Holdet 2s re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Dorthe Hjort Jensen
Hold 2025 re/2s (2s re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gammel vin på nye flasker: Asatro
Titel 2 Verdens største religion: Kristendom
Titel 3 Gud er større: Islam
Titel 4 Mange veje til frelse: Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gammel vin på nye flasker: Asatro

FORLØBETS FAGLIGE MÅL (jf. lærerplanen for Religion c):
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et valgfrit religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med religionsfaglige begreber
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof med anvendelse af elementær religionsfaglig terminologi


FORLØBSBESKRIVELSE:
Årets første forløb handler om religion i det senmoderne samfund og har til formål at introducere både religionsfaget samt de vigtigste karakteristika for religion i Danmark anno 2025 - eksemplificeret gennem moderne asatro.  

Den moderne asatro er på mange måder gammel vin på nye flasker - den tager sit mytologiske udgangspunkt i den førkristne religion i Danmark, men indpakningen er ny og helt igennem (sen)moderne.

Først fokuserer vi derfor på, hvad vi egentlig ved om den før-kristne nordiske religion i dag, samt hvilke problematikker, der knytter sig til det lidt spinkle kildegrundlag. Herefter læses Vilhelm Grønbechs gendigtning af den nordiske skabelsesberetning (1927) samt uddrag af Gylfis Blændværk (Snurris Edda) om Ragnarok.

Fokus for denne del af tekstlæsningen er at introducere fænomenologiske begreber som myte (myte, kosomogoni, antropogoni, teogoni, ætiologi), skabelse, ordningsproces, kosmos/kaos, trickster, gudsopfattelse, eskatologi, apokalyse og dommedag.

Derefter hopper vi frem til nutiden og undersøger den moderne asatro gennem udsendelsen "Anne på Herrens Mark - Asatro", hvor eleverne bl.a. laver en ritualanalyse af blot-ritualet i udsendelsen samt af yndlingeritualet fra Asatro Samling. Desuden læses en række tekster, som eleverne fremlægger for klassen i grupper.

Den moderne asatro sættes først i relation til den før-kristne religion, men ses ellers i et religionssociologisk perspektiv, som et udtryk for religion i det senmoderne. Her arbejder vi kort med fortryllelse/affortryllelse/genfortryllelse, sekularisering, individualisering, eklekticisme, gør-det-selv-religion, synkretisme, gudscentreret v. individcentreret religion, believing og belonging, m.fl.


CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvad er religion og hvorfor beskæftiger vi os med religion i gymnasiet?
- Hvorfor har religioner mytiske fortællinger? Hvilken rolle spiller myterne?
- Hvorfor har religioner ritualer? Hvilken rolle spiller ritualerne for en religion?
- Hvorfor (og hvordan) skal vi i religion arbejde med "den dobbelte synsvinkel"?
- Hvad kendetegner religion i det senmoderne? Hvorfor er vi ofte religiøse på en anden måde i dag end fx i det traditionelle og moderne samfund?
- Hvorfor er asatroende et godt eksempel på senmoderne religion?
- Hvilken sammenhæng er der mellem den førkristne religion og moderne asatro?


KERNESTOF - BAGGRUNDSMATERIALE:
Ludvigsen, Lise og Poul Storgaard Mikkelsen: Religion i det senmoderne (Systime: 2025)
- Dele af kapitlet "Asatro, religion og kultur" om den førkristne religion (karakteristika, verdensbillede, guder, kilder) samt om den moderne asatro (ritualer og blot).
- Dele af kapitlet om "Religion i det senmoderne samfund"


KERNESTOF - KILDETEKSTER:
- Vilhelm Grønbechs gendigtning af den nordiske skabelsesberetning (1927)
- Gylfis Blændværk om Ragnarok (Snorris Edda)
- Anne på Herrens Mark - Asatro (TV2 Syd, 2012)
- Forn Sidrs trosgrundlag (fornsidr.dk)
- Yndlingeritual fra Asatro samfund

Eleverne har i grupper desuden holdt oplæg om af følgende tekster:
- Ditte Jensen: Thor får øl og jeg får styrke (Kristeligt Dagblad, 2012)
- Interview med asatroende (Michael) i Brigit Andersen, Senmoderne religiøsitet i Danmark (Systime, 2009)
- Casper Lindblad Andresen: Asatroende: Jeg er ikke én, der bare leger viking (religion.dk, 2016)
- Anne Korsholm: Thor, Odin og Freja buldrer frem (Kristeligt Dagblad, 2006)


FORLØBETS OMFANG:
Ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Verdens største religion: Kristendom

FORLØBETS FAGLIGE MÅL (jf. lærerplanen for religion c)
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

BEHANDLET KERNESTOF (jf. lærerplanen for religion c):
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet præsenterer de grundlæggende kristne dogmer samt moderne kristendom i dagens Danmark. Et gennemgående fokus er kristendommens konstante bevægelse og udvikling: fra kirkelige splittelser til homovielser og spaghettigudstjenester.

Eleverne indføres først i kristendommens formative periode med særlig vægt på overgangen fra jødedom til kristendom. Her fokuseres på opgøret med jødedom og Jesus' rolle som Messias/frelser, herunder portrættet af de forskellige frelserskikkelser (konge eller lidende tjener?) både i Biblen og senere på det store lærred, samt hvordan selve frelsen ifølge Paulus skal forstås.

Herefter rettes blikket kort mod Luthers reformation og hvordan den protestantiske kristendom i folkekirken i dag udspringer her. Der drages paralleller mellem Paulus' og Luthers' forståelse af frelsen (protestantisme: frelse ved tro), ligesom vi undersøger folkekirkens dåbsritual (protestantisme: kun to sakramenter) med fokus på betydningen af dåben i dagens DK (er det tradition eller religion?).

Derefter fokuseres på den fortsatte udvikling men også forskellighed i den danske folkekirken, herunder synet på homoseksuelle vielser. Dernæst undersøges de udfordringer (og forsøg på løsninger) som kirken har i det senmoderne samfund, hvor også religionskritiske bevægelser som Ateistisk Selskab kort inddrages i denne debat.

Endeligt undersøges den pentekostale kristendom, eksemplificeret gennem Hillsong Copenhagen. I arbejdet med dette inddrages både viden om det senmoderne samt sociologiske teorier om religiøsitet til at forklare den pentekostale tiltrækning i dag.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvad er Biblen for et skrift, og hvad kendetegner de fire evangelier som kilder?
- Hvad er sammenhængen mellem jødedom og kristendom?
- Hvordan tager den tidlige kristendom et opgør med jødedommen?
- Hvilken gudsopfattelse findes i kristendommen, og hvordan skal treenighedslæren og to-naturlæren forstås i den sammenhæng?
- Hvorfor skal Jesus dø? Og hvorfor skal han genopstå?
- Hvad betyder sindelagsetik, og hvordan præsenteres det i Jesus' Bjergprædiken?
- Hvordan tolker Paulus sammenhængen mellem syndefaldet og Jesus?
- Hvordan bliver man ifølge Paulus (og senere Luther) frelst?
- Hvad gør Luther op med under reformationen? Hvorfor?
- Hvilken rolle spiller dåbsritualet i kristendom?
- Hvorfor er der så forskellige syn på fx vielser af homoseksuelle (og fraskilte) i den danske folkekirke? På kvindelige præster?
- Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund? Hvilke udfordringer giver dette folkekirken? Og hvordan forsøger man at løse dem?
- Hvad er pentekostal kristendom og hvad kendetegner den? Hvordan er den forskellig fra folkekirken, og hvorfor kan den virke tiltrækkende på fx unge mennesker i dag?

CENTRALE BEGREBER (indefra - særligt for kristendom):
Biblen, de fire evangelier, evangelisterne, Gud, Jesus, Messias, syndefald, synd, arvesynd, løsningsmyte, problemmyte, den gamle v. den nye pagt, lignelse, næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel, sindelagsetik, radikalisering af loven, De Ti Bud, Paulus, frelse, treenighedlæren, to-naturslæren, dåb, Luther, reformationen, grundtvigianisme v. Inde Mission, folkekirken, pentekostal kristendom, karisma, nådegave, tungetale

CENTRALE BEGREBER (udefra - fænomenologi):
myte, monoteisme, ortodoksi, (overgangs)ritual, afmytologisering, religion i det senmoderne samfund (individualisering, gør-det-selv religion, den subjektive vending, sekularisering), sociologiske teorier om religiøsitet (deprivation, rational choice, socialisering)

KERNESTOF - KLASSISKE TEKSTER:
NT: MAT kap 1,1-25: Jesu slægt og Jesu fødsel
NT: MK kap 1,1-13: Johannes Døber i ørkenen
GT: Esajas bog, kap. 53 (Messiasforestillinger)
GT: Daniels bog, kap. 7, 9 + 13-14 (Messiasforestillinger)
NT: MK kap. 8,27-9,1: Peters bekendelse + Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse
GT: 1. MOS kap. 17, 1-11: Pagten mellem Abraham og Gud
GT: 1. MOS kap. 9, 1-12: Pagten mellem Noa og Gud
NT: MAT kap. 5, 1-48: Bjergprædikenen
NT: MAT kap. 22, 34-40: Det største bud i loven
NT: LUK kap 10, 25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
GT: 1 MOS, kap. 2-3: Adam og Eva + Syndefaldet
NT: ROM kap. 3, 21-31: Retfærdighed ved tro på Jesus
NT: ROM kap. 5, 12-21: Adam og Kristus
Martin Luther: ”Et opgør med gerningsretfærdigheden” (små uddrag)
Div. Bibelcitater om homoseksualitet

KERNESTOF - MODERNE TEKSTER:
Div. klip fra Jesus-film (fokus: korsfæstelsen + portrættet af Jesus)
Søren Krarup: ”Næstekærlighed og kristendom”, Den kristne tro. Katekismus for voksne (1995)
Folkekirkens dåbsritual, folkekirken.dk
De unge præster, afsnit 1 (DRTV, 2016)
Dokumentar om HillSong Copenhagen (TV2 Echo 2020)

KERNESTOF - BAGGRUND:
Religioner lever: Grundbog til religion, s. 58-68; 70-73m; 80-90m (L&R, 2017)
"Messias" fra religion.dk/leksikon
"De dominerende kristne retninger" fra Grundbogen til religion c
Asbjørn Petersen: ”Martin Luther (1483-1546)” på kristendom.dk
”5 skarpe om Luther” (kun de første tre) fra dr.dk
"Centrale ritualer" fra Allan Ahle m.fl: Horisont (Gyldendal)
Div. om Ateistisk Selskab, herunder deres hjemmeside

FORLØBETS OMFANG:
ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Gud er større: Islam

FORLØBETS FAGLIGE MÅL (jf. lærerplanen for religion c)
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

BEHANDLET KERNESTOF (jf. lærerplanen for religion c):
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet introducerer eleverne til udvalgte sider af islam med det formål at belyse, at islam langt fra er en entydig størrelse. Først arbejdes med den formative periode, hvor fokus er på udvalgte trosartikler: Gud, Koranen, profeterne og dommedag. Der vægtes en komparativ forståelse af ligheder og forskelle mellem islam og kristendom, herunder gudsopfattelsen, frelsesforståelsen, Jesus' rolle i begge religioner samt synet på Skriften.

Dernæst går arbejdet videre til ritualerne og de fem søjler, hvor der fokuseres særligt på bøn og pilgrimsfærden og ritualernes vigtighed i forhold til at skabe fællesskab og kontinuitet i religionen. Pilgrimsfærden analyseres som overgangsritual, men med særligt vægt på Victor Turners ritualteori og tanken om struktur v. anti-struktur og communitas.

Til sidst undersøges evigt aktuelle sider af moderne islam i dagens Danmark, nemlig konversion og tørklødedebat. På den måde introduceres eleverne for sharia og eksempler på hhv. en traditionalistisk og modernistisk forståelse af kilderne, ligesom de arbejder med konversionsteori og sociologiske teorier om religiøsitet.

I forløbet indgår ligeledes et besøg hos Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej, herunder oplæg om islam samt kort besøg i moskeen.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan opstår islam - både fra et indefra-perspektiv og fra et udefra-perspektiv?
- Hvad kendetegner den islamiske gudsopfattelse, og hvordan skal Muhammed forstås i denne sammenhæng?
- Hvordan forstår islam sammenhængen mellem islam og de to andre monoteistisme religioner, jødedom og kristendom?
- Hvilken status har Koranen som skrift, og hvordan kan dette sammenlignes med den kristne forståelse af Biblen?
- Hvad kendetegner den islamiske Jesus, og hvordan (og hvorfor) er dette forskelligt fra den kristne Jesus-skikkelse?
- Hvordan bliver man ifølge islam frelst? Hvordan adskiller dette sig fra den kristnefrelseforståelse?
- Hvad er de fem søjler, og hvilken funktion har disse i religionen?
- Hvad er sharia, og hvorfor vil de fleste muslimer ikke tage afstand fra fx stening?
- Havd ved vi om islamisk konversion i Danmark, og hvorfor vælger nogle danskere at konvertere til islam?

CENTRALE BEGREBER (indefra):
Koranen, sura, hadith, åbenbaring, profet, profeternes segl, Muhammed, Abraham, Jesus, de seks trosartikler (Gud, profeter, skrifter, engle, dommedag, forudbestemmelse), de fem søjler (trosbekendelse, faste, bøn, almisse, pilgrimsfærd), sharia, fiqh

CENTRALE BEGREBER OG TEORI (udefra):
Myte (kosmogoni, teogoni, antropogoni, eskatologisk myte + ætiologi), eskatologi, kaos-kosmos, apokalypse, axis mundi, monoteisme, ritual (overgangsritual, årstidsritual, osv.), ortopraksi, kultdrama, lovreligion v. frelsesreligion, åbenbaring, ritualteori: Victor Turner + Arnold van Gennep, konversionsteori: Lewis Rambo, indefra-udefra (elite-mainstream; minimalist-maksimalist), Jan Hjärpes model (modernisme/traditionalisme, sekularisme/fundamentalisme, engagement),

KERNESTOF - KLASSISKE TEKSTER:
Om Koranen, sura 3:1-8 + sura 26:192-196
Om profeterne, sura 4:155-165+171
Om Dommedag, sura 56: 1-56
Om tildækning, sura 24:31 + en enkelt Hadith (al-Bukhari og Abu Dawud)

KERNESTOF - MODERNE TEKSTER:
Mikael Rothstein: Skal almindelige muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme? (politiken, 2015)
Mobarak Hussein Ahmad: Jeg kæmper for at holde tårerne tilbage under bønnen (religion.dk, 2016)
Imam Raêd Hliehel: Fredagsbønnen i Det Islamiske Trossamfund i København (prædiken, 2005)
Aminah Tønnsen: Interview om tørklædet
Suroosh Alvi: "Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj" (VICE, 2012)
"Sine valgte at konvertere som 17-årig" (DR3, 2021)
Vibeke Nipper: ”Fandt mening i Islam: Kevin fra Hammerum beder mindst fem gange i døgnet” (TV Midtvest, 22. december 2022)

KERNESTOF - BAGGRUND:
Religioner lever s. 94-96, 96-100, 100-104, 105-107, 107-110, 112-116
5 skarpe om islam (dr.dk)

FORLØBETS OMFANG:
ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Islam-analyse 03-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Mange veje til frelse: Hinduisme

FORLØBETS FAGLIGE MÅL (jf. lærerplanen for religion c)
Eleverne skal kunne:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

BEHANDLET KERNESTOF (jf. lærerplanen for religion c):
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet i hinduisme giver en ultrakort indføring i hinduismens opståen og udvikling og præsenterer eleverne for de mest grundlæggende begreber i den klassiske hinduisme. Undervejs betones forskellen mellem Vedaer og Upanishader, ligesom de forskellige opfattelser af det guddommelige introduceres.

Efter en kort historisk introduktion, rettes fokus mod verdens skabelse, gudernes antropomorfe karakter, tilbedelsen af  guderne (herunder diskussionen om hvorvidt hinduismen er monistisk, monoteistisk eller polyteistisk), samt frelsesforståelsen (de tre frelsesveje) som den præsenteres først i Upanishaderne (jnana-marga) og senere i Bhagavadgita (karma marga og bhakti-marga).

Forløbet afsluttes med fokus på Hare Krishna-bevægelsen og dens ligheder/forskelle med den klassiske hinduisme, hvorefter vi til sidst besøgte deres tempel i Vanløse. Vi undersøger desuden deres dagligdag i templet og belyser konversion gennem sociologiske teorier om religiøsitet.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan kan hinduismen ses som en sammenblanding af forskellige forestillinger og skikke?
- Hvad kendetegner hhv. Vedaerne og Upanishaderne?
- Hvordan er verdenssynet i den klassiske hinduisme?
- Hvordan skal frelsen forstås i den klassiske hinduisme?
- Hvordan kan kastesystemet og dets sociale hierarki (varna, jati) forsvares religiøst?
- Hvordan kan hinduismen tegnes som både polyteistisk, monoteistisk og monistisk?
- Hvordan adskiller hindusimen sig grundlæggende fra kristendom og islam?
- Hvem er Hare Krishna-bevægelsen og hvordan adskiller de sig kort fra den klassiske hinduisme, herunder deres forståelse af frelsen?
- Hvorfor bliver man mon Hare Krishna munk i dagens Danmark?

CENTRALE BEGREBER (indefra):
atman, brahman, moksha, samsara, reinkarnation, dharma, maya, de tre frelsesveje: erkendelsens vej (jnana marga), handlingens vej (karma marga), hengivelsens vej (bhakti marga), de fire livsstadier, kastesystemet, puja, darshan, Vedaerne, Upanishaderne, Bhagavadgita, shruti v. smirti, Krishna, Vishnu, Shiva, Trimurti, Hare Krishna

CENTRALE BEGREBER OG TEORI (udefra):
polyteisme, monoteisme, monisme, myte (antropogoni, teogoni, osv.), ritualer, offer, frelse, sociologiske teorier (Rational Choice, socialisering, deprivation, Rambos konversionsmodel

KERNESTOF - KLASSISKE TEKSTER:
Purusha-hymnen (Rigveda)
Atman (Upanishaderne)
Krop og forgængelighed (Upanishaderne)
Uddrag af Bhagavadgita: Arjunas problem, Krishnas svar, om at handle, mm.
Stephen Heuyler: Puja for gudinden

KERNESTOF - MODERNE TEKSTER:
Fra hash til Hare Krishna (dokumentar, DR3 2020)
Hare Krishna er min nye familie (artikel, Kristeligt Dagblad, 2009)

KERNESTOF - BAGGRUND:
5 skarpe om hinduismen (dr.dk)
Religioner lever, s. 132-137, (137-145), 146-147m, 153
"Hvad er Hare Krishna?" (religion.dk)
Harekrishna.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer