Holdet 2023 HI1y 2-6s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI1y 2-6s (HI1y/, HI2y/, HI3y/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie?
Titel 2 Det danske demokrati
Titel 3 DHO: Besættelsen 1940-1945
Titel 4 Hedenske vikinger & kristen middelalder i Danmark
Titel 5 Europa og verden 1450-1650
Titel 6 Tysklands historie: oplæg til studieturen
Titel 7 Fra slavehandel, m danske kilder, til imperialisme
Titel 8 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1920-1946
Titel 9 Den kolde krig: Verden 1946-1991
Titel 10 Kina 1949-2020: Mao, Deng og Xi
Titel 11 Antikken: Augustus mellem republik og kejserdømme
Titel 12 Kronologi: Overblik over historien 1400-1914

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er historie?

Kort introforløb med fokus på hvad historie egentlig er
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det danske demokrati

Det danske demokrati 1849-1921

I dette forløb skal I arbejde med udviklingen af det danske demokrati. Vi tager udgangspunkt i Grundloven af 1849, men vores hovedfokus kommer til at være på grundloven af 1915, var det først med den, at Danmark blev ”rigtig” demokratisk? Og hvornår fik også "tyende" flere rettigheder?

I arbejdet skal I møde en række personer, der direkte eller indirekte havde noget med opbygningen af det danske demokrati at gøre.

Materiale:
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_474368 Afsnit 8 og 9

https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig Historien om de 7 F'er (Århus Universitet)

file:///C:/Users/ap/Downloads/Da%20demokratiet%20blev%20til%20i%20Danmark-1.pdf  

https://fho.dk/kontakt/om-fh/saadan-blev-fagbevaegelsens-hovedorganisation-til/personportraetter/

Kilder tyendes rettigheder.docx:
Kilde 1: Jeppe Aakjær: "Tyende-Sang", 1907
Kilde 2: Carl Westergaard: "Tyendets Stilling i Samfundet", 1907
Kilde 3: Lov om Retsforholdet mellem Husbond og Medhjælpere, 6. maj 1921. I uddrag.

Sidste opgave til Demokrati i Danmark: 10 personer, der har været vigtige for udvidelsen af valgretten i 1915 og for bedre forhold for de fattige:
Mathilde Fibiger, Frederik og Mathilde Bajer, Nielsine Nielsen, Anna Olivia Nielsen, Carl Westergaard, Marie Christensen. Jeppe Aakjær, Peter Sabroe, Louis Pio

Følgende faglige mål er i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå (...) nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Besættelsen 1940-1945

Forløb:
Vi arbejder med den tyske, nazistiske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945. Vi skaber et samlet overblik over Besættelsen og har i det samlede forløb også fokus på kulturhistorie.

Materiale:
https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1582  (fra Historieportalen, redigeret uddrag, ca. 20 normalsider, inklusive illustrationer)

Foundation https://9april1940.dk/ Dilemmaspillet 9. april 1940: hvad gjorde den danske regering med Stauning i spidsen og hvad gør du?

http://www.illegalpresse.dk/ Find: Et satirepostkort fra 1943! En fremstilling af jernbanesabotage. En plakat med stikkere.
Et billede eller en tekst efter eget valg

Film:
Flammen og Citronen (filmstriben)
https://www.youtube.com/watch?v=ObmY_sqYzpg (Besættelsen lavet med originale filmklim)

Sang: Poul Henningsen, Man binder os på mund og hånd, 1940, til revyen Dyveke https://www.youtube.com/watch?v=FVJHZT6YR3E



Rammer: Dansk-historieopgaven
Dansk-historieopgaven er den første af de opgaver, der sammen med TF-forløb træner jer i at arbejde tværfagligt, så I kan lave et studieretningsprojekt i 3.g
Vi arbejder først i fællesskab med dansk med en periode i dansk litteratur og historie. Derefter skriver I i par eller 3-mandsgrupper en opgave, som I skal forsvare mundtligt som en årsprøve. Opgaven er ikke en del af dette forløb!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Europa og verden 1450-1650

I dette forløb arbejder vi med at skabe overblik og sammenhæng over den periode, hvor både renæssancen, reformationen og den første koloniseringsbølge fandt sted.

I forløbet er indgået en lang række arbejdsformer- og opgaver, som det fremgår af de enkelte timer i beskrivelsen

Eleverne skal i undervisningen arbejdet med:

Begrebet renæssancemenneske med Cathrine de Medici som eksempel.
Udviklingen i tænkning og filosofi, repræsenteret ved en række filosoffer: Machiavelli, Thomas More, Michel de Montaigne, Rene Descartes, Thomas Hobbes og John Locke
Den katolske kirke, reformationen, modreformationen og religionskrig
Fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede
De store opdagelser og Syd- og Mellemamerikas oprindelige kulturer


Følgende faglige mål er relevante for forløbet:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling samt formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.

Kilder:
Kommenteret uddrag af Machiavelli, Fyrsten og Thomas More: Utopia, side 106-108 Smitt & Vollmod, Verdenshistorie 1.
Illustrationer: Verdenskort fra tysk kloster ca. 1250 og det heliocentriske verdensbillede, 1543, side 115-116, samme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Fra slavehandel, m danske kilder, til imperialisme

Danmark, Europa og verden fra ca. 1700 til 1914, med særligt nedslag på den transatlantiske slavehandel, i dansk perspektiv, og imperialismen fra 1870 til 1914

Vi starter med koloniseringens konsekvenser; slavegørelse af befolkningsgrupper i Vestafrika, der sendes som arbejdskraft til Amerika.Vi undersøger herunder Danmarks rolle i slavehandel og slaveri ud fra centrale kilder.

Derefter skal I arbejde med imperialismen i forskellige lande/verdensdele. Hvilke lande og områder blev "imperialiseret", af hvem og hvordan?
Imperialisme er de vesteuropæiske landes (især Storbritannien og Frankrigs) dominans over Afrika og Asien følger efter koloniseringen og afsluttes med 1. verdenskrig. Det er en periode med en masse nyt; teknologi, kommunikation, politiske teorier og ideologier. Men er der en linje fra slavehandel og slaveri til Imperialismen?

Kilder:
Slaveri Statistik mellempassagen (3).pdf
Slaveri Gardelins slavereglement 1733 (2).pdf
Fokus 2, Kilde 2 og 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp, Europa og verden 1920-1946

Vi undersøger centrale ideologier, her har vi især fokus på Europa i mellemkrigstiden hvor vi ser på fascisme i Italien og nazisme i Tyskland samt udviklingen af Sovjetstaten efter revolutionen i 1917. Derefter inddrages USA og Sovjet i tiden efter 2. verdenskrig.

Vi undersøger hvordan Tyskland fungerede fra 1933 til 1945 samt overvejer sammenhængen mellem 1. og 2. verdenskrig og betydningen af den økonomiske krise i 30'erne.

Eleverne laver i grupper mindre, selvstændige fremstillinger af Tyskland fra Weimar-republikken til det nazistiske styre, herunder folkedrabet på jøder m.fl.



Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske (...) udvikling
- formidle (...) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 4. udgave systime

Materiale suppleres undervejs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig: Verden 1946-1991

I dette forløb undersøger vi, hvordan de store allierede fra 2. verdenskrig i løbet af ganske få år blev modsætninger i et bi-polært system.

Vi ser herunder på, hvad det betød for dem selv, deres nærmeste samarbejdslande og/eller nabolande - og for store dele af verden i øvrigt.



Mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas
og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materiale:
Grundbog: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 4. udgave systime

Materiale suppleres undervejs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina 1949-2020: Mao, Deng og Xi

Kina blev et kommunistisk land i 1949, midt under optakten til den kolde krig, efter den japanske besættelse og en langvarig borgerkrig. Men er der særlige træk ved den kinesiske kommunisme og hvordan har den  formet sig fra 1949 til 2020?

Vi undersøger Kinas historie med særligt henblik på politik og økonomi under henholdsvis Mao, Deng og Xi. Her ser vi især på Kulturrevolutionen under Mao, demokratibevægelsen i 1989 under, og i opposition til,  Deng og endelig ser vi nærmere på Xis forståelse og definition af Kinas rolle i verden fra ca. 2012.

I forbindelse med demokratibevægelsen ser vi dokumentaren "Massakren på den Himmelske Freds Plads" fra 2019.


Materiale i oversigt, links ikke aktive, men findes også på timerne

Grundbog: Verden efter 1914”, 4. udgave

Billede af formand Mao,  ”Længe leve Formand Mao – Den Røde Sol i hjertet på verdens revolutionære”. Folkerepublikken Kina (1969)
Fra: https://solidaritet.dk/mao-havde-ret-men-ikke-alt-var-godt/

Citater fra Maos lille røde hentet her: https://www.brainyquote.com/authors/mao-zedong-quotes

Kina under XI.docx
Tekst hentet fra Kilder til kapitel 5 | Kina - temaer i moderne kinesisk historie (systime.dk) ca. 5 normalsider, inklusive kildeuddrag

Oversigt over Kinas vækstrater fra 1960 til 2020, fra https://en.wikipedia.org/wiki/Historical_GDP_of_China

Kina november 2021 Fra: https://www.information.dk/udland/leder/2021/11/mao-fik-kina-paa-fode-igen-deng-gjorde-kina-rigt-xi-lederen-ny-aera-kina-vaere-staerkt

Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989 1 og 2, DR 2019, 2 x 52 minutter https://mitcfu.dk/Samling.aspx?mode=2


MÅL:
Undersøge historie i nyere og nyeste tid udenfor den vestlig kulturkreds

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den (..) nationale, regionale, e(...) og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Antikken: Augustus mellem republik og kejserdømme

I dette forløb arbejder vi med den antikke verden med særligt henblik på Romerriget omkring vores tidsregning begyndelse.

Vi starter med en oversigt over selve byen i antikken og ser derefter nærmere på udviklingen i Rom fra republik til kejserdømme, med særlig fokus på Augustus som leder af Rom og som den uformelt første kejser. Her nærlæser vi uddrag af kilder om August.

Vi skal se nærmere på et par af de senere kejsere: hvordan har samtiden og eftertiden bedømt dem og ud fra hvilke kriterier?

Desuden undersøger vifænomenet gladiatorer gennem en række kilder og så afslutter vi forløbet med at se på, hvorfor Romerriget gik under efter de mange århundreder som imperium.

Vi har følgende faglige mål i spil:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer