Holdet DA3y/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA1y 1-6s (DA1y/, DA2y/, DA3y/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Den personlige fortælling (grundforløb)
Titel 2 Forløb#2: Overgangssituationer
Titel 3 Forløb#3: Retorik og kommunikationsanalyse
Titel 4 Forløb#5: Konflikter (før og nu)
Titel 5 Forløb#6 Frem mod DHO
Titel 6 Forløb#7: Opgør med normer
Titel 7 Forløb#8: Selvfremstilling og sociale medier
Titel 8 Forløb#9: Hjemstavn
Titel 9 Forløb#10: Lit.his. fokus - Modernitetens gennembr
Titel 10 Forløb#11: Nyhedshistorier
Titel 11 Forløb#12: En meningsfuld litteraturkanon?
Titel 12 Forløb#13: Age of nature
Titel 13 Forløb#14: Unge

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Den personlige fortælling (grundforløb)



Forløbet er knyttet til alle tre perspektiver i dansk (litteratur, sprog, medier)



Indhold:

I forløbet introduceres eleverne for danskfaget på STX, og vi arbejder med udgangspunkt i den overordnede titel ’Den personlige fortælling’. Forløbet fokuserer som helhed på at skabe overblik over det grundlæggende tekstarbejde i danskfaget.

Igennem forløbets 20 moduler sættes der fokus på fortællingens narrative grundstrukturer, som vi møder dem i den mundtlige fortælling, på blogs og sociale medier, i dokumentargenren og i skønlitteraturen. I forbindelse med arbejdet med de skønlitterære tekster arbejdes der i særlig grad ud fra begrebet 'autofiktion' (det selvbiografiske i ny dansk litteratur).



Formål:

Når forløbet er slut, har eleverne opnået kendskab til en række fagbegreber og analytiske greb knyttet til blogs og sociale medier, dokumentarprogrammer og skønlitterære tekster (digt og romanuddrag), ligesom de har arbejdet med en indledende skriveøvelse knyttet til den reflekterende artikel som genre.



Materiale:

Eksempel på blog til analyse (f.eks. https://www.geggo.dk/ eller https://metteogmartinrejser.dk/ )

”Drengene mod pigerne”, dokumentar, TV2 2017 (afsnit 1)

”Alt for kliken”, dokumentar, DR3 2019 (afsnit 4)

”Barndom” og ”Jetlagformørkelse”, digte, Yahya Hassan 2013

Af ”Min mor siger”, romanuddrag, Stine Pilgaard 2012

Af ”Den der lever stille”, romanuddrag, Leonora Christina Skov 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Overgangssituationer

I dette forløb arbejder vi med tekster, som tematiserer overgangssituationer. . Vi undersøger, hvorledes overgangssituationen belyses i de forskellige tekster. Hvilke ligheder er der og hvilke forskelle forekommer i forhold til fremstillingen af det universelle fænomen 'overgangssituation'. Alle fagets tre perspektiver indgår. Vi arbejder med følgende begreber og aspekter:

-  Den mundtlige og skriftlige fortællesituation.
-  Elementære tekstanalyse-kompetencer som personkarakteristik m.m. - -  Narrativ struktur
-  Folkeeventyrgenren  
-  Kontraktmodellen og de episke love
-  Aktantmodellen
-  Billedanalyse

KERNESTOF:
Håndbog til dansk: 3.6 Litterære genrer, afsnittet om eventyr (https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=172&L=0)
Håndbog til dansk: 3.7 Litterære metoder, afsnittet om aktantmodellen (
https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=241#c907)
Håndbog til dansk: Oversigt til billeder (billedanalyse) (https://hbdansk.systime.dk/?id=225)
Folkeeventyr: Kong Lindorm
Anders Bodelsen: Drivhuset (1965)
Charlotte Weitze: Villy (1999)

SUPPLERENDE STOF:

Syndefaldsmyten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Retorik og kommunikationsanalyse

Vi arbejder med retorisk analyse af taler samt kommunikationsanalyse. Forløbet ligger i forlængelse af TF2, hvor I arbejdede med populærvidenskabelig formidling.

Fokuspunkter:

Retorisk analyse - Ciceros pentagram
Talegenrer
Appelformer
Disposition

KERNESTOF:

Håndbog til dansk: Kapitel 4.9 Retorik
https://hbdansk.systime.dk/?id=204
Maj My Humaidan: Nytårstale (DR, Deadline, 1. januar 2024)
https://www.dansketaler.dk/tale/maj-my-humaidans-nytarstale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#5: Konflikter (før og nu)

I dette forløb arbejder vi med forskellige typer af tekster, som tematiserer konflikt og hævn. Der er tale om konflikter dels mellem enkeltpersoner, dels mellem grupper (f.eks. bander eller etniske grupper).

Der vil være fokus på refleksion i forbindelse med temaet grundlæggende analyse-kompetencer samt genreforståelse:

- Folkevisegenren (genretræk og det middelalderlige samfund genren afspejler)
- Romangenren (genretræk samt Morten Papes måde at udnytte genren på)
- Filmgenren (dramaturgi og filmiske virkemidler)


KERNESTOF:

Morten Pape: 'Guds bedste børn' (2018) (værk 1)
Folkevise: 'Torbens datter'
Susanne Bier: 'Hævnen'  (2010) (uddrag)

SUPPLERENDE STOF:
Saxo/YouTube: Månedens forfatter, august 2018
https://www.youtube.com/watch?v=_FBr4lmVrus
BT: 'Mohammed glemmer aldrig slaget...' (21.6.2020)
https://www.bt.dk/krimi/mohammed-glemmer-aldrig-slaget-de-haanende-grin-og-sin-bedste-ven-men-en-ting
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#6 Frem mod DHO

I dette forløb forberedes I til arbejdet med at skrive dansk-historieopgaven (DHO). Emnet for samarbejdet mellem dansk og historie er besættelsestiden.

I dansk har vi fokus på litteratur skrevet i perioden, herunder besættelsesdagen, modstanden og den indre samt den ydre fjende. Vi øver:

- digtanalyse
- filmanalyse
- novelleanalyse
- at analysere og tolke en tekst ud fra den litterære periode, som den repræsenterer

KERNESTOF:

"Fra runer til graffiti": Under besættelsen 1940-1945, s. 200-203 (systime, 1985)
Litteraturens veje (Johannes Fibiger og Gerd Lütken, systime 2021): Den tyske besættelse af Danmark, s. 306 - 312 (udleveret som pdf)
Otto Gelsted, "De mørke fugle fløj", 1940 (d. 9/4) (udleveret som docx)
Tove Ditlevsen: "Nogen må dø" (1940)
Forfatterweb (Tove Ditlevsen) : Genrer og tematikker (https://forfatterweb.dk/oversigt/ditlevsen-tove#anchor2786)
"Flammen og Citronen" (Ole Christian Madsen, 2008)
Morten Nielsen: "Skæbne" (Efterladte digte, 1945) (udleveret som docx)

SUPPLERENDE STOF:

Karikaturtegninger: https://www.stamps.dk/da-DK/lot/122597/danmark-besaettelsen-tegninger-1940-45-af-gustav-oesterberg
Poul Henningsen, Man binder os på mund, 1940, til Revyen Dyveke.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/man-binder-os-paa-mund-og-haand






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#7: Opgør med normer

Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med temaet ’opgør med normen’ ved hjælp af både sproglige, mediemæssige og litterære perspektiver. I forløbet indgår værklæsning med fokus på normer, dokumentarfilm samt autenticitet og fiktion. Vi ser analyserer sammen dokumentarfilmen Mirror samt dokumentaren Heavy Agger, og eleverne vælger desuden selv et filmcitat fra en dokumentarfilm eller -serie. Eleverne skriver en analyserende artikel om deres selvvalgte filmcitater. Der indgår værklæsning i dette i kraft af, at eleverne selv vælger og analyserer et afsnit fra en dokumentarserie. I forløbet arbejder vi også med analyse af både medietekster (reportage) og digte.

Grundbog: Håndbog til dansk (Systime ibog).

I forløbet arbejdes der med følgende tekster:
    • Michael Strunge ’Drømmens faner’ (1981).
    • Plakat fra Naturens uorden af Christian Sønderby Jepsen (2015)
    • Billeder fra forsiden af modemagasinet Vogue med Harry Stiles.
    • Joachim Ladefoged: Mirror (2009). Link: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/mirror (værklæsning)
    • DR: Heavy Agger (1986). Link: https://www.dr.dk/drtv/saeson/heavy-agger_222701
    • Anders Legarth Schmidts reportage ’Emil stod oprejst i 72 timer i træk, da han blev indlagt, men vil gerne lære at sidde ned’. Politiken d. 21/6-2020. Teksten er en del af reportage-serien ”Forbandet ungdom”.
    • Mikael P. Josephsens digt ’Så mange diagnoser’ (2016) fra digtsamlingen Knæk.


Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#8: Selvfremstilling og sociale medier

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet selvfremstilling på nettet og navnlig på sociale medier. Vi skal arbejde med tekster fra og om sociale medier, og vi skal undersøge analytiske fokuspunkter vedr. menneskers sproglige adfærd i sociale relationer – både offline og online. Derfor skal vi især arbejde med sproglig analyse, og hvad sproget betyder for vores omgang med hinanden. Centrale begreber i forløbet er bl.a. face, facetrussel og facework samt sproghandlinger, undertekst. I dette forløb er det især den danskfaglige metode sproglig analyse, som vi træner.
Undervejs i forløbet er der et sideløbende fokus på skriftlighed, hvor eleverne arbejder med at lave en analyserende artikel. Der er her fokus på feedback, afsnitsopbygning (bl.a. med fokus på næranalyse) samt elevernes skriverjeg.

Grundbog:
    • Håndbog til dansk (Systime ibog)

Tekster:
    • Morten Münster: Følelser (link: https://www.youtube.com/watch?v=z2BC12UGHrU)
    • Caspar Eric: jeg har en samtale (2014)
    • Martinus Rørbye: Bjerglandskab med vandrer (1834-1835) (skitse)
    • Yasumasa Morimura: Magritte/Triple Personality (2016) (foto)
    • Rene Magritte: La Clairvoyance (1936) (link: https://www.renemagritte.org/la-clairvoyance.jsp)
    • Uddrag fra kommentarsporet under Fie Laursens video Min ærlighed med fokus på bl.a. facetrusler).
    • Medierådet: Uploaded (kampagnefilm) (link: https://youtu.be/eGl0-v7Wmms)
    • Den lyserøde elefants guide til sociale medier (uddrag) (2016).
    • Genstart (DR Podcast): Vokset op på SoMe (21. juni 2023)

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning

Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
    • analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#9: Hjemstavn

Formålet med dette forløb er at sætte fokus på – og vække interesse for – at arbejde med fænomenet hjemstavn. I forløbet arbejder vi med litterære perspektiver på hjemstavn samt et sprogligt fokus på engelske ord i det danske sprog. I forløbet arbejder eleverne med at lave kreative produktioner, herunder remediering (billedprojekt, filmprojekt og omskrivning af digt). Der indgår endvidere et fokus på skriftlighed i form af arbejde med den debatterende artikel og emnet sprognormer (engelske bandeord i de danske sprog). I forbindelse hermed arbejde med skriverjeg, hvordan man skriver diskuterende og debatterende samt opbygger argumentation.

Grundbog: Håndbog til dansk (Systime ibog).

Materiale:
    • H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
    • Christina Hagen: Jylland forever (uddrag fra Jungle fra 2017)
    • Erling Jepsen: Hjertets dannelse (uddrag) (2015)
    • Kampagnefilmen “Naturens Rige #pladspladsplads” fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Link: https://www.youtube.com/watch?v=qUfOzsEgLcY
    • Pia Juul: De gales hjem (novelle) (2005).
    • Naja Marie Aidt: jeg vil købe en hyacint (2009) (eleverne arbejder med at omskrive dette digt)
    • Rasmus Bech: Op på barrikaderne og kæmp for sproget. Debatindlægget er fra politiken.dk, 14. oktober 2020.
    • Lotte Thorsen: Danske unge har fået et fucking nyt favoritbandeord. Artiklen er fra politiken.dk, 15. februar 2021.

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
Her indgår:
    • fra dansk litteraturs kanon læses: H.C. Andersen.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#10: Lit.his. fokus - Modernitetens gennembr

I dette forløb undersøger vi perioden Moderniteten. Denne dækker over mere end det Det moderne gennembrud. I forløbet vil der fokus på de litteraturhistoriske strømninger: Opgøret med traditioner, at problemer sættes under debat og en udfordring af traditionelle opfattelser af køn, klasse, formidling m.m. Det er tendenser, der fortsætter ind i 1900-tallet. I dette forløb analyserer og fortolker vi tekster og ser på malerier fra perioden 1850-1920 og undersøger derigennem de erfaringer af frisættelse og traditionsbrud, som moderniteten bringer med sig. I forløbet indgår værklæsning af August Strindbergs drama Frøken Julie – bl.a. også med et fokus på facework og sproghandlinger. Eleverne laver i forløbet en portfolio-aflevering med forskellige tekster produceret i forbindelse med værklæsning af Frøken Julie.

Grundbogsmateriale:
    • Uddrag fra fagbogen Modernitetens gennembrud (Dansklærerforeningens forlag).
    • Uddrag fra Håndbog til dansk (Systime ibog)

Materiale:
    • Edvard Munch: Hjemvendende arbejdere (1914)
    • Emilie Mundt: Fra asylet i Istedgade (1886)
    • Anna Ancher: Ung pige ved sit arbejde (1901)
    • Erik Henningsen: En såret arbejder (1895)
    • P.S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi (1885)
    • Ejnar Nielsen: Og i hans øjne så jeg døden (1897)
    • Edvard Munch: Madonna (1894)
    • Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (1906)
    • Herman Bang: Franz Pander (1885).
    • Amalie Skram: Constance Ring (1885) (uddrag)
    • August Strindberg: Frøken Julie (1888). (værklæsning)
    • Emil Bønnelycke: Vesterbrogade (1918).
    • Thøger Larsen: Tordenbygen (1912).

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
Her indgår:
    • tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
    • tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
    • læsning af en afgrænset periode før 2000
    • fra dansk litteraturs kanon læses: Herman Bang.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#11: Nyhedshistorier

I dette forløb arbejder vi med, hvordan begivenheder kan blive til nyheder og indgå i et kredsløb af medietekster, der løbende udvikler sig. I forløbet sætter vi fokus på nyhedshistorier relateret til krigen i Ukraine samt da den tidligere danske landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om med hjertestop midt i en landskamp. I forløbet er der først fokus på nyhedens komposition – nyhedstrekanten – og nyhedskriterierne. Vi undersøger, at det er forskelligt, hvordan nyhedsmedier vinkler og prioriterer, hvilke nyheder de anser som vigtige. I et nyhedskredsløb indgår informerende tekster (fx nyhed, baggrundsartikel og reportage) og opinionstekster (fx kommentar, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg og kronik). Vi undersøger også, hvordan kommentarer på de sociale medier kan glide ind i et kredsløb af nyheder.
Vi sætter også fokus på en diskussion om ytringsfrihed og demokrati, og i den forbindelse sætter vi fokus på begrebet den borgerlige offentlighed, der er et bud på en forudsætning for demokrati. I denne forbindelse undersøger vi, hvordan visse former for gatekeeping samt fake news presser den borgerlige offentlighed og dermed demokratiet.
Forløbet afslutter med et fokus på nyhedstræthed som emne for refleksion og diskussion.

I forløbet indgår et fokus på den reflekterende artikel som skriftlig genre.

MATERIALE der indgår i forløbet:
    • Jeppe Laursen Brock: ”Kjær viste stort lederskab, men kapitulerede til sidst” (Politiken, 13/6-2021).
    • Kjeld Hybel: ”Jeg er læge, men jeg er parat til at dræbe” (Politiken, 28/2-2022).
    • Første afsnit af dokumentarserien ”Ryd forsiden” (DR, link: https://www.dr.dk/drtv/episode/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965)
    • Udvalgte politikeres sociale medie-profil (eleverne vælger selv).
    • Nadeen Aiche: ”Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge” (Information, d. 3/3-2022). (alternativ titel: ”Racistisk dobbeltmoral”)
    • Casper Colling Nielsen: ”Der er gået næsten en uge siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, (Politiken, d. 16/6-2021). (alternativ titel: ”Fodbold er en leg – en fest, og festen sluttede, da Christian Eriksen faldt om”)
    • Presselogen: Er danskerne nyhedstrætte? (15. januar 2023). Presselogen er et mediemagasin på TV2 news. Uddraget er et sammenklip af værtens indledende intro og senere oplæg til indslaget om nyhedstræthed. (levende billeder)
    • Explainer: Hvad er prisen for vores tøjforbrug? (31. juli 2023). Explainer er en nyhedsserie på DRTV. Uddraget er de første 2:06 minutter. (levende billeder)
    • Jan Birkemose: ”Nyhedstrætte skal lokkes med explainer-journalistik.” Teksten er fra Medietrends.dk den 13. januar 2023.
    • Jørgen Steen Nielsen: ”2022 blev et skræmmende klimaår for Europa – 2023 er indledt med tørke og brande.” Teksten er fra Information den 21. april 2023.
    • Kristian Leth: ”Verden har det meget bedre, end du tror.” Teksten er fra Zetland den 21. april 2023.

FAGLIGE MÅL der berøres i dette forløb:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF der berøres i dette forløb:
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
    • kommunikationsanalyse
    • analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
    • produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#12: En meningsfuld litteraturkanon?

Hvad skal der til for, at en litteraturkanon er meningsfuld? Det er det grundlæggende spørgsmål, som vi undersøger i dette forløb. I forløbet læser vi tekster af udvalgte forfattere fra den danske litteraturkanon, og vi diskuterer samt debatterer, hvad formålet er med en ny kanon. Undervejs sammenligner vi overordnet den gældende kanonliste med den nye, som den blev præsenteret efteråret 2025.
I forløbet træner vi litteraturanalyse samt et metodisk fokus på henholds tekstintern og tekstekstern læsning. I tekstintern læsning analyserer man teksten på tekstens egne præmisser og uden skelen til, hvad der er omkring teksten, herunder bibliografisk viden om forfatteren. I forbindelse med tekstekstern læsning analyserer man teksten ved at inddrage viden, der er ekstern til teksten, herunder litteraturhistorisk og bibliografisk viden om forfatteren. I forløbet indgår værklæsning af St. St. Blichers Sildig opvågnen.
I forløbet træner vi desuden diskussion og debat af et danskfagligt emne, nemlig en meningsfuld litterær kanon. Eleverne arbejder med at skrive en debatterende artikel herom.

Materialer fra fagbøger:
    • Uddrag fra Litteraturens veje (Systime).
    • Uddrag fra Brug litteraturhistorien (Systime).
    • Eksamensgenrerne dansk stx (Systime).
    • Håndbog til dansk (Systime ibog).

Tekster:
    • Ludvig Holberg: uddrag fra bogen ”Naturens og Folke-rettens kundskab” (1716).
    • Thomas Kingo: Ked af verden, kær i himlen (1681)
    • N.F.S. Grundtvig: Nu falmer skoven.
    • H.C. Andersen: Nattergalen (1844).
    • St. St. Blicher: Sildig opvågnen (værklæsning)
    • Tove Ditlevsen: Blinkende lygter (uddrag)
    • Tove Ditlevsen: Vorherrebevares (1948)
    • Cathrine Rygaard Rasch: Litterær kanon er ligesom FCK (Debatindlægget er fra Berlingske den 22. november 2019.)
    • Morten Hesseldahl: En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse (Debatindlægget er fra Berlingske den 1. september 2020.)
    • Mogens Bjerring-Hansen: Den litterære kanon virker overbevisende (Tekststykket indgår i en artikel om kanon fra Litteratursiden.dk)
    • Nyt udvalg skal opdatere danskfagets litteraturkanon. 20.03.2025. (Link: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/marts/250320-nyt-udvalg-skal-opdatere-danskfagets-litteraturkanon/)

I forløbet berøres følgende faglige mål:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

I forløbet berøres følgende perspektiver:
Litterære perspektiver
    • tekster fra tiden før 1700
    • tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
    • tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
    • fra dansk litteraturs kanon læses: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#13: Age of nature

I forløbet undersøger vi ved hjælp af danskfaget naturforestillinger. I forbindelse med forløbet besøger vi udstillingen Age of Nature på Dansk Arkitektur Center (DAC). I forløbet træner at undersøge og analysere tekster af forskellige art, herunder kampagnefilm, dokumentarserie samt skønlitterære tekster, navnlig digte. I forløbet læser vi værket Sommerfugledalen af Inger Christensen.
I forløbet indgår et forløb med træning af at rette sin egen tekst på baggrund af elevernes mini-terminsprøve. Eleverne træner at have fokus på henholdsvis sproglig klarhed og sproglig korrekthed, når de retter deres egne tekster. I forløbet træner eleverne endvidere at diskutere og debattere emnet grøn markedsføring.

Materialer fra fagbøger:
    • Uddrag fra Litteraturens veje (Systime).
    • Uddrag fra Med tiden (Systime).
    • Eksamensgenrerne dansk stx (Systime).
    • Håndbog til dansk (Systime ibog).

Tekster:
    • Robert Storm Petersens akvarel Tilbage til naturen (1945)
    • Tegnefilmen Naturmælk (2014). Link til tegnefilmen: https://www.youtube.com/watch?v=Sv6weY-C-xM&t=4s
    • Emil Aarestrup: "Var det synd" (1838).
    • Klip fra Søren Ryge: Far, mor og børn (DR 2020) – afsnit 3 fra start og til tidskode 7:10. Link til klip: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/den-lille-familie-paa-fyn  
    • Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802).
    • Landbrug og fødevarer: Der er et yndigt land. Link: https://www.youtube.com/watch?v=g1_2YaMikUk
    • Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991). (værklæsning)
    • Erik Skyum-Nielsen: Nu er det tid til naturdigte. Teksten er fra Information den 5. juni 2020.
    • B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul (1831).
    • Benny Andersen: Kærligheden (1964).
    • Julie Sten-Knudsen: Spor efter fugle (2017).
    • Karen Blixen: Ringen (1958).

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
    • fra dansk litteraturs kanon læses: Adam Oehlenschläger og Karen Blixen.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#14: Unge

Formålet med forløbet er undersøge emnet unge. I forløbet indgår til at starte med en undersøgelse og refleksion over emnet: Hvordan kan unge motiveres til at læse skønlitteratur? I forløbet indgår dermed også en repetition af, hvordan man skriver en reflekterende artikel. I forbindelse hermed øver eleverne at lave et mundtligt oplæg.
Eleverne træner at undersøge og reflektere over emnet unge fra forskellige vinkler. I forbindelse hermed undersøges forskellige skønlitterære, journalistiske og litteraturhistoriske tekster. Der indgår desuden værklæsning i forløbet, hvor eleverne får lov til selv at vælge et lyrisk værk i form af tekster fra et dansksproget musikalbum fra de seneste fem år. I forløbet træner eleverne også at analysere en kortfilm samt sociololingvistik og sproglig iscenesættelse med et fokus på rapmusik.
Som afslutning på forløbet laver eleverne et litteraturhistorisk overblik med nedslag fra ca. 1960 og frem til 2020. I forbindelse hermed prøver eleverne også kræfter med remediering, fordi de skal omskrive udvalgte til deres digt om at være ung i 2026.

Materiale fra fagbøger:
    • Uddrag fra Litteraturens veje.
    • Uddrag fra Det ik’ bare rap (Systime ibog, 2026)    •
    • Uddrag fra Eksamensgenrerne dansk stx (Systime)

Tekster:
    • Martin A. Hansen: Roden (1961)
    • Peter Seeberg: Hvile (1962)
    • Henrik Pontoppidan: uddrag fra ”Lykke-Per” (fra kap. 13)
    • Gustaf Munch-Petersen: Til mine forældre (1932)
    • Holger Karberg: Sabbat (2019) (kortfilm) (Link: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/sabbat/)
    • Helle Helle: uddrag fra romanen ”de” (2019) (Uddraget består af kapitel 1-2, kapitel 16 og det afsluttende kapitel 51)
    • Pede B feat. Artigeardit: Kodesprog (2017)
    • Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1963)
    • Vita Andersen: Arkitektens specialitet (1977)
    • Michael Strunge: Drømmens faner (1981)
    • Caspar Eric: Dag 2 (2020)

Faglige mål der berøres i forløbet:
    • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
    • beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
    • dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
    • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
    • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
    • analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
    • dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
    • demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
    • demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
    • demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
    • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof der berøres i forløbet:
Litterære perspektiver
    • tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
    • tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
    • læsning af en afgrænset periode før 2000
    • fra dansk litteraturs kanon læses: Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
    • litteraturanalyse og -fortolkning
    • anvendelse af relevante litterære metoder
    • litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
    • tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
    • sproglig analyse, fortolkning og vurdering
    • retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
    • produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
    • kommunikationsanalyse
    • medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer