|
Titel
5
|
"Det litterære hjørne" - podcast og værklæsning
Forløbet har fortrinsvis et litterært perspektiv, men munder ud i "produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge" og hænger derfor også sammen med det mediemæssige perspektiv.
Eleverne har kunnet vælge mellem 5 lærervalgte romaner med det til fælles, at de alle er litteratur i oversættelse og at centrale personer i romanerne er unge mennesker:
- Normale mennesker af Sally Rooney
- Drageløberen af Khaled Hosseini
- Call Me By Your Name af André Aciman
- Katten, der ville redde bøgerne af Sosuke Natsukawa
- The Hate U Give af Angie Thomas
På baggrund af læsningen laver eleverne en episode til den fiktive podcast "Det litterære hjørne". Episoden laves i grupper og har den faglige dialog, tekstforståelsen, læseoplevelsen og samarbejdet i centrum.
Forløbet favner to store genrer, som eleverne bliver fortrolige med: Romanen og podcasten.
Forløbet introduceres med fokus på romangenren og hvad læsningen ifølge litteraturforskere gør ved os som læsere.
Værklæsningen skal give mulighed for faglig fordybelse i en afgrænset tekst og har således større fokus på elevernes læseoplevelse end på analyse og fortolkning.
Eleverne er beslutningstagere og træffer flere af de beslutninger, som vedrører selve podcastproduktionen, på egen hånd. Læreren optræder her som vejleder/konsulent.
I forløbet har eleverne i et opgaveorienteret læringsrum arbejdet med sproglig-stilistisk analyse af romanerne, og de har reflekteret over litterære tendenser og litterær stil. Dermed trænes elevernes evne til at ”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier” også.
Ligesom danskfagets læreplan beskriver, at »Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget« (Dansk A – stx, august 2017), gælder det også for dette forløb, at elevernes undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse skaber grundlaget for arbejdet med deres podcastepisode.
Undervejs arbejder eleverne med eksempler på samtalepodcasts og træner i den forbindelse anvendelse af fagbegreber knyttet til genren. De bliver dermed i stand til at anlægge et analytisk blik på de podcasts, de møder, selvom forløbets produktkrav IKKE har analyse af podcasts som fokus. Arbejdet med podcastgenren tager udgangspunkt i bogen:
Olsen, Mimi; Houlind, Martin & Palle, Dorte (2020): Podcast. Dansklærerforeningens Forlag. 1. udgave, 1. oplag.
Forløbet sigter desuden mod opfyldelse af følgende faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multi-modalt
I dette forløb arbejder eleverne i to faste grupper:
1) Romangrupperne (dem de læser samme roman som):
• Gruppe Normale mennesker:
Johanne, Frederikke, Freya, Iman, Laura, Lærke, Nanna Liv, Viktoria K., Marie
• Gruppe Call Me By Your Name:
Emilia, Josefine, Cecilie
• Gruppe Katten, der ville redde bøgerne:
Carolina
• Gruppe The Hate You Give:
Amalie, Ezgi, Filippa, Nanna G., Viktoria O., Dyveke, Malika, Christian
• Gruppe Drageløberen:
Yonas, Marco, Frida, Steffen, Helene, Julie
2) Podcastgrupperne (som de producerer podcastepisoden med):
• Gruppe 1: Josefine, Johanne, Amalie
• Gruppe 2: Viktoria O. Viktoria K., Carolina
• Gruppe 3: Frida, Freya
• Gruppe 4: Nanna G., Frederikke
• Gruppe 5: Laura, Filippa, Marco, Steffen
• Gruppe 6: Emilia, Marie, Christian
• Gruppe 7: Ezgi, Nanna Liv
• Gruppe 8: Iman, Yonas, Helene
• Gruppe 9: Dyveke, Cecilie, Lærke
• Gruppe 10: Malika, Julie
|