Holdet 3gv ps/4 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Sophie Nøhr Geil, Mathias Deckert Poulsen
Hold 2025 ps/4/3gv (3gv ps/4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi som videnskab/fag
Titel 2 Gymnasieliv
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Omsorg og svigt
Titel 5 Kærlighed i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi som videnskab/fag

I dette indledende forløb har vi arbejdet med forskellen på videnskabelig psykologi og hverdagspsykologi og eleverne har øvet sig i at skelne mellem de to ud fra forskellige eksempler.

Vi har desuden arbejdet med grundlæggende metodiske begreber såsom kvalitativ/kvantitativ og vi har talt om forskellen på og øvet os i at skelne mellem forskningsmetoderne spørgeskema, interview, eksperiment og observation.

I forbindelse med eksperimenter har vi talt om kausalitet/årsagssammenhænge, forsøgsgruppe, kontrolgruppe og kontrolforsøg, uafhængig variabel, afhængig variabel og forstyrrende variable og forskellen på laboratorieeksperimenter og felteksperimenter.

Vi har desuden arbejdet med kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser med særligt fokus på fejlkilderne undersøgelseseffekten, selvrapporteringseffekten, kontroleffekten og forsøgsledereffekten. I forlængelse af dette har vi endvidere talt om repræsentativitet, validitet og reliabilitet.

Forløbets pensum:
Supplerende stof:
- PowerPoint om psykologifagets forskellige teoretiske perspektiver og om forskellen på videnskabelig psykologi og hverdagspsykologi (3 NS)
- pdf om kvantitativ og kvalitativ metode og de fire forskningsmetoder spørgeskema, interview, eksperiment og observation (7,5 NS)
- pdf om fejlkilder, repræsentativitet, validitet og reliabilitet (4 NS)

//   I alt: ca. 14,5 NS  


Faglige mål:
Faglige mål:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske undersøgelser
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder

Arbejdsformer og evaluering
Der er i forløbet blevet arbejdet med følgende arbejdsformer: klasseundervisning, individuelt arbejde og par- og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gymnasieliv

I dette forløb har vi belyst – og kommet med forskellige forklaringer på – spørgsmålet om, hvordan man bedst muligt ”klarer sig gennem” livet som gymnasieelev . Hvilke faktorer påvirker læring (på godt og ondt) og hvordan kan man optimere sin egen eller andres læring? Hvilke faktorer påvirker unges selvforståelse og trivsel, og i hvor høj grad skal/kan et ungt menneskes trivsel og ”succes” tilskrives individets personlighed m.v. hhv. miljøet/omgivelserne?

Teori
Vi har anlagt både et læringspsykologisk fokus (belønning, opmærksomhed, motivation, hukommelse og intelligens) og et mere trivselsorienteret fokus (social sammenligning, præstationspres og stress og coping), ligesom vi har anskuet problemstillingerne fra både individualpsykologiske og miljømæssige perspektiver.

Oversigt over centrale teorier og begreber:
Betydningen af straf og belønning
- Thorndike: forsøg-og-fejl-læring (trial-and-error) og effektloven
- B.F. Skinner: operant betingning, positiv forstærkning og negativ forstærkning, Skinnerboksen (= undersøgelse)

Opmærksomhed og overspringshandlinger
- Selektiv opmærksomhed (frivillig >< ufrivillig)
- Automatiserede >< kontrollerede processer
- Delt opmærksomhed og uopmærksom blindhed (herunder Simon & Chabris Invisible Gorilla-eksperiment)
- Overspringshandlinger: hjernens belønningssystem med fokus på dopamin og homøostase samt den evolutionspsykologiske forklaring (overlevelse: holde sig orienteret + være del af fællesskab)

Motivation
- Ryan & Decis selvbestemmelsesteori (indre/intrinsisk >< ydre/ekstrinsisk motivation) >< ikke-motivation) + behovene for kompetence, tilhørsforhold og autonomi/selvbestemmelse
- Albert Banduras teori om mestringsfornemmelse/self-efficacy

Hukommelse
- sensorisk, korttids- og langtidshukommelse og arbejdshukommelse (herunder, hvilke faktorer der muliggør/styrker passage til langtidshukommelsen)
- konsolidering og genkaldelse (herunder afprøvning af mnemoteknik)

Intelligens
- intelligenskvotient / IQ (David Wechsler)
- arv/miljø-diskussionen, herunder Flynn-effekten
- Turkheimers tvillingeundersøgelser.

Social sammenligningsteori (Leon Festinger)
- opadgående >< nedadgående sammenligninger
- big fish little pond-effekten (Marsh & Parker)
- Morse & Gergens eksperiment med jobansøgere og Mr. Clean eller Mr. Dirty
- Lockwood & Kundas eksperiment med revisorstuderende

Præstationspres, stress og coping
- det senmoderne samfund, kulturel frisættelse, præstationspres, konkurrencestat
- akut >< kronisk stress (herunder udskillelse af hhv. adrenalin og kortisol)
- ydre >< indre stressfaktorer
- OSN (optimalt stimulationsniveau) (Donald Hebb)
- OAS (oplevelse af sammenhæng) (Aaron Antonovsky)
- coping: problemfokuseret >< emotionsfokuseret

//   Som led i at forstå og bearbejde teorien, har eleverne reflekteret over og diskuteret, hvordan teorien matcher deres egne erfaringer m.v., ligesom de er blevet bedt om at omsætte teorien til praksisanbefalinger etc.

Undersøgelser
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med en række undersøgelser:
–  Skinnerboksen/B.F. Skinners undersøgelser med rotter (operant betingning)
–  Turkheimers tvillingestudier (intelligens: betydningen af arv og miljø)
–  Big fish little pond-effekten (Marsh & Parker)
–  Morse & Gergens eksperiment med jobansøgere og Mr. Clean eller Mr. Dirty
–  Lockwood & Kundas eksperiment med revisorstuderende

Metode
I forbindelse med de inddragede undersøgelser, har eleverne udfoldet og trænet deres metodeforståelse og kritiske tænkning ift. især fejlkilder.

Vi har ligeledes stiftet bekendtskab med tvillinge- og adoptionsstudier som metode, og diskuteret, hvad denne type undersøgelser kan bidrage med til arv/miljø-diskussionen.

Cases
Vi har desuden arbejdet med følgende case:
–  "Ung og udbrændt: En gymnasieelevs bekendelser"


//   Eleverne har i dette forløb trænet proceduren/fremgangsmåden for caseanalyse og formulering af psykologiske problemstillinger, ligesom de har trænet deres metodeviden gennem arbejdet med forskellige psykologiske undersøgelser.[/i]


Forløbets pensum:
Medmindre andet er angivet, kommer materialet fra bogen Psykologiens Veje

Kernestof:
- Straf og belønning, s. 141-146 (7 NS)
- Opmærksomhed, s. 176-179 (5 NS)
- Motivation (self-efficacy), s. 152-154 (3 NS)
- Motivation (selvbestemmelsesteorien), fra: Riisager, Magnus (2021). PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau. Frydenlund. S. 124-127 (4 NS)
- Hukommelse, s. 189-195 (8 NS)
- Intelligens (pdf, forkortning/bearbejdning af Psykologiens Veje s. 259-269) (7 NS)
- Social sammenligningsteori, i Psykologiens Veje (i-bog) (6,8 NS)
- Stress, s. 439- 442 + 447-449 (8,5 NS)
- Coping, s. 455-457 (4 NS)

Supplerende stof:
- Tvillingeundersøgelser, s. 48 (1 NS)
- Helsborg, Thomas (16.01.2017): "Læg telefonen væk i undervisningen og få en højere karakter", dr.dk (1 NS)
- Fenger, Morten (25.01.2020): "Den digitale verden belønner vores hjerne" (forkortet), Forskerzonen, videnskab.dk (2,5 NS)
- Overspringshandlinger: "How I Tricked My Brain To Like Doing Hard Things". Better Than Yesterday, 2020 (YouTube-video): https://www.youtube.com/watch?v=9QiE-M1LrZk) (00.00-07.25)
- Kok, Sarah Jane (16.11.2016). "Ung og udbrændt: En gymnasieelevs bekendelser" (debatindlæg). Kristeligt Dagblad (2 NS)


//   I alt: ca. 59,8 NS + 7,5 minutters video


Faglige mål og kernestof
Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge problemstillinger
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenn
Personlighed og identitet
– personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Arbejdsformer og evaluering
Der er i forløbet blevet arbejdet med følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser/formidlingsøvelser, kreative opgaver, lærerkonstruerede spil og lege, små øvelser og korte filmklip.
Undervejs i forløbet har eleverne reflekteret over egne erfaringer og oplevelser i forbindelse med læring, ligesom de har skullet fremsætte teoretisk funderede anbefalinger til pædagoger og skolelærere. Disse øvelser har haft til formål at sikre, at eleverne kan omsætte deres teoretiske forståelse til praksis/bruge den til at forstå virkeligheden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

I dette forløb har vi belyst – og kommet med forskellige forklaringer på – spørgsmålet om, hvorfor/hvordan nogle mennesker "bliver onde" eller begår onde handlinger. Kommer ondskab fra individet selv eller opstår det i en (social) kontekst – dvs. er nogle mennesker onde og andre ikke eller kan alle mennesker handle ondt, hvis de kommer i de "rigtige" situationer?

Teori
Vi har arbejdet med både gruppepsykologiske forklaringer – dvs. at ondskaben kommer fra individets sociale betingelser (intergruppekonflikter, lydighed, konformitet) og individualpsykologiske forklaringer – dvs. teorier om, at ondskaben kommer fra individet selv (empati-niveau, selvkontrol, personlighedstræk). I forbindelse med de individualpsykologiske forklaringer har vi kort berørt arv eller miljø-spørgsmålet.
Vi har desuden arbejdet med forskellige måder, hvorpå individer kan (komme til at) udføre onde handlinger, selvom de egentlig ikke er "onde menneske", herunder ansvarsforskydning og moralske frakoblinger.
Endvidere har vi talt om forskellige former for ondskab og hvorvidt individet i sidste ende selv vælger, hvorvidt han/hun vil handle ondt (det onde som frit valg).

Oversigt over centrale teorier og begreber:
Ondskab som frit valg? (Lars Svensen)
- det naturligt onde >< det moralsk onde
- typer af ondskab: sadistisk, idealistisk, instrumentel og dum ondskab

Individuelle faktorer:
- empati-niveau (Baron-Cohen)
- selvkontrol (Gottfredson og Hirschi)
- mørke personlighedstræk / D-faktor (Ingo Zettler m.fl.)

Miljømæssige faktorer:
- Lydighed og autoriteters betydning (med udgangspunkt i Milgrams lydighedseksperiment)
- Intergruppekonflikter: indgruppe >< udgruppe, den realistiske konfliktteori (Sherif), social identitetsteori (Tajfel & Turner) (herunder Tajfels minimalgruppeeksperimenter og Sherif & Sherifs Robbers Cave-eksperiment)
- Moralsk frakobling, rutinisering og eskalering (Albert Bandura)
- Konformitet og gruppepres (herunder Aschs konformitetseksperiment)

Undersøgelser
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med en række klassiske socialpsykologiske eksperimenter:
– Milgrams lydighedseksperiment
– Sherifs Robber's Cave-eksperiment
– Tajfels minimalgruppeeksperimenter
– Aschs konformitetsundersøgelse

Vi har desuden arbejdet med
– Ingo Zettler m.fl.’s personlighedspsykologiske studie vdr. personlighedens mørke kerne (se henvisning nedenfor).

Metode
I forbindelse med de inddragede undersøgelser har arbejdet videre med grundlæggende metodekendskab og kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser. Vi har især fokuseret på metodiske fejlkilder, ligesom eleverne er blevet fortrolige med etiske problemstillinger ifm. psykologisk forskning.

I forbindelse med konformitet, har vi berørt konceptet metaanalyse (mere specifikt Bond & Smiths metaanalyse fra 1996).

Som en del af arbejdet med elevernes metodeforståelse har de endvidere selv taget Zettlers D-faktor-test og dermed bidraget til forskningen.

Cases
Vi har desuden arbejdet med følgende cases:
– "Onde Situationer - fra eksperiment til virkelighed" (Jens Lenler, 2004, Politiken)
– "Torturpsykologen sover godt om natten" (Peter Høi, 2014, Berlingske)
– Peter Madsen (ubådssagen) (nyhedsklip om sagen, korte interviews med PM, mentalerklæring)
– Anders Behring Breivik (angrebet på Utøya) (udtalelser/forsvarstale fra retssagen)
– Nicolaj Tor Schuldt (interview fra TVSyd)


//   Eleverne har i dette forløb trænet eksamenskompetencer som caseanalyse og udarbejdelse af problemstillinger yderligere, ligesom de er blevet introduceret til en 7-trins-guide til gennemgang og vurdering af psykologiske undersøgelser.


Forløbets pensum:
Medmindre andet er angivet, kommer materialet fra bogen Psykologiens Veje

Kernestof:
- Fravær af empati: s. 465-467 (3,7 NS)
- Selvkontrol: s. 468-470 (2 NS)
- Typer af ondskab (det onde som frihed): s. 481-486 (7 NS)
- ”Forskere afslører personlighedens mørke kerne” (Anne Sophie Thingsted, videnskab.dk, 24. oktober 2018) (4 NS)
- Lydighedens dilemma: s. 470-474 (5,7 NS)
- Intergruppekonflikter: 391-395 (3,8 NS)
- Moralsk frakobling: s. 477-481 (3,5 NS)
- Gruppepres og konformitet: s. 381-384 (5 NS)

Supplerende stof:
- Etiske retningslinjer: s. 56 (1 NS)
- 7-trins-guide til vurdering af psykologiske undersøgelser (ligger i klassenotesbogen) (1 NS)
- "Onde Situationer - fra eksperiment til virkelighed" (forkortet) (Jens Lenler, 2004, Politiken) (3 NS)
- "Torturpsykologen sover godt om natten" (Peter Høi, 2014, Berlingske) (3,6 NS)
- Anders Behring Breivik (angrebet på Utøya)


//   I alt: ca. 44 NS + videoklip


Faglige mål og kernestof
Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge
– fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv og miljø
– tilknytning og sårbarhed
Kognition og læring
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Arbejdsformer og evaluering
Der er i forløbet blevet arbejdet med følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser, kreative opgaver, lærerkonstruerede spil og lege, små øvelser og korte filmklip.
Undervejs i forløbet har vi arbejdet med cases, som skal forberede eleverne til eksamen samt sikre, at de kan anvende deres teoretiske viden analytisk på virkeligheden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Omsorg og svigt

I dette forløb har vi belyst – og kommet med forskellige forklaringer på – spørgsmålet om, hvad børn har brug for for at udvikle sig sundt og hvad der kan ske, hvis ikke de grundlæggende behov opfyldes i tilstrækkelig grad. Hvad har børn brug for fra deres omsorgspersoner? Hvor vigtige er omsorgspersonerne for barnets udvikling? Hvad skal der til, før omsorg er god nok? Hvornår kan man tale om omsorgssvigt? Hvad er konsekvenserne ved omsorgssvigt? Får man et dårligt/hårdt liv, hvis man har oplevet omsorgssvigt?

Teori
Vi har arbejdet med centrale udviklingspsykologiske begreber og teorier om småbørns udvikling, tilknytning, god omsorg, omsorgssvigt og resiliens.

Oversigt over centrale teorier og begreber:
Daniel Sterns udviklingsteori
- ansigtsduetter, herunder under- og overstimulation
- følelsesmæssig smitte (herunder Tronicks still face-eksperiment)
- RIG'er / generaliserede episoder
- social refereren (herunder Sorces eksperiment med den visuelle kløft)
- affektiv afstemning, herunder selektiv afstemning og fejlafstemning

// I denne forbindelse har vi talt om smartphonens potentielt skadelige indvirkninger på samspillet mellem det lille barn og omsorgspersonen (se supplerende stof: Sundhedsplejersker er bekymrede for nybagte forældres forbrug af mobiltelefonen)

Tilknytning (John Bowlby)
- tilknytningsadfærd >< udforskningsadfærd
- før-tilknytning, begyndende tilknytning og selektiv tilknytning

Tilknytningsmønstre (Mary Ainsworth)
- tryg tilknytning, utryg-undgående tilknytning, utryg-ængstelig tilknytning og utryg-desorganiseret tilknytning
- fremmedsituationstesten (= undersøgelse)

Den gode (nok) omsorg og omsorgssvigt
- god (nok) omsorg = tilsyn, stimulation og tilknytning
- Else Christensens fire typer af omsorgssvigt: aktiv fysisk, passiv fysisk, aktiv psykisk og passiv psykisk

Reaktioner på omsorgssvigt (Kari Killén)
- Kontaktforstyrrelser
- Depression
- Dissociation
- Forsinket udvikling
- De overdrevent veltilpassede eller voksne børn
- Hyperaktiv og destruktiv
- Ansvar, skyld og hemmeligholdelse

Risiko og resiliens
- resiliens/modstandsdygtighed
- forskellen på risiko og årsagssammenhæng/kausalitet (og vigtigheden af at skelne)
- risikofaktorer >< resiliensfaktorer
- individuelle >< miljømæssige resiliensfaktorer
- Wayne Dennis' undersøgelse af libanesiske børnehjemsbørn
- Kauai-undersøgelsen

Undersøgelser
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med en række undersøgelser:
–   Edward Tronicks still face-eksperiment
–   James Sorces eksperiment med den visuelle kløft
–   Mary Ainsworths fremmedsituationstest
–   Wayne Dennis' undersøgelse af libanesiske børnehjemsbørn
–   Werner & Smiths Kauai-undersøgelse

Metode
I forbindelse med de inddragede undersøgelser, har eleverne trænet deres metodeforståelse og kompetencer inden for kritiske tænkning/vurdering yderligere. Eleverne har bl.a. arbejdet videre med 7-trins-guiden til vurdering af psykologiske undersøgelser.

I forbindelse med risiko/resiliens-spørgsmålet har vi desuden arbejdet med metodebegreberne prospektive og retrospektive længdesnitsundersøgelser.

Cases
Vi har arbejdet med følgende cases:
–   "Er du mors lille dreng?" (fokus på, hvilke former for omsorgssvigt Jørn udsættes for)
–   "Er du mors lille dreng? 10 år senere" (uddrag) (fokus på, hvilke af Killéns reaktioner, der ses hos Jørn)
–   "Mors lille dreng på egne ben" (uddrag) (fokus på, hvilke af Killéns reaktioner, der ses hos Jørn)


//   Eleverne har i dette forløb trænet proceduren/fremgangsmåden for caseanalyse og udarbejdelse af psykologiske problemstillinger yderligere, ligesom de er blevet mere fortrolige med kritisk gennemgang og vurdering af psykologiske undersøgelser.


Forløbets pensum:
Medmindre andet er angivet, kommer materialet fra bogen Psykologiens Veje

Kernestof:
- pdf om Daniel Stern (sammendrag af kapitlerne ”Kritik af faseteorierne” og ”Stern” fra Psykologiens Veje) (7,3 NS)
- John Bowlby, s. 100-102 (3 NS)
- Mary Ainsworths tilknytningsmønstre, s. 102-105 (4 NS)
- Omsorgssvigt, fra Ravn og Wolf (2017): 'Psykologi - fra celle til selfie'. Columbus. S. 11-13 (3 NS)
- Reaktioner på omsorgssvigt, s. 126-129 (4 NS)
- Risiko og resiliens, s. 130-134 (5,5 NS)

Supplerende stof:
- ”Er du mors lille dreng?” (dokumentarudsendelse), TV2, 1998 (41 minutter)
- ”Er du mors lille dreng? – 10 år senere” (dokumentarudsendelse), TV2, 2008 (8 minutters uddrag)
- ” Mors lille dreng på egne ben” (dokumentarudsendelse), TV2, 2017 (8 minutters uddrag)
- Astrup, Elisabeth (08.09.2019). Sundhedsplejersker er bekymrede for nybagte forældres forbrug af mobiltelefonen. Politiken) (2 NS)
- Tvær- og længdesnitsundersøgelser, s. 46-47 (2 NS)


//   I alt: ca. 30,8 NS + 57 minutters video


Faglige mål og kernestof
Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– psykologiske og sociale forholds betydning for læring og hukommelse
Personlighed og identitet
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

Arbejdsformer og evaluering
Der er i forløbet blevet arbejdet med følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppe- og matrixarbejde, pararbejde, individuelt arbejde, kreative opgaver, lærerkonstruerede spil/lege og dokumentarfilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed i det senmoderne samfund

Problemstillinger fra forløbet:
- Hvilke faktorer spiller ind på både at skabe og vedligeholde et parforhold?
- Hvorfor kan den romantiske kærlighed have svære kår i dag?
- Hvilke behov søger vi opfyldt i den romantiske kærlighed? Hvad skal der til for, at det kan fungere, og hvad kan gå galt?
- Hvilken betydning har vores tilknytningsmønster for vores parforhold?
- Hvem bliver vi forelsket i og hvorfor, og hvilke forskelle er der på mænd og kvinder ifølge evolutionspsykologien?
- Hvordan påvirkes parforholdet af det senmoderne samfunds karakteristika og hvorfor er der flere, der vælger at være singler i dag?
- Hvad skal der til for at få et parforhold til at fungere på den lange bane?
- Hvad sker der i hjernen, når vi bliver forelskede, og hvilken kemi er forbundet med forskellige aspekter af kærlighed?
- Kan arrangerede ægteskaber være en god idé?
- Hvordan kan vi forstå det relativt nye fænomen Incels, der indebærer et voksende kvindehad?
- Hvordan kan de problemer, der opstår i et forhold, skyldes, forværres eller afhjælpes af kommunikation?

Forløbet ser på de typiske træk der findes i det senmoderne samfund, og dermed sætter rammerne for de unge i deres identitetsdannelsesproces med kobling til den kulturelle frisættelse. Dertil undersøger vi, hvordan og hvorfor kærlighedsrelationer dannes. Hvilken betydning har ens partner, hvad er forelskelse, hvorfor søger vi relationer i en tid, hvor der er fokus på individualisering?

Dertil har eleverne arbejdet med kønsforskelle, udviklingen af køn, det biologiske og kulturelle køn, de mange forskellige køn. Der er arbejdet med betydningen af arv og miljø, med henblik på kønnets betydning for menneskers udvikling og identitet. Vi har arbejdet med den psykologiske metode og køn som forklaret ved flere teoretiske tilgangsvinkler. Dermed fokus på de forskellige psykologiske forklaringer på køn, samt et generelt blik for, at et psykologisk emne kan anskues på mange måder, med inddragelse af flere psykologiske retninger.

Eleverne har undersøgt køn og kærlighed med udgangspunkt i forskellige psykologiske perspektiver:
- evolutionspsykologi
- kognitivpsykologi
- neuropsykologi
- socialpsykologi
- postmoderne psykologi
- behaviorisme

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse som det senmoderne samfund sætter rammerne omkring.
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for valget af hvem man skal være, og hvordan man finder sin identitet i det senmoderne samfund.
- kommunikation i sociale sammenhænge

Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur - især overgangen fra barndommen til ungdommen.

Kognition og læring
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, med fokus på det senmoderne samfund som et kompliceret fællesskab at finde retningslinjerne i.

Supplerende stof:
– Neuropsykologisk syn på sex, forelskelse og langvarig kærlighed/tilknytning: testosteron (sex/lyst), dopamin (forelskelse), serotonin (forelskelse), noradrenalin (forelskelse), oxytocin (tilknytning)


Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje [3.udg.], Systime 2018 3.udg. 1.opl.: side 61 -70, 328-329, 352-355, 358-362

Psykologiens veje, Systime, iBog: Kap 29 "Seksuel selektion og partnervalg", "Det kræsne køn", "Det attraktive køn", "Natur og kultur"

Psykologiens veje, Systime, iBog Kap 15 (udgået 2025) "Kærlighedens tre komponenter", "Kærlighed og forelskelse er ren kemi", "Hvem bliver vi tiltrukket af?"

Ravn & Wolf: Fra Celle til Selfie, Columbus 2017: side 96 - 108

Jensen & Quorning: Undersøgelser i psykologi, Systime 2018: "Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold? " (Shaver & Harzan)

- "Gift ved første blik” (s09 e2 + s10 e4) (uddrag, DR1)
- "The Four Attachment Styles of Love" (YouTube)
- ”Ekspert fra ”Gift ved første blik”: Deltagernes præferencer var klichéfyldte”. I Metroexpress, d. 20. oktober 2015.
- ”Barndommens familieliv påvirker det voksne forhold”. Forskningsnyt fra psykologi 2003.
- "Fede forhold" (s01, e02, DR1, uddrag)
- "Kærlighed er ustyrlig" (videnskab.dk, 2008)
- "Sindssygt forelsket" (DR2)
- "Når hjertet bestemmer" (TV2)
- "Kærlighedens konsekvens" (Information, 2006)
- "Jeg er hverken dansker eller egyter" (Berlingske, 2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer