Holdet 3z re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Stine Pilgaard
Hold 2025 re/3z (3z re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Rel. fænomen, rel.sociologi, kristendom 1
Titel 2 Forløb#2 Kristendommen
Titel 3 Forløb#3 Islam i Danmark
Titel 4 Forløb#4 Buddhisme
Titel 5 Forløb#5 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Rel. fænomen, rel.sociologi, kristendom 1



Religionsfænomenologi, religionssociologi og kristendom 1
I skal introduceres til områderne religionsfænomenologi og religionssociologi. Indenfor begge områder vil I får viden om kernebegreber, modeller og teorier, som I skal anvende i religionsanalyser.
I skal arbejde med empiri fra kristendommen

Formål:
For at forstå en dybere forståelse af religion, skal I arbejde med religionsfænomenlogi dvs. få en indsigt i de overordnet fænomener indenfor religionen, som kan anvendes på forskellige religioner. Men religionsfænomenlogien kan ikke stå alene, I skal også have en viden om samspillet mellem religion og samfund og derfor introduceres I til religionssociologi. I vil arbejde empirisk med tekster fra den jødiske/ kristne tradition i arbejdet med det fænomenlogiske og med forskelligt empiri i forbindelse med det religionssociologiske.



Materiale:
Religioner lever, Lindhardt & Ringhof  2019, 1.udg. 3.opl.; sider: 94-100
Jensen, Tim, Minoritets religioner i Danmark, 1991, Columbus
Jensen, Tim: Minoritetsreligion i Danmark - religionssociologisk set; sider: 13-33
Er i religionsfænomonologi/Sociologi PDF

Materiale læst i timerne
1. Mos 1-2 ,
1 mos 17
Mk 1
Amalie er Jehovas vidne: "Det kan godt være grænseoverskridende at banke på folks dør"
Danske Victor sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat

Kernestof:
Religiøse minoriteter og hvordan man studerer dem.
Religionsfænomenlogien
Grundmyter fra GT.




Kernebegreber ( ikke udtømmende):

Hvordan kan man forstå og sammenligne religioner med hinanden?
Essentialist
Maksimalistt/ minimalist
Definition af religionsbegrebet
Konstruktivisme
Klassifikationssystem
Kaos/kosmos
Ritualer
Definition af forskellige slags offer.
Overgangsritualer
Bøn
Divination
Privilegeret talesituation
Rent/urent
Mystik
Deprivationsteori
Definition af myter.
Skabelsesmyterne
Syndefaldet

Religionssociologi: Hvorfor bliver folk religiøse?
Minoritet
Majoritet
Religiøs diskrimination
Selvsegration
Gruppe identifikation
Religiøse diskurser
Omstændigheder for at sekt bliver større religiøse bevægelse og ikke forsvinder.
Karisma.
Konversation: Beckford: Ydre og indre dimension og Wallis typologi.
Konversation: Lofland-Stark model (7 trin)

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kristendommen

Formål:
Kristendommen har en særstatus i DK og det samme i bekendtgørelsen for religion i gymnasiet. I skal have indsigt og forståelse af kristendommens tidshistorie og kilderne. I skal analysere kilder fra NT og nutidige kilder, hvor der er et fokus på fundamentalistiske kristne


Materiale:'
Religioner lever, Lindhardt & Ringhof  2019, 1.udg. 3.opl.; sider: 94-100
• Forman, Jens, De kristnes religion, 2008; sider: 43-46, 70-73, 138-139, 174-177
Er i kristendom PDF

Materiale læst i timerne:
1 mos, 1-2
Mk 2, 23-28.
MAtt 9, 1-13
matt 5, 17-20
Vi svigter næstekærlighedsbuddet, når vi går forbi den hjemløse
MK 16, 1-20
Præster om lidelse
Thomas Hansen er præst i Hillsong kirken på Frederiksberg - Udfordringen
Luk 24, 1-12, 36-50
Påskeundervisning kørte helt af sporet: Præst lod elever skære i ham med en steak-kniv

Kernestof:
Den formative tid
Kristendommens udvikling
Forståelse af kristendommen som religion



Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Hvem er Gud?
Skabeelsesmyten, syndefaldet, Moses
Abraham: Første og største monoteist
Treenigheden: Gud kommer til udtryk i tre former!
Omnipotent, immanent, transcendent
Jesus er Guds søn =Ny Messias (til forskel til jøderne og muslimerne).

Hvordan kan man opnå frelse?
Frelse ved at tro på ham (troen på det eskatologiske og Apokalypsen).
Lignelse, Jesu undergerninger
Troen på livet efter døden.

Hvad er den kristne etik?
Det dobbelte kærlighedsbud.
De 10 bud.
Radikalisering af de 10 bud

Hvilke ritualer er vigtige?
Dåb modsat omskærelse.
Nadveren

Universel religion.
De forskellige evangeliers tolkninger og beskrivelser (hvorfor er de forskellige? Argumenter ud fra tidshistorien).

Hvordan er forholdet mellem kristendommen og jødedommen?

Jesu forhold til Moseloven
Næstekærlighedsbudet
Soning
Menneskesønnen

Fundamentalistisk kristendom:
Hvad er forskellen på fundamentalisme og sekularisme:
Begrebet fundamentalisme i hverdagssprog:
Begrebet fundamentalisme i fagligt brug
Sekulær:
Sekulariseringsprocessen i Europa:
Definition af sekulær:

Hvordan anskuer fundamenlismen verden?
Åndelige /verdslige regimente:
Postmoderne og fundamentalisme:
Ufejlbarlighed:
Fjenden:
Moderate trosfæller:

Hvordan karakteriseres en sekt?
Inden for og uden for – grænsedragning og adfærdskrav:
Moderreligion:
Eskatologi.
Materialisme: Forbrugerisme
Dualisme
Enklave:
Definition af sekt
Lederskab hierarkisk
Karisma
Evangelist

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Islam i Danmark


Forløb#3 Islam i DK


Islam:
Formål:
I skal have en introduktion til islam. I vil lære om den islamiske baggrund og essentielle begreber. I skal kunne knytte islam sammen med jødedommen og kristendommen og have en indsigt i at være muslim i en vestlig kontekst


Materiale:
Religioner lever, Lindhardt & Ringhof  2019, 1.udg. 3.opl.; sider: 94-123, 156-158, 162, 165-166

Materiale i timen:
Koranen: Sura 76, 112, 33,4, 41,2
Hadith Tirimidhi
DF og islam
Dua er muslim
Derfor er tusindvis muslimer på gaden..

Kernebegreber ( ikke udtømmende)

Hvem er Muhammed?
Muhammed og hans baggrund og historie.
Udvandring fra Medina, indtagelsen af Mekka.
Forståelse af Muhammeds histories betydning for konstruktion af islam.
Hadith

Hvilke andre profeter har betydning i islam?
Profeter i islam
Abraham/Ibrahim historien, fokus på Ismael og Hagar.

Hvad er essentielt i islam?
Åbenbaring
De fem søjler
Monoteismen
Koranen
Sunna
Jihad: Lille og store jihad
Khalifat
Sharia
Betydning af ordet islam, muslim, jihad.

Hvordan kommer islam til udtryk i retninger?
Splittelsen i islam

Fundamentalistisk islam:
Hvad er kendetegne for islamisk fundamentalisme?

Guldalder
Modernisme
Traditionalisme
Sekularisme
islamisme
Den moderate vej
Den radikale vej
Nyfundamentalisme

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Buddhisme

Vi gennemgår buddhismens centrale forestillinger (dharma, den buddhistiske antropologi og genfødselsforestillinger) og praksisser (meditation og andre fortjenstfulde handlinger) med perspektivering til de monoteistiske religioner og det senmoderne samfund.
Forløbet tager udgangspunkt i buddhismens historiske forudsætninger og Buddha-figuren som religionsstifter. Buddhismens forgreninger inddrages ift. spørgsmålet om udfrielse fra samsara (boddhisatvafiguren).
Afslutningsvis arbejder vi med buddhisme i en senmoderne dansk kontekst.


Materiale:
Religioner lever, Lindhardt & Ringhof  2019, 1.udg. 3.opl.; sider: 156-158, 162-185

Materiale læst i timen:
Buddha legenden
Danskerne er vilde med buddhisme
Linda blev buddhist
Buddha er et godt brand
Buddhisme er blevet et trælplasteri i USA
Hvor mange buddhister lever i Danmark

Centrale begreber (ikke udtømmende):

Hvem er buddha?
Siddharta

Hvad er buddhismens grundlære?
Erfaringsreligion
Dharma
avidya (uvidenhed)
nirvana
begær
4 ædle sandheder, 8-ledede vej, årsagskæden,
dukha (fejlagtig stræben, lidelse),
skandhaer

Tanken om reinkarnation:
samsara
anatman

Hvordan lever en buddhist?
meditation
karma
Middelvejen
Mayas verden
Bodddhisatva

Forskellige retninger i buddhismen:
mahayana, Hinayana, varajana,

Buddhisme i DK:
konvertit- og immigrantbuddhist.

Radikal buddhisme:
Hvorfor kan man kæde buddhisme og nationalisme sammen? (6.3)
Definer 969 bevægelsen (6.3)
Forklar hvem Ashin Wirathu er og forklar hans diskurser (6.3) Brug både teksten og links
Hvad er baggrunden for frygten for de fremmed ( 6.4).



Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Selvrefleksion
Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Scientology

Scientology:
Formål:
I skal arbejde med en nyere religion og få en indsigt i Scientologys religiøse verden. I vil lære om deres grundbegreber og deres forhold til religionen og omverden, samt en konvertits oplevelse i Scientology. I vil arbejde med religionen både fænomenlogisk og religionssociologisk

Kernestof:
Fra hengive til frafalden
L.Rom Hubbards liv og Scientologys historie
Scientologys fænomenologi

Materiale: Pensum
Refslund, Dorthe, Scientology
Refslund, Dorthe, Scientology; sider: 15-27, 51-66, 70-76
  Er i Scientology pDF
Dam, Robert, Afhopperen
Dam, Robert, Afhopperen, 2011; sider: 11-19, 133-136
  Er i Scientology PDF

Materiale læst i timerne:
Er Scientology-stifter en kold løgner?
Robert Dam 11-19, 31-33, 133-136
10 ting Scientology tror på
Er Secientology stifter en kold løgner
En sekt er et lukket fællesskab
Er Scientology en sekt
Interview med Sally
Scientology hjemmeside. Auditing


Kernebegreber ( ikke udtømmende):

Hvem er LRH?
Hubbards liv
Hagiografi

Hvad er en Thetan?
Myter
Ætiologi.
Thethan.
KropsThetan.
OT – Opererende Thethan.

Hvordan praktisere en scientolog sin tro?
Auditing: Både subjektiv og objektiv.
Auditor
Broen til Total Frihed.
Clear.
Dianetik.
Scientology.
Engram.
E-Meter
Sindets tre dele: Analytiske, reaktive, somatiske.

Hvem er Robert Dam:
Lofland-Starks konversions model
Beckfords model


Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Særlige fokuspunkter:
Særlige fokuspunkter:
Særlige fokuspunkter:



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer