Holdet HI3a/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1a 2-6s (HI1a/, HI2a/, HI3a/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kampen om magten i middelalderen
Titel 2 Danmark i mellemkrigstiden
Titel 3 Danmark som slavenation
Titel 4 De store revolutioners tid
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Dansk demokrati
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Kold krig
Titel 9 Det kommunistiske Kina
Titel 10 Kontrafaktisk historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kampen om magten i middelalderen

I dette forløb har vi  beskæftiget os med den europæiske middelalder. I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

1. Hvad er middelalderen?
2. Periodisering
3. Middelaldersamfundet
4. Kirkens magt
5- Korstog
6. Den sorte død
7. Opsamling på forløb.

Vi har arbejdet med kildekritik, billedanalyse, periodisering herunder brud og kontinuitet og årsagsforklaringer.

Relevante problemstillinger til forløbet er:
- Hvad er middelalderen?
- Hvornår foregik middelalderen?
- Hvordan var middelaldersamfundet opbygget?
- Hvor stor var kirkens magt i middelalderen?
- Hvordan brugte kirken idéen om skærsilden til at styrke sin magt?
- Hvilke årsager var der til korstogene?
- Hvilket syn var der på pesten?
- Hvilken betydning havde pesten for samfundet?

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i mellemkrigstiden

Dette forløb er klassens DHO-forløb, hvor vi arbejder sammen med dansk for at undersøge problematikker og forandringer i mellemkrigstiden i Danmark.

Vi startede med en bred indføring i perioden mellemkrigstiden, hvor vi også så på de internationale strømninger i denne periode. Herefter arbejdede vi mere indgående med de danske forhold.

I dette forløb var vi også på ekskursion for på nationalmuseet for at arbejde med kilder samt på Statens museum for kunst for at se på hvordan kunsten blev udtrykt i denne periode.


Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark som slavenation

Med udgangspunkt i en diskussion om hvorvidt Danmark bør sige undskyld for sin tid som kolonimagt har vi arbejdet med Danmark som slavenation og kolonimagt i Dansk Vestindien.

Vi har arbejdet med følgende underemner:  

- Trekantshandelen.
- Merkantilismen i Danmark
- Dansk slavehandel
- De vestindiske øer
- Slavernes forhold og inddeling i Vestindien
- Slaveoprør og slaveriets ophør
- Nutidens syn på Danmarks fortid som kolonimagt.
- Bør Danmark give en officiel undskyldning?


Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof vi har arbejdet med i dette forløb:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De store revolutioners tid

I dette forløb arbejder vi med 1700-tallets store revolutioner

Vi starter derfor med at arbejde med oplysningstiden som periode - hvilke nybrud sker der og hvilke ideer er herskende? Vi arbejder med de store tænkere som Kant, John Locke, Rousseau, Voltaire og Montesquieu samt, hvordan deres ideer kan ses i de store revolutioner der præger 1700tallet.

Herefter laves der tre nedslag til begivenheder og forløb, der får stor betydning for perioden og i eftertiden. Det drejer sig om:
A) Den industrielle revolution i England
B) Den amerikanske uafhængighedskamp
C) Den franske revolution

Her ser vi på bagvedliggende og udløsende årsager samt virkning.

Til sidst i forløbet ser vi på FN´s verdenserklæring fra 1948.

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

I dette er der fokus på elevernes forståelse af det antikke samfund med særlig fokus på Romerriget  Forløbet har været inddelt i følgende temaer:

1. Romerriget - omfang og betydning
2. Familieliv i Romerriget
3. Politik og magt
4. Slaveri
5. Historiebrug - hvordan skildres Romerriget i film og serier
6. Romerrigets fald


Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af   historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk demokrati

I dette forløb har vi arbejdet med overgangen til demokrati i Danmark

Vi startede forløbet med at se på vælgerdeltagelse i Danmark i nutiden og hvilken betydning Grundloven har for elevernes rettigheder og vilkår i nutidens Danmark. Vi diskuterede hvorvidt valgretsalderen bør sættes ned til 16 år.


I forløbet har vi arbejdet med:
Enevældens samfund
Kongelovens betydning
Indførelsen af Grundloven
Begrænsninger af stemmeret i Grundloven
Kvinders kamp for valgret


Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af   historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

Dette forløb starter ved Nazisternes magtovertagelse og hvordan det totalitære styre blev indført.
Herefter har vi arbejdet med hvordan nazisterne systematisk har forfulgt jøderne og undersøgt holocaust ud fra følgende problematikker:
- Folkedrabets 10 stadier
- Fjendebilleder
- Wanseekoferencen - jødeproblemet
- Lejre - forskel på koncentrationslejre og udryddelseslejre
- Teknologiens betydning for udførelsen af folkedrabet
- Ondskab - hvem var de onde?
- Benægtelse af holocaust i forskellig grad og hvordan der argumenteres for det
- Erindringshistorie (her har vi også arbejdet videre med empiri, der er indsamlet ved en tidligere Lübecktur - snublesten)

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af   historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig

Vi vil i dette forløb beskæftige os med perioden 1945-1990 med fokus på konflikten mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen.
Særlige områder vi har beskæftiget os med:
* Hvad drejede konflikten sig om?
• Den kolde krigs beskaffenhed
* Faser i den kolde krig
* Hvilke alliancer var der i denne periode?
• FNs rolle
• Trumandoktrinen
• Stedfortræderkrige
• Cubakrisen
• Vietnamkrigen
* Ansvaret for den kolde krig
• Afslutningen på den kolde krig

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det kommunistiske Kina

Fokus har været på styreformer og samfundsforhold samt konsekvenser for individets udfoldelsesmuligheder i de forskellige perioder af landets styre.
Vi har beskæftiget os med følgende:

1. Folkerepublikken dannes
2. Massekampagner. Herunder: Lad de 100 blomster blomstre, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen
3. Formand Maos magt og livet under kommunismen
4. Kina efter Mao - overgang til Deng Xiaopeng
5. Reformer under Deng Xiaopeng
6. Studenteroprør
7. Kinas udfordringer i dag

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kontrafaktisk historie

I dette kronologiforløb har vi arbejdet med kontrafaktisk historie.

Forløbet er startet med repetition af periodisering, brud og kontinuitet. Tidligere forløb er repeteret kronologisk og efterfølgende har vi arbejdet med kontrafaktisk historieskrivning som historisk metode og lavet enkelte nedslag fra forløb vi allerede har arbejdet med.

Vi har arbejdet kontrafaktisk i følgende nedslag:
• Slaget i Teotoburgerskoven, 9 e.v.t.
• Pave Urbans tale, 1095
• Cubakrisen 1962 og Stanislav Petrov 1983

Vigtige begreber til kontrafaktisk historie er:
- Deviationspunkt
- Kausalitet
- Kontingens
- Determinisme

Vi diskuterer styrker og svagheder ved kontrafaktisk historieskrivning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer