Holdet 3gv ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sofie Hertz
Hold 2025 ng/3gv (3gv ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er naturgeografi?
Titel 2 Katastrofer eller muligheder
Titel 3 Er vores klima stabilt?
Titel 4 Hvilken energitype skal Danmark vælge?
Titel 5 Er vores vand og ressourceforbrug bæredygtigt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er naturgeografi?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Katastrofer eller muligheder

I naturen er vældige kræfter på færde og nogle gange skaber det katastrofer og andre gange muligheder for mennesker og samfund. I dette forløb er fokus på geologiens drivkræfter og konsekvenser af disse i form af vulkaner, jordskælv og tusnamier. Eleverne har arbejdet konkret med vulkanisme og lavet øvelser med tsunami og jordskælv.

Geologiske processer skaber forskellige landskaber og til tider fare ved de forskellige pladegrænser. Med inddragelse af casen om vulkaner fra Geodetektiven belyses ulemper, men også fordele ved vulkanisme. Det drejer sig om årsagen til vulkanisme, hvorfor nogle vulkaner er voldsommere end andre. betydning af tryk og temperatur samt magmaens kemiske sammensætning (indhold kvarts) VEI-index m.m. Mulighedere ved naboskabet til vulkaner. Fokus på vulkanske jordes egenskaber og geotermisk energi.

I forløbet undersøges geologiske tider. Relativ og absolut datering. Jordens opbygning, pladetektonik og konvektionsstrømme. Seismik og aflæsning af seismogrammer. P-, S- og L-bølger. Inge Leeman. Eleverne undersøger bjergarter og bjergartsdannende processer. Bjergarters densitet undersøges mhp. at koble dette til pladetektonik.


Kernestof: Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund


Øvelser:
Esri- øvelse i at aflæse jordskælvsdata
Virtuelt jordskælv
Havbundens alder, batymetri og magnetiske orientering (geodetektiven)
Sammenhængen mellem jordskælv og vulkaner (geodetektiven)
Øvelse med Google Earth og vulkaner (geodetektiven)
Kaffe, energi og minedrift – er der fordele ved vulkaner? (geodetektiven)
Geotermin i Danmark (geodetektiven)

Forsøg:
Bjergartsbestemmelse
Densitetsmålinger af udvalgte bjergarter
Tsunamibølger og hastighed

Kernestof: T.W. Nørrekjær, Niels Vinter m.fl.: Naturgeografi C, Lindhart og Ringhof 2015, 3. udgave; sider: 13-28, 34-38
Thomas Birk og Niels Vinther: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof 2019; sider: 107-123, 127-130
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Densitet 28-08-2025
Tsunami 12-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er vores klima stabilt?

Kan vi håndtere konsekvenser af klimaforandringer?

Klimaforandringer er på både den videnskabelige og politiske dagsorden og har været det i mange årtier. For at forstå årsager og konsekvenser af klimaforandringer undersøger holdet vejr og klima generelt. Herunder: Jordens strålingsbalance og årsagen til lokale variationer, årstidsvariation, døgnvariation, indstrålingsvinkel samt albedo, kort- og langbølget ind- og udstråling, som undersøges i et feltarbejde.

Andre lokale variationer som hav og jords forskellige varmekapacitet, sø-landbrise, termiske og i mindre grad dynamiske tryk, nedbørsdannelse og luftens mætningskurve samt nedbørstyper leder frem til en gennemgang af det globale vindsystem. I kombination med klimazoner og plantebælter undersøges forskellige lokaliteters klima via analyser af en række hydrotermfigurer.

Teorier om klimaforandringer samt hvordan man måler klimaforandringer i geologisk tid er også et tema. Som forklaring af nutidige klimaforandringerne fokuseres på drivhusgasser og tilbagekoblingsmekanismer, Golfstrømmen forklarer det milde klima i Danmark mens klimaforandringer påvirker samme Golfstrøm. Eleverne har forståelse af den termohaline cirkulation. Holdet undersøger meteorteorien og vulkanteorien med henblik på at forklare klimaforandringer og dinosauernes ud-døden.

Henrik Svensmarks solpletteorien gennemgås kort. Holdet gennemgår Milancovich teori, som forklaring af naturlige klimaforandringer i geologisk tid. Holdet besøger institut for geovidenskab og naturforvaltning KU. Her testede de metoder til identifikation af et palæoklima via bladrande og berører istider. Desuden laver eleverne forsøg med grønlandspumpen. Iskerneboringer og måling af forholdet mellem O16 og O18 som proxy for temperaturmålinger uddybes ved oplæg på center for is- og klima.

Opsamlende på forløbet arbejdes med en række eksempler på konsekvenser af klimaforandringerne i Danmark og i Grønland. Sidstnævnte undersøges gletsjerisens tilbagetrækning ved to gletsjere i Grønland ligesom sejlruter optegnes og havisens reduktion beregnes ved øvelser fra Geodetektiven. Holdet undersøger og diskuterer hvilke handlemuligheder, vi har for klimatilpasning via klimaatlasset, KAMP.


Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter̶
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning


Øvelser:
Beregning af indstrålingsvinkell for forskellige lokaliteter
Analyse af hydrotermfigurer
Anvendelse af DMIs klimaatlas og kortværktøj KAMP.
Sø- og landbrise, kreativ
GIS Øvelse - Hvor hurtigt smelter Grønlands gletsjere?
Kan man sejle nordpå til Kina?
Hvordan har isen ændret sig i Polhavet

Forsøg:
Demo: Solens indstrålingsvinkel som følge af hhv. jordens kugleform samt som følge af jordaksens hældning= skiftende årstider.
Måling af albedo på flasker
Konvektion i konvektionskammer
Dan en sky
Kondensation i glas
Jord- og vands forskellige varmekapacitet
Forsøg med drivhusgas = Måling af affekt på temperatur med og uden CO2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhusgasser 05-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvilken energitype skal Danmark vælge?

Forløbet undersøger om alternative energikilder erstatte olie og gas?

Regeringen har en målsætning om at 70 % af energien i Danmark skal dækkes af alternativ energikilder.
Vi undersøger behovet for energi og udviklingen af energiforbrug i Danmark og globalt.
Identificerer et mønster i lande, der bruger meget energi og lande der bruger minder og sammenholder det med landenes økonomiske status samt tilgængeligheden af fossile brændsler.
Fokus på dannelse af olie og anvendelse af denne. Begreber til oliedannelse omfatter (ikke udtømmende) Kildebjergarter, reservoirbjergart, seglbjergart, oliefælder, olieefterforskning, flodding.
Reserve og ressource begrebet introduceres. Eleverne arbejder med temahæftet 'Farvel til olien'. Danmark som olieland, udbytte, lukning af felter, miljøhensyn samt udvikling af nye energiø'er behandles med oplæg
Kulstofkredsløbet inddrages med øvelse.
Projektarbejde med selvvalgte alternative energikilder:
Sol, vind, atomkraft, vandkraft og biobrændsel.
Formål at afdække energikildens produktion af energi, dens fordele og begrænsninger.

Forløbet perspektiveres til geologi og klimaforandringer.

Kernestof:

- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Øvelser: sammenligne landes energiproduktion, brug og CO2 udslip samt landes import/eksport af energi fra forskellige kilder.
Øvelse: Kulstofkredsløbet
Øvelse: Placering af vindmøller (SkoleGis)

Forsøg: Oliemigratin
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Olie- journal 20-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er vores vand og ressourceforbrug bæredygtigt?

Bæredygtighed og vand
Befolkningstallet vokser og det gør forbrug af ressourcer og forurening også. Hvordan sikre vi os en bæredygtig udvikling? I forhold til befolkning arbejder eleverne med den demografiske transition, befolkningsligningen og befolkningspyramider.

Bæredygtigheds begrebet og dets tre dimensioner samt det globale fodaftryk introduceres for holdet. Eleverne måler deres eget globale fodaftryk.

FN's mål for en bæredygtig udvikling inddrages og eleverne undersøger forskellige mål og delmål.

Holdet får besøg af en NGO, der forklarer om regnskove og udfordringer med at bevare regnskoven. Introduktion til produkter, som fælder regnskoven som soyabønner og palmeolie. Anvendelse af disse i fødevare m.m. Forud for besøget har holdet fokus på vandbalanceligningens Fordampning og kobling til nedbørstyperne konvektion og konvergensnedbør.

Vand er en ressource, vi ikke kan undvære hverken som mennesker eller som samfund. Samtidigt er vand en sårbar ressource, fordi der nogle steder i verden og også i Danmark bruger mere vand end der dannes. Det kan også være et problem, at vandets kvalitet forringes pga. forurening. I forløbet fokuseres på hjemlige problematikker med bl.a. å-løb og i mindre grad klimatilpasning. Fokus på feltarbejde i Mølle å og anvendelse af Klimaatlas. Eleverne introduceres til Vandets kredsløb = Hydrologisk cyklus, Vandbalanceligning og de enkelte led, Grundvandsdannelse. I den forbindelse laves forsøg med jordbundstyper og vands infiltration samt målinger af et vandløb. Forløbet med vand blev kørt sideløbende med klima. Derfor er der elevmenter af klimaforandringer i dette forløb.

Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Øvelser:
- Udarbejder demografisk transition for selvvalgte lande
- bæredygtighed. Globalt fodaftryk, FN's Verdensmål

Empirisk arbejde:
Klimaatlas
Opmåling af Mølle å's opland
Forsøg: Vands infiltration i sand og jord
Feltarbejde: Opmåling og tegning af Mølle å's profil, måling af vandhastighed, beregning af Mølles vandføring.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vand 04-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer