Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 id1y 1-6s (id1y/, id2y/, id3y/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
#1 Ultimate, boldbasis
Formålet med Ultimate forløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af Ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og stilbarhed er nøgleord i Ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.
HVAD SKAL JEG KUNNE?.
- Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Du skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering
Formålet med det generelle boldbasisforløb er en grundlæggende indføring i almen boldspilsteori med udgangspunkt i begreberne boldspilsfamilier og spilhjul. Desuden skal der opnås viden om, hvordan hold opbygges og fungerer med udgangspunkt i begreber som samarbejde, kommunikation og kohæsion.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- kunne bevæge sig hensigtsmæssigt på en bane, gøre sig spilbar
- Kunne reflektere over forskellige spil med baggrund i de gennemgåede modeller og figurer
- Kunne justere forskellige spil ud fra spilhjulets principper mod et givent formål
- kunne anvende begreberne samarbejde, kommunikation og kohæsion i teori og praksis
Materiale.
YUBIO kap 10 Boldbasis, kap. 15 - Ultimate, kap. 5.3. - Holdets toppræstation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
#2 Pardans
I dette forløb arbejder vi med elevernes evne til at danse vals og chachacha. Der er fokus på at kunne følge musikkens rytme og starte på 1'eren, at kunne udføre grundtrin og en eller flere variationer, ligesom der er fokus på at kunne udføre de to danse med rette udtryk ved at kunne udføre dansens kropslige handlinger.
I forløbet kigger vi også på begrundelser for at dyrke idræt, hvor der skelnes mellem idræt som mål eller middel. Centrale faglige begreber:
- idræt som mål
- idræt som middel på individuelt niveau, samfundsmæssig nytteværdi og WHOs definition af sundhed
- Kropslig dannelse (kropslig kompetence, physical literacy, kropslige ressourcer, kropsbevidsthed, kropslig dannelse
- KvaS-modellen, almendannelse, teknikalitet, socialitet, sensitivitet, refleksivitet
Yubio s. 437-447
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#3 X-fit
Formålet med X-Fitforløbet er en grundlæggende indføring i X-Fit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på.
Herunder led og musklers arbejdsform.
I de første lektioner vil fokus primært være på øvelser med egen kropsvægt, og i de følgende lektioner vil der blive inddraget forskellige redskaber. Desuden skal der læres at sammensætte træningen.
Også X-Fits placering diskuteres i sammenhæng med kropsidealer.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre øvelser med egen kropsvægt på en teknisk korrekt måde
- Udføre øvelser med det inddragede udstyr på en teknisk korrekt måde
- Sammensætte og præsentere øvelser og programmer på en fornuftig måde
- Være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer
- Støtte, motivere, korrigere og tælle for dine klassekammerater
- bruge såvel X-Fit fagbegreber som fysiologiske fagbegreber
- Genkende kropsidealer
Materialer
Yubio kap 25 X-Fit s.963-94, kap 2.3.1 Musklers opbygning og funktion s.54-57
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
#4 Badminton
Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig kunnen indenfor badminton
Fokus er:
- At have hensigtsmæssige bevægemønstre, og at have rette ben i afsæt i forbindelse med et slag
- At kunne rotere kroppen i slag
- At lave en svingsløjfe
- At kunne slå korte og lange slag
Teoretisk:
Viden om at lære komplekse bevægelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
#6 Idrætslege
Legen som aktivitet har mange udtryk og stiller krav til deltageren om både at kunne meste legens aktiviteter og at kunne give, tage og dele i legen. Vi skal i forløbet arbejde med hvad der skal til, for at idrætslege kan fungere, ligesom vi skal afprøve forskellige idrætslege og måder at deltage i legene på. Eleverne skal udvikle og afprøve idrætslege.
Praktisk kunnen:
- At kunne sige ja og kunne medvirke til at udvikle idrætslege
- At kunne give til, tage del i og byde ind i idrætslege
- At kunne indgå i forskellige idrætslege
- At kunne deltage i og have fysisk kapacitet til deltagelse i forskellige idrætslege
- At kunne accelerere og skifte retning i løb´
- At kunne kaste og ramme et mål med forskellige kastematerialer
- At kunne ramme en bold med et bat eller lignende
- At kunne trække modstand og kunne modstå modstanders træk
Teoretisk kunnen:
• At kunne forklare hvad det vil sige 'at kunne give, tage og dele' i idrætslege
• At kunne beskrive hvad leg er og kunne reflektere over, hvordan leg adskiller sig fra almindelig idræt/idrætsundervisning og sport med brug af egne erfaringer
• At kunne kategorisere lege (bl.a. rollelege, regellege, funktionslege)
Litteratur: kompendium bestående af:
- "Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange- og findelege" af Jørn Møller, s. 7
- "Idræt B - idrætsteori" af Jesper Franch m.fl., 3. udgave, s.20
- "10 tanker om leg" af Helle Marie Skovbjerg s. 19, 21, 26-27, 103, 107
- Uddrag af "Det er i legen du øver dig på at være menneske" af Anna Louise Stevnhøj i LFS Nyt, 0. september 2018
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#7 Opvarmning til musik
Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.
Opgave:
Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering i grupper af et begrundet opvarmningsprogram. Opvarmningsprogrammet fremlæggelse, og resten af klassen deltager og instrueres.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt, herunder kunne skelne mellem markerede, førende og svingende bevægelser
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Materialer.
Yubio s.71-72, 208-209, 1286-1292
Kap. 3.3 Opvarmning/ nedvarmning (s. 71-72)
Kap. 30 Rytmisk opvarmning (s.1286-1292)
kap. 30.1 Hvorfor varme op
kap. 30.2 Selve musikken
Kap. 30.3 Bevægelseskvaliteter
kap. 30.4 Programmets opbygning
Kap. 30.5 Øvelser (s.1203-1304)
kap. 30.7 Evaluering (s.1307)
kap. 7.5-7.6 Opvarmningens effekt og test (s. 208-209)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
#8 Studietur
I dette forløb forbereder vi os til studieturens dataindsamling, ligesom vi indsamler data på studieturen og laver analyser af de indsamlede data.
Vi skal arbejde med at lave pulsmålinger og lave analyser af et udført arbejdes intensitet. Ligeledes træner vi det at lave oplevelsesbeskrivelser, så vi på studieturen kan indsamle data på elevernes oplevelse af at klatre og af en vandretur.
Hjemme igen laves analyser af de indsamlede data.
Vi kigger på fordele og ulemper ved kvantitative og kvalitative data, og på hvad de to typer data er gode til.
Litteartur:
"Yubio idræt (2023-2026)" s. 1523-1528, 1532-1525
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
#7 Volleyball
Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i centrale teknikker og taktikker i volleyball. Der er fokus på at lære forskellige slag (baggerslag, fingerslag og angrebsslag) samt at få en forståelse for taktik og sammenspil
Eleverne vurderes på deres evne til
- At kunne udføre fingerslag i isolerede øvelser og at kunne udføre et fingerslag, der kan laves angrebsslag på, i mere komplicerede øvelser
- At kunne udføre baggerslag i isolerede øvelser og at kunne udføre et baggerslag, eget hold kan spille videres på
- At kunne udføre angrebsslag i isolerede øvelser og at kunne anvende slaget i det færdige spil
- Have forståelse for regler og rotationssystem
- At kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til bold og medspillere
- At være aktiv i spillet
Litteratur:
"Yubio Idræt (2023-2026)" s. 587-591, 595
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
#9 Træningsprojekt
Formålet med forløbet er at eleverne planlægger, gennemfører og evaluerer et træningsforløb, hvor de bliver testet på kondition.
I starten og slutningen af forløbet gennemføres en konditionstest og et 5 km-løb, disse bruges som målepunkter i forhold til elevernes evaluering af egen træning.
Centrale begreber:
- superkompensationsprincippet
- steady state
- kontinuert og intervaltræning og hvilke effekter træningen har på kroppen
- kondital, maksimal iltoptagelse, og udholdenhed
- mærkbare effekter af konditionstræning
- sammenhænge mellem fysisk aktivitet og sygdom og død, det kritiske kondital, sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne om fysisk aktivitet
Litteratur:
"Yubio Idræt C + B 2023" s. 30-33, 67-71, 72-77, 628-832
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#10 Floorball
Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig teknisk og taktisk kunnen i floorball. Herudover kigger vi på, hvad der skal til for at være en god floorballspiller.
Hvad skal jeg kunne:
- have kontrol over en bold i træk-aflevering og modtagning i isolerede øvelser
- have kontrol over en bold i isolerede dribleøvelser
- lægge en flad pasning i taktiske øvelser
- skyde på mål efter en pasning
- placere mig hensigtsmæssigt på banen i kamplignende situationer
Teori:
- hvilke fysiologiske krav stilles til en floorballspiller
- arbejdskravsanalyse på et mere overordnet plan
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
#12 Fællesdanse
Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig kunnen i fællesdanse, i at kunne analysere danse og lave en egen koreografi på baggrund af elementer fra kendte fællesdanse.
Hvad skal jeg kunne:
- følge musikkens rytme
- starte på musikkens 1'er
- danse med de forskellige trin og fatninger
- kunne danse parvis og i den større gruppe
- danse les lanciers med god bevægelseskvalitet
- danse en dansk folkedans med god bevægelseskvalitet
- kunne lave en analyse af en fællesdans med udgangspunkt i Labans bevægelseslære
- kunne lave egen koreografi med elementer fra både les lanciers og dansk folkedans og hvor eleven kan følge musikkens rytme og har en tydelig bevægelseskvalitet
Vores danse:
- Rheinlænderpolka
- Den muntre kreds
- Hamborg sekstur
- Dobleskapolka
- Les Lanciers 1., 2., 3., 4. og 5. tur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
#12 Genkaldelse af gamle forløb
Vi starter med at finde ud af, hvilke forløb vi skal have til eksamen, og så går vi i gang med at genkalde os dem. Forløbet med fællesdanse tager vi efter jul, så I kan les lanciers bedst muligt til galla.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212355",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212355",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59286212355"
}