|
Titel
6
|
Ungdomsliv
Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk, dvs. både det litterære, det mediemæssige og det sproglige.
Indhold:
Forløbet er tilrettelagt med et tematisk fokus, hvor vi arbejder med en række forskellige teksttyper, som på hver deres måde tematiserer ungdomsliv. Således anvender vi den norske tv-serie ”Skam” som afsæt for et fokus på kommunikation, ligesom vi arbejder med en novelle af den danske forfatter Emma Bess, som bl.a. tematiserer den svære overgang fra ung til voksen. Derefter vender vi blikket mod en klassisk beskrivelse af ungdomslivet i Klaus Rifbjergs roman ”Den kroniske uskyld”, inden vi kobler den moderne samtidige diskussion om unge og mistrivsel på igennem arbejdet med argumentation og indledende træning af den debatterende artikel. Forløbet indeholder desuden værklæsning af digtsamlingen ”Livets hastighed” af Michael Strunge.
Formål:
Når forløbet er slut, har eleverne trænet kommunikationsanalyse af udvalgte samtaler i tv-serien ”Skam”, ligesom de har øvet den metodiske tilgang til litterær analyse af noveller igennem læsning af novellen ”Akvaplaning” af Emma Bess samt tematisk perspektivering til tekster på tværs af tid. Værklæsning af digtsamlingen ”Livets hastighed” af Michael Strunge er blevet udfoldet igennem den undersøgende og nysgerrige tilgang – en tilgang, hvor vi har indkredset og diskuteret digtenes evne til at spejle ungdom og identitetsafsøgning. Ligeledes har eleverne fået indblik i argumentation, herunder Toulmins argumentationsmodel, som afsæt for deres indledende arbejde med den debatterende artikel som skriftlig eksamensgenre
Materialer:
”Skam”, tv-serie NRK 2015, sæson 1, afsnit 1 og 2
”Vi vil lære de unge piger at være uperfekte”, interview med Julie Andem – forfatteren og instruktøren bag ”Skam”, Information, 12. august 2016
”Akvaplaning”, novelle, Emma Bess, 2018
Af ”Den kroniske uskyld”, romanuddrag, Klaus Rifbjerg, 1958
”Livets hastighed”, digtsamling, Michael Strunge, 1978 (værk)
”Vores måde at tale om mistrivsel på risikerer at skabe en snæver forståelse af normalitet”, debatindlæg, Noemi Katznelson, Altinget, d. 20. maj 2023
”Fra en, der faktisk er ung: Nej, de fleste børn og unge i Danmark trives ikke”, debatindlæg, Sophie Herskind, Jyllands-Posten, d. 22. marts 2025
Håndbog til dansk, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/
|