|
Titel
5
|
Kickboksning
Overordnede læringsmål:
• At opnå en bevidsthed om egen kropsbeherskelse ift. Indholdet i kernestoffet.
• At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man i sin rolle som sparringspartner motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat.
• At opnå en forståelse for arbejdskravene i kickboxing
Faglige læringsmål
Mål for udøveren (med boksehandsker):
• At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen.
• At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof).
• At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik. LYDEN/RYTMEN er vigtig når man fokuserer på flow.
Mål for sparringspartner (med pletpuder)
• At arbejde korrekt med plethandsker og pude.
• At give udøveren konstruktiv feedback
Kernestof
Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben (venstre fod forrest for højrehåndsboksere) med let bøjede knæ/hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.
Slag (inkl. fokuspunkter) - man kan nok ikke nå alle slag hvis man kombinerer kick med træningsprojekt. Vælg ud! Eks. Kryds+hook+uppercut:
• Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds, hook og uppercut.
• Jab: forreste arm (venstre arm for højrehåndsbokser), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.
• Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning (ikke overstrakt albueled), håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl løftes fra gulvet).
• Hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander
• Hook (med kryds-arm): vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).
• Uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.
Undvigelser (inkl. fokuspunkter) - man kan nok ikke nå alle slag hvis man kombinerer kick med træningsprojekt. Vælg ud! Eks. Rulning+slip:
• Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.
• ”Slip”: Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.
• Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.
Spark (inkl. fokuspunkter) - man kan nok ikke nå alle slag hvis man kombinerer kick med træningsprojekt. Vælg ud! Eks. Cirkelspark+frontspark:
• I forbindelse med spark skal kæmperen
• Frontspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.
• Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med vristen, retur til udgangspositionen.
• Hæl-øksespark: vægt på forreste fod, relativ fuld udstrækning mod modstanders ansigt, træfpunkt med hælen, aktivt spark nedad, retur til udgangspositionen.
|