Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gammel Hellerup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dramatik C
|
|
Lærer(e)
|
René A. Christoffersen
|
|
Hold
|
2025 dr/1efnsx (1efnsx dr)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro
Forløbet indeholder både den introduktion som eleverne fik da de startede i grundforløbet, og den de fik da de startede i deres studieretningsklasser.
Eleverne bliver præsenteret for og arbejdede med nogle simple øvelser som præsenterer fagets praktiske dimension, og de bliver præsenteret for faglige begreber der er anvendelige på tværs af diverse teaterhistoriske perioder.
Faglige begreber: Konflikt, situation, handling og konflikt - Status, arrangement og vippeprincip - Dramaturgi: Berettermodel, montage og cirkulær dramaturgi - Realisme vs. Stilisering
De fire grin: Det gode grin, overlevelsesgrinet, hånlatteren og den farlige latter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Det episke teater
Forløbet præsenterer jer for den tyske teatermand Bertolt Brecht og hans politiske teater.
Fokus er på det håb der trods alt var i mellemkrigstiden der varede fra 1. verdenskrigs afslutning i 1918 til 2. verdenskrigs begyndelse i 1939. Selvom man lige havde oplevet 1. verdenskrig, troede nogle - fx Brecht - på at det var muligt at forandre verden til det bedre. Forandringen kunne komme hvis man stod sammen i et politisk fællesskab. Det episke teater var i den forstand mere social-politisk end det moderne teater der i højere grad er individualistisk.
Faglige begreber:
Bevidstgørelse vs. Katarsis - Indlevelse vs. Distance (ved fx at læse sine regibemærkninger højt, omtale sig selv i tredje person eller henvende sig direkte til publikum) - Verfremdung/ V-effekter - Den fjerde væg - Dramaturgi: Montage
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Årets forestillinger
Eleverne har set en række forestillinger som dels har været inspiration til hvordan de selv kunne lave forestillinger når de kommer frem til deres eksamensforestillinger, og som dels kunne udvikle deres evner til at lave forestillingsanalyser når vi behandlede dem bagefter.
Forestillinger:
Romeo og Julie (Betty Nansen)
4.48 Psykose (Sort/Hvid)
Woyzeck (Husets Teater)
Line - altså Knutzon (Teater ved Sorte Hest)
Skolens musical
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Eksamensforestilling
I laver først en en minivisning á 4-6 minutters varighed med udgagnspunkt i artikelserien: Endnu en dag. Undervejs bliver I præsenteret for devisning som iscenesættelsesprincip.
Senere - med start i februar - har I ca. to måneder til at forberede jeres eksamensprojekt som I skal vise for resten af holdet. Først finder I selv et tema, hvorefter vi gradvist kobler forskellige elementer på: 'replikker', kostumer, lys, lyd...
Ca. midtvejs i forløbet kan I få udleveret et manuskript. Og husk at jo mere I holder fast i jeres oprindelige idéer, jo bedre bliver jeres forestilling med stor sandsynlighed.
Begreber -
Devising og de tre faser: Materialegenerering, komposition og gennemspilning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den naturalistiske spillestil
I bliver præsenteret for den naturalistiske spillestil ved henholdsvis Konstantin Stanislawski og Jens Arentzen. Deres metoder er forskellige. Stanisalwski fokuserer på at skabe overensstemmelse mellem karakterens og skuespillerens indre følelsesliv, så er udgangspunktet for Aretzens metoder ydre. En undersøgelse af hvilke blikretninger der passer til forskellige sindsstemninger.
Fokuspunkter:
De givne omstændigheder - Det magiske hvis - stemningserindring
Blikkets de rum: Forestillings-, kommunikations- og erkendelsesrummet
Pause... og BETONING
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Det absurde teater
Forløbet præsenterer jer for det absurde teater og nogle af dets hovedkræfter som fx dramatikerne Samuel Beckeet og Eugene Ionesco samt filosoffen Albert Camus
Fokus er på den meningstomhed der er altomsluttende efter 2. verdenskrig. Når menneskedheden kaster sig hovedløst ud i 2. verdenskrig så kort tid efter 1. verdenskrig, kan man ikke længere bevare det håb der trods alt var i mellemkrigstiden.
Man kan diskutere hvor det absurde teater slutter. Det kan være i 1968 med der opstår nye politiske strømninger som fx demonstrationer mod Vietnam-krigen, eller det kan være 1989 hvor Berlin-muren bliver revet ned og markerer slutningen på Den kolde Krig, eller det kan være 2001 med terroranslaget mod World Trade Center…
Faglige begreber: Meningstomhed - Isolation - Opløsning af tidsbegrebet - Typer - Stilisering - Cirkulær dramaturgi…
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71879914134",
"T": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71879914134",
"H": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71879914134"
}