.dk/musik-inspiration/

Faglige mål
• Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
• Sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram og instruere andre
• Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
• Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Produktkrav
I skal:
- aflevere en udfyldt skabelon over selve programmet i modulet (udprintes fra Lectio)
- alle kunne hele programmet (kollektivt ansvarlige); selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- tilpasse musikken til jeres opvarmningsprogram (stort fokus i selve forløbet!) – også fysisk: kan I sætte jeres telefon rigtigt til; passer den afmålte tid; har I klippet korrekt i musikken?

Les Lanciers - alle 5 ture er gennemført, (dog kun overfladisk og uden fokus på bevægelseskvalitet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kropsbasis

I kropsbasis kombinerer vi elementer fra redskabsgymnastik og yoga.

Eleverne deles klassevis.
Overordnet for forløbet kropsbasis:
Der er fokus på opretholdelse af kropsspænding og udvikle kropsbevidsthed. Ligeledes arbejder vi med kommunikation, samarbejde og tillid til hinanden.

Redskabsgymnastik:
Indledningsvis startes med basale øvelser der skal øge elevernes opmærksomhed på den spændte krop. Disse øvelser har ligeledes fokus på kommunikation og opbygning af tillid til hinanden. Eksempel på øvelser er "vip" person frem/tilbage, stå i rundkreds og sæt jer på hinandens lår, sugekop/vend hinanden, "flyt madrassen" osv.

Det forventes at eleverne kan udføre:
• en håndstand med tydelig kropsspænding (gerne med modtagning). Kan udføres ved at to hjælpere løfter ben til lodret (fra høj planke til håndstand), håndstand op af væg eller håndstand på måtte med eller uden modtagning.
• hovedstand (fra hugsiddende, hænder i skulder breddes afstands på måtte, hoved foran hænder og dan en trekant, med overkrop forskydes vægten ind over hænderne, langsomt stræk ben).
• vejrmølle (hånd - hånd - fod - fod).
• forlæns rulle (kig på navle, hage mod bryst, krum ryg, søg frem med arme i den sidste del, afslut rulle med at komme op på ben).
• baglæns rulle (start hugsiddende, håndflader vendt opad, håndflader ved tinding, krum ryg, skub fra med begge hænder).
• forskellige hop på airtrack (bl.a. ophop, ophob med rotation, ophob og knæ til bryst, harehop).

I yoga-delen præsenteres eleverne for forskellige aspekter af yogaen med fokus på de fysiske stillinger (asanas) og med åndedrættet som naturligt følger stillingerne og  som skaber mulighed for fordybelse og ro.
Der arbejdes med styrke, balance og bevægelighed i forskellige enkle stillinger både i flow og i statiske stillinger.

Afslutningsvis udarbejdes i grupper en lille sekvens bestående af 3 forskellige solhilsener og minimum 5 yogaøvelser (stående stillinger, siddende stillinger, omvendte stillinger og balancer).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basketball

Overordnet formål:
Eleverne skal opnå en generel forståelse for basketballspillets natur - de skal kunne udføre udvalgte tekniske elementer, vise taktisk forståelse, og være i stand til at indgå fornuftigt i spilsituationer

Formål:
- At eleverne opnår beherskelse af centrale færdigheder i basketball  
- At eleverne kan indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige spilrelaterede samarbejdsrelationer
- At eleverne skal kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder i basketball
- At eleverne kan demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet  

Faglige læringsmål:
- Driblinger (croosover, speeddribling, kontrolleret dribling)
- Afleveringer (2-hånds-brystaflevering, studsaflevering, 1-hånds-push-aflevering)
- Standsning (jumpstop + 1-2 standsning), Pivotering – triple threatposition (ttp)
- Skud (hopskud og stående skud)
- Layup med og uden dribling med favorithånd
- Forsvar (cylinderprincippet og sliding), (personlig opdækning (splitvision  øjne på bold og angrebsspiller)
- Angreb i spil – v-cut, backdoor og give and go cut (spacing),
- Regler og spilforståelse (kommunikation, bevægelse uden bold, anvendelse af dybde og bredde, spacing,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pardans

Formål:
Formålet med forløbet, er at give eleverne en basal indsigt i Jive og Cha-cha-cha samt en overordnet forståelse for den grundlæggende stil inden for latinamerikansk dans. Dette opnås bl.a. gennem dans til forskellige tempi musik og med skiftende dansepartnere.

Jive:
Fokus på dansens bevægelseskvalitet, som er let og hoppende. Der danses på fodballerne. Åben dansefatning (én-hånds, to-hånds)

Trin:
- Grundtrin
- Omvendt New-yorkere
- Damen ud - og hjem
- Skrivemaskine
- Skrivemaskine med kryds
- Hip-bump

Cha-cha-cha
Det centrale er bevægelse i takt til musikken, især med fokus på 4/4-dels takten, hvor tællingerne 2 og 3 er tydeligt betonede. Eleverne udfører forskellige dansevariationer og danserutiner, som tilsidst sættes sammen til en lang danserutine. Der lægges vægt på at eleverne mestrer rytmen og anvender stilartens vigtigste fokuspunkter såsom hofter, vægt på tæerne og attitude (arme og kig op).

Trin:
- Grundtrin
- New-Yorker
- Spotturn
- Omvendt New-Yorkere / hand to hand
- Damedrejning
- Chase
- 3 cha-cha´s

Teori:
- Redegøre for cha cha cha som dansestilart.
- Redegøre for standard/latin danse
- Redegøre for centrale fokuspunkter for cha cha cha dansestilarten (hvad kendetegner den og hvad adskiller den fra andre danse?)
- Redegøre for dansens historiske baggrund.

Evt. spørgsmål som vil kunne blive stillet til eksamen:
- Giv en beskrivelse af dansens historie og udvikling
-       Gør rede for pardansens 4 grundelementer
-       Gør rede for karakteristika ved standarddanse og latindanse
-       Hvad er cha-cha-cha og jive for en stilart?
-       Hvordan og hvornår er f.eks. cha-cha-cha opstået?
-       Beskriv karakteristika ved scenedans og socialdans
-       Hvornår er en bevægelse en god bevægelse? Hvornår er der kvalitet i en bevægelse?

Evaluering:
Eleverne bliver evalueret på deres evne til at
• kunne finde taktslag i musikken og danse i takt til musikken
• kunne danse med en korrekt dansefatning
• kunne udføre de ovenfor beskrevne variationer og danserutiner
• vise kvalitet i bevægelserne til både hurtig og langsom musik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kickboksning

At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik.

Praktisk indhold:
Slag (inkl. fokuspunkter):  

Centralbevægelse:
Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds og uppercut, lidt mindre i hook. Derudover så skal der være en bevidsthed om, hvor kraften i jab kommer fra.

Slag (inkl. fokuspunkter):

Jab:
Forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.

Kryds:
Bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet/inklusiv. centralbevægelse).
Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget (inklusiv en smule kraft fra centralbevægelse), hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander

Hook (med kryds-arm):  
Vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90 graders vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget (inklusiv en smule kraft fra centralbevægelse), hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).

Uppercut:
Let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop (inklusiv centralbevægelse) , korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):

Rulning under modstanders slagarm:
Tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.

Yderside af modstanders slagarm: (Slide)
En meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):

Frontspark (begge ben):
Fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  

Cirkelspark (bagerste ben):
Vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#3

I kropsbasis kombinerer vi elementer fra redskabsgymnastik og yoga.

Eleverne deles klassevis.

Overordnet for forløbet kropsbasis:
Der er fokus på opretholdelse af kropsspænding og udvikle kropsbevidsthed. Ligeledes arbejder vi med kommunikation, samarbejde og tillid til hinanden.

Redskabsgymnastik:
Indledningsvis startes med basale øvelser der skal øge elevernes opmærksomhed på den spændte krop. Disse øvelser har ligeledes fokus på kommunikation og opbygning af tillid til hinanden. Eksempel på øvelser er "vip" person frem/tilbage, stå i rundkreds og sæt jer på hinandens lår, sugekop/vend hinanden, "flyt madrassen" osv.

Det forventes at eleverne kan udføre:
• en håndstand med tydelig kropsspænding (gerne med modtagning). Kan udføres ved at to hjælpere løfter ben til lodret (fra høj planke til håndstand), håndstand op af væg eller håndstand på måtte med eller uden modtagning.
• hovedstand (fra hugsiddende, hænder i skulder breddes afstands på måtte, hoved foran hænder og dan en trekant, med overkrop forskydes vægten ind over hænderne, langsomt stræk ben).
• vejrmølle (hånd - hånd - fod - fod).
• forlæns rulle (kig på navle, hage mod bryst, krum ryg, søg frem med arme i den sidste del, afslut rulle med at komme op på ben).
• baglæns rulle (start hugsiddende, håndflader vendt opad, håndflader ved tinding, krum ryg, skub fra med begge hænder).
hovedstøttet overslag med hjælp
•forskellige hop på airtrack (bl.a. ophop, ophob med rotation, ophob og knæ til bryst, harehop).

I yoga-delen præsenteres eleverne for forskellige aspekter af yogaen med fokus på de fysiske stillinger (asanas) og med åndedrættet som naturligt følger stillingerne og  som skaber mulighed for fordybelse og ro.
Der arbejdes med styrke, balance og bevægelighed i forskellige enkle stillinger både i flow og i statiske stillinger.
modulerne afsluttes med en kort afspænding i liggende stilling

Afslutningsvis udarbejdes i grupper en lille sekvens bestående af 3 forskellige solhilsener og minimum 5 yogaøvelser (stående stillinger, siddende stillinger, omvendte stillinger og balancer).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer