|
Titel
2
|
Økonomi og den danske velfærdstat
I dette forløb skal eleverne få en forståelse af, at økonomi handler om behovsopfyldelse og fordelingen af ressourcer. Eleverne tilegner sig viden om de forskellige behov i samfundet (Maslows behovspyramide (mangel- og vækstbehov)).
I forløbet diskuteres det hvilke sektorer som kan stå for behovsopfyldelsen. (Velfærdstrekanten (Marked, civilsamfund og staten).
Eleverne vil også få kendskab til markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel) og kunne kende forskel på en fysisk vare og en tjenesteydelse.
Eleverne skal opnå viden om de tre forskellige økonomier og hvad der er deres styrker og svagheder.
I forløbet skal eleverne tilegne sig viden om samfundsøkonomien og de økonomiske mål. Herunder økonomisk vækst økonomisk vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance (import-eksport-balance), bæredygtighed (økonomi, natur og ressourcer), produktivitet.
Eleverne har f.eks. anvendt de økonomiske mål på selvfunden materiale.
Eleverne skal også lære at skelne mellem forskellige former for arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed)
Eleverne skal få en forståelse af at økonomi afhænger af konjunktur.
Eleverne skal opnå en forståelse af det økonomiske kredsløb.
Endvidere har forløbet fokus på økonomisk politik (finanspolitik og pengepolitik)
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt ekspansiv og kontraktiv pengepolitik)
Strukturpolitik gennem påvirkning af arbejdsmarkedet (dog ikke lov om løn pga. ’Den danske model’, uddannelse, forskning, regler om offentlige ydelser (efterløn, dagpenge etc.). Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.
Endvidere skal eleverne opnå viden om verfærdsstaten og den mulige fremtid.
Eleverne skal kunne skelne mellem de tre velfærdsstatsmodeller Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den korporative (konservative) velfærdsmodel
Fokus i forhold til velfærdsstaten er på markedets, statens og civilsamfundets rolle. Eleverne skal kunne skelne mellem velfærdsstat og velfærdsamfund.
Herunder også hvor mange, som er omfattede af tildeling af sociale ydelser, samt eksempler på hvilke lande, som har elementer af de tre velfærdsmodeller.
Debat mellem Pelle Dragsted (EL), Monika Rubin (M) og Morten Messerschmidt (DF) på Folkemødet på Bornholm den 15. juni 2023 i Deadline den 15.juni 2023 (Danmarks Radio), fundet på https://mitcfu.dk.
Beskrivelse i stikordsform:
- Maslows behovspyramide (mangel- og vækstbehov)
- Velfærd, velstand og danskerne som verdens lykkeligste folk
- Velfærdstrekanten (marked, civilsamfundet og staten)
- Markedsmekanismen (udbud-efterspørgsel)
- Forskel på en fysisk vare og en tjenesteydelse
- Sammenhæng mellem borger (betaling af skatter og afgifter) og stat (velfærdsydelse, tilskud, overførsler).
- Tre forskellige økonomier – markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi – samt styrker og svagheder ved disse.
- Samfundsøkonomi og økonomiske mål. Herunder økonomisk vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance (import-eksport-balance), bæredygtighed (økonomi, natur og ressourcer), produktivitet.
- Forskellige former for arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed)
- BNP, BNP (PPP), BNP pr. indbygger, BNP pr. indbygger (PPP).
- Konkurrenceevne over for udlandet
- Balance på statens finanser (kort om finanslov og statens ’husholdningsbudget’)
- Det økonomiske kredsløb (Offentlig sektor, finansiel sektor, virksomheder, husholdninger og udland)
- Konjunktursvingninger
- Økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik):
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik (Nationalbanken sætter enten renten ned eller op)
Strukturpolitik gennem påvirkning af arbejdsmarkedet (dog ikke lov om løn pga. ’Den danske model’, uddannelse, forskning, regler om offentlige ydelser (efterløn, dagpenge etc.). Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.
Velfærdsstaten i fremtiden:
- Velfærdsstatens udvikling i Danmark.
- Skønsprincippet, forsikringsprincippet og retsprincippet.
- Statslige goder til borgerne: Overførsler, (gratis) serviceydelser, samt tilskud til serviceydelser.
- Principperne bag den progressive beskatning (’Robin Hood’-princippet – ”De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder” – socialistiske principper – dog mulig liberal kritik af manglende incitament til at yde mere end nødvendigt, da topskat kan opfattes som en ”straf” i overført betydning.)
- Statens indtægter (hovedsageligt indkomstskatter, men også afgifter, moms, virksomhedsskatter etc.)
- Tre forskellige velfærdsmodeller:
Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den korporative (konservative) velfærdsmodel
Herunder fokus på henholdsvis markedets, statens og civilsamfundets roller i de tre modeller, samt forskel på velfærdsstat og velfærdssamfund.
Herunder også hvor mange, som er omfattede af tildeling af sociale ydelser, samt eksempler på hvilke lande, som har elementer af de tre velfærdsmodeller.
|