Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 BI1b sr 1-6s (BI1b sr/, BI2b sr/, BI3b sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Celler
Formål:
Give forståelse af biologiens byggesten (cellen) og membranprocesser. Forløbet omhandler cellens opbygning og dens funktion. Her skal i bl.a. lære om forskellen på celler fra dyr, planter og bakterier. I den forbindelse præsenteres livets træ. Derudover arbejdes med cellemembranens opbygning og funktion. Der arbejdes med mitose og kromosomer og antal.
Materialer:
Biologi i udvikling. Marianne Frøsig m.fl. 2015): side 14-20, 173 - 176.
Vi gennemgår bl.a.:
Prokaryote og eukaryote cellers generelle opbygning og funktion.
Inddeling af organismer.
Forskellen mellem dyre- og planteceller.
Forskellige organeller og cellemembranens opbygning og funktion.
Transportmekanismer over cellemembranen, bl.a. Osmose
Forskellige fagbegreber der bruges i undervisningen:
Prokaryot celle, Eukaryot celle, Cellekerne, Cellemembran, Cytoplasma, Ribosom, Kromosom, Haploid, DNA, Plasmid, Cytoskelet, Organel, Mitokondrie, Grønkorn/kloroplast, Plantecelles cellevæg.
Cellemembran , Fosfolipid, Hydrofob, Hydrofil, Uladede molekyler, Ladede molekyler ,Semipermeabel, Transportprotein, Receptorer, Passiv transport, Diffusion, Nettobevægelse af molekyler,
Faciliteret diffusion, Osmose
Diploid, Interfase, Mitose, DNA-replikation, Kromosom, Kromatid, Centromer, Profase, Metafase, Anafase, Telofase, Centrioler
Forsøg:
Mikroskopi af dyre og planteceller (NV forløb)
Osmose i kartoffelceller.
Mikroskopi af løgpræparater (mitose)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Genetik
Formål;
Formålet med emnet er at studere den basale genetik og proteinsyntesen. Herunder arbejdes med arveforhold, genetiske sygdomme og genteknologiske undersøgelser (PCR/gel-elektroforese).
Lærerbøger:
Biologi i udvikling (201 - 208, + 169 - 196)
Film - Tør du teste dine gener?
Vi gennemgår bl.a.:
Kromosomernes struktur.
Cellens livscyklus.
Genotyper.
Fænotyper.
Homozygoter.
Heterozygoter.
Monogene sygdomme.
Stamtræer.
Kønsbunden nedarvning.
Autosomal nedarvning.
Blodtype - ABO-systemet, rhesus systemet.
To geners nedarvning.
DNA
Replikation
Proteinsyntese.
Transskription.
Translation.
Den genetiske kode.
Gener.
Nukleinsyrers opbygning og funktion (DNA´s og RNA´s opbygning og funktion).
Genmutationer, - herunder gavnlige mutationer (laktase, seglcelleanæmi, og kraniestørrelse)
Årsager til genmutationer.
Kromosommutationer.
Arv og miljø.
Co-dominans.
Analyse af nedarvningsmønstre.
Karyotype
Kønsbestemmelse.
Genteknologiske metoder . herunder PCR og gelelektroforese.
Forsøg:
Blodtypebestemmelse. ABO-systemet.
Oprensning af DNA fra løg.
Gel elektroforese (hvem er gerningsmanden)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forplantning
Lærerbog:
Biologi i udvikling 133 – 167
Områder der arbejdes med i undervisningen:
Menneskets forplantning
Kønshormoners funktion og regulering
Mandens kønsorganer og sædcelleproduktion (Testosteron)
Kvindens kønsorganer og menstruationscyklus (menstruationscyklus; FSH, LH, Østrogen, Progesteron og HCG).
Prævention, sikre perioder og kønssygdomme
Befrugtning og fosterudvikling
Kunstig befrugtning og barnløshed. Insemination, reagensglasbehandling, hormonbehandling
Prænatal dianostik (Ultralydsscanning, Doubletest, Fostervands- og moderkageprøve, DNA - diagnostik)
Forsøg:
Smitteveje ved sikker og usikker sex
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ernæring og fordøjelse
Lærerbøger:
Biologi i udvikling (75-82 + 86-101)
Forsøg: Kostfibre (HUSK), Bromelin i ananas.
Kostens energigivende stoffer - deres opbygning og funktion i kroppen;
- Kulhydrater (mono-, di- og polysakkarider)
- Proteiner
- Lipider
De Officielle Kostråd
Fordøjelsessystemet;
- Opbygning
- De forskellige organers funktion.
- Optagelse af næringsstoffer over tyndtarmens væg.
Blodsukkerregulering;
- Blodsukker
- Insulin
- Glukagon
- Diabetes
Enzymer;
- Opbygning og funktion
- Parameter som enzymers funktion afhænger af (Substrat- og enzymkoncentration, temperatur samt pH-værdi)
- Enzymer i industrien
Appetitregulering;
- Hormoner
- Belønningssystem
- Mæthedscenter
Det daglige energibehov;
- Basalstofskiftet
- Beregning af ens daglige kaloriebehov
- BMI og fedt%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mikrobiologi og evolution
I dette forløb arbejder vi med evolution og mikrobiologi. Vi snakker evolution fra det første liv og til i dag.
Materialer:
Biologi i udvikling C-niveau s. 222-227, 230-235, 236-239
Biologi i udvikling B-niveau s. 104-106
Fokuspunkter:
Artsbegrebet (det biologiske)
Darwin og Lamarck
Artsdannelse (sympatrisk og allopatrisk)
Naturlig selektion (Darwins finker og birkemålere
Diversiteten af bakterier
Opbygning af bakterier
Mikrobiel vækst
Bakterieresistens - udvikling og konsekvenser
Overførsel af plasmider mellem bakterier
Øvelser:
Vaske hænder forsøg, forsøg med kimfald.
Simulationer:
Peppered Moth Game
Natural selection
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Økologi 1
Formålet er at lære den grundlæggende økologi. Via felttur og efterfølgende aflevering sættes fokus på søen som økosystem. Undervejs bestemmer eleverne deres eget økologiske fodaftryk.
Der vil være lærerstyret undervisning, forsøg, opgaver, fremlæggelser, simulationer og felttur.
Materialer:
Biologi i udvikling C-niveau s. 22-28, 28-32, 51-58
Biologi til tiden 2. udgave s. 136-140
Fokuspunkter:
Økosystemer
Fotosyntese og respiration
Trofiske niveauer
Fødekæder og fødenet
BPP=NPP+R
Biotiske og abiotiske faktorer
C-kredsløb
Biodiversitet
Forsøg/øvelser:
Makroindex
Undersøgelse af biodiversitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Sygdomme og immunologiske metoder
Bøger
Fysiologibogen s. 147 - 161 + 166 -175
Artikler:
http://www.oum.ox.ac.uk/bacterialworld/
https://www.who.int/emergencies/disease-outbreak-news
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/introduktion_til_virologi/
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/viral-livscyklus/
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/evolution_og_bakteriofager/
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/vira-der-beskytter-os/
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/virusepidemier/
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=zQGOcOUBi6s
https://www.youtube.com/watch?v=HUSDvSknIgI
https://www.youtube.com/watch?v=EDYUB80gkV8
https://www.youtube.com/watch?v=BfOiji4x0aU
https://www.youtube.com/watch?v=odRyv7V8LAE&t=92s
Øvelser:
Bakterier i omgivelserne + håndvask.
smittespredning (udført i 1g i forbindelse med forløb om forplantning)
ELISA-test
I dette forløb arbejdes med de organismer der kan gøre os syge og hvordan vores immunforsvar bekæmper sygdomme.
Fokuspunkter;
Opbygning og funktion af bakterier og virus
Immunsystemets opbygning og celletyper
Det uspecifikke forsvar
Inflammationsrespons
Det specifikke/adaptive forsvar
Klon-selektionsteori
Vaccination
Viral livscyklus
Metoder som der er stiftet bekendtskab med: antalsbestemmelse af bakterier (spektrofotometri, fortyndingsrække, tællekammer.
Derudover er der med udgangspunkt i LIFE forløbet, fight the bite, arbejdet med slangegifte, deres betydning for kroppen, detektion, og behandling. I forbindelse hermed, er der lavet øvelserne, ELISA, slagegifts betydning for blodet, og diagnostiske tests (strips, LFA test).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nervesystemet
Fysiologibogen 2. udgave s. 31 – 57, 62-65
Artikler:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/illustrationer/animationer/multipel-sklerose/
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=89RSpQJzUzI
https://www.youtube.com/watch?v=LzWdq0wvJtk&t=10s
https://www.youtube.com/watch?v=9AStzt21ZdE
https://www.youtube.com/watch?v=AEFQ0SxB6yo
https://www.youtube.com/watch?v=u44y6fiEMbI
Der arbejdes med nervesystemets og nervecellens opbygning. Herunder CNS, PNS, det sensoriske og motoriske system. Herunder afferente og efferente nervebaner. Der snakkes om det autonome nervesystem, som inddeles i parasympatikus og sympatikus.
Ift neuronets opbygning vendes gliaceller, dendritter, soma, axon, præsynaptisk og postsynaptisk terminal, synapse, myelinskede, ranvirske indsnøringer og betydningen af cellemembranen omkring nervecellen.
Der måles nerveimpuls, reaktionstid, strækrefleks og afstand mellem trykpunkter. Data indsamles og behandles. Derudover forklares de observerede hændelser biologisk.
Der arbejdes med hvilemembranpotentialet og aktionspotentialet, saltatorisk ledning, Na/K-pumper, depolarisering, repolarisering, hyperpolarisering mm.
Der arbejdes med synapsen, transmitterstoffer, synapsespalte, excitatoriske, inhibitoriske signaler, Clorid og Calcium kanaler, Synapse og synapsekløft, Præ-synaptisk neuron og Post-synaptisk neuron, Aktionspotentiale (impuls), Spændingsafhængig Ca2+ kanal, Vesikel, Transmitterstoffer, Receptorer, Transmitterafhængige ion kanaler, Spændingsafhængie ionkanaler, Pumper (re-uptake), Stimulerende og hæmmende, acethylcoline og GABA.
Der arbejdes med summation, fremmende og hæmmende synapser. EPSP og IPSP.
Betydning af Alkohol, Benzodiazepiner, Curare, nikotin, koffein, behandling af epilepsi og depression.
Forsøg - Undersøgelse af det motorisk og sensoriske nervesystem.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Proteiner og enzymer
Bøger:
Biokemibogen side s. 71 - 90
Artikler:
https://padlet.com/andreasandersen1989/enzymh-mmere-bxses8ewegcd1wgg
Øvelser:
Gæring som udtryk for enzymaktivitet (bobletælling i gæringsrør), som funktion af ændringer i substratmængde, enzym(gær)mængde og temperatur.
Bromelin i ananas
Mikrobielvækst - spektrofotometri af bakteriekultur
Forløbet handler om hvordan proteiners form har betydning for deres funktion. Derudover deres opbygning, foldning og struktur.
Fokuspunkter:
Aminosyrers opbygning og egenskaber hos deres radikaler.
Proteiners opbygning, herunder primære, sekundære og tertiære struktur.
Enzymers funktion, herunder dannelse af enzym-substratkompleks
Hæmning af enzymfunktion (kompetitiv og non-kompetitiv). Enzymtyper.
Faktorer der har indflydelse på enzymaktivitet: Enzymmængde, substratmængde, temperatur og pH
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
SRO
Bøger:
Biokemibogen s. 71-90
Bioteknologi – en temabog s. 9-24
Biologi i udvikling s. 97-113
Artikler:
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5-2016oelbryg.pdf
https://www.kemifokus.dk/wp-content/uploads/sites/7/DAK4-2016-s23-25.pdf
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/vaekstfaser/
NETADGANG TILLADT https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/gaering/
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=e1j7Ei6AUgc
https://video.ku.dk/video/9902585/ol-er-raketvidenskab-tre-punktnedslag-i
Øvelser:
- Ølbrygning, herunder måling af glukose og stivelsesindhold under brygningen og indhold af alkohol og glukose i gæringsperioden. Samarbejde med kemi.
- Sucraseafktivitet i pasteuriseret og upasteuriseret øl
- Mikrobiel vækst: Gærceller i æblejuice
Gærcellers opbygning
Mikrobiel vækst - den mikrobielle vækstkurve
Respiration- og gæringsprocesser. Der er fokus på glykolysen og enten aerob, fuldstændig nedbrydning af glukose eller anaerob gæring med ufuldstændig nedbrydning af glukose og dannelse af ethanol
Enzymtyper: Oxidotreduktaser, transferaser, hydrolaser, isomeraser, ligaser og lyaser
Enzymatiske processer under ølbrygning - herunder de enzymtyper der deltager i mæskning og glykolysen under gæring
SRO-overemnet var ølbrygning og SRO blev skrevet i samarbejde med kemi. Der kunne vælges mellem 6 øvelser som skulle inddrages i opgaveformuleringen: biologiforsøg: gærvækstforsøg, måling af enzymaktivitet vha. bobletælling, måling af Sucraseaktivitet i hhv. pasteuriseret og upasteuriseret øl og kemiforsøg: destillation af alkohol og bestemmelse at ethanol% i egenfremstillet øl, bestemmelse af kulhydrater i egenfremstillet øl, oxidation af alkoholer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Stofskiftet
Bøger:
Yubio kap. 17 katabolismen
Biologi i fokus s. 34 - 41om glykolysen
Biokemibogen s. 121-130, 134-136
Biologi i fokus (PDF) s. 34-41
Der er arbejdet med stofskifteprocesserne, herunder:
Glykolysen
Oxidativt decarboxylering
Krebscyklus
Elektrontransportkæde
og mælkesyregæring.
herunder er der arbejdet med COenzymer, ATP dannelse, CO2 produktion mm.
Derudover er der arbejdet med RQ/RER-værdi og betydningen af arbejdsintensitet herpå.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fysiologi
I forløbet er der arbejdet med overgangen fra hvile til arbejde. Det maximale arbejde og tilpasningerne der ses ved længerevarende konditionstræning. der er arbejdet med iltbindingskurven og forskydningen af denne, under diverse forhold. Blodets bestanddele, arbejdsbelasning, og vitalkapacitet. Hjertets og kredsløbets opbygning.
Fysiologibogen 2. udgave s. 67-82, 93-109
Øvelser:
Dissketion af rotte
Hæmatokritværdi
Vitalkapacitet
Blodtryk
2 - punkts-test.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Hormonsystemet og kemisk kommunikation
Bøger:
Biologi i fokus - s. 57-67
Yubio s. 1344 - 1347 om tungmetaller.
Fysiologibogen 2. udgave s. 177-200
Biologiens Abc s. 131 - 141
Artikler:
https://kemi.taenk.dk/bliv-klogere/hormonforstyrrende-stoffer-derfor-er-de-problematiske
https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/cocktaileffekter-og-hormonforstyrrende-stoffer/
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-3/AN_3_2013konforvir.pdf
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-3/AN3-2017ddf-mellemkoed.pdf
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=8dgoeYPoE-0
Reproduktion i fare - mit CFU
Den usynlige fjende på arktis - mit CFU
Forsøg:
Kemiluppen - undersøgelse af produkters indholdsstoffer
Karse - giftige stoffer og vækst.
I forløbet Arbejdes med kommunikation mellem celler, endokrin, parakrin signalering. Derudover ses der på endokrine kirtler og deres vigtigste hormoner. Der ses indledningsvis på forskellige typer af hormoner og deres opbygning, samt betydningen heraf. Positiv feedback og negativ feedback. Konsekvenser af anabole steroider og generelle komplikationer.
Arbejdes med hormontypers virkning på målceller, skelnes mellem hydrofobe og hydrofile hormoner og deres transport i blodet. Arbejdes med bugspytkirtlen, betaceller, insulin og udskillelsen af insulin, Glut-2 (betaceller) og Glut-4 transportører (muskelceller) og intracellulær kaskade samt transformationsændring.
Der arbejdes med begreberne agonist og antagonist, og betydningen af østrogene og androgene stoffer. Arbejdes med artiklerne, reproduktion i fare og mellemkødet sladrer om hormonforstyrrende stoffer, startes. Arbejdet leder frem til et referat af artiklerne som præsenteres for opponent.
Der indledes med undersøgelse af stoffer hjemmefra med kemiluppen. Dette leder frem til at der arbejdes med additiv, antagonistisk og synergistisk effekt ifb med coctail/kombinationseffekten af hormonforstyrrende stoffer. Her snakkes eksponeringstidspunkt overfor dosis. Derudover snakkes om det müllerske hæmstof og konsekvensen af eksponering af hormonforstyrrende stoffer på fostre. Forskellige figurer gennemgås i matrixgrupper og på tavlen som repetition af forløbet, og der afsluttes med snak om primære, sekundære og tertiære kønskaraktertræk.
Filmen omhandler at moderne forskning synes at indikere, at mænds spermproduktion er faldet med halvtreds procent i de sidste halvtreds år. Samtidig er der sket en dramatisk stigning i tilfælde af testikelkræft og genitale misdannelser.
Samtidig har biologer rundt omkring i verden fundet foruroligende tegn på tilsvarende forstyrrelser i naturen. Feminisering af fisk og frøer, og kønslige misdannelser hos alligatorer og fugle, samt besynderlige seksuelle adfærdsmønstre hos andre dyr. Kan selve reproduktionen hos både dyr og mennesker være truet af hormonforstyrrende stoffer?
Derudover arbejdes der med økotoksikologi, hvor følgende begreber undersøges, LD50, LC50, ADI, TDI, persistens, biomagnifikation, bioakkumulation, grænseværdier og fastlæggelse af disse, grafisk afbildning, NOEC, LOEC, Cadmium eksponering, kviksølvforgifning og generelt om tungmetaller.
Derudover arbejdes med genregulering, og hvordan hormonforstyrrende stoffer kan "tænde" "slukke" gener.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Udvidet genetik og mutationer
Bøger:
Genetikbogen b+a s. 21 - 68
Biokemibogen s. 60 - 64 om mutationer
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=yqESR7E4b_8
Forsøg:
Vækst af majsmutanter
Uvlys og mutationer hos bakterier
I forløbet er der arbejdet med klassisk genetik, herunder rene linjer, mendels 1 og 2 lov, Filial generationer, genotyper, fænotyper, homo og heterozygoter, alleler, krydsningsskemaer, forskellige dominansformer (ufuldstændig, codominans). Nedarvning af to gener, epistasi, udspaltningsforhold.
Derudover er der arbejdet med det centrale dogme, DNAs opbygning og struktur, baseparringsprincippet, RNAs struktur, histoner mm. Replikation, polymeraser, transkription, translation, det centrale dogme, modifikation af RNA, transkriptionsfaktorer, tRNA mm
Mutationer, genmutationer (tavse, punkt, længdemutationer, blodtypesystemet, forskellige årsager til mutationer, kromosommutationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Udvidet økologi
Økologibogen s. 13 - 14 + 46 - 48, 51-69, 70-82, 143-159
Arbejdet med succession og energiomsætning i økosystemer, åbne lukkede kredsløb, abiotiske, biotiske forhold, BPP, NPP, R, Naturforvaltning og genopretning.
Der er arbejdet med biodiversitet, symbiose, og populationer, samt begreber som biotop, niche, artsdiversitet. Derudover er der arbejdet med fotosyntesen og plantens grønne dele.
Der er arbejdet med liebigs minimumslov, konkurrence, prædation mm.
Om bestemmelse af populationsstørrelser og vegetationer.
Derudover fokus på danmarks skove, gennem kapitlet i økologibogen. Herunder skovens udvikling, skovdrift og mangfoldighed. Samt, C og N kredsløb.
Om biodiversitet
https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/
https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-bevarer-vi-biodiversiteten/
https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiversiteten/
https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-truer-biodiversiteten/
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=BcvqlLWdJLY
https://www.youtube.com/watch?v=GlWNuzrqe7U
Forsøg/øvelser:
Fangst/genfangst
Shannonindeks
Raunkjær cirkelbestemmelse
Fotosyntesepigment i blade
Bestemmelse af primærproduktion i enårige planter
Insektdiversitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Kemisk kommunikation og hormonforstyrrende stoffer
Bøger:
Biologi i fokus - s. 57-67
Yubio s. 1344 - 1347 om tungmetaller.
Fysiologibogen 2. udgave s. 177-200
Biologiens Abc s. 131 - 141
Artikler:
https://kemi.taenk.dk/bliv-klogere/hormonforstyrrende-stoffer-derfor-er-de-problematiske
https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/cocktaileffekter-og-hormonforstyrrende-stoffer/
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-3/AN_3_2013konforvir.pdf
https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-3/AN3-2017ddf-mellemkoed.pdf
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=8dgoeYPoE-0
Reproduktion i fare - mit CFU
Den usynlige fjende på arktis - mit CFU
Forsøg:
Kemiluppen - undersøgelse af produkters indholdsstoffer
Karse - giftige stoffer og vækst.
I forløbet Arbejdes med kommunikation mellem celler, endokrin, parakrin signalering. Derudover ses der på endokrine kirtler og deres vigtigste hormoner. Der ses indledningsvis på forskellige typer af hormoner og deres opbygning, samt betydningen heraf. Positiv feedback og negativ feedback. Konsekvenser af anabole steroider og generelle komplikationer.
Arbejdes med hormontypers virkning på målceller, skelnes mellem hydrofobe og hydrofile hormoner og deres transport i blodet. Arbejdes med bugspytkirtlen, betaceller, insulin og udskillelsen af insulin, Glut-2 (betaceller) og Glut-4 transportører (muskelceller) og intracellulær kaskade samt transformationsændring.
Der arbejdes med begreberne agonist og antagonist, og betydningen af østrogene og androgene stoffer. Arbejdes med artiklerne, reproduktion i fare og mellemkødet sladrer om hormonforstyrrende stoffer, startes. Arbejdet leder frem til et referat af artiklerne som præsenteres for opponent.
Der indledes med undersøgelse af stoffer hjemmefra med kemiluppen. Dette leder frem til at der arbejdes med additiv, antagonistisk og synergistisk effekt ifb med coctail/kombinationseffekten af hormonforstyrrende stoffer. Her snakkes eksponeringstidspunkt overfor dosis. Derudover snakkes om det müllerske hæmstof og konsekvensen af eksponering af hormonforstyrrende stoffer på fostre. Forskellige figurer gennemgås i matrixgrupper og på tavlen som repetition af forløbet, og der afsluttes med snak om primære, sekundære og tertiære kønskaraktertræk.
Filmen omhandler at moderne forskning synes at indikere, at mænds spermproduktion er faldet med halvtreds procent i de sidste halvtreds år. Samtidig er der sket en dramatisk stigning i tilfælde af testikelkræft og genitale misdannelser.
Samtidig har biologer rundt omkring i verden fundet foruroligende tegn på tilsvarende forstyrrelser i naturen. Feminisering af fisk og frøer, og kønslige misdannelser hos alligatorer og fugle, samt besynderlige seksuelle adfærdsmønstre hos andre dyr. Kan selve reproduktionen hos både dyr og mennesker være truet af hormonforstyrrende stoffer?
Derudover arbejdes der med økotoksikologi, hvor følgende begreber undersøges, LD50, LC50, ADI, TDI, persistens, biomagnifikation, bioakkumulation, grænseværdier og fastlæggelse af disse, grafisk afbildning, NOEC, LOEC, Cadmium eksponering, kviksølvforgifning og generelt om tungmetaller.
Derudover arbejdes med genregulering, og hvordan hormonforstyrrende stoffer kan "tænde" "slukke" gener.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Populationsgenetik
Der er i forløbet arbejdet med populationsdynamikker med udgangspunkt i Hardy Weinberg ligevægt.
Her er der arbejdet med alleler, genotyper og genetisk ligevægt. Om foundereffekt, flaskehals og genetisk drift. Derer arbejdet med migration, miljø stres og indavl.
Film: Aleuternes hemmelighed.
Materiale:
Genetikbogen b+a s. 71-87
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Slægtskab og bioinformatik
I forløbet er der arbejdet med UPGMA metoden, genetisk afstand, introns og exons, allignments og genbanker. Der er udarbejdet stamtræer og arbejdet med hvordan bioinformatik og eDNA anvendes.
Materiale:
Genetikbogen B+A Side 161 - 177
Øvelser:
Allignment i af sekvenser i https://blast.ncbi.nlm.nih.gov/Blast.cgi
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=q7mp1wxLoyA&t=1s
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Matematik i biologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212211",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212211",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212211"
}