Holdet 3gv Ng/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Johanne Aagaard
Hold 2025 Ng/2/3gv (3gv Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kystlandskabet
Titel 2 Er vulkaner gode naboer?
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn
Titel 4 Klimaforandringer og Arktis
Titel 5 Danmarks fremtidige energiforsyning?
Titel 6 Bæredygtige byer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kystlandskabet

I dette forløb er der arbejdet med kystlandskabet og dannelsesprocesser i forbindelse med forskellige kyster og årstidsvariationer. Desuden er der arbejdet med forskellige typer kyster og kystbeskyttelse.
I forløbet er der lavet et feltarbejde på Brøndby Strand, hvor der er målt på strandprofilet og sedimenterne forskellige steder på stranden.  
Desuden er der arbejdet med, hvordan kystlandskabet påvirkes af klimaforandringerne.

Fagligt indhold:
Bølger og bølgedynamik
Erosion, transport og aflejring af sedimenter langs og på kysten.
Det frie stræk
Kystlandskabet; ligevægtsprofil, stormprofil, godtvejrsprofil, revler, trug, klitter.
Kysttyper; stejlkyst, fladkyst, tilgroningskyst, erosionskyst, akkumulationskyst, udligningskyst,
Kystsikring - hård kystbeskyttelse, blød kystbeskyttelse, høfder, bølgebrydere, sandfodring, skråningsbeskyttelse.
Vandstandsændringer - eustasi, isostasi og tidevand
Kornstørrelser og hjulstrømskurven.
Klimaforandringer og kystlandskabet, hvordan ændrede vindforhold påvirker kysten.

Empirisk arbejde:
- GIS: Analyser af kysttyper og ændringer af Danmarks kyster
- Ekskursion til Brøndby Strand: profilopmåling af kysten og kornstørrelsesanalyse (Feltarbejde)

Materiale (pensum):
• Kystlandskabet.pdf (scanning fra Naturgeografi C’)
• Sand og klitter.pdf
• Det globale havniveau stiger.pdf
• Ændrede vindforhold og kysterne.pdf
• Vind og kyster.pdf
• Link: Kystbeskyttelsesmetoder: https://kyst.dk/klimatilpasning/kystbeskyttelse/kystbeskyttelsesmetoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er vulkaner gode naboer?

I dette forløb er der arbejdet med hvilke konsekvenser der kan være forbundet med at bo i nærheden af Jordens pladegrænser. Der har været et fokus på, hvorvidt vulkaner er gode naboer – altså hvilke ulemper men også fordele der kan være forbundet med at bo i nærheden af vulkaner.
Forløbet er afsluttet med et Miniprojekt hvor grupper har arbejdet med forskellige vulkaner, og analyseret, hvorvidt en bestemt vulkan er farlig.

Fagligt indhold
Den pladetektoniske model og typer af pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser). Herunder sammenhæng mellem pladegrænserne og vulkantyper.
Det geologiske kredsløb og magmatiske bjergarter
Forskellige typer af vulkaner: skjoldvulkaner, spaltevulkaner, keglevulkaner og calderaer. Magma og lava og lavas flydeevne. Hvilke vulkaner der er farlige, pyroklastiske strømme, vulkansk aske og eksempler på store vulkanudbrud. Muligheden for at forhindre og varsle om vulkanudbrud.
Hvilke fordele der kan være ved at bo i nærheden af vulkaner. Vulkansk, næringsrig jordbund og muligheden for at udvinde metaller i nærheden af vulkaner, herunder malme og hydrotermale processer.

Empiribaseret arbejde
- GIS: pladegrænser og vulkantyper
- Magmatiske bjergarter: identifikation og densitet af magmatiske bjergarter (forsøg)
- Viskositet af honning (varm og kold) (Forsøg)
- Google Earth - magmas udbredelse fra vulkanudbrud

Materiale:
• Geodetektiven s. 107-133
• Naturgeografi – Vores verden s. 200-201.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn

I dette forløb er der arbejdet med, hvilke årsager der kan være til, at der er sult og hungersnød på Afrikas Horn. Herunder er der både arbejdet med naturgrundlaget på Afrikas Horn, nogle af de socioøkonomiske forhold, og hvilket samspil der er mellem natur og mennesker – hvordan mennesker påvirker naturen og hvad naturen påvirker levevilkårene.

Fagligt indhold
Naturgrundlaget på Afrikas Horn herunder klimaet, hvor der er arbejdet med klimazoner, højlandsklima og lavlandsklima, stigningsregning i forlængelse af den globale cirkulation, ITK-zonen og passatvindene. Havet betydning for nedbøren herunder upwelling. Desuden tørke og tørtid, El Nino og La Nina og forskelle i vandbalancen i regionen.
Derudover er der arbejde med vandets kredsløb, vandbalanceligningen, vandtilgængeligheden, grundvandsressourcerne, regnvandsindsamling og overfladevand, og fordele og ulemper ved de forskellige måder at få drikkevand.
Jordbundens kvalitet og jordforringelse både i højlandet og lavlandet og jordforringelse.
Klimaforandringer og klimatilpasning i regionen herunder nedbørsændringer, resiliens og muligheder for tilpasning.
Befolkningsvæksten i regionen (primært fokus på Etiopien og Somalia), den demografiske transition, baggrunden for befolkningsvæksten og konsekvenserne af befolkningsvæksten.
Hvad befolkningen lever af i området herunder primære, sekundære og tertiære erhverv, pastoralisme, remitter og uformel økonomi.

Empiribaseret arbejde
- Måling af vands infiltration i sand og jord (Forsøg)
- Konvektionskammer (demonstrationsforsøg)
- Bestemmelse af den relative luftfugtighed

Materiale (pensum)
• Geodetektiven: 179-204
• Naturgeografi – Jorden og mennesket s. 200-201
• Naturgeografi – Vores verden 251-253
• Nedbør (Naturgeografi C).pdf
• Den atmosfæriske cirkulation .pdf (Naturgeografi C s. 59-61)
• Tryk og vinde ved ækvator (fra Alletiders geografi).pdf
• Vandets kredsløb og vandbalance.pdf

Links:
• Global temperature (https://climate.nasa.gov/vital-signs/global-temperature/?intent=121 )
• Temperature scenarios (https://svs.gsfc.nasa.gov/4105/ )
• Precipitation scenarios (https://svs.gsfc.nasa.gov/4106/ )
• El Nino - What is it? (https://www.youtube.com/watch?v=WPA-KpldDVc&ab_channel=MetOffice-UKWeather )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaforandringer og Arktis

I dette forløb er der arbejdet med klimaforandringer både i fortiden og de nutidige klimaforandringer. Der arbejdes med de naturlige årsager til klimaforandringer, og de menneskeskabte klimaforandringer. Herefter hvad det er for klimaforandringer der observeres i nutiden, og hvordan vi kan observere disse forandringer. Desuden arbejdes der med nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning.

Fagligt indhold
Naturlige variationer i klimaet i et langt tidsperspektiv, herunder Milankovich teorien.
Årsagen til nutidens klimaforandringer herunder strålingsbalancen, drivhuseffekten og tilbagekoblingsmekanismer.
Hvordan nutidens klimaforandringer kan observeres og måles. Der er arbejdet med iskerner og nogle af de data der kan måles i iskerneboringer (delta-O18). Desuden er der arbejdet med afsmeltningen af gletsjere på Grønlands og havisen i Arktis.
Desuden er der arbejdet med sejlruter i Arktis, og hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at sejle i Polhavet, hvilke værdifulde ressourcer der er under havisen, herunder olie og oliedannelse, og hvilke geopolitiske forhold der er omkring, hvordan man opnår retten til havområdet i Arktis.
Konsekvenser af klimaforandringerne herunder havstandsstigninger og ændringer i havstrømme herunder grønlandspumpen.

Empiribaseret arbejde
- CO2 og drivhuseffekten (Forsøg)
- Måling af albedo på forskellige overflader – sne, vand, is, jord
- Arbejde med data fra iskerner – alder og dO18
- GIS: gletsjerne på Grønland smelter
- GIS: vandstandsstigninger i nogle danske byer
- Grønlandspumpen (demonstrationsforsøg)
- Indtegning af sejlruter i Arktis (Google Earth)
- Hvorfor stiger vandstanden – is i kopper med vand, og vandets termiske udvidelse (2 forsøg)

Materiale (pensum)
• NaturgeografiGrundbogenB 9.4 Årsager til istider.pdf
• Naturgeografiportalen - 5.4.2.5 Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer.pdf
•  Naturgeografiportalen - 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden.pdf
• Iskerner – vindue til fortidens klima (PDF)
• Massebalance og gletsjerkælving.pdf (fra Geoviden)
• Havstigninger.pdf
• Geodetektiven: 63-79
• Link: kort video om oliedannelse (https://www.youtube.com/watch?v=IKzPTAc9gno)
• Link: lidt længere video om oliedannelse (https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY)
• Link: Iskerner og fortidens klima (https://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/viden-om-havisen-i-arktis)
• Link: Iskerner og fortidens klima (https://sites.google.com/view/iskerner/home?authuser=0 )
• Link: Havis og isbjerge (http://polarportal.dk/havis-og-isbjerge/ )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks fremtidige energiforsyning?

I dette forløb er der arbejdet med Verdens og Danmarks energiforsyning og hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige energikilder.
Forløbet har delvist været eksperimentelt orienteret, og eleverne har gennem forsøg og data fået bedre kendskab til vindenergi, solenergi og geotermisk energi.

Fagligt indhold:
Statistik over energiforbrug og forskellige energikilder i Verden og i Danmark, og omstillingen til de grønne energikilder.
Arbejde med forskellige energikilder (sol, vind og geotermi), hvor der både er arbejdet med baggrundsviden om energikilderne og lavet forsøg om hver af de tre kilder.
Bioenergi og kulstofkredsløbet.  
Diskussion om fordele og udfordringer ved at omstille til vedvarende energikilder.

Empiribaseret arbejde
- Forsøg med vindmøller – hvordan producerer vindmøllen mest strøm
- Forsøg med solenergi. Ved hvilken vinkel er effekten fra Solen størst + arbejde med data fra skolens egne solceller.
- Virtuel øvelse med geotermisk energi – hvor skal det næste geotermiske anlæg placeres, og hvorfor er forholdene gode her (Geotermi WebGIS portalen)

Materiale (pensum):
• Klimaneutral energiomstilling (NaturgeografiGrundbogen B).pdf
• Solenergi.pdf
• Vindenergi.pdf
• Vindmøller.pdf
• Geotermi – Geoviden.pdf (side 4-7, 18-21)
• Naturgeografiportalen - 3.8.3 Bioenergier.pdf
• Link til video om Kulstofkredsløbet (https://www.undervisningslokalet.dk/kulstofkredsloebet/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bæredygtige byer

I dette forløb er der arbejdet med byer og hvordan byudvikling kan blive mere bæredygtigt. Der er arbejdet med byernes forbrug, energi, byggeri, transport og affald, byklima og hvordan byerne skal tilpasse til klimaforandringerne.

Fagligt indhold:
Bæredygtighedsbegrebet og FN’s verdensmål med fokus på mål 11 om Bæredygtige byer og lokalsamfund. Bæredygtighedsbegrebet udfoldes i dets tre dimensioner (social, økonomisk og økologisk).
Deleøkonomier og platformsøkonomi som indgangsvinkel til at snakke om transport og energi i byerne.
Byggeri i byerne, og hvordan byggeri kan blive mere bæredygtigt herunder ressourceforbrug og holdbarhed, lineær og cirkulær økonomi
Byklima, befæstelsesgrad og vandbalancen i byerne.
Urbane varmeøer og byernes evne til at modstå klimaforandringerne.
Affaldshåndtering i byerne herunder affaldshåndtering, genbrug og affaldspyramiden.

Empiribaseret arbejde:
- Feltarbejde – måling på albedo, temperaturer, og observationer af overflader og LAR-elementer

Materiale (pensum):
• Geodetektiven: 81-105
•Byens overflader og vandbalance.pdf
• Vandets kredsløb.pdf
• Skybrud 2011.docx
• Deleøkonomi og platformsøkonomi_Emner_Faktalink.pdf
• Link: Verdensmålene (https://www.verdensmaalene.dk/)
• Link: Undgå affald Stop spild (https://mst.dk/media/bv4lu2yl/mst_pixi_web_30-11-2015_-2.pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer