Holdet 3k ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Madsen
Hold 2025 ol/3k (3k ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Seneca og den stoiske filosofi
Titel 2 Mytologi og epos
Titel 3 Kunst - vasemaleri
Titel 4 Tragedien om kong Ødipus
Titel 5 Retorik i demokratiet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Seneca og den stoiske filosofi

Forløbet om den romerske stoicisme blev undervist som et selvstændigt elevprojekt med udgangspunkt i den moderne problemstilling, som Niels Overgaard opstiller i forordet til sin bog "Det hele handler ikke om dig." Eleverne fik en grundlæggende introduktion til arbejdet med Senecas stoiske breve gennem brev nr. 1, og har derefter selvstændigt og i grupper analyseret de to breve nr. 41 og nr. 47. Derudover kiggede vi ind i de fire kardinaldyder og sluttede af med en snak om, hvordan stoicismen er relevant i dag. Forløbet havde som overordnet sigte, at bringe antikken ind i en moderne ramme og udfordre eleverne til at undersøge, hvorvidt antikken stadig har relevans i det 21. århundrede.

KERNETEKSTER:
”Nr. 1: Om Tiden” fra Aigis 9,2
”Nr. 41: Gud i Mennesket” fra Ole Thomsen Veje til Rom (Århus, 2008)
"Nr. 47: Slaveri"

SEKUNDÆRTEKSTER:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen Paideia (København 2012) side 160-163
Overgaard, Niels: Forord til "Det hele handler ikke om dig", (2020) People's Press
Podcast: Rollemodellerne - "En kort intro til stoicisme feat. Niels Overgaard" (https://barfoed.biz/podcasts/stoicisme/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mytologi og epos

Overordnet læringsmål: Evne til at analysere og fortolke et homerisk epos under inddragelse af relevante begreber og viden om periode, genre og tekstens oprindelse. Værket er læst med et særligt fokus på Odysseus som helt og hans relationer til kvinder. Alle perspektivtekster er derfor læst primært for at åbne op for en multi-faceteret læsning af ham.

Delmål: Kendskab til relevante olympiske guder, deres virkeområder, attributter samt vigtigste karakteristika. Kendskab til det homeriske spørgsmål, mundtlig litteratur samt "Odysséens" overlevering. Indgående kendskab til eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Odysséen. Kendskab til de heltetyper, der fremstilles i Odysséen samt indgående viden om de homeriske helteidealer


Kernetekst:
Due, Otto Steen: "Homers Odysse": 1. sang, vv. 1-95; 5. sang, vv. 1-261; 6. sang, vv. 1-210; 9. sang, vv. 1-566. (2010), 1. paperbackudgave, 2. oplag.

Supplerende stof:
Andreasen, B. og J.R.: "Paideia" (København, 2012) s. 16-37
Landi, Gaspare: "Diomedes and Odysseus steal the Paladium" (1783) https://www.kunst-fuer-alle.de/english/fine-art/artist/image/gaspare-landi/15985/1/150824/diomedes-and-odysseus-steal-the-paladium/index.htm


Perspektiverende tekster:
Due, Otto Steen: "Vergils Aeneide på Dansk", 2. sang, vv. 1-240, (Gyldendal, 2007)
Rasmussen, Halfdan: "Noget om Helte", 1966
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunst - vasemaleri

I forløbet introduceres der til perioderne i græske vasers stilistiske udvikling, som er blevet undervist sideløbende med et forløb om epos. Der introduceres til vaser fra minoisk og mykensk tid og arbejdes med vaser fra geometrisk tid, sortfigurs- og rødfigurs-teknikken, samt med perspektivering til romersk kunst og udvalgte nedslag i eftertidens malerier. I undervisningen indføres eleverne blandt andet i vasernes udformning og anatomi, funktion, motivverden, afbildning af denne og komposition, her med særligt fokus på specifikke fagbegreber som "stilisering", "naturalism", "dynamiske og statiske motiver", "horror vacui", "orientalisering" og "perspektiv/aperspektiv". I undervisningen har der særligt været fokus på de tre græske vasetyper geometrisk, sortfigur og rødfigur.

Til eksamen benyttes ukendte vaser.

TEKST
Lærerproduceret powerpoint omhandlende periodernes karakteristiske stiltræk, vasernes dominerende fundkontekst og funktion
Lærerproduceret kompendium om græsk vasekunst
Lærerpoduceret dokument om romersk vasekunst

MONUMENTER:

MINOISK TID:
Pilgrimsflaske, 1500–1450 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Heraklion

GEOMETRISK TID:
Amfora ("Den rige dames grav"), ca. 850 f.Kr., Agoramuseet, Athen
Amfora, ca. 760 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen
Oinochoe, ca. 750 f.Kr., Det arkæologiske museum, Athen

SORTFIGUR:
Amfora ("Exekias vasen, Achilleus og Ajax spiller brætspil"), 540 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Hydria, 520 f.Kr., Museum of Fine Arts, Boston
Kylix, ca. 550 f.Kr., Museum of Fine Arts, Boston

RØDFIGUR:
Amfora ("Niobide-maleren"), ca. 460-450 f.Kr., The Walters Art Museum
Amfora ("Euthymides"), ca. 510 f.Kr., Staatliche Antikensammlungen, München
Kylix ("Theseus' bedrifter"), ca. 440-430 f.Kr., British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The British Museum, London
Oinochoe, ca. 420 f.Kr., The John Paul Getty Museum, Los Angeles
Oinochoe, ca. 410 f.Kr., The British Museum, London
Stamnos, ca. 440 f.Kr., The British Museum, London
Pylix, ca. 450 f.Kr., The Metropolitan Museum of Art, New York
Pylix. ca. 440-420 f.Kr., The British Museum, London

ROMERSK:
Boscoreale-skatten

PERSPEKTIVMATERIALE:
Odysseus Blinding Polyphemus", 16. århundrede, Italien (https://aquileana.wordpress.com/2017/08/30/%E2%96%BA-metis-in-ancient-greece-collaboration-with-jose-cervera%F0%9F%92%AB/odysseus-cyclops/)
Léon Belly: "Ulysse et les Sirènes", 1867 (https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Ulysses_And_The_Sirens_by_L%C3%A9on_Belly.jpg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tragedien om kong Ødipus

Der arbejdes med det antikke drama med fokus på tragediegenren, specifikt Sofokles’ "Kong Ødipus" i værkets fulde længde. Der er fokus på begreberne hybris og nemesis og hvorvidt de er fyldestgørende i en undersøgelse af hovedpersonen udvikling. Derudover diskuteres tragediens behandling af fænomenerne skæbne og skyld samt gudernes rolle for karakterernes historie, og for det antikke menneske i det hele taget. To centrale spørgsmål har altså hele tiden været: Hvordan kan vi søge "det gode liv" i en verden styret af guder?; og hvornår kan vi stole på den viden, vi mener vi har opnået? . Dette bliver som udgangspunkt undersøgt i hovedpersonen, Ødipus, og hans karakters udvikling gennem tragedien.

Der introduceres også kort til dramainstitutionen i højklassisk tid og til tragedien som genre, herunder tragediens inddeling. Tragediens indhold er diskuteret med fokus på karaktererne under inddragelse af begreberne hybris og nemesis, såvel som hamartia og moira. Desuden er Aristoteles’ tragedieteori introduceret og appliceret på tragedien med henblik på at diskutere tragediens opbygning og virkning. I løbet af undervisningen har vi også kigget nærmere på Thebens placering i de antikke myter.

Kernetekst:
Foss, Otto (ovs.): "Sofokoles' Kong Ødipus"

Sekundær litteratur:
Elevproduceret PowerPoint om det antikke teater
Andreasen, B. og J.R. Poulsen: Paideia (København, 2012), side 101-110.
Blixen, Karen: "Livets veje" (1937)
Green, John: Crash Course Literature "Fate, Family, and Oedipus Rex" (https://www.youtube.com/watch?v=Cj7R36s4dbM (Youtube, 2014))

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Retorik i demokratiet

Udgangspunktet for forløbet er en diskussion om hvilken rolle retorikken spiller i et demokratisk styret samfund. For at undersøge dette, har klassen analyseret "Perikle's gravtale" grundigt, hvor vi har forsøgt at få en solid forståelse for hele talens indhold, samt lave en analyse af de retoriske virkemidler, som Perikles benytter sig af. Her har der særligt været fokus på appelformerne, antiteser, metaforer, paralepsis, samt trikolon. Dernæst har vi kigget på Lysias' "Tale i sagen om drabet på Eratosthenes", for at inddrage den retslige vinkel på retorikkens vigtighed. I dette arbejde har særligt Lysias' brug af ethopoiia, været i fokus. Slutteligt kiggede vi overfladisk på retorikken, som den udviklede sig i den romerske republik, hvor vi kort analyserede en lille del af Ciceros "4. Philippiske tale".

Eleverne udarbejdede selvstændige PowerPoints om Athens guldalder, som blev brugt til at snakke om den historiske kontekst for både Perikles og Lysias' virke.

Kernetekster:
Thukydid: "Perikles' Gravtale" (ovs. af Adam Schwartz)
Lysias: "Tale i sagen om drabet på Eratosthenes"
Cicero: "4. Philippiske tale"

Perspektivmateriale:
Simon Lancaster: TEDx Talk "Speak like a leader" (https://www.youtube.com/watch?v=bGBamfWasNQ)

Baggrundsmateriale:
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1" s. 30-41, 1. udgave, Columbus 2021
Mogens Herman Hansen: "Indledning" i "Lysias' taler", Museum Tusculanums Forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer