Holdet 1fx bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Chris Askholt Hammeken, Mads Aakjær Reinert
Hold 2025 bk/1fx (1fx bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Kunsten omkring os
Titel 2 Forfængelighed og forgængelighed
Titel 3 Natur og arkitektur
Titel 4 Æstetik
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Kunsten omkring os

I grundforløbet i billedkunst har vi set på kunsten omkring os og haft særligt øje for gadekunst, stedets ånd, ready-mades og skulptur i det offentlige rum.

TEORI, PRAKSIS OG ANALYSE
- Visualiseringsøvelse med yarn-bombing på skolen
- Street art ved Bolsjefabrikken: Eksempler på street art og graffiti, gruppeselfie, kontraster og samfundskritik
- Analyse med fokus på form og indhold i street art
- Undersøgelse og visualisering af stedets ånd
- Skulptur-tur: Skitsetegning af nye skulpturer af kvinder i det offentlige rum og opgavebesvarelse
- Teori: Hvad er camp æstetik?
- Croquistegninger
- Vild skulptur: Praktisk proces og analyse med fokus på form og indhold samt analyse af en skulptur af kunstneren Rasmus Myrup
- Proces med stencil
- Proces med tag
- Holdets fællesværk: Stencil og tag på stof. Din del af værket med fokus på farvekontrast og fællesværket i sin helhed, eventuelt free-styles

Tekster
Hand-out om street art og leksikonopslag om street art.
Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, ”Camp”, TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 57-61.
Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, ”Stedets ånd”, TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 241-244.
Anne Sophie Hermansen, “Markante kvinder skal ikke ønske sig en statue”, Berlingske, 16. november, 2021.
Amalie Skov Møller, “Nye statuer skal ikke gentage fortidens patriarkalske billedsprog”, Information, 15. marts, 2024.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forfængelighed og forgængelighed

Forløb ved barselsvikar MAR /

FORFÆNGELIGHED OG FORGÆNGELIGHED

Temaet udspringer af en interesse for forfængelighed og forgængelighed i ældre såvel som nyere kunst.
Udgangspunktet bevæger sig fra et kunsthistorisk blik på barokkens stiltræk, som eksemplificeres ved bl.a. illusionistiske loftsmalerier og stilleben-genren med vanitas-motiver, og begreber som trompe-l’oeil, naturalisme, lys-skygge, semiotik og komposition genspejler sig teoretisk og praktisk i foto-, installations-, collage- og performanceøvelse.
Stilleben-genren har dannet udgangspunkt for en undersøgelse af, hvordan teoridannelsen om vanitas og memento mori kan anvendes på kunsten fra barokken og frem til i dag. I forløbets teoretiske og analytiske del har eleverne haft stort fokus på at kunne læse værker ved anvendelse af det semiotiske begrebsapparat. Den teoretisk og analytiske del er efterfølgende og undervejs blevet anvendt i praksis. I kreative processer arbejdede eleverne dels individuelt, dels i grupper og eksperimenterede med stilleben som udtryksform og semiotikken som billedskabende redskab.

TEORI
- Kendskab til et udvalg af kompositionsprincipper (hierarkisk-additiv, statisk-dynamisk)
- Viden om barokken som kunsthistorisk periode, trompe-l’oeil, naturalisme, semiotikkens billedlige og sproglige meddelelse og slag- og egenskygge og chiaroscuro
- installation og performance som kunstform
- Forståelse for forholdet mellem tradition og fornyelse i forhold til forfængelighed og forgængelighed som temaer i kunsten

ANALYSE
- Semiotiske analyser med fokus på både den billedlige og den sproglige meddelselse
- Barok-jagt
- Vanitas-motiver i ældre og nyere kunst

PRAKSIS    
- Foto: moderne stilleben og vanitas
- Installation: barokke rum i æsker
- Collage: betydningsændrende indgreb med fokuseret anvendelse af semiotikkens begrebsapparat
- Maleri: performance med dans til musik

VÆRKER

Før 1750
- Andrea Pozzo, loftsmaleri,1691-94, Sant´Ignazio di Loyola, Rom
- Andrea Pozzo, kuppel,1685, Sant´Ignazio di Loyola, Rom
- Andrea Pozzo, loft, 1703, Jesuitenkirche, Wien
- Benoît Le Coffre, Frederik d. 4 i salvingsdragt, 1702, privateje
- Frans Snyders, Stilleben med frugt, vildt, grøntsager, en levende abe, et egern og en kat, 1635-40, Liechtenstein Museum, Wien
- Giovanni Battista Gaulli, loft, 1674-79, Il Gesù, Rom
- Karel Du Jardin, Dreng, der blæser sæbebobler, 1663, Statens Museum for Kunst, København
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Judith halshugger Holofernes, 1598, Galleria Nazionale, Rom
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Kristi gravlæggelse, 1602-3, Vatikanmuseet , Rom
- Michelangelo Merisi Caravaggio, Thomas Tvivleren, 1602, Sanssouci, Potsdam
- Pieter Claesz, Vanitas med violin og glaskugle, 1628, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg
- Rafael Santi, Alba Madonna, 1510, National Gallery of Art, Washington
- Willem Claeszoon Heda, Stilleben med østers, citron og sølvtøj, 1635, Rijksmuseum, Amsterdam

Efter 1750
- Ai Weiwei, Sunflower Seeds, 2010, Tate Modern, London
- Andy Warhol, Marylin Monroe, 1963
- Bjørn Nørgaard: Recycling Art (Venus fra Milo), 2009
- Carstensen, Le Plaisir du Texte II, 1980, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
- Degas, Dansetimen, 1879, The Metropolitan Museum of Art, New York
- Hornsleth, Friends, 2004
- Hornsleth, F.Y.A.L. Jesus, 2015
- Ilya Kabakov Toilettet, 1992, Documenta IX, Kassel
- Jackson Pollock, Autumn Rhythm (nummer 30), 1950, Metropolitan Museum of Art, New York
- Jeppe Hein, Smoking Bench, 2002, Kunstverein Heilbronn, Heilbronn
- Marco Evaristti, Helena, 2000, Trapholt, Kolding
- Marina Abramovic, The Artist is Present, 2010, MoMA, New York
- Marina Abramovic, Rhythm O, 1974, Studio Morra, Napoli
- Olafur Eliasson, The Weather Project, 2003, Tate Modern, London
- Pipilotti Rist, Daggrystimer i naboens hus, 2005, ARoS, Århus
- Rebecca Louise Law, Stillife, 2016, Broadway Gallery, Letchworth Garden City
- Richard Hamilton, Just What Is It That Makes Today's Homes So Different, So Appealing?, 1956, Kunsthalle Tübingen, Tübingen
- Sara-Vide Ericson, Solitude, 2015
- Sara-Vide  Ericson, The Vault, 2019
- Stense Andrea Lind-Valdan, Pan, 2017
- Umberto Boccioni, Brolæggerne, 1914, The Metropolitan Museum of Art, New York

TEKSTER OG FILM
- B.B. Andersen og L.H. Porse (2021), TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst. København, ss. 249-50
- L. Mark (2020), A.2.2 Semiotisk analyse, Kunstens stemmer, Systime e-bog. København
- L. Mark (2020), A.1.1 Hierarkisk over for additiv (seriel) komposition, Kunstens stemmer, Systime e-bog. København
- M. Hvass Borello (2011), Kunst som handling, Kunsten.nu
- xxxx (xxxx), Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv, xxxx, xxxx, ss. 145-53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natur og arkitektur

Natur og arkitektur

Kan naturen ses som arkitekturens byggesten? Temaet udspringer af en interesse for nyere tids arkitekturtænkning, hvor arkitekturhistoriske spørgsmål om at bevare og bygge om udfordres radikalt i forestillingen om levende materialer i fremtidens bæredygtige arkitektur. Udgangspunktet bevæger sig fra malerier med naturmotiver og begreber som form, farve, flade og rum, der genspejler sig teoretisk og praktisk i tegninger.


TEORI
- Kendskab til elementær farvelære. Johannes Ittens’ farvecirkel
- Viden om naturalisme og abstraktion
- Land art som kunstform
- Overfladisk forståelse for forholdet mellem tradition og fornyelse i arkitektur

ANALYSE
- Formanalyse af naturmotiver i billedkunsten
- Arkitekturanalyse i praksis: Procesrefleksioner

PRAKSIS    
- Tegning: Stilisering og naturabstraktion
- Arkitekturcollage med fokus på bæredygtighed
- Øvelse med land art

Naturmotiver fra romantisk maleri til postimpressionisme, modernisme og samtidskunst
- Rune Bosse, Stien eller tid mellem træer, 2019, Overgaden, København.
- Paul Cézanne, Bugten fra Marseilles set fra L’Estaque, 1885; Klipper i skoven, 1890erne; Mont Saint-Victoire, 1902-1906; Mont Saint-Victoire og viadukt, 1882-85, Metropolitan Museum of Art, New York. Vejsvinget, 1900-1906, National Gallery of Washington, Washington.
- Edmund Cross, Dal med fyr, 1909; Middelhavslandskab med hvidt hus, 1900-1905, Metropolitan Museum of Art, New York.
- Olafur Eliasson, Riverbed, 2014, Louisiana, Humlebæk; Your Rainbow Panorama, 2011, ARoS, Aarhus.
- Tue Greenfort, Tue Greenfort spiser Den Frie, 2017, Den Frie, København.
- Kirsten Justesen, Melting Time, 2013, Overgaden, København.
- John Martin, The Great Day of His Wrath, 1851-53, Tate Modern, London.
- Tal R, Rosa Road, 2018, Paradis, København.
- Joseph William Turner, Valley of Aosta. Snowstorm, Avalanche and Thunderstorm, 1836-37, Art Institute of Chicago, Chicago.
- Edward Weie, Mindet. Christiansø, 1912; Vej gennem skov, 1932, Statens Museum for Kunst, København.

Land art  
- Olafur Eliasson, Green River Project, 2000, Stockholm.
- Maya Lin, 11 Minute Line, 2014, Wanå.
- Richard Long, A Line in the Himalayas, 1975, Himalaya.
- Robert Smithson, Spiral Jetty, 1970, Great Salt Lake, Utah.

Samtidsarkitektur
- Kokkedal Klimatilpasning, Schönherr Arkitekter, 2017, Kokkedal.  
- Nido Bryggen, Nido, Arkitema & A Designer at Heart, 2022, København.
- POP-UP Klimatilpasningsløsning: Parkeringshus og klimaflise, Tredje Natur, 2016, København.
- The Dryline, BIG U – Bjarke Ingels Group, 2014, Manhattan, New York City.

TEKSTER OG FILM
- Malene Abildgaard & Julie Dufour, Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter, ABC Forlag, 2014, pp. 124-135.
- Vi bygger det væk: Klimaforandringer (1:4), DR2, 2018 (28:00 min).
- Lise Mark, “Naturens form”, Kunstens stemmer, Systime e-bog, 2020.
- Jonas Wolter, "Land Art" i Temaer i kunsten 2, Det Ny Forlag, Odense, pp. 59-66
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Æstetik

ÆSTETIK
Vi undersøger alt fra klassisk æstetik, det skønne og det sublime til det grimme, hæslige og groteske i kunsten frem mod samtidens æstetiske kategorier som det gakkede, det nuttede og det interessante.

TEORI
- Æstetikteori
- Form- og farvelære

ANALYSE
- Begreber til form- og farvelære
- Skulpturanalyse af lerskulptur
- Hånden som skabelsesmotiv

PRAKSIS
- Levende skulpturer “pose plastique”
- Øvelser i klassisk tegning
- Naturalistisk håndtegning
- Den klassiske figur i et sublimt landskab
- En grim, hæslig eller grotesk skulptur i ler
- Gakket, nuttet og interessant visuel kultur

VÆRKER
Antik
- Doidalses’ Afrodite, romersk kopi efter græsk original, ca. 200 f.Kr., Palazzo Massimo alle Terme, Rom.
- Fabulus' antikke ornamentudsmykning i Domus Aurea, ca. 64-68 e.Kr., Rom.
- Palmyrensk gravportræt “Skønheden fra Palmyra”, 200-tallet e.Kr., Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- Peplos Kore, ca. 530 f.Kr., Museum of Classical Archaeology, Cambridge samt rekonstrueret polykrom Kore.
- Polyklet, Doryforos (Spydbæreren), romersk kopi i marmor efter original bronzeskulptur, ca. 440 f.Kr. Museo archeologico nazionale di Napoli, Napoli.
Renæssance
- Antonello da Messina, Bebudelsesscene, 1476, Palazzo Abatellis, Palermo.
- Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand, 1490, Gallerie dell’Accademia, Venedig.
- Albrecht Dürer, Forstudie: Selvportræt med pude, 1491-92, Metropolitan Museum of Art, New York City; Selvportræt med tidsel, 1493, Louvre, Paris; Selvportræt som 28-årig, 1500, Alte Pinakothek, München.
- Domenico Ghirlandaio, En olding med barnebarn, 1490, Louvre, Paris.
- Masaccio, Masolino og Lippi, fresker fra Brancaccikapellet, 1425, Santa Maria del Carmine, Firenze.
- Quintin Matsys, En grotesk gammel dame, 1513, National Gallery, London.
- Michelangelo, David, 1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze; Det Sixtinske Kapel med Adams Skabelse, 1508-12, Vatikanet.
- Rafaels workshop, Vatikanpaladsets Logetta, 1516, og Loggia, 1519, Vatikanet.
- Antonio Tempesta, Alessandro Allori og workshop: Uffiziernes Østkorridor, 1579-81, Firenze.
Barok
- Gian Lorenzo Bernini, David, 1623-24, Galleria Borghese, Rom.
- Caravaggio, Den vantro Sankt Thomas, 1601-02, Sanssouci, Potsdam.
Nyklassicisme
- H.W. Bissen, Den vrede Achilleus, 1861, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
- Bertel Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1803; Venus, 1813-16, Thorvaldsens Museum, København.
Romantik
- Caspar David Friedrich, Munken ved havet, 1810, Alte Nationalgalerie, Berlin; Vandreren over tågehavet, 1818, Hamburger Kunsthalle, Hamburg.
- Henri Fuseli, The Nightmare, 1781, Detroit Institute of Arts, Detroit.
- John Martin, The Great Day of His Wrath, 1851-53, Tate Modern, London.
- Theodore Rousseau, De store egetræer ved Bas-Breau, 1864, Getty Museum, Los Angeles.
- William Turner, Valley of Aosta. Snowstorm, Avalanche, and Thunderstorm, 1836-37, Art Institute of Chicago, Chicago.
Surrealisme
- Hans Bellmer, La poupée, 1934, Metropolitan Museum of Art, New York.
Samtidskunst
- Elmgreen & Dragset, Adonis (Backpack) & Cupid Triumphant (Sneakers), iscenesatte fotografier med Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske skulpturer, 2009, Thorvaldsens Museum, København.
- Louise Hindsgavl, Garden Party, Espalier, 2017.
- Uffe Isolotto, We Walked the Earth, 2022, Venedig Biennalen.
- Alexey Kondakov, Slam Dunk, 2023; Suddenly, 2023.
- Ida Kvetny, Dora Maar, 2017; Schelling, 2017.
- Klara Lilja, Jonghyun, 2017; Gravitation, 2018.
- Frederik Næblerød, Busteskulpturer, Horsens Kunstmuseum, 2022.
- Patricia Piccinini, Litter, 2010; The Dreamer, 2020.

TEKSTER & FILM
- Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, ”Det grimmes æstetik”; ”Grotesk æstetik”; "Klassisk æstetik", TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis, 2021, pp. 83-86; 131-137; 147-155.
- Katrine Charlotte Busk, "Skulptur", Billedkunstbogen - form, indhold og kontekst, Columbus, 2015 (2013), pp. 40-45.

- Store danske kunstnere: Bertel Thorvaldsen, DR, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

FORFALD

Problemstilling: Hvordan kan forfald og kreativ destruktion indgå i en æstetisk proces?
I eksamensprojektet i billedkunst undersøges og eksperimenteres med forfaldsæstetik, anarki, skabelse og kreativ destruktion gennem praksis, teori og analyse.

Projektkrav: I din undersøgelse af emnets problemstilling skal du –
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en undersøgende og eksperimenterende proces. Det vil sige, at du skal fastholde og formidle din kreative proces i din portfolio, hvor du dokumenterer din idegenerering og forholder dig til dine forsøg gennem ord og billeder.
• Arbejde med dit eksamensprojekt i en teoretisk forankret proces. Du skal gå i dybden med kunstfaglig teori, som du forholder dig til via din praksis.
• Foretage analyser af kunstværker eller visuelle fænomener, hvor forfald, anarki, ødelæggelse, tilfældighed eller kreativ destruktion er i fokus. Du skal kunne bruge analyse og teori som led i din egen praksis.
• Reflektere over, hvordan forfald kan visualiseres i dit eget værk.

TEKSTER
- Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, "Anarki og kreativ destruktion", TAP: Teori til analyse og praksis i billedkunst", Praxis, 2021, pp. 39-46.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portfolio 07-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer