Holdet HI3x/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1x 2-6s (HI1x/, HI2x/, HI3x/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie?
Titel 2 Det danske demokrati
Titel 3 DHO: Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Titel 4 Danmark fra neutralitet til NATO
Titel 5 Europa og verden 1450-1650
Titel 6 Tværfagligt forløb 2.g: Museologi
Titel 7 Fra slavehandel til imperialisme
Titel 8 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1917-1946 2.g
Titel 9 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1917-1946 3.g
Titel 10 Den kolde krig: Verden & Østeuropa 1946-1991
Titel 11 Kina 1949-2020; Mao, Deng & Xi
Titel 12 Antikken: Rom fra republik til kejserdømme
Titel 13 Kronologi og periodisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er historie?

Helt kort introforløb med fokus på historieopfattelse og vores egen historie i vores egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det danske demokrati

Det danske demokrati 1849-1921

I dette forløb skal I arbejde med udviklingen af det danske demokrati. Vi tager udgangspunkt i Grundloven af 1849, men vores hovedfokus kommer til at være på grundloven af 1915, var det først med den, at Danmark blev ”rigtig” demokratisk? Og hvornår fik også "tyende" flere rettigheder?

I arbejdet skal I møde en række personer, der direkte eller indirekte havde noget med opbygningen af det danske demokrati at gøre.

Materiale:
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368 Afsnit 8 og 9

https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig Historien om de 7 F'er (Århus Universitet)

file:///C:/Users/ap/Downloads/Da%20demokratiet%20blev%20til%20i%20Danmark-1.pdf  

https://fho.dk/kontakt/om-fh/saadan-blev-fagbevaegelsens-hovedorganisation-til/personportraetter/

Kilder tyendes rettigheder.docx:
Kilde 1: Jeppe Aakjær: "Tyende-Sang", 1907
Kilde 2: Carl Westergaard: "Tyendets Stilling i Samfundet", 1907
Kilde 3: Lov om Retsforholdet mellem Husbond og Medhjælpere, 6. maj 1921. I uddrag.

Sidste opgave til Demokrati i Danmark: 10 personer, der har været vigtige for udvidelsen af valgretten i 1915 og for bedre forhold for de fattige:
Mathilde Fibiger, Frederik og Mathilde Bajer, Nielsine Nielsen, Anna Olivia Nielsen, Carl Westergaard, Marie Christensen. Jeppe Aakjær, Peter Sabroe, Louis Pio

Følgende faglige mål er i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå (...) nutiden
Indhold
e
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Forløb op til første store, tværfaglige arbejde "dansk-historie opgaven" (DHO), hvor I skal kombinere de to fag.

I forløbet vil I skulle arbejde på Trelleborg, hvor I skal lave materiale til undervisning af folkeskolens mellemtrin i vikingetiden.

I skal prøve jeres materiale af på en klasse, som Trelleborg har inviteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark fra neutralitet til NATO

Hvorfor opgav Danmarks sin neutralitetspolitik i 1949?

I dette forløb arbejder vi med Danmark i perioden fra krisen i 1930erne over den tyske besættelse og til Danmark trådte ind i det nyoprettede forsvarssamarbejde NATO i 1949 og dermed valgte side under "Den kolde krig".

Centrale nedslag:
Neutralitet overfor det nazistiske Tyskland; ikke-angrebspagten
Danmark under besættelsen; fra samarbejde til modstand, herunder fremstillingen af modstandsbevægelsen i fiktion (film)
Starten på Den kolde krig; Oprettelsen af FN og Nato og Danmark vælger side

Materiale:

Spillefilm: Flammen og Citronen (2008)
https://danmarkshistorien.dk/interaktivt-materiale/dilemmaspillet
Historieportalen, systime, 19 sider i PDF, https://historieportalen.systime.dk/?id=1567&L=0
Carl-Johan Bryld, verden efter 1914 – i dansk perspektiv, side 25-28 og 148-154 samt 159-165
Fremstillinger i Historieportalen på dokument

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europa og verden 1450-1650

I dette forløb arbejder vi med at skabe overblik og sammenhæng over den periode, hvor både renæssancen, reformationen og den første koloniseringsbølge fandt sted.

I forløbet er indgået en lang række arbejdsformer- og opgaver, som det fremgår af de enkelte timer i beskrivelsen

Eleverne skal i undervisningen arbejdet med:

Begrebet renæssancemenneske med Cathrine de Medici som eksempel.
Udviklingen i tænkning og filosofi, repræsenteret ved en række filosoffer: Machiavelli, Thomas More, Michel de Montaigne, Rene Descartes, Thomas Hobbes og John Locke
Den katolske kirke, reformationen, modreformationen og religionskrig
Fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede
De store opdagelser og Syd- og Mellemamerikas oprindelige kulturer


Følgende faglige mål er relevante for forløbet:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling samt formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.

Grundbog
Smidt og Vollmond, Verdenshistorie 1

Kilder:
Kommenteret uddrag af Machiavelli, Fyrsten og Thomas More: Utopia, side 106-108 Smitt & Vollmod, Verdenshistorie 1.
Illustrationer: Verdenskort fra tysk kloster ca. 1250 og det heliocentriske verdensbillede, 1543, side 115-116, samme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tværfagligt forløb 2.g: Museologi

I samarbejde med naturvidenskab har klassen arbejdet 4 dage på Ringsted Museum, hvor de i grupper har opbygget deres egen udstilling om Ringsted Bys historie.

Grupperne har fået feedback fra  Rikke Elise Roos, der er museumsinspektør, arkivar og lokalkoordinator ved Ringsted Museum. Rikke Elise Roos har desuden sammen med arkivassistent Lene Søgaard Pedersen fungeret som eksterne ressourcepersoner under hele forløbet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra slavehandel til imperialisme

Danmark, Europa og verden fra ca. 1700 til 1914, med særligt nedslag på den transatlantiske slavehandel, i dansk perspektiv, og imperialismen fra 1870 til 1914

Vi starter med koloniseringens konsekvenser; slavegørelse af befolkningsgrupper i Vestafrika, der sendes som arbejdskraft til Amerika.Vi undersøger herunder Danmarks rolle i slavehandel og slaveri ud fra centrale kilder.

Derefter skal I arbejde med imperialismen i forskellige lande/verdensdele. Hvilke lande og områder blev "imperialiseret", af hvem og hvordan?
Imperialisme er de vesteuropæiske landes (især Storbritannien og Frankrigs) dominans over Afrika og Asien følger efter koloniseringen og afsluttes med 1. verdenskrig. Det er en periode med en masse nyt; teknologi, kommunikation, politiske teorier og ideologier. Men er der en linje fra slavehandel og slaveri til Imperialismen?

Grundbog.
Inge Adriansen m.fl; fra oplysningstid til imperialisme, Fokus 2, Gyldendal, 2009
Afkolonisering, dokument, hentet fra https://historieportalen.systime.dk/?id=1202#c3486

Kilder:
Slaveri Statistik mellempassagen (3).pdf
Slaveri Gardelins slavereglement 1733 (2).pdf
Fokus 2, Kilde 2, Naoroji, Fordelene ved det britiske styre af Indien, 1871
Fokus 2, Kilde 4, Traktat med kongen af Benin, 1892
Ikke-skriftlige kilder:
Slaveskibe i oversigtstegning
Karikatur; Imperierne deler Kina

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (..) Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den (...) nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle historisk viden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1917-1946 3.g

Forløb fortsat fra 2.g

Vi undersøger centrale ideologier, her har vi især fokus på Europa i mellemkrigstiden hvor vi ser på fascisme i Italien og nazisme i Tyskland samt udviklingen af Sovjetstaten efter revolutionen i 1917. Derefter inddrages USA og Sovjet i tiden umiddelbart efter 2. verdenskrig.

Vi undersøger hvordan Tyskland fungerede fra 1933 til 1945 samt overvejer sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og betydningen af den økonomiske krise i 30'erne.

Eleverne laver i grupper mindre, selvstændige fremstillinger af Tyskland fra Weimar-republikken til det nazistiske styre, herunder folkedrabet på jøder m.fl.


Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske (...) udvikling
- formidle (...) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 3. udgave systime

Stalins "redigering" af billeder med eksempler
2 uddrag af "Band of Brothers" af Tom Hanks og Steven Spielberg fra 2001: ca. 20 min af 2. episode (fra start til 19:10) og ca 20. min af 9. episode, (ca. 29:00-52:00). Begge dele fra MIT CFU.
Diverse billeder og kort brugt i de enkelte timer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig: Verden & Østeuropa 1946-1991

I dette forløb undersøger vi, hvordan de store allierede fra 2. verdenskrig i løbet af ganske få år blev modsætninger i et bi-polært system.

Vi ser herunder på, hvad det betød for dem selv, deres nærmeste samarbejdslande og/eller nabolande - og for store dele af verden i øvrigt.

Vi læser Truman og Marshalls taler fra 1947 i deres helhed (henholdsvis Trumandoktrinen og Marshallplanen). Vi ser også på et par af de gange, den kolde krig var ved at blive varm, som f.eks. Cubakrisen.

Helt centralt i forløbet er opdelingen af Europa i et øst og et vest, hvor vi har fokus på udviklingen i øst fra 1945 til 1990 og endelig har vi også et blik på hvilken betydning, almindelige mennesker kunne få under den kolde krig (den lille histore og den store historie)


Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 3. udgave systime
Side 148-154 samt 159-165 er læst i Titel 4, men er også relevante her.

Kilder: Truman og Marshal, fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade, "Stormagtspolitikken - 1945-1982", Munksgaard 1983, side 9-13

Dokumentar: Flugtrute Østersøen fra DR (https://www.dr.dk/drtv/se/flugtrute_-ddr_danmark_486816)
Afsnit 3 og 4 af "Danske spioner i den kolde krig", også DR (https://www.dr.dk/drtv/se/danske-spioner-i-den-kolde-krig_-sidste-tur-for-tjenesten_501708 og https://www.dr.dk/drtv/se/danske-spioner-i-den-kolde-krig_-spionernes-krig_501706)

Kreativt arbejde: Det delte Tyskland, fotoserier om Øst- og Vesttyskland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina 1949-2020; Mao, Deng & Xi

Kina blev et kommunistisk land i 1949, midt under optakten til den kolde krig, efter den japanske besættelse og en langvarig borgerkrig. Men er der særlige træk ved den kinesiske kommunisme og hvordan har den  formet sig fra 1949 til 2020?

Vi undersøger Kinas historie med særligt henblik på politik og økonomi under henholdsvis Mao, Deng og Xi. Her ser vi især på Kulturrevolutionen under Mao, demokratibevægelsen i 1989 under, og i opposition til,  Deng og endelig ser vi nærmere på Xis forståelse og definition af Kinas rolle i verden fra ca. 2012.

I forbindelse med demokratibevægelsen ser vi dokumentaren "Massakren på den Himmelske Freds Plads" fra 2019.


Materiale i oversigt, links ikke aktive, men findes også på timerne

Grundbog: Verden efter 1914”, 3. udgave, side 305-315

Kina under XI.docx
Tekst hentet fra Kilder til kapitel 5 | Kina - temaer i moderne kinesisk historie (systime.dk) ca. 5 normalsider, inklusive kildeuddrag

Billede af formand Mao,  ”Længe leve Formand Mao – Den Røde Sol i hjertet på verdens revolutionære”. Folkerepublikken Kina (1969)
Fra: https://solidaritet.dk/mao-havde-ret-men-ikke-alt-var-godt/

Citater fra Maos lille røde hentet her: https://www.brainyquote.com/authors/mao-zedong-quotes

Oversigt over Kinas vækstrater fra 1960 til 2020, fra https://en.wikipedia.org/wiki/Historical_GDP_of_China

Kina november 2021 Fra: https://www.information.dk/udland/leder/2021/11/mao-fik-kina-paa-fode-igen-deng-gjorde-kina-rigt-xi-lederen-ny-aera-kina-vaere-staerkt

Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989 1 og 2, DR 2019, 2 x 52 minutter https://mitcfu.dk/Samling.aspx?mode=2


MÅL:
Undersøge historie i nyere og nyeste tid udenfor den vestlig kulturkreds

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den (..) nationale, regionale, e(...) og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Antikken: Rom fra republik til kejserdømme

I dette forløb arbejder vi med den antikke verden med særligt henblik på Romerriget omkring vores tidsregning begyndelse.

Vi starter med en oversigt over selve byen i antikken og ser derefter nærmere på udviklingen i Rom fra republik til kejserdømme, med særlig fokus på Augustus som leder af Rom og som den uformelt første kejser. Her nærlæser vi uddrag af kilder om August.

Vi skal se nærmere på et par af de senere kejsere: hvordan har samtiden og eftertiden bedømt dem og ud fra hvilke kriterier?

Desuden undersøger vifænomenet gladiatorer gennem en række kilder og så afslutter vi forløbet med at se på, hvorfor Romerriget gik under efter de mange århundreder som imperium.

Vi har følgende faglige mål i spil:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologi og periodisering

Afsluttende kronologiforløb med det formål at skabe sammenhæng og overblik i historien i bred forstand.

Eleverne arbejder selvstændigt i grupper med det formål at formidle perioder til hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer