Holdet 3gv de/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Cecilie Tchikai Lloyd, Chris Askholt Hammeken
Hold 2025 de/2/3gv (3gv de/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Design en kop
Titel 2 Tiny Houses - store drømme i små huse
Titel 3 Kommunikationsdesign til underholdningsbranchen
Titel 4 Vores folkedragter
Titel 5 Designpræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Design en kop

Design en kop
Et opstartsforløb om koppen som designobjekt.

DESIGNBRIEF
En kop har en klar funktion, men kan se ud på et væld af forskellige måder. Ikke hvem som helst vælger hvilken som helst kop... Formen kommunikerer en bestemt æstetik og vil ofte fortælle noget om brugerens persona.
I skal designe en kop, der har brugerens persona i fokus.
Produktkrav:
- Designproblem indskærpes ud fra interviews.
- Researchfase med analyse af en kop.
- Idegenererende skitser og procestegninger.
- Mock-up i ler med bemaling og eventuel lakering.

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet produktdesign.
- Designparametrene form, funktion, kommunikation og målgruppe.
- Introduktion til og afprøvning af designprocessens elementer: 6C
- Visualiseringsmetoder såsom tinkering i form af tapigami, tinkering som ordleg, mindset-øvelse, skitsestationer med formfabuleringer i blyant og kul, tegninger i sand, riv en form i papir, kridttegning samt hurtigmodel og mock-up i ler.
- Researchmetoder såsom undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning, skitserende og eksperimenterende undersøgelser og interviews med bruger.
- Definition af designproblem og analyse af en kop som produktdesign.  
- Elementær farvelære.

TEKSTER OG MATERIALE
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, "Metode", Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, 9-14.
- Mette Volf, “Metoder – modeller og skitsering”, Design – proces og metode, Systime, 2009, 57-60.
- Anne Rumland Østbygaard, “Ja, ja, kaffen var god. Men så du kopperne?!”, Politiken, 19. maj 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tiny Houses - store drømme i små huse

Tiny Houses - store drømme i små huse

DESIGNBRIEF: Tiny Houses
I skal designe et tiny house på maks. 37 m2 til en bestemt bygherre/bruger.

I skal udarbejde plantegning, opstalt og en 3D-model (i fast målestoksforhold, f.eks. 1:50), og jeres design skal leve op til Tiny House-bevægelsens krav: størrelse, helårsbolig, billig at fremstille og miljøvenlig.

Både form og funktion skal indgå i jeres overvejelser, men I kan vælge at prioritere det ene parameter frem for det andet: 1) Hvis funktionen prioriteres, vælger man at bygge ”indefra” med bygherrens/brugerens behov som udgangspunkt, og det er hensigtsmæssigt tidligt i processen at lave mange ideskitser til grundplan med rumfordeling. 2) Hvis form prioriteres, vælger man at bygge ”udefra” med krav til stil og æstetisk udtryk som udgangspunkt, og det er hensigtsmæssigt tidligt i processen at lave mange idéskitser til facader.

Undervejs i forløbet skal I foretage research, idegenerere, lave skitser, detaljere, rentegne og udarbejde en 3D-model. Alle designprocessens faser skal dokumenteres i jeres portfolioer, og udvalgte elementer herfra skal indgå i en afsluttende præsentation. I fremlæggelsen skal I både relatere til Tiny House-bevægelsens krav og værdier og til bygherren/brugeren samt perspektivere til et professionelt værk.

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet arkitektur.
- Designparametrene form og funktion.
- Stilhistoriske nedslag i historicisme, art nouveau, Bauhaus, funktionalisme, art deco, dekonstruktivisme og arkitektur efter årtusindskiftet. Basal arkitekturanalyse.
- Designprocessens elementer: 6C-designprocesmodellen ud fra projektrum i tegnestuegrupper med rollespil (Lotte Darsøes konceptudfolder, vidensdetektiv, gartner og hofnar) samt overraskelseselement.
- Visualiseringsmetoder såsom hurtigskitsering af bygningsværker, idegenererende skitse i salt på sort papir, tekniske, målfaste tegninger fra opstalt til plantegning og kendskab til perspektivtegning, konstruktionssnit og detaljetegning samt udførelse af målfast rumlig arkitekturmodel.
- Researchmetoder såsom informationssøgning og indsamling af viden ud fra mapping, undersøgelse af interessenter ud fra designscenarie og minervamodel, feltarbejde på kolonihavetur eventuelt med interviews, prioriteringsmatrix og refleksionsskrivning.
- Designpræsentationer i projektgrupper.

TEKSTER OG MATERIALE
Viden om tiny house-bevægelsen, dens muligheder og begrænsninger:
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, "Tiny Houses og andre små huse", Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, 148-154
- Nikolaj Klingenberg, “Live Klein Tiny House – drømmen om et lille hus er dansk”, mypleasure.dk, 30. september 2020.
- Vicki Vestergård Larsen, “Små huse til store drømme”, ktc.dk, 23. november 2022.
- Theis Lange Olsen, “Tore og familien har opgivet drømmen om at bo i et tiny house, DR Story, 23. maj 2023.
- Natalie Yahya Rosendahl, “Ude i de svenske skove forbereder de sig på systemkollaps, Information, 19. december 2015.
- Pernille Stensgaard, “Hytteporno”, Weekendavisen, 23. december 2015.
- Louise Strøbech, “Tæt på drømmen: I fremtiden skal vi bo i 3D-printede tiny houses af affaldsplast og træ”, Dagens Byggeri, 17. marts 2023.

Materiale til nedslag i arkitekturhistoriske stilarter, arkitekturanalyse og begreber:
- Katrine Charlotte Busk, “Boligarkitektur”, Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst, København: Columbus, 2017, 151-157.
- Dorthe Vesterholm Klausen, Mette Korsholm Koch & Rikke Slot Kristensen, “Designbogen”, Praxis, 2017, 314-318; 322-325; 330-343; 348-350; 354-359; 378-380; 384-385; 398-399.
- Jonas Wolter, “Analyseskema til arkitekturværker”, Temaer i kunsten, Det ny forlag, 2020 (2013), 242-243.
- DAC-arkitekturleksikon: https://dac.dk/viden/artikler/leksikon/

Designteori:
- Mette Volf, “Præsentation”, Design – proces og metode, Systime, 2009, 189-197.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kommunikationsdesign til underholdningsbranchen

Forløb ved barselsvikar CTL /

Dette forløb er opdelt i tre designbriefs, der undersøger plakatdesign, konceptudvikling, visuel identitet, arkitektur og logodesign med udgangspunkt i underholdningsbranchen.

Designbrief: Del 1: GHG Musicalplakat

Baggrund:
En plakat har ikke kun til formål at formidle information gennem tekst, men i høj grad også at kommunikere gennem visuel formidling. I underholdningsbranchen spiller plakaten en central rolle – særligt inden for teater og musik – hvor den fungerer som et effektivt visuelt virkemiddel. På få sekunder skal den vække beskuerens nysgerrighed, skabe interesse og give et klart indtryk af forestillingens eller kunstnerens identitet og univers.
At designe en plakat handler derfor om at skabe blikfang gennem målrettet brug af visuelle virkemidler.

Opgave:

Designbrief: Du skal designe en plakat til GHG-musical 2025.

Designkrav:
1. Plakaten skal kunne visuelt kommunikere musicalens indhold og temaer gennem plakatens elementer.
Den skal indeholde følgende elementer:
- Typografi – mindst ét typografisk element
- Motiv – fx en illustration eller et billede.
- Farve – mindst to farver skal indgå
- Layout – layout/kompositionsvalg skal være bevidste Alle fire elementer skal kunne begrundes, så det fremgår, hvorfor de er relevante i forhold til musicalen.

2. Plakaten kan designes analogt, digitalt eller som en kombination af begge.

3. Plakaten skal præsenteres i forløbets sidste modul, printet i A3-størrelse.

Kernestof og supplerende stof:

- Genstandsfeltet er kommunikationsdesign.
- Designparametrene er form, funktion og kommunikation.
- Aktivt arbejde med designprocessens elementer: 6C-modellen.
- Visualiseringsmetoder: skitsering, farve og typografi undersøgelser, grafisk design på programmet: Canva.
- Researchmetoder såsom undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning, skitserende undersøgelser, briefing af musicalskribenterne, designanalyse til formål for bland andet inspiration.
- Definition af designproblem og analyse af professionelle designs: plakater, med fokus på typografi, motiv, farve og layout, samt visuel formidling af musicalens plot.
- Produkterne vises i en udstilling, hvor musicalholdet udvælger deres favorit, som efterfølgende bruges til at reklamere for musicalen på skolen.

Tekster og materiale:

- Jesper Bek, ”Typografi”, Kapitel 1. Designfagets hovedområder, Design og arkitektur: Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 12-13.

- Jesper Bek, ”Foto og illustration”, Kapitel 1. Designfagets hovedområder, Design og arkitektur: Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 18-19.

- Rikke Slot Kristensen, Mette Korsholm Koch, Dorthe Vesterholm Klausen, ”Intro kommunikationsdesign”, Del 2 Kommunikationsdesign, Designbogen, Praxis, 2017, 116-129.

_______________________

Designbrief: Del 2: Rum

Baggrund:
Et merchandiseområde fungerer som et centralt salgs- og kontaktpunkt for artisten, uanset størrelse. Det er ofte fansenes første fysiske møde med artistens univers før et show, hvor de kan købe produkter, der visuelt afspejler artistens identitet og dermed styrker forbindelsen mellem fan og artist.
Derfor spiller merchandiseomtrådet en væsentlig rolle i designet inden for underholdningsbranchen, hvor en gennemgående rød tråd – artistens visuelle identitet – skal integreres i både rum, koncept og visuel kommunikation.

Opgave:

Designbrief: En fiktiv musikartist skal spille en række koncerter i Danmark. I grupper skal I designe et område, hvor fans kan købe merchandise.

I gruppen skal I blive enige om følgende:
• Hvilken musikalsk genre artisten spiller.
• Hvad artistens kunstnernavn er – find på et navn sammen.
• Hvilken type spillested artisten spiller sine koncerter på. Brug evt. virkelige steder som Royal Arena, Rust eller Vega.
• Visuel retning: Hvilke virkelige kunstnere kan inspirere jer, fordi de musikalsk og visuelt minder om den fiktive kunstner?
Designkrav:
• Merchandise-området skal tage udgangspunkt i målgruppen – musikartistens fans.
• I skal udarbejde et koncept (en idé eller plan) for, hvordan I fanger fansenes opmærksomhed og får dem til at gå ind i merchandise-området (fx marketingidé, aktivitet eller fysiske elementer).
• I skal tegne målfastede plantegninger af området – tænk på placering af inventar og hvordan fans interagerer med det.
• I skal lave området som en fysisk 3D-model – tænk på farver og materialer i rummet


Kernestof og supplerende stof:

- Genstandsfeltet er kommunikationsdesign og arkitektur.
- Designparametrene er form, funktion og kommunikation. Yderligere arbejdes der med bæredygtighed.
- Aktivt arbejde med designprocessens elementer: 6C-modellen.
- Visualiseringsmetoder: mindmap, moodboard, skitsering, målfastetegninger på programmet: Rayon, modeller og mock ups i skumpap.
- Researchmetoder såsom undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning, skitserende undersøgelser, moodboard og mindmap samt målgruppe indsnævring ved brug af minervamodellen, koncept udvikling med brug af post-it notes.
- Definition af designproblem og sammenligning/analyse af professionelle designs: merchandiseområder, skillesteder og artister med fokus på rum, koncept og visuel identitet.
- Briefing og oplæg af arkitekt Shwan Ali som arbejder med design af butiks rum og scenekunst.
- Produktet præsenteres som et pitch i grupper, hvor de øvrige grupper agerer interessenter/kunder og giver feedback til den præsenterende gruppe.

Tekster og materiale:

- Jesper Bek ”Bæredygtighed”, Kapitel 2. Designparametre, Design og arkitektur Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 76-78.

- Jesper Bek ”Målgruppe”, Kapitel 2. Designparametre, Design og arkitektur Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 74-76.

- Rikke Slot Kristensen, Mette Korsholm Koch, Dorthe Vesterholm Klausen, ”Visualisering”, Del 4 Arkitektur, Designbogen, Praxis, 2017, 251-253.

- Rikke Slot Kristensen, Mette Korsholm Koch, Dorthe Vesterholm Klausen, ”Mock up”, Del 4 Arkitektur, Designbogen, Praxis, 2017, 254-256.

- Pitch - Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen: https://innovation.sites.ku.dk/metode/pitch/

_______________

Designbrief: Del 3: Logodesign

Opgave:

Designbrief: I skal (individuelt) designe et logo, til den artist som i designede merchandiseområdet til.

Designkrav:

Logoet skal indeholde:

- Et bomærke
- Et navnetræk
- En farvepalette


Kernestof og supplerende stof:

- Genstandsfeltet er kommunikationsdesign .
- Designparametrene er form og kommunikation.
- Aktivt arbejde med designprocessens elementer: 6C-modellen.
- Visualiseringsmetoder:  skitsering og grafisk design på Canva.
- Researchmetoder såsom undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning, skitserende undersøgelser.
- Definition af designproblem og sammenligning/analyse af professionelle designs: logo analyse.
- Introduktion til branding.

Tekster og materiale:
- Katrine Charlotte Busk, Janne Yde, ”Kommunikationsdesign”, Design og Arkitekturbogen, Columbus, 2022, 106-108.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portfolio review 06-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vores folkedragter

Vores folkedragter

DESIGNBRIEF
Med inspiration fra udstillingen “Stolt – en moderne fortælling om folkedragter” (Designmuseum Danmark) skal I skabe en moderne folkedragt til et kvarter i København eller omegn. I skal designe en dragt (et sæt tøj) og forholde jer til en selvvalgt målgruppe og et selvvalgt køn.
- I vælger selv en designprocesmodel, som I vil arbejde ud fra.
- I skal researche, hvordan folkedragten skal udtrykke jeres valgte lokalområde. Overvej, akkurat som modedesigner Nicholas Nybroe, hvordan kvarterets historie, omgivelser, beboere og dets stemning i samspil med jeres egne indtryk og erfaringer åbner for ideer. I skal tage på feltarbejde i området, iagttage og se, sanse og måske endda interviewe folk, der på den ene eller den anden måde går interessant klædt.
- Hold fokus på processen og skab visualiseringer af jeres ideer til designet i et imageboard: Tegn skitser, modetegninger, konstruer et snitmønster i 1:1 størrelse, lav materialeprøver og detaljer designet i en prøvemodel.
- Vælg materialer ud fra bæredygtige overvejelser om genbrug. I medbringer selv tøj og stof.
- I skal præsentere jeres designproces og prøvemodel.

KERNESTOF OG SUPPLERENDE STOF
- Genstandsfeltet produktdesign.
- Designparametre ud fra eget valg (fx form, funktion, æstetik, bæredygtighed).
- Punktnedslag i modehistorien med fokus på kønnet mode, mønsterbrud og bæredygtighed.
- Designproces efter eget valg: Designkrusedullen, Double Diamond, Framework for Innovation, Design Thinking, 6C, Guldfisken.
- Visualiseringsmetoder såsom imageboard, skitsering, modetegninger, materialeprøver og detaljering.
- Researchmetoder ud fra analyseopgave på udstillingsbesøg, feltarbejde og informationssøgning.
- Designpræsentationer i projektgrupper.

TEKSTER OG MATERIALE
- Jesper Bek, “Designparametre”, Design og arkitektur: Grundbog til c-niveau, Praxis, 2021, 72-80.
- Katrine Charlotte Busk & Janne Yde, “Kønnet mode”; “Tøj, mode og bæredygtighed”, Design og arkitekturbogen, Columbus, 2022, 64-83.
- Lisa Emilie Sjørup Dahl, "Designprocesmodeller", Designgrundbogen, Systime ibog, 2024.
- Adrian Hughes, “Dit tøj taler”, Klog på sprog, DR LYD, 10. marts 2023.
- Anna Ingrisch, “Blodig mode”, Genstart, DR LYD, 8. maj 2023.
- Nicholas Nybroe, Videomateriale fra modeudstillingen “Stolt”, Designmuseum Danmark: https://designmuseum.dk/stolt-video-2/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Designpræsentation

I den afsluttende del af undervisningen udarbejder eleverne en præsentation af et selvvalgt emne, som er godkendt af læreren. Præsentationen danner udgangspunkt for den afsluttende prøve. I præsentationen skal eleverne inddrage eksempler på tværs af deres portfolio; eksemplerne skal omfatte mindst to af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur. Eleverne skal inddrage egne design- og arkitekturprojekter samt projekter udført af professionelle designere og arkitekter. Research, faglitteratur og andre kilder fra portfolioen skal indgå i præsentationen.

Ekskursion til Designmuseum Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer