Holdet 2023 HI1u 2-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1u 2-6s (HI1u/, HI2u/, HI3u/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialiseringen
Titel 2 Nationale identiteter
Titel 3 Folkedrabet
Titel 4 Den europæiske oplysningstid
Titel 5 2. Verdenskrig i billeder
Titel 6 Mesoamerikansk kultur
Titel 7 Middelalderen
Titel 8 Vietnam
Titel 9 Kvinderoller gennem tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialiseringen

Industrialiseringen fik voldsom betydning for menneskers levevilkår. På godt og ondt. Med udgangspunkt i historiebevidsthedsbegrebet overvejede klassen hvordan forventningen til den klimamæssige fremtid er påvirket af fortolkningen af fortidens industrielle udvikling.

Klassen undersøgte et damplokomativs opbygning med det formål at se på den innovative udvikling af dampenergi. Dernæst så klassen på stålets betydning for den industrielle proces.

Manchesters betydning for tøjproduktionen og de levevilkår, som byen tilbød dens arbejderklasse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nationale identiteter


I Europa var 1848 et skelsættende år. Ideen om at det nationale fællesskab skulle være udgangspunktet for opbygningen af staten førte til en stribe af nationale revolutioner rundt om i Europa. Den bevægelse ramte også helstaten Danmark. Med udgangspunkt i perioden fra 1800 til 1870 har eleverne arbejdet med hvordan en moderne forståelse af den nationale identitet kom til udtryk gennem litteratur, sprog, salmer og malerier.

Med udgangspunkt i en forståelse af Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber, har eleverne analyseret forskellige typer af material fra tiden, hvor fokus har været på at så på hvordan kultureliten har forsøgt at skabe en kollektiv dansk identitet.

I forbindelse med forløbet var klassen på besøg på Statens Museum for kunst.

Forløbet blev brugt som udgangspunkt for klassens DHO-skrivning, med et efterfølgende mundtligt forsvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrabet


Hvad er et folkedrab? Det har klassen undersøgt. Til at starte med undersøgte klassen hvilke kriterier der skal være opfyldt for noget kan dømmes som et folkedrab.

Folkemordet i Rwanda er et ud af to FN anerkendte folkemord. Klassen så filmen "Hotel Rwanda". Filmen og tekstmaterialet gennemgår forløbet af folkemordet, herunder hvilke mekanismer i Rwanda, der bidrog til optakten, gennemførelsen og  senere hen til at arbejdet med at leve med følgerne af folkemordet.

I forbindelse med forsøget på at få gerningsmænd og ofre til at leve sammen efter folkemordet, blev der udgivet en tegneserie, støttet af FN, der skulle hjælpe til forsoning mellem de forskellige etiske grupper. Den tegneserie  arbejdede klassen med, hvor der var et fokus på historiebrug, historiebevidsthed, kollektiv erindring, samt de gængse kildeanalyse begreber.

Andre eksempler på folkemord og folkemordslignende situationer, herunder holocoust, Sudan, Yemen er blevet løbende inddraget i det daglige arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den europæiske oplysningstid


Oplysningstidens tanker kom til, i første omgang, at forme det værdimæssige grundlag for den vestlige civilisation. Tanker om det enkelte menneskes værdi, menneskets fornuft, statens betydning og hvordan den burde styres, lagde grundlaget for de vestlige landes demokratiske fundament. Og selvom demokratiet i hele perioden har været under pres, så står fortællingen om menneskets værdi og delingen af magten stadig stærk i vesten.

I dette forløb skal klassen se nærmere på nogle af de filosoffer, der kom til at definere perioden. Herunder Kant, Locke, Hobbes, Rousseau, Adam Smith og ikke mindst Montesquieu.

Tankerne var revolutionerende, og ledte til både den amerikanske og franske revolution. Revolutionernes forløb bliver som sådan ikke behandlet. Det er nærmere de underliggende politiske og sociale tanker, der vil være interessante, da de førte til en type af stats- og nationsdannelser, der ikke tidligere var set.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2. Verdenskrig i billeder

Forløbet skal lede op til klassens studietur til Normandiet.

En væsentlig kilde til dannelsen af nutidens historiebevidsthed er film og billeder. I dette forløb skal klasse se forskellige måde at 2. verdenskrig bliver fremstillet på i billeder og film gennem tiden.

Filmene og billederne er tit bragt med det formål at beskrive, og i nogle tilfælde, definere bestemte syn på 2. verdenskrigs mange fænomener. Det betyder at klassen kort skal introduceres til diskursbegrebet. Ligeledes skal klasse undersøge forskellige eksempler på historiebrug og erindringshistorie, herunder hvordan erindringsteder bliver brugt til at fremme en bestemt kollektiv erindring.

Klassen skal se Yoyo Rabbit. Filmen delte vandene, da den blev vist i biograferne, da Hitler er en "venlig" og sjov i store dele af filmen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mesoamerikansk kultur

Forløbet havde til formål at undersøge de tidlige mesoamerikanske kulturer fra de tidligste spor og til mødet med de spanske opdagelsesrejsene. De tre klassiske kulturer; Maya, inka og azteker blev undersøgt, med vægt på hvordan de mere strukturelle dele af deres kultur kom til udtryk. Som eksempler på struktur blev de forskellige religiøse forestillingsverdner undersøgt og sammenlignet med hinanden. Fx brugte klasse de forskellige skabelsesberetninger til at sammenligne forestillingsverdner de tre kulturer imellem. Og med den kristne biblske skabelsesberetning.

Klassen undersøgte også udfordringer for de enkelte kulturer i forhold til at videregive information. Både dag til dag-information og informationer givet videre gennem generationerne. Også her kom de strukturelle rammer for de enkelte kulturer til udtryk.

Inkaerne og aztekernes kultur blev ødelagt efter mødet med de europæiske opdagelsesrejsende. I den forbindelse blev der bundet en knude i forhold til aktør-struktur vinklen på forløbet. De enkelte spanske opdagelsesrejsende var i stand til at udvirke en strategi på baggrund af deres skriftlige optegnelser af kulturmødet med andre amerikanske civilisationer. Det gav dem et overtag i konflikter mellem dem og de indfødte civilisationer.

I forbindelse med forløbet så klassen dokumentaren "Guns, gems and steel". I den forbindelse blev dokumentarens historiesyn og historiebrug diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalderen

Den europæiske middelalder

Danmark kom først sent i den europæiske middelalder. I hvert fald, hvis man skal følge den gængse periodisering. Og det skyldes langt hen ad vejen, behovet for at have en vikingetid først. Lidt populært kan man definere Danmarks ind- og udtræden af den europæiske middelalder ud fra om landet var katolsk eller ej.

Derfor skal vi se nærmere på både de verdslige og gejstlige samfundsforhold i Danmark i denne periode. Den katolske tro var på mange måder definerende for moral og adfærdskodekset i hele samfundet. Men troen stod ikke alene. Det er en periode, hvor kongemagten (med mange udsving) bliver en stadig mere centraliserende faktor i Danmark.

I Europa udviklede den katolske kirke sig til en væsentlig magtfaktor, som kom til at dominere den kulturelle udvikling i hele Europa. I takt med den muslimske ekspansion igennem Nordafrika og Balkan kom det kristne Europa i en stadig større konflikt med islam. Klassen har set på hvorfor og hvordan korstogene ledte de europæiske magter til krigsførelse i Levanten.

Pestens betydning for samfundsudviklingen i Europa er også behandlet, herunder hvordan pesten spredte sig og hvilket syn der var til pestens årsager.

I forbindelse med kvindernes betydning i middelalderen har eleverne arbejdet med forskellen på makro- og mikrohistorie.

I forløbet har der være arbejdet med kildeanalysen, periodiseringsprincipper, historie som et hermeneutisk fag, historiebrug og historiebevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vietnam

Vietnams historie er for de fleste vesterlændinge en historie om den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen. Nogle kan måske også lidt om den franske krig i Vietnam. Enkelte ved måske at Vietnam har været fransk koloni, osv. Historieforståelse af Vietnam har typisk et ret entocentrisk eller eurocentrisk udgangspunkt.

I dette forløb starter vi ud med at undre os over hvor svært det egentlig er at få viden om den tidlige vietnamesiske historie. De fleste undervisningsmaterialer starter historien omkring den franske overtagelse af Indokina.

Styret af materialet vil vi i forløbet forsøge at øge indlevelsen af hvordan vietnameserne opfattede koloniseringen af både Kina, Frankrig og Japan. Samt hvordan den vietnamesiske forståelse af både den franske, amerikanske, cambodjanske og kinesiske krig i perioden fra 1950 og frem til 1989 er.

I forløbet vil vi komme ind på forskelle og ligheder mellem kolonisering og imperialisme. Klassen vil se på forskellige imperier gennem tiden, og sammenligne dem med de europæiske imperier i 1800-1900-tallet.

Hvad fik europæerne ud af deres imperialisme og hvorfor opgav nogle europæiske lande deres kolonier forholdsvis let, mens andre måtte smides ud med langstrakt vold?

Den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen blev et spejl, som tvang amerikanerne til at forholde sig til deres selvforståelse. Hvorfor var USA i Vietnam og hvilken betydning havde den kolde krig for krigens forløb?

Slutlig skal vi se på Vietnams nuværende situation, og undersøge hvilken betydning Vietnams fortid har for forståelse af deres egen rolle i regionen i dag.

På den måde får vi dækket forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kultur og kulturmøder i Europa og verdens historien, stats- og nationsdannelser, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, politiske ideologier - herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede og globalisering. Læg hertil historiebrug og -formidling, samt overvejelser om historiefaglige teorier og metoder. Ikke dårligt for et forløb :-)
Forløbet har sin hovedvægt på tiden efter 1900, og har udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kvinderoller gennem tiden

Det afsluttende kronologiforløb kommer til at have kvinden i fokus. Fra antikken og frem til i dag, hvilken rolle har kvinden så haft i samfundet?

Eleverne skal på baggrund af gennemgåede forløb, og materiale udleveret, vise en forståelse for hvordan kvinder har påvirket samfundsudviklingen gennem omtrent 2.500 år.

I den sammenhæng skal der være en refleksion over forskellen mellem fortid og historie. Eleverne skal opstille historiske problemstillinger og besvare dem.
Desuden skal eleverne selv vælge en måde at fremstille og formidle historien på. Fx gennem tekst, podcast , sang, dans eller video
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer