Holdet HI3w/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1w 2-6s (HI1w/, HI2w/, HI3w/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Industrialisering
Titel 2 Nationale identiteter
Titel 3 Slaveriet i USA
Titel 4 Mesoamerikansk kultur
Titel 5 Besættelsestiden i Danmark 1940-45
Titel 6 Vietnam
Titel 7 Kærlighed til viden
Titel 8 Den borgerlige revolution
Titel 9 Kvinden gennem tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Industrialisering

Hvordan påvirkede den teknologisk udvikling levevilkårene for befolkningen i vesten? Klassen har set på fx dampmaskinens, stålets og elektricitetens betydning for indretningen af det vestlige samfund.

Chicagos slagtehuse og McCormicks landbrugsmaskiner skabte grundlaget for udviklingen af en industrikultur, som sammen med fx den engelske og tyske industrialiering, på godt og ondt, kom til at dominere udviklingen af de vestlige industrisamfund og derved udviklingen i resten af verden.

I klassen sammenlignede eleverne forskellen på den industrialisering der fandt sted i vesten. I den sammenhæng arbejde klassen med engelsksprogede kilder i deres analyse af perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nationale identiteter

I Europa var 1848 et skelsættende år. Ideen om at det nationale fællesskab skulle være udgangspunktet for opbygningen af staten førte til en stribe af nationale revolutioner rundt om i Europa. Den bevægelse ramte også helstaten Danmark. Med udgangspunkt i perioden fra 1800 til 1870 har eleverne arbejdet med hvordan en moderne forståelse af den nationale identitet kom til udtryk gennem litteratur, sprog, salmer og malerier.

Med udgangspunkt i en forståelse af Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber, har eleverne analyseret forskellige typer af material fra tiden, hvor fokus har været på at så på hvordan kultureliten har forsøgt at skabe en kollektiv dansk identitet.

I forbindelse med forløbet var klassen på besøg på Statens Museum for kunst.

Forløbet blev brugt som udgangspunkt for klassens DHO-skrivning, med et efterfølgende mundtligt forsvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slaveriet i USA

Slaveriet i USA er vel den mest kendte del af slaveriets historie i vesten. Slavetiden i Amerika overskygger andre mindre kendte historier og fortællinger fra den europæiske slavetid. Det, på trods af at slaveriet i USA faktisk på mange punkter havde et mindre omfang end andre steder på det amerikanske kontinent.

Slaverne og deres efterkommere var og er stadig berørt af de begivenheder der fandt sted. Derfor er fortællingen om fortiden i høj grad stadig er vigtig for identitetsdannelsen hos både den hvide og sorte del af den amerikanske befolkning.

Klassen beskæftigede sig med det økonomiske grundlag for slaveriet i USA, herunder grundlæggende forskelle mellem de økonomiske dynamikker på de nordlige og sydlige stater. Der har også været vægt på hvordan uenigheden om slaveriet påvirkede det amerikanske politiske system, herunder behovet for at balancere slavefrie og slavestater med hinanden.

Dertil kommer en fordybelse af omfanget af slavetransporterne, og de vilkår disse transporter bød slaverne. Efterfølgende så klassen nærmere på leveforhold for både slaver og slaveejere/bestyrere i sydstaterne før den amerikanske borgerkrig. Klassen så filmen "12 years a slave" i den sammenhæng.

Afslutningsvis kom klassen kort ind på udbruddet af den amerikanske borgerkrig, og slaveriets betydning i den sammenhæng. .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mesoamerikansk kultur

Forløbet havde til formål at undersøge de tidlige mesoamerikanske kulturer fra de tidligste spor og til mødet med de spanske opdagelsesrejsene. De tre klassiske kulturer; Maya, inka og azteker blev undersøgt, med vægt på hvordan de mere strukturelle dele af deres kultur kom til udtryk. Som eksempler på struktur blev de forskellige religiøse forestillingsverdner undersøgt og sammenlignet med hinanden. Fx brugte klasse de forskellige skabelsesberetninger til at sammenligne forestillingsverdner de tre kulturer imellem. Og med den kristne biblske skabelsesberetning.

Klassen undersøgte også udfordringer for de enkelte kulturer i forhold til at videregive information. Både dag til dag-information og informationer givet videre gennem generationerne. Også her kom de strukturelle rammer for de enkelte kulturer til udtryk.

Inkaerne og aztekernes kultur blev ødelagt efter mødet med de europæiske opdagelsesrejsende. I den forbindelse blev der bundet en knude i forhold til aktør-struktur vinklen på forløbet. De enkelte spanske opdagelsesrejsende var i stand til at udvirke en strategi på baggrund af deres skriftlige optegnelser af kulturmødet med andre amerikanske civilisationer. Det gav dem et overtag i konflikter mellem dem og de indfødte civilisationer. Europæernes adfærd resulterede i det, som med et moderne udtryk kan kaldes for folkedrab på den oprindelige befolkning. Nogle gange med den klare hensigt at udrydde lokal befolknings religion og kultur, andre gange var følgerne af en mere ubevidst karakter.

I forbindelse med forløbet så klassen dokumentaren "Guns, gems and steel". I den forbindelse blev dokumentarens historiesyn og historiebrug diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Besættelsestiden i Danmark 1940-45

Da Stauning holdte sin berømte "Lænkehunds"-tale var Danmark i en prekær sikkerhedspolitisk situation. Med udgangspunkt i talen har klassen arbejdet med den sikkerhedspolitiske klemme Danmark befandt sig i tiden op til 2. verdenskrig.

Efter besættelsen kom samarbejdstiden. Her har klassen set nærmere på hvordan den kom til udtryk, herunder hvilke motiver den danske regering havde i at samarbejde med tyskerne.

Modstandsbevægelsen arbejde målrettet mod at få samarbejdspolitikken til at bryde sammen. Også her har klassen ledt efter motiver og fremgangsmåder for modstandsbevægelsen.

Klassen har set dokumentaren "Med ret til at dræbe", og med det som udgangspunkt vurderet og diskuteret likvideringernes betydning for samarbejdspolitikken, samt for opfattelsen af modstandsbevægelsen under og efter krigen.

Klassen så Flammen og Citronen.

Fagbegreber: Kildebegreberne, kollektiv erindring, historiebrug, historieforståelse, historiebevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vietnam

Vietnams historie er for de fleste vesterlændinge en historie om den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen. Nogle kan måske også lidt om den franske krig i Vietnam. Enkelte ved måske at Vietnam har været fransk koloni, osv. Historieforståelse af Vietnam har typisk et ret entocentrisk eller eurocentrisk udgangspunkt.

I dette forløb starter vi ud med at undre os over hvor svært det egentlig er at få viden om den tidlige vietnamesiske historie. De fleste undervisningsmaterialer starter historien omkring den franske overtagelse af Indokina.

Styret af materialet vil vi i forløbet forsøge at øge indlevelsen af hvordan vietnameserne opfattede koloniseringen af både Kina, Frankrig og Japan. Samt hvordan den vietnamesiske forståelse af både den franske, amerikanske, cambodjanske og kinesiske krig i perioden fra 1950 og frem til 1989 er.

I forløbet vil vi komme ind på forskelle og ligheder mellem kolonisering og imperialisme. Klassen vil se på forskellige imperier gennem tiden, og sammenligne dem med de europæiske imperier i 1800-1900-tallet.

Hvad fik europæerne ud af deres imperialisme og hvorfor opgav nogle europæiske lande deres kolonier forholdsvis let, mens andre måtte smides ud efter lange perioder med vold?

Den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen blev et spejl, som tvang amerikanerne til at forholde sig til deres selvforståelse. Hvorfor var USA i Vietnam og hvilken betydning havde den kolde krig for krigens forløb?

Slutlig skal vi se på Vietnams nuværende situation, og undersøge hvilken betydning Vietnams fortid har for forståelse af deres egen rolle i regionen i dag.

På den måde får vi dækket forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, kultur og kulturmøder i Europa og verdens historien, stats- og nationsdannelser, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske og sociale revolutioner, politiske ideologier - herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede og globalisering. Læg hertil historiebrug og -formidling, samt overvejelser om historiefaglige teorier og metoder. Ikke dårligt for et forløb :-)

Forløbet har sin hovedvægt på tiden efter 1900, og har udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA. Der er dog også kulturmøder mellem det kinesiske og vietnamiske, og tiden under fransk kolonialstyre i tiden op til 1900-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kærlighed til viden

Antikken skabte fundamentet for hele den vestlige civilisation. Både den græske og romerske indflydelse er markant til stede i den vestlige kultur, som den udfolder sig nu.

Eleverne skal have en forståelse af opbygning af det antikke Grækenlands samfundsstrukturer. Her det naturlige udgangspunkt den græske bystat. Der vil være lagt vægt på især Athens betydning, da det demokratiske samfund tydeligst træder frem.

De græske tænkere har været umådelige vigtige i forhold til at opbygningen af videnskab og matematik. Det skal klasse se nærmere på. Det er den græske Filosofi - der lægger navn til forløbet.

Forløbet afsluttes med at samle op på hvor de græske tanker og ideer direkte og indirekte kan aflæses i vores samfund i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den borgerlige revolution

Napoleontiden kom til at præge det politiske system i hele Europa, herunder ikke mindst Danmark. De liberale tanker, opbygningen af nye juridiske systemer - baseret på fx Code de Civil og tanken om store samfundsmæssige ændringer gennem brugen af voldsom politisk vold kom til at skabe rammerne for Danmarks overgang fra enevældens helstat til den lille demokratiske nationalstat.

De voldsomme militære konflikter Danmark var en del af, fra de to engelske øretæver i henholdsvis 1801 og 1807, og kampene i Hertugdømmerne i 1848-50 og igen i 1864 var med til at skabe forståeles af det danske, og af den moderne nationale stat, som stadig gør sig gældende. Dannebrog kom til at spille en vigtig symbolsk rolle, og derfor er der brugt tid på at se på Dannebrogs skiftende betydning i perioden.

Klassen har set på arbejdet henmod et demokratisk samfund, indførelsen af grundloven, vælgergrupper, de 7 f'er, og skridtet for langt med 1863-forfatningen.

I forløbet har klassen arbejdet med opstilningen af problemstillinger, kildeanalyser, historiebrug, kollektiv erindring og ikke mindst historiebevidstheden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kvinden gennem tiden

Det afsluttende kronologiforløb kommer til at have kvinden i fokus. Fra bronzealderen og frem til i dag, hvilken rolle har kvinden så haft i samfundet?

Eleverne skal på baggrund af gennemgåede forløb, og materiale udleveret, vise en forståelse for hvordan kvinder har påvirket, og er blevet påvirket gennem samfundsudviklingen over en periode på omtrent 3.500 år.

I den sammenhæng skal der være en refleksion over forskellen mellem fortid og historie. Eleverne skal opstille historiske problemstillinger og besvare dem. Desuden skal eleverne selv vælge en måde at fremstille og formidle historien på. Fx gennem tekst, podcast , sang, dans eller video
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer