Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Aakjær Reinert
Hold 2025 ol/3w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesker og guder i Homers Iliade
Titel 2 Aischylos' tragiske Prometheus
Titel 3 Græsk og romersk kunst – friskulptur
Titel 4 Køn og Seksualitet i Antikken
Titel 5 Demokratiopfattelser i antikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesker og guder i Homers Iliade

Mennesker og guder i Homers Iliade

I undervisningen arbejdes der med det græske epos med særligt fokus på den homeriske helt samt forholdet mellem helte og guder, den menneskelige og den guddommelige sfære, i det homeriske verdensbillede, som det kommer til udtryk i Homers Iliade. De læste passager af Iliaden er desuden udvalgte under hensyn til de videre emner for undervisningsåret.

Eleverne introduceres til eposgenren og dens karakteristika. Endvidere opnås kendskab til Homers forfatterskab og til det homeriske spørgsmål samt til homerisk digtnings karakteristika herunder mundtlighedstræk. Der skabes forståelse for epos som en af græsk (og europæisk) kulturs tidligste litterære former. Der opnås kendskab til de homeriske æresbegreber og repræsentationen af helteidealerne hos de centrale mandlige karakterer, ligesom visse af værkets kvindelige karakterer behandles. Desuden introduceres det homeriske verdens- og gudebillede med dens karakteristiske interaktion mellem guder og helte. Dette er et emne, som peger frem mod det efterfølgende forløb om Prometheus-myten. Både individuelle såvel som samarbejdende arbejdsformer har indgået i den daglige undervisning.

KERNETEKST
Iliadens 1. sang, vv. 1-611; 6. sang, vv. 237-529 fra Due, O.S. (overs.), Homers Iliade, (København 1999), 1. udgave, 1. oplag

[Sidevurdering: 60]

SUPPLERENDE TEKSTER
Andreasen, B. og Poulsen, J.R., Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 11-19 og 23-29
Lærerproduceret powerpoint med introduktion til det græske epos og Homers Iliade

PERSPEKTIVMATERIALE
Film: Petersen, W. (dir.), Troy. 2004 (00:23:00-00:25:30; 01:34:30-01:43:00; 01:47:00-02:06:30)
YouTube-video: Zinedine Zidane’s headbutt on Marco Materazzi | Germany 2006 | FIFA World Cup
Bertel Thorvaldsen, Hektor hos Paris og Helena, C786 (1796); C84r (tidligst 1804); C85v (1807 - 1810)
Jean-Auguste-Dominique Ingres, Agamemnons udsendinge til Achilleus, 1801
Giovanni-Battista Tiepolo, Achilleus' vrede, 1757
Benjamin West, Chryseis vender hjem, 1771
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Aischylos' tragiske Prometheus

Aischylos' tragiske Prometheus

Der arbejdes med det antikke drama med fokus på tragediegenren, nærmere bestemt Aischylos' Prometheus i værkets fulde længde. Den sociokulturelle ramme for læsningen er grækernes verdens- og gudebillede herunder overgangen fra mythos til logos. Desuden undersøges tidens diskussion af magt og ret, som dels peger tilbage på forløbet om Homers Iliade, dels peger frem mod forløbet senere på skoleåret om styreformer.

Der introduceres til dramainstitutionen i klassisk tid og til tragedien som genre, herunder tragediens inddeling og faste elementer. Tragediens indhold er diskuteret med fokus på karaktererne under inddragelse af begreberne hybris og nemesis, kosmos og kaos såvel som moira. Både individuelle såvel som samarbejdende arbejdsformer har indgået i den daglige undervisning.

KERNETEKST
Prometheus fra Garff, A. og Hjortsø, L. (overs), Aischylos' Prometheus, Gyldendal 1975

[Sidevurdering 50]

SUPPLERENDE TEKST
Restudy-video Græsk Tragedie og Komedie: https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. udgave, 3. oplag, ss. 59-61; 101-111
Lærerproduceret powerpoint med introduktion til det græske drama og Aischylos' Prometheus
Hesiods Theogonien, vers 507-616 (overs. af Lene Andersen)

PERSPEKTIVMATERIALE
Friedrich Wilhelm Nietzsche, Tragediens fødsel, uddrag af kapitel 9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk og romersk kunst – friskulptur

Græsk og romersk kunst – friskulptur

Der introduceres til perioderne i græsk skulpturs udvikling. Der arbejdes med friskulptur fra arkaisk tid til hellenistisk tid med perspektivering til romersk kunst, renæssancen, barokken, rokoko samt moderne skulptur. I undervisningen undersøges bl.a. skulpturens udformning, materiale, funktion og fundkontekst, original og kopi, stiliserende, idealiserende og naturalistisk, symmetri og kontrapost. Udviklingen af antik skulpturkunsts motivkreds er præsenteret i lyset af overgangen fra mythos til logos.

TEKST
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. udgave, 3. oplag, ss. 45-50
Lærerproduceret powerpoint omhandlende periodernes karakteristiske stiltræk, friskulpturernes dominerende fundkontekst og funktion

MONUMENTER:
ARKAISK TID:
Kouroi: New York-kouros (slutn. af 7. årh. f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York); Sounion-kouros (ca. 590 f.Kr., Nationalmuseet, Athen); Anavyssos-kouros (ca.530-520 f.Kr., Nationalmuseet i Athen). Korai: Auxerre-koren (ca. 640 f.Kr., Louvre, Paris); Chiotissa-koren (ca. 510 f.Kr., Akropolismuseet, Athen); Peplos-koren (ca. 530, Akropolismuseet, Athen)

TIDLIG KLASSISK:
Kritios-drengen (490-480 f.Kr., Akropolis-museet, Athen); Zeus Artemision (ca. 460 f.Kr., Det arkæologiske nationalmuseum, Athen); Diskoskasteren (ca. 450 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom)

HØJKLASSISK:
Spydbæreren (ca. 440 f.Kr., Museo Nazionale, Napoli); Venus Genetrix (ca. 430. f.Kr. Louvre, Paris)

SENKLASSISK:
Eirene med Plutos (ca. 370 f.Kr., Die Glyptothek, München); Dansende Mænade (ca. 360 f.Kr., Albertinum, Dresden); Afrodite fra Knidos (ca. 340 f.Kr. Vatikanmuseerne, Rom); Hermes med Dionysosbarnet (ca. 325 f.Kr., Det arkæologiske museum, Olympia)

HELLENISME:
Galler dræber sin kvinde (220 f.Kr., Museo Nazionale delle Terme, Rom); Torneudtrækkeren (ca. 200 f.Kr., British Museum, London); Bokseren (ca. 200 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom); Den dansende Faun (første halvdel af 3. årh. f.Kr., Museo Nazionale, Napoli); Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr., Vatikanmuseerne, Rom); Den sovende satyr (ca. 200 f.Kr., Die Glyptothek, München); Fuld gammel kone med vindunk (ca. 200 f.Kr., Die Glyptothek, München)

ROMERSK:
Augustus Prima Porta (ca. 20 f.Kr., Vatikanmuseet, Rom); Claudius som Jupiter (ca. 42 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom), Sabina (ca. 130 e.Kr., Museo Ostiense, Rom); Titus (ca. 80 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom); Mandsportræt (60 f.Kr., Die Glyptothek, München)

PERSPEKTIVMATERIALE
Renæssance:
Michelangelos David (1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze)
Barok: Berninis Apollon og Dafne (1622-25, Galleria Borghese, Rom)
Rrokoko: Bouchardons Amor spænder sin Bue (1747-50, Louvre, Paris)
Nyklassicisme: Thorvaldsens Jason med det gyldne skind (1803, Thorvaldsens Museum, København)
Modernisme: Lemmerz' Adam Kadmon (1996, Pustervig Torv i Århus); Giacomettis Tall Woman II (1948-9, Tate Modern, London
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og Seksualitet i Antikken

Køn og Seksualitet i Antikken

Forløbet introducerer til antikkens kønsopfattelser og beskrivelsen af kærlighedsforhold, herunder forhold mellem to af samme køn. Forløbet har på samme tid introduceret kort til de forskellige relevante perioder i græsk og romersk kultur.
Forløbet bestod af en række tekstlæsninger med hver deres begrebsapparat tilknyttet, se i det følgende. Både individuelle såvel som samarbejdende arbejdsformer har indgået i den daglige undervisning.

Uddraget af Xenophons Oikonomikos læstes med fokus på eros og filia og kaloskagathos-tanken. Endvidere blev begreberne oikos og polis introduceret som sociokulturel ramme.

Pausanias' tale fra Platons symposion blev læst med fokus på pæderastien med fokus på rollerne erastes og eromenos. Desuden udvidedes kærlighedsforståelsen med begrebet areté.

Catul blev læst med fokus på kønsbegreber som vir vs. homo mollis, univira vs. tribade. Desuden introduceredes begreberne foedus, fides og adulterium. Endelig blev digtene læst tematisk som udtryk for morbus amoris og servitium amoris.

KERNETEKSTER
Xenophons Oikonomikos (overs. Isager)
Pausanias' tale fra Platons Symposion (overs. Mejer & Tortzen)
Catuls Carmina 7, 8, 58, 70, 72, 75, 87, 107, 109 (overs. Lasse Pedersen), Carmen 5 (overs. Frida Skov Lund). Kilde: http://rudy.negenborn.net/catullus/text2/dk51.htm

[Sidevurdering: 35]

SUPPLERENDE TEKSTER
Aristoteles Zoologien fra Han og Hun I Hellas (ed. Isager og Wind)
Hvor er Kvinden? Uddrag af Han og Hun I Hellas (ed. Isager og Wind)

PERSPEKTIVMATERIALE
Fænomenet/begrebet "Girl Math": https://www.sadanduseless.com/girl-math/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokratiopfattelser i antikken

Med henblik på en forståelse af moderne diskussioner af demokratiet og dets udfordringer, undersøger forløbet en række problemstillinger forbundet med den demokratiske styreform. Fokus er på forskellige friheds- og lighedsforståelser, deltagelsespligt, inddragelse af minoriteter samt betydningen af viden og uddannelse i den politiske debat i antikken såvel som i dag. Der læses udvalgte, repræsentative tekster, der belyser forskellige synspunkter.
Eleverne opnår forståelse for antikke styreformer samt træner evnen til at diskutere og vurdere dem over for hinanden, og endvidere til at forholde dem til en moderne demokratisk kontekst. Desuden træner de evnen til at vurdere og diskutere demokratiets svagheder og udfordringer i et aktualiserende perspektiv. Forløbet introduceredes med en moderne, innovativ vinkel og individuelle såvel som samarbejdende arbejdsformer har indgået i den daglige undervisning.

KERNETEKST
Herodots ”Forfatningsdebatten Mellem Tre Persiske Stormænd” fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993), s. 73-77.
Platons "Om demokrati" uddrag fra Staten fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993), ss. 108-116

[Sidevurdering 20]

SUPPLERENDE MATERIALE
Introduktion til Herodots Forfatningsdebat fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993) ss. 25-27.
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 148-154

PERSPEKTIVMATERIALE
Morten Mikkelsen: "Der er ingen grund til, at vi i nutiden skal være dummere end Platon" interview med Anne-Marie Eggert Olsen, Kristeligt Dagblad, 13. januar 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer