Holdet DA3b/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA1b 1-6s (DA1b/, DA2b/, DA3b/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Kostskolen
Titel 3 DHO
Titel 4 Klimaaktivisme
Titel 5 Alkoholkultur
Titel 6 Ungdomsliv
Titel 7 Fra romantikken til det moderne gennembrud
Titel 8 Modernisme og realisme
Titel 9 Retorik og argumentation
Titel 10 Nyeste danske litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk (litteratur, sprog, medier)

Indhold:
I forløbet introduceres eleverne for danskfaget på STX, og vi arbejder med udgangspunkt i den overordnede titel ’Den personlige fortælling’. Forløbet fokuserer som helhed på at skabe overblik over det grundlæggende tekstarbejde i danskfaget.

Igennem forløbet sættes der fokus på fortællingens narrative grundstrukturer, som vi møder dem i den mundtlige fortælling, på sociale medier, i dokumentargenren og i skønlitteraturen. I forbindelse med arbejdet med de skønlitterære tekster arbejdes der i særlig grad ud fra begrebet 'autofiktion' (det selvbiografiske i ny dansk litteratur).

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til en række fagbegreber og analytiske greb knyttet til den mundtlige fortælling, sociale medier, dokumentarprogrammer og skønlitterære tekster (digt og romanuddrag), ligesom de har arbejdet med en indledende skriveøvelse knyttet til den reflekterende artikel som genre.

Materiale:
Udvalgte opslag fra statsminister Mette Frederiksens instagram-profil samt selvvalgte eksempler på profiler fra sociale medier
”Drengene mod pigerne”, dokumentar, TV2 2017 (afsnit 1)
”Alt for kliken”, dokumentar, DR3 2019 (afsnit 4)
”Barndom”, digt, Yahya Hassan 2013
Af ”Min mor siger”, romanuddrag, Stine Pilgaard 2012
Af ”Den der lever stille”, romanuddrag, Leonora Christina Skov 2018

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kostskolen

Forløbet er primært knyttet til det mediemæssige perspektiv med linjer til det litterære.

Indhold:
Et tematisk forløb, hvor vi arbejder med forskellige typer tekster, som alle tematiserer kostskolen som sted og tilstand. Igennem spillefilm, dokumentarprogrammer, romanuddrag og radiomontage undersøger vi, hvordan kostskolen bliver skildret, samt hvilke virkemidler der tages i brug i teksterne. Ved hjælp at en række kreative refleksionssøvelser arbejder eleverne med egne tanker og overvejelser ift. kostskolen, ligesom en rundvisning på den gamle kostskolegang på Haslev Gymnasium også danner afsæt for skriveøvelser og koblinger til de tekster, vi arbejder med. Ift. skriftlighed indeholder forløbet derudover træning til både den reflekterende artikel og den analyserende artikel.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med medieanalyse af spillefilm (citatanalyse med særligt fokus på filmiske virkemidler og spillefilmstyper) samt dokumentarprogrammer, ligesom de har opnået indsigt i forskellene på fakta og fiktion. Derudover har de arbejdet med, hvordan romanforlæg kan omsættes til spillefilm, samt hvilke valg og fravalg der foretages i den forbindelse. De har desuden arbejdet med en indledende forståelse af, hvordan den reflekterende og den analyserende artikel bygges op som skriftlig genre.

Materiale:
Peter Weir: "Døde poeters klub" (1989) (spillefilm) (værk)
Mikael Håfström: af "Ondskab" (2003) (spillefilm)
Jan Guillou: Af "Ondskab" (1981) (roman)
Af "Herlufsholms hemmeligheder" (TV2, 2022) (dokumentar)
"Herlufsholm" (DR1, sæson 1, episode 2: "Præfekten", 2004) (dokumentar)
"Herlufsholm" (DR1, sæson 2, episode 1, 2013) (dokumentar)
Af "Uden straf - ingen skole" (DR, 1985) (radiomontage)
Af "Efterskolen" (P3, 2021)

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO

Forløbet gennemføres i samspil med historie. Forløbet er knyttet til alle tre danskfaglige perspektiver, dvs. både det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv.

Indhold:
I DHO-forløbet arbejder vi med besættelsestiden (1940-1945) som periode, og igennem forskellige tekster inden for de tre danskfaglige perspektiver undersøger vi, hvordan en populærkulturel tv-serie som ”Matador”, spillefilmen ”9. april”, breve fra modstandsfolk og lyrik fra digteren Morten Nielsen belyser denne særlige tid i dansk historie. I dansk arbejder vi derfor med teksternes hvad (hvad skildrer de?) og hvordan (hvordan skildres det?) og fortolker teksternes temaer og budskaber.
I forløbet indgår desuden et særligt fokus på skriftlighed (de forskellige skrivehandlinger knyttet til en større skriftlig opgave på stx), herunder produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag (historie).

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige tekstgenrer, som tematiserer den samme periode (besættelsestiden), men behandler emnet forskelligt. De har desuden trænet den metodiske tilgang til tekstarbejdet i dansk med udgangspunkt i begreber fra medieanalyse, sproglig- stilistisk analyse og litterær analyse. De har ligeledes haft fokus på tekstlæsning i en historisk sammenhæng, faglig formidling af viden, ligesom de har arbejdet med danskfagets identitet og metoder.

Materialer:
”Matador: Hr. Stein”, episode 18, DR, 1980
Af ”De sidste timer – Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945”, Kristeligt Dagblads forlag og Frihedsmuseets Venners Forlag, 1985
”Dette er ikke døden”, Morten Nielsen, fra ”Efterladte digte”, 1945
”Døden”, Morten Nielsen, fra ”Krigere uden våben”, 1943
”9. april”, Roni Ezra, 2015

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaaktivisme

Forløbet knytter sig til alle tre perspektiver i dansk, dvs. både det litterære, det mediemæssige og det sproglige.

Indhold:
I forløbet lægger vi ud med at arbejde med forskellige eksempler på skønlitteratur i form af romanuddrag, digte, hybridtekster og sangtekster, som behandler klimaproblematikken. Litteraturen anvendes som indgangsvinkel til vores fokus på klimaet som tema, og vi sammenholder skildringen af dette tema med den faktuelle fremstilling af samme emne, som det kommer til udtryk i faktatekster som dokumentarfilm og avisjournalistik. I arbejdet med de forskellige teksttyper vil der desuden være fokus på at træne elevernes egen stemme i den aktuelle klimadebat såvel som i det lyriske sprog igennem kreative skriveøvelser.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne trænet litterær og sproglig-stilistisk analyse af romanuddrag og digte, ligesom de har repeteret medieanalyse af dokumentarfilm (repetition fra 1.g). Ligeledes er der blevet koblet nye begreber på som supplement til den allerede eksisterende fagterminologi knyttet til dokumentargenren. Derudover har vi arbejdet med medieanalyse af nyhedsjournalistik.

Materiale:
Uddrag af ”Solar”, Theis Ørntoft, 2018 (roman)
"Det er forvirrede tider", Theis Ørntoft, 2014 (digt)
Uddrag af "1,7 Tipping Point" af Silja K. Henderson, 2018 (prosa/lyrik/hybridgenre)
"Dråber af lys" af Nik & Jay, 2019 (sangtekst)
Grossman, Nathan: "Greta", 2020 (dokumentarfilm) (værk)
Forskellige selvvalgte eksempler på nyhedsjournalistik med fokus på klima

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Uddrag fra "Krydsfelt", Gyldendal 2011 (om dokumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Alkoholkultur

Forløbet knytter sig til alle tre perspektiver i dansk, dvs. både det litterære, det mediemæssige og det sproglige.

Indhold:
Forløbet fokuserer på, hvordan alkohol er blevet portrætteret i dansk litteratur, film og kunst gennem tiden. I forløbet tager vi udgangspunkt i den overordnede titel ’Alkoholkultur’, og vi arbejder frem imod at skabe en bevidsthed om alkoholens betydning for den danske kultur. Dermed trænes elevernes evne til at få øje på forbindelser mellem kultur, samfund og tekst.

Igennem forløbets moduler sættes der fokus på, hvordan forskellige typer af tekster inden for det udvidede tekstbegreb kan arbejde med samme motiv. Klassesamtalen er rum for dialog og diskussion, hvor der lægges vægt på, at eleverne træner deres mundtlige udtryksfærdigheder. Der arbejdes desuden med fremlæggelser og andre kollektive arbejdsformer i undervisningen, ligesom vi træner evnen til individuel metodisk tilgang til teksterne.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne arbejdet med en række metoder inden for danskfaget i gennemgangen af de forskellige typer tekster. De har samlet viden om dansk kultur, samfund og litteratur, ligesom de undervejs er blevet trænet i mundtlige udtryksfærdigheder, stillingtagen og argumentation. Afslutningsvist træner elevernes deres skriftlige udtryksfærdigheder i en skriftlig aflevering knyttet til forløbets tema.

Materiale:
Spillefilm: ”Druk” (2020) af Thomas Vinterberg (værk)
Uddrag fra første afsnit af dokumentarprogrammet ”Drukkultur” fra DR2 (2023)
Sangtekst: "Da jeg mødte dig", Benny Andersen (1981)
Podcast: "Jeg skammer mig", episode 1 - "Fattig", P1 2023)
Selvvalgt podcast/radioprogram med alkohol som tema
Romanuddrag: af ”Bar” (2021) af Kristian Ditlev Jensen
Digte: "Tømmermænd" og "Værtshus" fra digtsamlingen "Under vejr med mig selv" (1956) af Klaus Rifbjerg
Spillefilm: ”Bænken” (2020) af Per Fly
Elevvalgte sangtekster med alkohol som centralt element:
"Kong alkohol", Hugorm, 2020
"Vilde dage", Artigeardit, 2018
"Marcus og månen", Marcus.wav, 2022
Kampagnefilm fra Kræftens Bekæmpelse: "Man kan da aldrig få for meget pølse!?! (2020)

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
"Litteraturhistorien – på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ungdomsliv

Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk, dvs. både det litterære, det mediemæssige og det sproglige.

Indhold:
Forløbet er tilrettelagt med et tematisk fokus, hvor vi arbejder med en række forskellige teksttyper, som på hver deres måde tematiserer ungdomsliv. Således anvender vi den norske tv-serie ”Skam” som afsæt for et fokus på kommunikation, ligesom vi arbejder med en novelle af den danske forfatter Emma Bess, som bl.a. tematiserer den svære overgang fra ung til voksen. Derefter vender vi blikket mod en klassisk beskrivelse af ungdomslivet i Klaus Rifbjergs roman ”Den kroniske uskyld”, inden vi kobler den moderne samtidige diskussion om unge og mistrivsel på igennem arbejdet med argumentation og indledende træning af den debatterende artikel. Forløbet indeholder desuden værklæsning af digtsamlingen ”Livets hastighed” af Michael Strunge.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne trænet kommunikationsanalyse af udvalgte samtaler i tv-serien ”Skam”, ligesom de har øvet den metodiske tilgang til litterær analyse af noveller igennem læsning af novellen ”Akvaplaning” af Emma Bess samt tematisk perspektivering til tekster på tværs af tid. Værklæsning af digtsamlingen ”Livets hastighed” af Michael Strunge er blevet udfoldet igennem den undersøgende og nysgerrige tilgang – en tilgang, hvor vi har indkredset og diskuteret digtenes evne til at spejle ungdom og identitetsafsøgning. Ligeledes har eleverne fået indblik i argumentation, herunder Toulmins argumentationsmodel, som afsæt for deres indledende arbejde med den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre

Materialer:
”Skam”, tv-serie NRK 2015, sæson 1, afsnit 1 og 2
”Vi vil lære de unge piger at være uperfekte”, interview med Julie Andem – forfatteren og instruktøren bag ”Skam”, Information, 12. august 2016
”Akvaplaning”, novelle, Emma Bess, 2018
Af ”Den kroniske uskyld”, romanuddrag, Klaus Rifbjerg, 1958
”Livets hastighed”, digtsamling, Michael Strunge, 1978 (værk)
”Vores måde at tale om mistrivsel på risikerer at skabe en snæver forståelse af normalitet”, debatindlæg, Noemi Katznelson, Altinget, d. 20. maj 2023
”Fra en, der faktisk er ung: Nej, de fleste børn og unge i Danmark trives ikke”, debatindlæg, Sophie Herskind, Jyllands-Posten, d. 22. marts 2025

Håndbog til dansk, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra romantikken til det moderne gennembrud

Forløbet er primært knyttet til det litterære perspektiv.

Indhold:
I forløbet sætter vi fokus på romantikken (1800-1870) og det moderne gennembrud (1870-1890) som litteraturhistoriske perioder med hver deres særtræk - ligesom vi også trækker linjer til moderne litteratur, som tematiserer nogle af de samme emner. Det metodiske tekstarbejde bliver løbende suppleret med kreative arbejdsprocesser for at åbne elevernes forståelse af de enkelte tekster.  Forløbet indeholder desuden værklæsning af dramaet "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til de forskellige stilretninger inden for romantikken (nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, den religiøse digtning, biedermeier og poetisk realisme samt romantisme), ligesom de også har arbejdet med impressionisme, realisme og naturalisme som stilretninger inden for det moderne gennembrud. Vi har desuden anvendt det dybdegående tekstarbejde til at træne den metodiske tilgang til både digte og prosatekster (litterær analyse som metode). Derudover har vi arbejdet med dramaet som genre igennem værklæsningen af Henrik Ibsens "Et dukkehjem".

Materiale:
"Indvielsen" af Schack Staffeldt (1804)
"Klokken" af H.C. Andersen (1845)
"Nu falmer skoven trindt om land" af N.F.S. Grundtvig (1844)
"I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen (1850)
"Der er et yndigt land" af A. Oehlenschläger (1819)
"Sig nærmer tiden" af St. St. Blicher (1837)
"Forårssang uden håb" af Stine Pilgaard (2019)
Af "Frankenstein" af Mary Shelley (1818) (verdenslitteratur i oversættelse)
"Et dukkehjem" af Henrik Ibsen (1881) (værklæsning, drama, norsk)
"Den sidste balkjole" af Herman Bang (1887)
"Nådsensbrød" af Henrik Pontoppidan (1887)

"Litteraturhistorien på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
”Håndbog til dansk”, i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Modernisme og realisme

Forløbet knytter sig til det litterære perspektiv.

Indhold:
I årets andet forløb arbejder vi med kanontekster i den danske litteratur med et særligt fokus på 1900-tallets litteratur (kanonforfatterne Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg). Derudover arbejder vi også med en svensk tekst af forfatteren Pär Lagerkvist.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne stiftet bekendtskab med stilretningerne realisme og modernisme i 1900-tallets litteratur i forbindelse med arbejdet med kanonforfatterne. Metodisk har vi haft fokus på litterær analyse af de pågældende tekster med en litteraturhistorisk perspektivering.

Forløbet peger derfor i særlig grad ind i følgende faglige mål: Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier, dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden samt demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Materialer:
Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (En idyl)” (1900)
Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station” (1906)
Pär Lagerkvist: ”Ångest” (1916) (svensk tekst)
Tom Kristensen: ”Angst” (1930)
Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
"Litteraturhistorien – på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Retorik og argumentation

Forløbet knytter sig til det sproglige og mediemæssige perspektiv.

Indhold:
I forløbet arbejder indleder vi med et fokus på, hvordan en forfatter som Ludvig Holberg argumenterede ift. forskellige emner i sin samtid. Vi diskuterer i den forbindelse oplysningstidens livssyn og anvender uddrag af Holbergs epistler som afsæt for en bevægelse frem til en nutidig tale omhandlende samme emne (den gode underviser). Derudover arbejder vi med retorisk analyse af meningsjournalistik ift. aktuelle emner.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået indsigt i oplysningstidens livssyn og samfund såvel som Holbergs forfatterskab med særligt fokus på epistlerne. Derudover har de arbejdet med retorisk analyse af både taler og meningsjournalistik, og vi har i særlig grad haft fokus på, hvordan oplysningstidens livssyn også kan ses afspejlet i nutidige tekster – herunder ift. argumentation.

Materialer:
Uddrag af Holbergs Epistel nr. 395 (1749)
Uddrag af Holbergs Epistel nr. 390 (1749)
Christina Egelunds tale ved overrækkelsen af undervisningsprisen, d. 11. september 2023
Astrid Høy, ”Ingen børn planlægger at slå og skrige sig gennem skoledagen”, debatindlæg bragt i Politiken d. 30. august 2025
Mattias Tesfaye, ”Der skal være plads til alle børn, men ikke til al slags opførsel”, debatindlæg bragt i Politiken d. 7. september 2025

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
"Litteraturhistorien – på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyeste danske litteratur

Forløbet knytter sig til det litterære perspektiv.

Indhold:
I årets sidste forløb læser vi eksempler på den nyeste danske litteratur - og vi vender blikket helt tilbage mod middelalderen og ser på, hvordan en moderne forfatter som Ursula Andkjær Olsen lader sig inspirere af folkeviserne. Derudover indeholder forløbet værklæsning (selvvalgt dansk roman) samt repetition og eksamensforberedelse.

Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne opnået indsigt i folkevisernes genrekendetegn og temaer, ligesom vi har arbejdet med, hvordan en moderne folkevise kan anvende de samme genrekendetegn og temaer i en nutidig kontekst. Derudover har vi repeteret litterær analyse af digte ud fra to eksempler på den nyeste danske litteratur. Her har vi i særlig grad diskuteret de temaer, som gør sig gældende hos de unge danske forfattere. Ligeledes har eleverne trænet den selvstændige værklæsning igennem eget valg af roman, herunder med fokus på fagbegreber knyttet til litterær analyse af romaner samt individuelle mundtlige fremlæggelser.

Materialer:
”Torbens datter”, Folkevise
”Velfærdsdødedansen”, Ursula Andkjær Olsen, 2025
Uddrag af ”Engle”, Sebastian Nathan, 2024
Uddrag af ”Normaliseret”, Haidar Ansari, 2025
Selvvalgt dansksproget roman (værk)

"Håndbog til dansk",  i-bog, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=1 (TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNET)
"Litteraturhistorien – på langs og på tværs", i-bog, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=1 (TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNET)
Ordnet.dk, https://ordnet.dk (TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNET)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer