Holdet DA3a/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA1a 1-6s (DA1a/, DA2a/, DA3a/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Artikler og kreativ skrivning
Titel 3 Oldtid og middelalder
Titel 4 DHO - Mellemkrigstid
Titel 5 "Det litterære hjørne" - podcast og værklæsning
Titel 6 Krimi
Titel 7 Familien
Titel 8 Reportagen
Titel 9 Lyrikkens landskaber
Titel 10 Ordets magt
Titel 11 Taler i en terrortid
Titel 12 Skriftlighedsforløb
Titel 13 Livskriser
Titel 14 Dokumentarisme
Titel 15 Tid, liv og overgange

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk (litteratur, sprog, medier)

Indhold:
I forløbet introduceres eleverne for danskfaget på STX, og vi arbejder med udgangspunkt i den overordnede titel ’Den personlige fortælling’. Forløbet fokuserer som helhed på at skabe overblik over det grundlæggende tekstarbejde i danskfaget.

Igennem forløbet sættes der fokus på fortællingens narrative grundstrukturer, som vi møder dem i den mundtlige fortælling, på sociale medier, i dokumentargenren og i skønlitteraturen. I forbindelse med arbejdet med de skønlitterære tekster arbejdes der i særlig grad ud fra begrebet 'autofiktion' (det selvbiografiske i ny dansk litteratur).

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til en række fagbegreber og analytiske greb knyttet til den mundtlige fortælling, sociale medier, dokumentarprogrammer og skønlitterære tekster (digt og romanuddrag), ligesom de har arbejdet med en indledende skriveøvelse knyttet til den reflekterende artikel som genre.

Materiale:
Udvalgte opslag fra statsminister Mette Frederiksens instagram-profil samt selvvalgte eksempler på profiler fra sociale medier
”Drengene mod pigerne”, dokumentar, TV2 2017 (afsnit 1)
”Alt for kliken”, dokumentar, DR3 2019 (afsnit 4)
”Barndom”, digt, Yahya Hassan 2013
Af ”Min mor siger”, romanuddrag, Stine Pilgaard 2012
Af ”Den der lever stille”, romanuddrag, Leonora Christina Skov 2018

Håndbog til dansk, Systime 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Artikler og kreativ skrivning

I dette forløb kommer I igennem en masse skriveøvelser med henblik på at blive verdensmestre til at skrive ARTIKLER. Det skal I nemlig bruge, når I efter nytår skal lave TF2.
Litteraturhistorisk skal vi kigge på BAROKKEN, der var en slags firstmover for mange af de stilistiske træk, vi kender idag.
Under barok arbejder vi med begreberne GENTAGELSE, MODSÆTNINGER, PERSONIFIKATION, HENVENDELSE, UDRÅB, METAFORISKE NYDANNELSER og VANITAS ligesom vi sammenligner perioden med 1980'ernes STORBYMODERNISME. En ting fra barokken er bl.a LEJLIGHEDSDIGTNING, som vi selv skal prøve kræfter med under en af de kreative skriveøvelser, men vi skal også lave egne metaforiske nydannelser i forsøget på at lave en Michael Strunge-pastiche.
I skrivedelen arbejder vi også med sanseskrivning og brugen af semantiske skemaer, men frem for alt skal der trænes RUBRIK, UNDERRUBRIK/MANCHET, MELLEMRUBRIK, BYLINE og BRØDTEKST .

Anvendte tekster:
Thomas Kingo - Hver har sin skæbne
Thomas Kingo - Sorrig og glæde
Michael Strunge - Plastiksolen

Supplerende tekster:
Eksamenssættet med klimasvinene
Litteraturhistorien på langs og på tværs - afsnittet om barokkens stiltræk
Jan Sonnergaard - Kimono mit hus
Povl Kjøller - Ugesangen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tragtindledningen 04-12-2023
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Barok: Kodeordet er “Gud”. Vi arbejder med de lyriske stiltræk gentagelse, modsætninger, personifikation, udråb, henvendelse og metaforiske nydannelser, samt begreberne lejlighedsdigtning og vanitas.
  • Lytte - Vi kigger på barokhaver og barokarkitektur og lytter til fugaer af Bach.
  • Søge information
  • Skrive - Dette er et skriveforløb, så der er s'føli fokus på at opnå en personlig stemme/et skriver-jeg, at kunne lave tragtindledning og strukturere en tekst, at kunne benytte stilistiske virkemidler som bogstavrim, modsætninger, sanseskrivning, rubrikker, analogier og øvrige metaforer samt sætte komma
  • Formidling - Vi deler og læser højt af vores skriftlige arbejder i OneNote i samarbejdsområdet
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Modsætningsforholdet mellem det korte, hårdtprøvede jordeliv og den evige lykke i himlen gentages ved flere lejligheder (og ses i en powerpoint) I analyser af tekster fra barokken afprøver vi vores nye viden ved at tage “barokbrillerne” på og lede efter stiltræk, vanitasmotiver og tegn på tidens livsfilosofi. Til sidst leder vi efter baroktræk i et digt fra nyere tid.
  • Kommunikative færdigheder - Der er fokus på skriftlig kommunikation, ligesom vi kort kommer ind på kommunikationssituationen via det retoriske pentagram (i forbindelse med TF2)
  • Overskue og strukturere - I dette forløb ligger TF2, så der skal indhentes og formidles viden ved hjælp af en explainervideo
  • Personlige
  • Selvstændighed - TF2
  • Selvtillid - TF2
  • Initiativ - TF2
  • Ansvarlighed - TF2
  • Kreativitet - Der skal rimes og digtes indenfor barokrammer, når I skal skrive lejlighedssange med baroktræk. I forsøget på at opnå en forståelse for barokkens stiltræk og lejlighedsdigtning, forfatter I egne lejlighedssange inden for de 4 lejligheder kirken ((jule?-)sang fra præsten til konfirmanderne), kongen (en hyldestsang til Dr. Margrethe), kærlighed/hyrdeviser (en sølvbryllupssang fra manden til konen) samt drikkeviser (skålesang ved firmaets julefrokost), hvor alle stiltræk forsøges anvendt.
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - TF2 og lejlighedssangene
  • IT - I er nu verdensmestre til videoredigering (og ikke takket være mig)
  • Tekstbehandling - Vi kigger på lige margener, 1½ linjeafstand og skrifttyper, der altid modtages positivt af en læser
  • Præsentationsgrafik - TF2
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Oldtid og middelalder

I et parløb med historie skal vi kigge på norrøn digtning, sagaer, folkeviser og folkeeventyr. Vi kommer også til at tyvstarte på DHO'en idet vi allerede i dette forløb arbejder med et fælles emne i to forskellige fag.
Kodeordet for perioden er SLÆGT, ligesom I skal lære at kende forskel på RIDDERVISER, TRYLLEVISER, SKÆMTEVISER og HISTORISKE VISER. I skal også kigge på EVENTYRFORMLEN samt AKTANT- og KONTRAKTMODELLEN.
I skal selv afprøve NORRØN DIGTNING med to trykstærke stavelser, bogstavrim og kenninge ved at omsætte kendte eventyr til norrøne digte, som så skal gættes af de andre fra klassen.
I skal også skrive en tekst hhv. BERETTENDE og BESKRIVENDE for selv at afprøve forskellen på den panoramiske sagastil og den mere moderne, sceniske skriveform.
Vi afslutter forløbet med, at I selv skal skrive et (moderne?) eventyr med træk fra eventyrformlen, ligesom vi bruger et folkeeventyr til at afprøve, hvordan en danskeksamen forløber

Anvendte tekster:

Folkeviserne 'Germand Gladensvend', 'Ebbe Skammelsen', 'Venelite', 'Kirstin', '2 søstre', 'Udi Ribe ligger Dronning Dagmar syg' (i uddrag) samt 'Der stode 3 skalke'

Folkeeventyrene 'Kong Lindorm' og 'Prins Hvidbjørn'

'Vølvens Spådom' i uddrag

'Eriks saga' (fra 'Nordiske gude- og heltesagn' af Erik Saxtorph) i uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Udover de danskfaglige kompetencer, så er der til dette forløb tilknyttet indtil flere SK-moduler, så vi eksperimenterer med notatteknikker, lektielæsning og faglig læsning undervejs i forløbet. SK-modulernes indhold er tilføjet undervisningsbeskrivelsen
  • Lytte - Vi lytter til folkeviser indsunget af Sorten Muld, ligesom jeg ved flere lejligheder lader jer vælge imellem, om I vil blive i klassen og få læst højt af mig eller gå ud og læse selv.
  • Læse - Se under faglige - faglig læsning er en del af de tilhørende SK-moduler
  • Skrive - Der er flere kreative skriveøvelser i dette forløb. I skal skrive 'norrøne digte' og en eventyropgave, hvor I både skal træne jeres personlige stemme/skriver-jeg ved at være uhæmmet kreative indenfor meget stramme rammer og at følge en laaaang liste af instrukser i en skriftlig opgave og alligevel få det hele med.
  • Almene (tværfaglige) - Vi samarbejder med historie i dette forløb, så samme periode behandles i begge fag samtidig.
  • Analytiske evner - Hvordan analyserer man folkeviser og folkeeventyr, når de medvirkende er flade og endimensionelle og person- og miljøkarakteristikker er rimelig hurtigt overstået? Vi arbejder med strukturel analyse og en særlig analysemodel til folkeviser
  • Overskue og strukturere - I dette forløb laver vi også helt ekstraordinært en omgang eksamenstræning, selvom der er laaaang tid til studenterhuen. Klassen bliver delt ind i 3 lige store del, hvor hver gruppe er hhv. eksaminand, eksaminator og censor. Hver gruppe får både eksamensspørgsmålet og et særligt ark med instrukser.
  • Personlige
  • Ansvarlighed - Til eksamenstræningen blev I hver især ansvarlige for en del af eksamensoplevelsen, alt efter om I var censor, lærer eller elev. Og nu har I forhåbentlig også en god idé om, at eksamen ikke er noget, man behøver være bekymret for - alle er på samme hold og arbejder sammen om, at eksaminanden præsterer bedst muligt.
  • Kreativitet - Både i de norrøne digte, beskrivende/berettende-øvelsen og i eventyropgaven skal I være kreative og hitte på
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 DHO - Mellemkrigstid

I dette forløb bliver i klædt ordentligt på til at skrive jeres første store opgave. Vi trækker på erfaringerne fra TF-forløbene og opfrisker den danskfaglige værktøjskasse. Temaet bliver MELLEMKRIGSTID, og I skal lære noget om perioden indenfor underemnerne KULTURKAMP, KRISE, KVINDER og KANSLERGADEFORLIGET. I den danskfaglige del kigger vi på KULTURRADIKALISMEN i form af bl.a PH's tekster, ligesom I skal prøve at spille episk teater og lytte til gamle revyviser. Vi kigger også på SOCIALREALISMEN og hvordan den kom til udtryk litterært og så skal I se EKSPRESSIONISTISK og SURREALISTISK billedkunst og læse digte med samme kvaliteter. Frem for alt træner vi 'opgavesprog' med EMNE- og STØTTESÆTNINGER, KOBLINGSORD og -UDTRYK og generelle 'guldsætninger', der kan pege frem og/eller tilbage mellem afsnittene i en opgave.

Kernestof:
PH: Man binder os på mund og hånd + Jazz, hav, elskov
Harald Herdal: Kolonihaven
Rudolf Broby Johansen: Bordelpige dræber ufødt

Supplerende stof:
PH: Stilhed mens læreren slår
Bertolt Brecht: Scener fra Det 3. Riges frygt og elendighed (Vinterhjælp, Til folkets bedste, Forrædderiet, Zinkkisten) + Scener fra Den Hellige Johanna fra Slagtehallerne
- og en masse andre tekster fundet af elever og lærere undervejs...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Metodebevidsthed! Hvilke metoder bruger vi i de to fag? Forskelle? Ligheder?
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Vi kommer til at arbejde med en masse forskellige analysemetoder og -modeller. Hvad er forskellen på at analysere epik, lyrik, dramatik, ræsonnerende prosa, film og billedkunst? Jeg smider en hulens masse analysemodeller i hovedet på jer og så kigger vi på, hvordan man går til sådan en børge (for man skal ikke nødvendigvis starte slavisk fra en ende af - ikke hvis der er begrænset tid, i hvert fald)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - I skriver DHO'en i grupper på 2 eller 3, så den skriftlige opgave, der hører til dette forløb skal skrives i samme gruppe. Det er en opgave, der gerne skulle give jer klarhed over jeres emnevalg, jeres litteraturvalg, jeres interne arbejdsfordeling, metodevalg etc. Det er med andre ord en metaopgave iblandet lidt synopsis
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 "Det litterære hjørne" - podcast og værklæsning

Forløbet har fortrinsvis et litterært perspektiv, men munder ud i "produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge" og hænger derfor også sammen med det mediemæssige perspektiv.

Eleverne har kunnet vælge mellem 5 lærervalgte romaner med det til fælles, at de alle er litteratur i oversættelse og at centrale personer i romanerne er unge mennesker:

- Normale mennesker af Sally Rooney
- Drageløberen af Khaled Hosseini
- Call Me By Your Name af André Aciman
- Katten, der ville redde bøgerne af Sosuke Natsukawa
- The Hate U Give af Angie Thomas

På baggrund af læsningen laver eleverne en episode til den fiktive podcast "Det litterære hjørne". Episoden laves i grupper og har den faglige dialog, tekstforståelsen, læseoplevelsen og samarbejdet i centrum.
Forløbet favner to store genrer, som eleverne bliver fortrolige med: Romanen og podcasten.

Forløbet introduceres med fokus på romangenren og hvad læsningen ifølge litteraturforskere gør ved os som læsere.
Værklæsningen skal give mulighed for faglig fordybelse i en afgrænset tekst og har således større fokus på elevernes læseoplevelse end på analyse og fortolkning.
Eleverne er beslutningstagere og træffer flere af de beslutninger, som vedrører selve podcastproduktionen, på egen hånd. Læreren optræder her som vejleder/konsulent.

I forløbet har eleverne i et opgaveorienteret læringsrum arbejdet med sproglig-stilistisk analyse af romanerne, og de har reflekteret over litterære tendenser og litterær stil. Dermed trænes elevernes evne til at ”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier” også.

Ligesom danskfagets læreplan beskriver, at »Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget« (Dansk A – stx, august 2017), gælder det også for dette forløb, at elevernes undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse skaber grundlaget for arbejdet med deres podcastepisode.

Undervejs arbejder eleverne med eksempler på samtalepodcasts og træner i den forbindelse anvendelse af fagbegreber knyttet til genren. De bliver dermed i stand til at anlægge et analytisk blik på de podcasts, de møder, selvom forløbets produktkrav IKKE har analyse af podcasts som fokus. Arbejdet med podcastgenren tager udgangspunkt i bogen:
Olsen, Mimi; Houlind, Martin & Palle, Dorte (2020): Podcast. Dansklærerforeningens Forlag. 1. udgave, 1. oplag.

Forløbet sigter desuden mod opfyldelse af følgende faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multi-modalt

I dette forløb arbejder eleverne i to faste grupper:
1) Romangrupperne (dem de læser samme roman som):
• Gruppe Normale mennesker: Alberte, Anna V., Charlotte, Emilia, Signe, Sigrid, Simon, Valdemar, Marie, Laura
• Gruppe Call Me By Your Name: 0
• Gruppe Katten, der ville redde bøgerne: Celina (arbejder sammen med Normale mennesker)
• Gruppe The Hate You Give: Anna K., Daniel, Hjalte, Lærke L., Nicklas, Oliver, Federico, Karen, Emad, Rasmus
• Gruppe Drageløberen: Anton, Benjamin, Caroline, Emma, Lærke N., Magnus, Malthe, Sofie, William

2) Podcastgrupperne (som de producerer podcastepisoden med):
• Gruppe 1: Celina, Lærke K.L., Valdemar
• Gruppe 2: Anton, Rasmus, Hjalte
• Gruppe 3: Anna V., Magnus, William
• Gruppe 4: Karen, Charlotte, Alberte
• Gruppe 5: Emilia, Laura, Oliver
• Gruppe 6: Daniel, Malthe, Simon
• Gruppe 7: Emma, Sigrid, Signe
• Gruppe 8: Sofie, Lærke N.
• Gruppe 9: Marie, Caroline, Anna K., Federico
• Gruppe 10: Benjamin, Nicklas, Emad
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast: "Det litterære hjørne" 11-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimi

Den danske ordbog definerer ordet "Krimi" således:
"roman, film, novelle el.lign. der handler om forbrydelser og opklaringen af dem"

Indhold:
I dette forløb kommer vi netop til at beskæftige os med forskellige genrer og formater i vores undersøgelse af krimien. Forløbet knytter sig dermed til det litterære såvel som det mediemæssige perspektiv.
Vi har blik for den historiske udvikling af kriminalromanen og vores undersøgelse bliver altså i nogen grad diakron.
Forløbet er elevvalgt.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet både receptivt og produktivt med tekster indenfor krimigenren (i det udvidede tekstbegreb). De har trænet deres mundtlige såvel som skriftlige udtryksfærdigheder i arbejdet med teksterne.

Mod forløbets slutning skal eleverne skrive en debatterende artikel om True Crime-genren. Der afsættes tid i undervisningen til arbejdet med den debatterende artikel.

Materiale:
• Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret (2007). (uddrag)

• Mikkel Nørgaard: Kvinden i buret (film) (2013)

• Pernille Fjalland: "Hvorfor læser vi krimier?", Kristeligt Dagblad, 9. juni 2007:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/hvorfor-l%C3%A6ser-vi-krimier

• Stefan Brockhoff: "Kriminalromanens ti bud" (1937):

• Analysevejledning 1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa, i: Håndbog til dansk, iBog, Systime:
https://hbdansk.systime.dk/?id=171

• Analysevejledning 12. Medieanalyse af spillefilm, i: i: Håndbog til dansk, iBog, Systime:
https://hbdansk.systime.dk/?id=234

• "Kriminalromanen" i Litteraturhistorien på langs og på tværs:
Romantyper fra 1800-tallet | Litteraturhistorien – på langs og på tværs - kan også læses her:  

• St. St. Blicher: "Præsten i Vejlbye - en criminalhistorie" (1829):

• Resumé af "Præsten i Vejlbye" på Forfatterweb (her skal I bruge UNIlogin):
https://forfatterweb.dk/oversigt/blicher-steen-steensen/zblicher04?check_logged_in=1


Arbejdsformer:
- Matrixgruppearbejde
- Remediering
- Kreativ skrivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Familien

Indhold:
Det tematiske forløb "Familien" knytter primært an til det litterære perspektiv. Her undersøger vi med litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske briller familien som konstruktion og institution og vi undersøger, hvilken rolle den spiller i litteraturen i en periode, der strækker sig fra slutningen af 1800-tallet til nu.
Forløbet knytter også an til det mediemæssige perspektiv med fokus på reklamer.

Formål:
I arbejdet med tekstanalyser og afdækning af især de ældre teksters betydning udvides elevernes dannelsesmæssige horisont, og deres  perspektiv på verden og dem selv udvikles.  

Materiale:
• Novellen "Akvaplaning" fra novellesamlingen Mødre, døtre, søstre af Emma Bess

• Novellen "En far i huset" fra novellesamlingen Hvis vi elskede mere (1982) af Martha Christensen

• To digte af Tove Ditlevsen:
1) ”Ægteskab” fra digtsamlingen Kvindesind (1955)
2) ”Familien” fra digtsamlingen De voksne (1969)

• Novellen ”Roden” fra novellesamlingen Konkylien (1955) af Martin A. Hansen

• Novellen ”Ane-Mette” fra novellesamlingen Fa Hytterne (1887) af Henrik Pontoppidan

• Interview med Tove Ditlevsen:
https://www.dr.dk/drtv/se/tove-ditlevsen-_-jeg-har-altid-villet-alting_438716

• Interview med Emma Bess: https://www.youtube.com/watch?v=2yD5_mRXU5c&t=116s

Forfatterweb.dk: Martha Christensen:

• "Efterkrigsmodernisme" i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, iBog, Systime:
https://litthist.systime.dk/?id=173

• "Noveller i det moderne gennembrud (1870-1890)", i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, iBog, Systime

• "Naturalisme og realisme", i: Grundbog til dansk – på de gymnasiale uddannelser, iBog, Systime

• "Henrik Pontoppidan: ud med Gud", i: Brug litteraturhistorien, iBog, Systime


Arbejdsformer:
Individuelt, klassediskussioner, gruppearbejde.
I den skriftlige dimension arbejder vi med mindre tekstproduktioner i timerne i forlængelse af det analytiske arbejde.

Opgaver tilknyttet forløbet:

- Den reflekterende artikel: Familien i litteraturen
= 7 elevtimer

Evaluering:
På klassen og individuelt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Jul i fiktion 09-02-2025
Den reflekterende artikel: Familien i litteraturen 20-04-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reportagen

Indhold:
I forløbet "Reportagen" arbejder vi især med elevernes skriftlige udtryksfærdigheder gennem tekstanalyse af eksisterende reportager fra forskellige medier og perioder samt remediering og en kreativ skriftlig aflevering.

Formål:
At styrke elevernes skriftlige udtryksfærdigheder
At træne eleverne i at:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag  - navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Materiale:
Vi arbejder med to af de af dansk litteraturs kanons forfattere, som også arbejdede som journalister (Herman Bang og Johannes V. Jensen) samt Henrik Cavling, som skrev Danmarks første reportage. Derudover læser vi fagtekster om genren og finder inspiration til den kreative aflevering i reportager af nyere tid.

• Herman Bang: ”Branden”, Nationaltidende, 4. oktober 1884
• Johannes V. Jensen: "Arbejderen", Politiken, 23. marts 1906
• Henrik Cavling: "Jens Nielsens henrettelse", Politiken 9. november 1892
• Kenneth Karskov: "Rejsereportage: Oplev uspolerede Laos, mens tid er" i Berlingske, 25. januar 2020
• Anders Ryehauge: "Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok", Euroman, 21. april 2027 • Søren Flott, Thomas Laursen og Ole Sønnichen: "Som om Solen kom for tæt på",  Jyllands-Posten, 4. november 2004
• ‟Reportagen – genren, historien og objektiviteten”, i: Reportagen i ord og billede, iBog, Systime
• "Johannes V. Jensen" + "Journalisten Johannes V. Jensen" i kapitlet "Reportagen og featuren", i: Textur, iBog, Systime
• "Begivenhedsreportagen", i: Reportagen i ord og billede, iBog, Systime
• "Nyhedsreportagen", i: Reportagen i ord og billede, iBog, Systime
• "De fem nyhedskriterier", i: Håndbog til dansk, iBog, Systime
• Analysemodel: "REPORTAGEN I ORD", i: Reportagen i ord og billede, iBog, Systime
• "Lok med lyd - om onomatopoietikon" fra Så skrivefrøene - skriftligt og mundtligt af Camilla Aaquist og René A. Christoffersen


Arbejdsformer:
Klassediskussioner, elevaktiverende arbejdsformer, gruppearbejde og kreative skriveøvelser og remedieringer.

Evaluering:
På klassen og individuelt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kreativ opgave: Reportagen 04-05-2025
DA2a/ skr. prøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lyrikkens landskaber

INDHOLD:
I dette forløb har vi fokus på digte. Vi skal træne at lave digtanalyse med brug af relevante fagbegreber. Forløbet har også fokus på dansk litteraturhistorie: Hvordan har dansk digtning udviklet sig op gennem 1900-tallet frem til i dag og hvorfor?

Forløbet byder på værklæsning af en digtsamling.
Forløbet fokuserer på det litterære perspektiv.

Undervejs arbejder vi videre med skriftlighed og danskfagets tre skrivegenrer: Den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel.

FORMÅL:
Du skal træne:
- at læse og forstå digte af både ældre og nyere dato.
- at åbne forståelsen af komplekse digte ved brug af danskfaglig metode.
- at analysere og fortolke digte med brug af relevante fagbegreber.
- At kende forskel på forskellige typer af digte.
- Træk ved forskellige litteraturhistoriske perioder og strømninger: Realisme, modernisme, futurisme, ekspressionisme, konfrontationsmodernisme, nyrealisme, bekendelseslitteratur, postmodernisme, eksperimenterende realisme, autofiktiv digtning.

Fra læreplanen er særligt disse faglige mål i spil - eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber  
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive  tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


MATERIALER:
Kernestof:
- Johannes V. Jensen, "Paa Memphis Station" (1906) (uddrag)
- Tom Kristensen, "Rio Janeiro" (1914) (uddrag)
- Klaus Rifbjerg, "Livet i badeværelset" (1960)
- Vita Andersen, "Fredag", "Lørdag" og "Søndag" (1977)
- Michael Strunge, "Natmaskinen" (1981)
- Yahya Hassan, "Yahya Hassan" (2013) (værklæsning)
- Emil Falster, "De tomme huse, "Klasse og handicap", "Redningskrænkelser", "Lergravvej 21", "Ekstraundervisning", "Skoven tilhørte aldrig os", "Jeg valgte det maskuline uden at vide det" fra digtsamlingen "Vordingbronx" (2025)
- Alexandré Nsoni, "Ung veteran", "Arv", Nordjylland", "Første skoledag, "Legepladsen", "Skolebiblioteket" fra digtsamlingen "I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd" (2021)

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime, 2015
- Kjær-Hansen et.al., "litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, 2012:
○ Kapitel 11 om "Lyrik": Afsnittene "Hvad er lyrik?" og "At analysere lyrik"
○ Kapitel 7 om "Modernisme og realisme": Afsnittene "Det moderne samfund", "1900-tallets stilretninger", "Tidlig modernisme", "60'er-modernisme", "Nyrealisme" , "Storbymodernisme og postmodernisme"
○ Kapitel 8 om "Eksperimenterende realisme": Afsnittene "Realisme", "Autofiktion", "Autofiktionens dobbelthed", Autofiktionens autenticitet", "Autofiktion og etik" og "Et råt og direke sprog"

Ordbøger:
- Ordnet.dk
- Sproget.dk
- Ordbogen.dk


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, plenum.

OMFANG:
Ca. 270 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ordets magt

INDHOLD:

Forløbet knytter sig primært til det sproglige og litterære perspektiv, men også det mediemæssige perspektiv er i spil.

Ud fra forskellige typer tekster i forskellige modaliteter, har vi fokus på sproglige aspekter som bidrager til at skabe kommunikation mellem mennesker. Noget af arbejdet kvalificerer, hvad I allerede har arbejdet med i bl.a. 1.g, mens andet vil være nyt. Vi skal blandt andet arbejde med undertekst, sproghandlinger, facework, samarbejdsprincippet samt høflighedsprincipperne, når vi undersøger, hvad sprog gør ved mennesker og mellem mennesker.

Undervejs arbejder vi videre med skriftlighed og danskfagets tre skrivegenrer: Den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel.

FORMÅL:
Du skal træne:
- At studere kommunikation mellem mennesker på tale og skrift ved brug af fagteori
- At tilegne dig faglig, teoretisk viden om anvende den i analyse/fortolkning, herunder til uddybelse blandt andet personkarakteristik og forholdet mellem personerne
- At anvende fagteorien om kommunikation mellem mennesker på både fiktionstekster og faktatekster.
- At læse og arbejde med et værk (novellesamling), hvor kommunikationsstrategier udgør en betydelig metode.  

Fra læreplanen er følgende faglige mål primært i spil - eleverne skal kunne:
-  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i den øvrige verden
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALE:
Kernestof:
- "Paradise Hotel", sæson 21, afsnit 29 (2025) (uddrag)
- "SKAM", sæson 1, episode 8 (2015) (uddrag)
- Christian Kampmann, "Johns ekstraarbejde" (1962) (uddrag)
- Thomas Korsgaard, "Tyverier", 2019 (værklæsning)
- "Hele Danmarks Ghita" (2019)
- Henrik Ibsen, "Et Dukkehjem" (1879) (uddrag)

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime, 2015 med særligt fokus på kapitel 4.12 om "Kommunikationsanalyse".

Ordbøger:
- Ordnet.dk
- Sproget.dk
- Ordbogen.dk


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, plenum.

OMFANG:
Ca. 230 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Taler i en terrortid

INDHOLD:
I dette forløb skal du lære om retorik, dvs. talekunst, og du skal læse taler, som afspejler den tid, vi lever i, idet vi fokuserer på taler om terrorisme i samtiden.

Forløbet beskæftiger sig med det sproglige perspektiv.

Undervejs arbejder vi videre med skriftlighed og danskfagets tre skrivegenrer: Den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel.

FORMÅL:
Når forløbet er slut, skal du have opnået faglig viden om blandt andet:
- Talers opbygning, genre og funktioner
- Talers forskellige kommunikationssituationer
- Hvordan en taler arbejder på at overbevise sin modtager ved hjælp af forskellige appelformer: etos, logos og patos.
- Begreber til at analysere en tales virkemidler i form af sproglige figurer, sproglige billeder, ordvalg m.m.

Fra læreplanen er følgende faglige mål primært i spil - eleverne skal kunne:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- dokumentere kendskab til dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALER:
Kernestof:
- Helle Thorning-Schmidt: Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro, 16. februar 2015
- Pia Toftdals tale ved uddelingen af Finn Nørgaard-prisen den 14. februar 2024 i Landstingssalen på Christiansborg
- Lars Løkkes tale, tale ved mindehøjtidelighed for terrorofre i Paris, 15. november 2015  (uddrag)
- Antoine Leiris, "I får ikke mit had" (2016) (uddrag)

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime, 2015, særligt kapitel 4 om "Sprog"
- Explainer om terroangreb i Paris, 2015: How the November 13, 2015, Paris attacks unfolded, minute-by-minute

Ordbøger:
- Ordnet.dk (MÅ TILGÅS TIL EKSAMEN)
- Sproget.dk (MÅ TILGÅS TIL EKSAMEN)
- Ordbogen.dk (MÅ TILGÅS TIL EKSAMEN)


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, plenum.

OMFANG:
Ca. 30 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighedsforløb

INDHOLD:
I dette forløb træner vi den reflekterende artikel som skrivegenre. Arbejdet bygger videre på jeres forviden om skrivegenren fra 2.g

FORMÅL:
Du skal træne forskellige skrivemetoder, som er aktuelle at kende til i forbindelse med den reflekterende artikel, herunder:
At skrive scenisk og beskrivende
At skrive med et tydeligt og personligt skriver-jeg
At veksle mellem konkrete observationer(for eksempel fra tekster) og abstrakte refleksioner
At indarbejde danskfaglige begreber i dine refleksioner
At fremskrive en skrivemæssig progression (meta-refleksioner)
At skrive struktureret og formidlingsbevidst

Fra læreplanen er disse faglige mål i spil - eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

MATERIALE:
Kernestof:
-  Nicolai Rekve Erikson,"Eksamensgenrerne dansk STX", Systime, 2019
- Rasmus Bo Sørensen, "Filmvold", Information, 4. januar 2019.
- Uddrag af "Pusher", instruktør Nicolas Winding Refn, 2012
- Uddrag af "Blinkende lygter", instruktør Anders Thomas Jensen, 2000

Ordbøger:
- Ordnet.dk
- Sproget.dk
- Ordbogen.dk


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, plenum.

OMFANG:
Ca. 20 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Livskriser

INDHOLD:
Eleverne skal arbejde med livskriser som et centralt tema i litteratur. Gennem læsning, analyse og samtale skal eleverne opnå forståelse for, hvordan livskriser kan opstå, hvordan mennesker reagerer forskelligt på dem, og hvordan kriser kan føre til udvikling, forandring eller sammenbrud. Forløbet skal styrke elevernes evne til at analysere tekster samt sætte litteratur i relation til menneskelige og samfundsmæssige problemstillinger.

Undervejs undersøger vi udvalgte litteraturhistoriske perioder og strømninger, samtidig med at vi arbejder med værklæsning.

Forløbet beskæftiger sig primært med det litterære perspektiv.

Vi fortsætter også arbejdet med skriftlighed og  danskfagets tre skrivegenrer: Den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel.

FORMÅL:
Du skal træne:
- at læse og forstå tekster af både ældre og nyere dato.
- at åbne forståelsen af komplekse tekster ved brug af danskfaglig metode.
- at analysere og fortolke tekster med brug af relevante fagbegreber.
- Træk ved forskellige litteraturhistoriske perioder
- At indgå i en faglig dialog om analyse, fortolkning og perspektivering

Fra læreplanen er særligt disse faglige mål i spil - eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
-  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
-  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
-  demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
-  demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
-  navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
-  demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

MATERIALE:
Kernestof:
- Adam Oehlenschläger, "Morgen-Vandring" (1805)
- N.F.S. Grundtvig, "Danmarks Trøst", 1820 (uddrag)
- H.C. Andersen, "Skyggen" (1847)
- Karen Blixen, "Ringen" (1958)
- Peter Seeberg, "Patienten" (1962)
- Nicole Boyle Rødtnes, "Den sorte enkes by" (2019)

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", Systime, 2015, herunder kapitel 3.7 om litterære metoder
- Kjær-Hansen et.al., "litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, 2012:
○ Kapitel 5 om "Romantikken" (udvalg af afsnit)
○ Kapitel 7 om "Modernisme og realisme" (Udvalgte afsnit)
- www.litteratursiden.dk om dystopisk litteratur

Ordbøger:
- Ordnet.dk
- Sproget.dk
- Ordbogen.dk


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelser, plenum.

OMFANG:
Ca. 330 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Tid, liv og overgange

Forløbet har et fortrinsvist litterært perspektiv.

I forløbet skal vi læse og arbejde med tekster, der tematiserer over tid, liv og overgange; over mennesket i livets forskellige faser.

Materiale:

Blank (Knut Næsheim, NRK, 2018). Sæson 1, Afsnit 3: "Uten mål og mening"

Ludvig Holbergs komedie "Erasmus Montanus" (1723) (uddrag):
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=917

Digtet "Triumf att finnas till" (1916) af Edith Södergran

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer