Holdet 2ku id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Frederikke Nøddebo Wibe, Jane Brix Bech, Line Steckhahn Hulgaard, Liselotte Bæk Theglev, Suzanne Holm-Petersen
Hold 2024 id/ku (1ku id, 2ku id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogrammer og dans
Titel 2 Kropsbasis
Titel 3 Basketball
Titel 4 Pardans
Titel 5 Kickboksning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogrammer og dans

Opvarmningsprogrammer og dans

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at blive i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram der følger musikkens takt og stil og som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt efterfølgende.
forløbet giver en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Hver klasse inddeles i 6 grupper, og den enkelte gruppe sættes sammen med en fra den anden klasse, som sammen udvælger musik til deres program. Dobbeltgrupperne afvikler deres programmer samtidig til den valgte musik, men klasserne varmer op hver for sig i en opdelt Hal.
Derefter evaluerer gruppen selv programmet og får feedback fra klassen og fra underviseren.
Nøgleord er her:
Øvelsesvalg
Progression i valg af øvelser og intensitet
Bevægelseskvalitet
Brug af musik


Følgende link kan bruges som inspiration til musikvalg, men led gerne andre steder også:
https://gymnastikguiden.dk/musik-inspiration/

Faglige mål
• at kunne høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• At kunne holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• At planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
• At sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram med resten af klassen.
• At have reflekteret og kunne argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• At kunne demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• At kunne koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• At reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer

Produktkrav:

- Der afleveres en udfyldt skabelon over selve programmet i modulet (udprintes fra Lectio)
- alle skal kunne hele programmet; selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- tilpasse musikken til jeres opvarmningsprogram (stort fokus i selve forløbet!).

Efter afvikling af opvarmningsprogrammer laver vi forskellige danse: Les Lanciers, Trojka, folkedanse, Linedance oa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kropsbasis

I kropsbasis kombinerer vi elementer fra redskabsgymnastik og yoga.

Eleverne deles klassevis. Klassen har 4 moduler yoga og 4 moduler redskabsgymnastik (eller omvendt). De 4 moduler er inklusiv forløbsafslutning.

Overordnet for forløbet kropsbasis:
Der er fokus på opretholdelse af kropsspænding og udvikle kropsbevidsthed. Ligeledes arbejder vi med kommunikation, samarbejde og tillid til hinanden.

Redskabsgymnastik:
Indledningsvis startes med basale øvelser der skal øge elevernes opmærksomhed på den spændte krop. Disse øvelser har ligeledes fokus på kommunikation og opbygning af tillid til hinanden. Eksempel på øvelser er "vip" person frem/tilbage, stå i rundkreds og sæt jer på hinandens lår, sugekop/vend hinanden, "flyt madrassen" osv.

Det forventes at eleverne kan udføre:
• en håndstand med tydelig kropsspænding (gerne med modtagning). Kan udføres ved at to hjælpere løfter ben til lodret (fra høj planke til håndstand), håndstand op af væg eller håndstand på måtte med eller uden modtagning.
• hovedstand (fra hugsiddende, hænder i skulder breddes afstands på måtte, hoved foran hænder og dan en trekant, med overkrop forskydes vægten ind over hænderne, langsomt stræk ben).
• vejrmølle (hånd - hånd - fod - fod).
• forlæns rulle (kig på navle, hage mod bryst, krum ryg, søg frem med arme i den sidste del, afslut rulle med at komme op på ben).
• baglæns rulle (start hugsiddende, håndflader vendt opad, håndflader ved tinding, krum ryg, skub fra med begge hænder).
• forskellige hop på airtrack (bl.a. ophop, ophob med rotation, ophob og knæ til bryst, harehop).

I yoga-delen præsenteres eleverne for forskellige aspekter af yogaen med fokus på de fysiske stillinger (asanas) og med åndedrættet som naturligt følger stillingerne og  som skaber mulighed for fordybelse og ro.
Der arbejdes med styrke, balance og bevægelighed i forskellige enkle stillinger både i flow og i statiske stillinger.

Afslutningsvis udarbejdes i grupper en lille sekvens bestående af 3 forskellige solhilsener og minimum 5 yogaøvelser (stående stillinger, siddende stillinger, omvendte stillinger og balancer).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basketball

Faglige læringsmål:
- Driblinger (croosover, speeddribling, kontrolleret dribling)
- Afleveringer (2-hånds-brystaflevering, studsaflevering, 1-hånds-push-aflevering)
- Standsning (jumpstop + 1-2 standsning), Pivotering – triple threatposition (ttp)
- Skud (hopskud og stående skud)
- Layup med og uden dribling med favorithånd
- Forsvar (cylinderprincippet og sliding), (personlig opdækning (splitvision  øjne på bold og angrebsspiller)
- Angreb i spil – v-cut, backdoor og give and go cut (spacing),
- Regler og spilforståelse (kommunikation, bevægelse uden bold, anvendelse af dybde og bredde, spacing,

Brug af pædagogiske regler (ingen driblinger, ingen tidsbegrænsning for boldholder, ikke slå bolden ud af hænder på boldtager samt efter angreb løbes retur til egen kurv (ingen helbanepres)

Der spilles primært på én kurv
Spil med flere angreb i træk til samme hold

Anvendt teori/materiale:
Idræt C - praksis og teori. Boldspilsfamiliernes kendetegn. Kapitel 3 side 42
Regler i basketball (pdf).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pardans

Indhold:
Der er blevet undervist i 2 pardanse, med et blik primært på ligheder og forskelle i rytme, stil og føring i cha cha cha og jive.  Der undervises i grundtrin og et antal variationer i dansene (se nedenfor). Ligeledes er grundtrin og variationer tilgængelige for eleverne i de opgivne videoer.
Eleverne lærer grundtrin og variationer for enten "den som fører” eller ”den der bliver ført” i cha cha cha, mens de i jive skal beherske begge dele (kun grundtrin samt damen under armen skal kunne danses som både den der fører og den der bliver ført).

Overordnede læringsmål  
At opnå en bevidsthed om ens egen kropsbeherskelse
At indgå i samarbejdsrelation

Faglige læringsmål    
Udføre korrekte trin og koreografier
Danse i takt
At kunne føre og blive ført
At kunne demonstrere de særlige karakteristika for begge danse

Cha-cha-cha:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded).
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- New Yorker
- New-yorker med spin
- Omvendt New Yorker
- Damen under armen (inkl. ét grundtrin mellem hver damedrejning)
- Chase

Jive:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser
Føring: åben dansefatning, men også med én hånd af og til..

Grundtrin og variationer:
- Rockstep og chassé (grundtrin)
- Damen under armen
- Hip bump
- Skrivemaskine + skrivemaskine med krydsarm
- Omvendt New-yorker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kickboksning

Kockboxing undervisningsbeskrivelse

Formål med kickboksnings
-  At opnå en bevidsthed om egen kropbeherskelse i forhold til de ideelle slag og spark.
- At bidrage til trygge og læringsrige samarbejdsrelationer, hvor motivation og feedback er i fokus.
- At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver.
- At opnå forståelse for kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og konditionstræning.

Læringsmål og evalueringskrav:
- Korrekt udgangsposition i kickboksning og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden vende tilbage til udgangspositionen
- Demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis og med et tydeligt fokus på teknik (se bevægelsesteknik)
- Vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i mindre grad på den helt korrekte teknik.

Bevægelsesteknik i kickboksning:

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.

Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl ldrejes/roteres udad).

Lead hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander

Rear hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).

Lead og rear uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.

Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.

Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  

Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  

Hæl-øksespark: vægt på forreste fod, relativ fuld udstrækning mod modstanders ansigt, træfpunkt med hælen, aktivt spark nedad, retur til udgangspositionen.

Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds, hook, uppercut og cirkelspark.

Materiale:
Teknikvideoer til kickboxing (YouTube).

Teori:
Artikel fra Skolemonitor. "Kampsport er en meget kropslig måde at lære demokrati" (https://skolemonitor.dk/nyheder/art6023547/%C2%BBKampsport-er-en-meget-kropslig-m%C3%A5de-at-l%C3%A6re-demokrati%C2%AB)

Grundbog Idræt - teori og praksis. Anatomi og bevægelseslære, side 149 - 152
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer