Holdet 3gv ps/6 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Olivia Voldby
Hold 2025 ps/6/3gv (3gv ps/6)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til psykologi C
Titel 2 1. Gymnasieliv
Titel 3 2. Social kognition og ondskab
Titel 4 3. Omsorg og svigt
Titel 5 4. Køn og kærlighed i det senmoderne samfund
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til psykologi C

Vi har fået en introduktion til faget med fokus på psykologi som videnskab. Vi har talt om og undersøgt forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. Herunder er eleverne blevet introduceret til de videnskabelige traditioner (natur-, samfunds- og humanvidenskab) med særligt fokus på undersøgelsesmetoder.

Vi har arbejdet med følgende begreber, som introduktion til arbejdet med psykologi i det kommende år:
- kvalitative og kvantitative metoder
- validitet og reliabilitet
- etiske overvejelser
- bias

Hertil har vi arbejdet med at udtænke og forholde os til fagets forskningsmetoder med fokus på:
- eksperiment
- observation
- spørgeskema
- interview
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Gymnasieliv

Problemstillinger til forløbet:
- Hvad er læring, og hvordan lærer man (bedst) som gymnasieelev i 2025?
- Hvilke indre- og ydre faktorer spiller en rolle, når man som gymnasieelev skal huske?
- Er der forskel mellem køn og indlæringsevnen?
- Hvilke konsekvenser har det, at eleverne ikke har de tilstrækkelige relationer i skolen? Og hvorfor?
- På hvilke måde kan kognitiv overstimulering fra SoMe og internettet gøre eleverne opmærksomhed og hukommelse dårligere, og hvilke konsekvenser har det?
- Hvordan vi det påvirke eleverne, hvis lærerne skaber bedre positive relationer i skolen?
- Hvordan påvirker kravene autonimi i undervisningen motivation og trivsel, og hvad kan lærerne gøre for at fremme indre motivation i skolen?
- Begrænser skolen elevernes indre motivation?

Disse spørgsmål danner rammen for forløbet, hvor vi også skal undersøge, hvordan hukommelsen og læringsevnen påvirkes herunder hvorfor man ikke kan multitaske, og om hvordan perception og opmærksomhed er centralt for læring. Vi behandler også begrebet intelligens og undersøger forholdet mellem karakterer og intelligens samt intelligens og køn.

Eleverne har arbejdet med:
- Kognitive informationsprocesser: opmærksomhed, perception, hukommelse
- Social perception: Halo- og Rosenthal-effekt
- Motivationsteorier: Selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci) + Self-efficacy (Bandura)
- Behavioristiske indlæringsteorier: Klassisk- og operant betingning (Palov/Skinner), social indlæringsteori (Bandura)
- Intelligens
- Stress: Akut- og kronisk, indre- og ydre faktorer, OAS
- Personlighedstyper: Forsigtig og risikovillig (Høgh-Olesen), OSN
- Coping: Problemfokuseret- og emotionsfokuseret
- Kønsforskelle

Kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– kønsforskelle

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping


Faglige mål:
- At kunne redegøre for, hvad kognitive skemaer er, og forklare hvordan disse spiller en rolle ift. perception
- At kunne redegøre for og forholde sig metodekritisk til Rosenthal-effekten samt at kunne diskutere betydning af pygmalion i klasseværelset
- At kunne diskutere sammenhængen mellem arv og miljø
- At kunne diskutere sammenhængen mellem intelligens og karakterer i gymnasiet
- At kunne identificere forskellige intelligenser
- At kunne diskutere og vurdere kønsforskelle ift. intelligens og kognitive evner
- At diskutere lærerens rolle ift. eleverne motivation ud fra psykologi faglig viden om læring, motivation og perception

Materiale (kernestof):
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje [3.udg.], Systime 2018 3.udg. 1.opl.: side 138-139, 141-144, 149-151, 174-199, 205, 219-227, 232-234, 236-238, 448-449
Magnus Riisager: Psyk C, Frydenlund, s. 124-127

- "Caroline på 18: De andre var også pressede, men ikke på helt samme niveau" DR 2017
- "Mød dit urmenneske - hukommelse og erfaring" DR 2018
- Mette-Line Thorup "Unschooling: Forældre vælger det frie børneliv
til – og skolen fra" Information 2016
- Dorte Ågaard "Drop ansvaret for egen læring"
- Forskningsnyt "Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens"
- "Er din hjerne mandlig eller kvindelig?" (BBC udsendelse)
- Ane Qvortrup "Gymnasielærere kan modvirke karaktergabet mellem drenge og piger"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Social kognition og ondskab

Problemstillinger til forløbet:
- Hvordan opfatter vi andre mennesker?
- Hvordan opfatter vi situationer?
- Hvordan begår man sig i sociale sammenhænge?
- Hvordan danner man sig en mening om andre mennesker?
- Hvorfor opfører nogle sig tolerant i én situation og fordomsfuldt i en anden?
. Hvad betyder gruppen for mennesket?
- Hvad er ondskab? Er ondskab medfødt eller tillært?
- Hvorfor kan almindelige mennesker begå ondskabsfulde handlinger? Fokus på situationen, gruppen, autoritet, magt/hierarki
- Hvorfor opstår mobning?

Forløbet fokusere på hhv. gruppepsykologiske og individualpsykologiske forklaringer på ondskab mellem mennesker.
Det gruppepsykologiske perspektiv har fokus på
- gruppeprocesser, gruppetyper
- gruppetænkning og gruppepolarisering, ekkokamre
- roller (jf. Arne Sjørlund)
- ledelse, lydighed og autoritet
- holdninger, stereotyper og fordomme, social perception

Hertil har eleverne arbejdet med klassiske socialpsykologiske eksperimenter. Herunder:
- Jane Elliott: Blue eyes brown eyes
- Sherif: Robbers cave
- Tajfel & Turner: Minimalgruppeeksperiment
- Solomon Asch: Konformitetsforsøg
- Leon Festinger: Kognitiv dissonans
- Stanley Milgram: Lydighedsforsøg

Det individualpsykologiske perspektiv har fokus på:
- Opvækstens betydning (Carl Goldberg)
- Fravær af empati (Simon Baron Cohen)
- Fravær af selvkontrol (Gottfredson og Hirsch)
- Personlighed (d-faktor og den mørke triade: psykopati, narcissisme og machiavellisme)

Desuden har eleverne arbejdet med forskellige ondskabsbegreber (jf. Lars Svendsen):
- Naturlig vs. moralsk ondskab
- Dum ondskab
- Instrumentel ondskab
- Idealistisk ondskab
- Dæmonisk ondskab

Ligesom de har arbejdet med Banduras moralsk frakoblingsteori:
- Moralsk retfærdiggørelse
- Brug af eufemismer
- Fordelagtige sammenligninger
- Ansvarsfralæggelse
- Distancering
- Dehumanisering

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi
– menneskets sociale udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Kognition og læring
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Supplerende stof:
Vi har kort berørt psykiske lidelser herunder psykopati (dyssocial personlighedsforstyrrelse). Eleverne er blevet introduceret for Robert Hares psykopati-tjekliste ifm. arbejdet med d-faktor og den mørke triade.
Derudover har eleverne besøgt Politimuseet. Besøget opfylder følgende læringsmål:
- Eleverne kan forklare, hvordan ondskabsbegrebet har udviklet sig over tid.
- Eleverne kan identificere forskellige former for ondskab med særligt fokus på begreberne: idealistisk og dæmonisk ondskab.
- Eleverne kan diskutere og reflektere over, om hvorvidt man kan tale om onde mennesker eller onde handlinger.
- Eleverne kan diskutere og reflektere over, hvad der kan drive mennesket til ondskab.
- Eleverne kan diskutere og reflektere over, hvordan ondskab skal straffes.

Øvrige faglige mål fra forløbet:
- At kunne redegøre for klassiske socialpsykologiske eksperimenter samt at forholde sig kritisk til disses metoder
- At kunne analysere hvad der påvirker individet i gruppen – social adfærd, gruppepres
- At kunne diskutere gruppens betydning for individets adfærd samt hvad der kan føre tilsyneladende almindelige mennesker til at agere ondskabsfuldt (bevidst eller ubevidst)
- At vurdere og diskutere etiske problemstillinger ved psykologisk forskning


Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje [3.udg.], Systime 2018 3.udg. 1.opl.: side 378-386, 391-403, 412-414, 470-474, 477-486

- "Menneskedyret - afsnit 4" (DR tv-udsendelse)
- "The psychology of evil" (TEDtalk m. Philip Zimbardo)
- "Herlufsholms hemmeligheder" (TV2)
- ”Mobbere ignorerer moralske standarder”, Videnskab.dk
- ”Det perfekte mobbeoffer findes ikke: Mobning rammer tilfældigt”, DR.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Omsorg og svigt

Problemstillinger til forløbet:
- Hvilken betydning har barndommen for resten af livet?
- Hvad betyder tilknytning og omsorg i de første leveår for udviklingen af et menneskes identitet – og hvad hvis barnet oplever omsorgssvigt?
- Hvordan kan man blive mønsterbryder trods en belastet barndom?

Forløbet undersøger forskellige udviklingspsykologiske teorier som nøgle til forståelse af menneskets udvikling herunder betydningen af risiko- og resiliensfaktorer i barndommen. Forløbet har fokus på betydningen af hhv. omsorg og omsorgssvigt.

Eleverne har arbejdet med klassiske udviklingspsykologiske teorier og undersøgelser herunder:
- Erik Erikson: Psyko-social-udviklingsteori. Fokus på 1. og 2. fase. Herunder har eleverne arbejdet med en kritisk tilgang til faseteorien.
- Daniel Stern: Non-verbal kommunikation, ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, over- og understimulering, affektiv afstemning, selektiv afstemning, fejlafstemning
- John Bowlby: Før-tilknytning, begyndende-tilknytning og selektiv-tilknytning samt seperationsreaktioner (protest, fortvivlelse, emotionel frakobling)
- Mary Ainsworth: Fremmed situationstesten, fire tilknytningsmønstre
- Still face-eksperimentet
- Rene Spitz: Spædbarnsdepression og hospitalisme
- Harlows abeforsøg

Eleverne har arbejdet med forskellige typer af omsorgssvigt (Kari Killén):
- Aktiv fysisk
- Passiv fysisk
- Aktiv følelsesmæssig
- Passiv følelsesmæssig

Herunder også børns reaktioner på omsorgssvigt:
- Kontaktforstyrrelser
- Depression
- Dissociation
- Forsinket udvikling
- De overdrevent veltilpassede eller voksne børn
- Hyperaktiv og destruktiv adfærd
- Ansvar, skyld og hemmeligholdelse

Slutligt har eleverne arbejdet med risiko- og resiliensfaktorer ifm. social arv, mønsterbrud og fejltilpasning.

Kernestof:
Udviklingspsykologi
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer

Faglige mål:
- At kunne forholde sig kritisk til teori herunder faseteori (som fx Erikson)
- At kunne identificere forskellen mellem psykoanalytisk udviklingsteori og empirisk udviklingsteori
- At kunne analysere og vurdere resiliens- og risikofaktorer for forældreevnen!
- At kunne redegør for forskellige typer af tilknytningsmønstre og analysere forskellige reaktioner på tilknytningsforstyrrelser og seperation
- At kunne analysere en case med udgangspunkt i psykologisk teori og begreber inden for udvikling, tilknytning, omsorg og omsorgssvigt.
- t kunne diskutere med udgangspunkt i psykologiske viden, hvem der bærer ansvaret for børnenes tarv - forældrene og/eller samfundet
- At kunne vurdere både kortsigtet og langsigtet konsekvenser af omsorgssvigt i den tidlige barndom
- At diskutere sociale og kulturelle faktorer for social arv
- At kunne vurdere om årsagssammenhænge  

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje [3.udg.], Systime 2018 3.udg. 1.opl.: side 75-77, 85-96, 100-105, 118, 120-122, 130-134, 464-465

Sårbarhed-resiliens-modellen

- Case: Tanja og Lene
- "Sundhedsplejersker er bekymrede for nybagte forældres forbrug af mobiltelefonen" (Politiken, 2019, Elisabeth Astr)
- "Mød dit urmenneske - forældre og børn" (00.00 - 20.00) (DR tv-udsendelse)
- "Hvad er tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge?" Af Niels Peter Rygård
- "Hvad er vigtigst for babyabers velbefindende?" i "Undersøgelser i psykologi" (Systime)
- "Er du mors lille dreng?" (TV2 tv-udsendelse)
- "Mors lille dreng 20 år senere" (TV2.dk artikel)
- "Social arv, mønsterbrydere og fejltilpasning" af Arne Poulsen, "Psykologisk set", 2006
- "Sådan bliver psykopater til" (Politiken, 1998)
- Case: Lisbeth Zorning Andersen
- Case: Anders Behring Breivik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Køn og kærlighed i det senmoderne samfund

Problemstillinger fra forløbet:
- Hvilke faktorer spiller ind på både at skabe og vedligeholde et parforhold?
- Hvorfor kan den romantiske kærlighed have svære kår i dag?
- Hvilke behov søger vi opfyldt i den romantiske kærlighed? Hvad skal der til for, at det kan fungere, og hvad kan gå galt?
- Hvilken betydning har vores tilknytningsmønster for vores parforhold?
- Hvem bliver vi forelsket i og hvorfor, og hvilke forskelle er der på mænd og kvinder ifølge evolutionspsykologien?
- Hvordan påvirkes parforholdet af det senmoderne samfunds karakteristika og hvorfor er der flere, der vælger at være singler i dag?
- Hvad skal der til for at få et parforhold til at fungere på den lange bane?
- Hvad sker der i hjernen, når vi bliver forelskede, og hvilken kemi er forbundet med forskellige aspekter af kærlighed?
- Kan arrangerede ægteskaber være en god idé?
- Hvordan kan vi forstå det relativt nye fænomen Incels, der indebærer et voksende kvindehad?
- Hvordan kan de problemer, der opstår i et forhold, skyldes, forværres eller afhjælpes af kommunikation?

Forløbet ser på de typiske træk der findes i det senmoderne samfund, og dermed sætter rammerne for de unge i deres identitetsdannelsesproces med kobling til den kulturelle frisættelse. Dertil undersøger vi, hvordan og hvorfor kærlighedsrelationer dannes. Hvilken betydning har ens partner, hvad er forelskelse, hvorfor søger vi relationer i en tid, hvor der er fokus på individualisering?

Vi har arbejdet med væsentlige aspekter af det senmoderne samfund med fokus på:
- Individualisering, kulturel frisættelse, ndividualisering, den narcissistiske, socialiseringstyper, spejlning, aftraditionalisering, subjektivsering, ontologisering, potensering (Thomas Ziehe)
- refleksivitet, ontologisk sikkerhed, sociale arenaer (Anthony Giddens)

Desuden har eleverne arbejdet med kønsforskelle, udviklingen af køn, det biologiske og kulturelle køn, de mange forskellige køn. Der er arbejdet med betydningen af arv og miljø, med henblik på kønnets betydning for menneskers udvikling og identitet. Vi har arbejdet med den psykologiske metode og køn som forklaret ved flere teoretiske tilgangsvinkler. Dermed fokus på de forskellige psykologiske forklaringer på køn, samt et generelt blik for, at et psykologisk emne kan anskues på mange måder, med inddragelse af flere psykologiske retninger.

Eleverne har undersøgt køn og kærlighed med udgangspunkt i forskellige psykologiske perspektiver:
- evolutionspsykologi
- kognitivpsykologi
- neuropsykologi
- socialpsykologi
- postmoderne psykologi
- behaviorisme

Forløbet har derudover haft et gennemgående fokus på kærlighed, hvor vi har arbejdet med og undersøgt:
- Robert Sternbergs teori om kærlighedens tre komponenter (intimitet, passion/lidenskab og forpligtelse)
- tiltrækning og det asymmetriske partnervalg
- tilknytningsstile (Mary Ainsworth) som nøgle til at forstå partnervalg i voksenlivet

I forlængelse af vores fokus på forelske, kærlighed og partnervalg, har eleverne arbejdet med, hvordan konflikt og kommunikation også spiller en rolle i det senmoderne parforhold. Her har vi stiftet bekendtskab med begreber som:
- divergerende og konvergerende konflikt
- falske konflikter
- konflikttrappen
- konfliktop- og nedtrappende sprog (du- og jegsprog)


Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse som det senmoderne samfund sætter rammerne omkring.
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for valget af hvem man skal være, og hvordan man finder sin identitet i det senmoderne samfund.
- kommunikation i sociale sammenhænge

Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur - især overgangen fra barndommen til ungdommen.

Kognition og læring
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, med fokus på det senmoderne samfund som et kompliceret fællesskab at finde retningslinjerne i.

Supplerende stof:
– Neuropsykologisk syn på sex, forelskelse og langvarig kærlighed/tilknytning: testosteron (sex/lyst), dopamin (forelskelse), serotonin (forelskelse), noradrenalin (forelskelse), oxytocin (tilknytning)


Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje [3.udg.], Systime 2018 3.udg. 1.opl.: side 61 -70, 328-329, 352-355, 358-362

Psykologiens veje, Systime, iBog: Kap 29 "Seksuel selektion og partnervalg", "Det kræsne køn", "Det attraktive køn", "Natur og kultur"

Psykologiens veje, Systime, iBog Kap 15 (udgået 2025) "Kærlighedens tre komponenter", "Kærlighed og forelskelse er ren kemi", "Hvem bliver vi tiltrukket af?"

Ravn & Wolf: Fra Celle til Selfie, Columbus 2017: side 96 - 108

Jensen & Quorning: Undersøgelser i psykologi, Systime 2018: "Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold? " (Shaver & Harzan)

- "Gift ved første blik” (s09 e2 + s10 e4) (uddrag, DR1)
- "DR Explainer: Hvad er en incel?"
- " I'm An Incel. Ask Me Anything" (YouTube-video, ca. 00.50 - 6.20)
- "Ehm... Jeg er hverken dreng eller pige" (DR, 2014)
- "The Four Attachment Styles of Love" (YouTube)
- ”Ekspert fra ”Gift ved første blik”: Deltagernes præferencer var klichéfyldte”. I Metroexpress, d. 20. oktober 2015.
- ”Barndommens familieliv påvirker det voksne forhold”. Forskningsnyt fra psykologi 2003.
- "Fede forhold" (s01, e02, DR1, uddrag)
- Case: Helene og Philip
- "Her er de fem typiske grunde til, at folk går fra hinanden" (TV2)
- "Skilsmissebørn fravælger parforholdet som voksne" (Information, 2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer