Holdet SA3w sr/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA1w sr 1-6s (SA1w sr/, SA2w sr/, SA3w sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Politik i Danmark I
Titel 3 TF1 (SA+Ma): Survey om gråzonekriminalitet
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Ringsted på Røven
Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 7 Velfærd - gider vi? (Velfærdsstaten udfordringer)
Titel 8 Er demokratiet i krise?
Titel 9 LIP (Light IP) - International Politik I
Titel 10 Bysociologi (indsamle empiri)
Titel 11 Trivsel i det senmoderne samfund I (sociologi)
Titel 12 Dansk økonomi i en global verden
Titel 13 Danmark og EU
Titel 14 Politik i Danmark II
Titel 15 Trivsel og ulighed i det senmoderne samfund
Titel 16 IP og Dansk udenrigspolitik
Titel 17 Repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

INDHOLD:

Dette forløb som er samfundsfag i grundforløbet er der fokus på at undersøge og diskutere køn og ligestilling i Danmark politisk,  økonomisk og sociologisk.

Politiske er der arbejdet med hvilke holdninger til ligestilling, der kan identificeres i Danmark og hvorvidt disse holdninger har fokus på strukturer, fordomme, at ligestilling er opnået eller at det i det moderne samfund er kvinderne som dominerer. I forhold til mænd og kvinders indflydelse i politik er begreberne repræsentativt og direkte demokrati introduceret, samt de to syn på repræsentativitet; mandatmodellen, hvor kun de politiske kandidaters holdninger er relevante, og deskriptiv repræsentation, hvor der lægges vægt på, at sammensætningen af de folkevalgte repræsentanter ligner befolkningen.  I forlængelse heraf er det undersøgt, hvordan sammensætningen ser ud i folketinget samt  diskuteret hvilken betydning det har.

I forhold til at undersøge hvorfor der er færre kvinder end mænd i det repræsentative demokrati er der arbejdet med en podcast om de faktorer, der kan udgøre barriere for kvinder i at have succes med at deltage i politik.

Økonomisk ligestilling er undersøgt med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, med fokus på den horisontale og vertikale arbejdsdeling . I forhold til den horisontale arbejdsdeling er det markant i Danmark, at mænd og kvinder ofte arbejder i kvinde- eller mandsdominerede fag. Kvinder arbejder endvidere i højere grad i den offentlige sektor og mænd i den private. Begrebet crossovers er introduceret om personer der arbejder i fag som typisk er domineret af det andet køn.

Den vertikale arbejdsdeling kommer til udtryk ved at man i finder flere mænd  end kvinder i ledelsesstillinger. Der peges på to strukturelle forklaringer i form af udfordringer med at få familieliv og lederstillinger kombineret samt at der findes en Rip, Rap og Rup-effekt hvor mandlige ledere vælger nye ledere der ligner dem selv. Af mere aktørorienterede forklaringer er set på om det skyldes at kvinder ikke bryder sig om kulturen i ledelse eller at de ikke bliver motiveret af tidskrævende jobs. I forlængelse her af er kønskvotering diskuteret som en mulig vej frem mod mindre grad af vertikal arbejdsdeling. Begrebet ligeløn er introduceret og det er konstateret at vi formelt har ligeløn i Danmark men at der reelt er et betragteligt løngab.

Sociologisk er der set på ligestilling ud fra spørgsmålet om kønsroller. Her er der set på den grundlæggende socialisering som udgangspunktet for hvordan kønsroller opstår. Her er der set på den primære og den sekundære socialisering og de tilhørende socialiseringsarenaer. I den forbindelse er fordele og ulemper ved dobbeltsocialisering diskuteret. Som et opdateret billede for socialisering i dag er multisocialiseringsmodellen præsenteret hvor også medier og sociale medier samt eventuelle  bonus forældre og søskende indgår. I socialiseringen optræder både formelle og uformelle normer. Mange af disse normer bliver internaliserede og kræver ikke længere en ydre påvirkning for at blive overholdt. Normerne læres gennem positive og negative sociale sanktioner fra omgivelserne. Gennem socialiseringen læres sociale roller, hvor de fleste i deres hverdag oplever at have flere. Når man oplever situationer hvor flere roller støder sammen kan man opleve rolle konflikter, der kan give anledning til forvirring omkring normerne.

De socialiseringsprocesser børn oplever frem mod at indtage kønsroller er illustreret ved dokumentaren "Uden Køn", hvor der i en børnehave i eksperimenteres med at brede kønsbegreberne ved ændringer i sproget, bøger og remser, anvendelsen af legetøj og personalets kønroller.

Køn er også undersøgt i forhold til uddannelse, hvor der er set statistik på karakterer og køn i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.  Ligeledes er der set på andelen af kvinder og mænd,  der får en videregående uddannelse. Debatten om køn og uddannelse er inddraget med enkelte debatartikler.

Afslutningsvis er det undersøgt i hvilket omfang der optræder ulighed mellem køn i sundhed.

Der er i forløbet arbejdet med at læse kvantitative tabeller og figurer og i den forbindelse introduceret skellet mellem relative og absolutte tal. Der er ligeledes arbejdet med at identificere den afhængige og den uafhængige variabel. Kvalitativt er der arbejdet med artikler, podcasts og dokumentar.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden for at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og komme med mulige løsningsforslag
- anvende begreber
-simple beregning, identificere afhængig og uafhængig variabel


ARBEJDSFORMER:
Individuelt, par og gruppearbejde

MATERIALE:

"Køn og Ligestilling" af Stoff- Hansen et al, Columbus, 2022, side 75-80,84-85, 123-127.

Podcast "Flere Kvinder i politik"

DR Explainer "Hvad er ligeløn"?

"Luk Samfundet Op " af Brøndum og Banke, Columbus, 3 udgave (grøn), ss.13-17, 30-36, 26-38.

Artikel "Kvindelig murer- Hver dag bliver jeg konfronteret med mit køn", https://www.information.dk/indland/2021/03/kvindelig-murer-hver-dag-konfronteret-koen?lst_frnt

"Hallo 1960erne har ringet for at fortælle, at lønnen i kvindefagene er ringere i dag", Zetland, https://www.zetland.dk/historie/sejv63ZX-a8l4v9jA-5b508?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR3y273BUhIWCM81fylxJyp9dG0QBeOxh_dl-ENaiYB0atd9aZ0rj2Oi2Fs

Debatindlæg "Stop med at kalde 12 talspiger....", mihttps://www.information.dk/debat/2022/11/stop-kalde-12-talspige-skaeldsord-vaerdsaet-unge-goer-umage.

Artikel "Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slackermentalitet" https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik i Danmark I

INDHOLD:

I dette første forløb om politik er der fokus på politik i Danmark hvor der tages udgangspunkt i den aktuelle flertalsregering SVM regeringen og kort om mandaterne i Folketinget, magtens tredeling samt negativ parlamentarisme.

Derefter er omdrejningspunktet de 3 klassiske ideologier; liberalisme, konservatisme og socialisme, samt politiske forgreninger socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionerende socialisme, neoliberalisme og den grønne ideologi og hvad der karakteriserer disse. Samt en forståelse af ideologier som legitimerende, regressiv og progressiv.

Der arbejdes på forskellene på de to skillelinjer i dansk politik som fordelings og værdipolitik, hvordan partierne kan indplaceres i det politiske kompas, både i forhold til værdi og fordelingspolitik samt hvad der adskiller partierne. Kompasset anvendes også til at undersøge, hvordan partierne rykker sig og hvilke muligheder de har for at samarbejde.

Til sidst arbejdes med partiadfærd ved kort gennemgang af Down's model om stemmemaksimering og politikere/partier samt vælgere som rationelle og egoistiske. Konkret anvendes Molins model om partiadfærd på aktuel politik.

FAGLIGE MÅL:

- anvende viden om politik i Danmark og de politiske partier for at redegøre for og undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
-aflæsning af statistisk materiale og meningsmålinger
-undersøge og diskutere forskellige samarbejdsmuligheder i dansk poliitk

KERNESTOF:

”Politik - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd.

ARBEJDSFORMER:

Individuelt, par og gruppearbejde.


MATERIALE:

Kernestof:

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Banke Hansen, Columbus, (grøn udgave) side 108-124.

"Molins Model" https://www.youtube.com/watch?v=wW6eS_ZvaLk

"Meningsmålinger" https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Supplerende stof:

"Biblioteker er fælleseje...." https://www.information.dk/debat/2022/02/biblioteker-faelleseje-gratis-slags-hverdagskommunisme-mere

"Hvad sker der når den socialistiske revolution banker på" https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hvad-sker-der-naar-den-socialistiske-revolutions-tropper-banker-paa

"Cordsen om Vermund skifte...." https://www.dr.dk/nyheder/politik/cordsen-om-vermund-skifte-liberal-alliance-var-det-oplagte-valg-baade-politisk-og

"Han tør ikke sige ordet endnu men han ligner mere og mere en statsministerkandidat" https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-05-han-toer-ikke-sige-ordet-endnu-men-vanopslagh-ligner-mere-og-mere-en-statsministerkandidat

"Det mener partierne om adgang til asyl" https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-mener-partierne-om-adgang-til-asyl

"Et selvsikkert SF suges ind i malstrømmen mod midten" , Information, 16. februar 2024




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TF1 (SA+Ma): Survey om gråzonekriminalitet

Forløbet gennemføres af Gitte Hansen (GH) som samfundsfaglærer og Brian Olesen (BO) som matematiklærer

Indhold (materialer):
Onenote: 1.05 TF1 ma+sa

Særlige fokuspunkter (kompetencer, læreplanens mål, progression):
Det er målet at eleverne som resultat af undervisningen har opnået en forståelse for hvordan en spørgeskemaundersøgelse designes, gennemføres og databehandles.

Eleverne vil i slutningen af forløbet blive bedømt på deres evne til:
- at kunne opstille simple hypoteser indenfor emnet 'holdninger til gråzone kriminalitet' der begrundes
- at undersøge data og hypoteser
- at reflektere over den metoder der er brugt til at gennemføre forløbet
- at kunne redegøre for chi-i-anden som bekræftende statistik til test af uafhængighed
- at samarbejde i grupper af 3-4 medlemmer og anvende logbog som værktøj til at få gruppearbejde til af fungere

Væsentligste arbejdsformer
Der veksles mellem klasseundervisning med introduktion af begreber, værktøjer og metodeovervejelser. I arbejder i grupper. spørgsmålene samles i et spørgeskema. Undersøgelse gennemføres på 'gaden' og distrubueres via sociale medier. Der fremlægges via speak i PowerPoint
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

INDHOLD:

Dette forløb handler om kriminalitet i Danmark hvor der undersøges mønstre i kriminalitet, særligt blandt unge, og der anvendes forskellige forklaringsteorier om årsager til kriminalitet.

Særligt fokus på; SNAP modellen (overlevelses-, opvisnings- oplevelses- og organisk kriminalitet), Robert Mertons motivationsteori  (behovsfrustration, inklusion og eksklusion), Travis Hirschis social kontrol teori (individets manglende egenkontrol) og Edward Sutherlands kultur teori (indlæring og adfærd). Herunder bagvedliggende socialisering som primær og sekundær socialisering, internalisering, imitation, social indlæring, social arv etc. Anvendelse af teorier tager udgangspunkt i casen om "Brian Sandberg".

Desuden er der fokus på dent danske retssystem, opbygningen i by-, lands- og højesteret samt to-instansprincippet og Danmark som et retsstat og retssamfund. Samt forskellige  politiske partiers løsningsforslags på kriminalitet i Danmark. Forløbet afsluttes med case-arbejde om sager, der indeholder forskellige former for dilemmaer..


FAGLIGE MÅL:
-Redegøre for, undersøge og diskuter aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
-forstå og udlede af artikel-materiale
-Forstå og anvende teori om kriminalitet
-Aflæse statistisk materiale
-Udlede tendenser og mønstre af materialet - både kvalitativt og kvantitativt materiale
-arbejde med hypoteser og argumenter

KERNESTOF:
Sociologi - socialisering, social differentiering, kulturelle mønstre
Politik - politiske partiers holdninger, retssystemet


ARBEJDSFORMER:
Individuel, par og gruppearbejde, dialog-cirkler om dilemmaer



MATERIALE:

"Fra drengestreger til bandekriminalitet" af Bjørnstrup et al, Columbus, side 11-17, 27-37, 111-114.

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Banke Hansen, Columbus, 3 udgave (grøn), side 146-147.

"Fri og Fortabt"  af Matthiesen et al, Columbus, 2019 , side 180-193.

Video "Hvordan har de kriminologiske teorier udviklet sig" af Flemming Balvig.

Excell i samfundsfag https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Supplerende materiale

"Antallet af butikstyverier er på sit højeste" https://www.dr.dk/nyheder/indland/antallet-af-butikstyverier-paa-sit-hoejeste-i-over-tyve-aar-vi-har-et-kaempe-problem

"Regeringen vil sætte mere konsekvent ind overfor butikstyverier" https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-saette-mere-konsekvent-ind-over-for-butikstyverier-med-en-raekke-nye-tiltag/

"Alder kan spille en rolle i retssag med 17 årig sigtet for drab" https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-03-13-alder-kan-spille-rolle-i-retssag-mod-17-aarig-sigtet-for-drab.

"Født til fængsel 1" - Udsendelse, CFU.

"Mit liv som gangster" Brian Sandberg, Dokumentar, CFU

"Kriminalstatistisk rapport" https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=49777.

https://www.etik.dk/forbrydelse-og-straf/hvor-g%C3%A5r-gr%C3%A6nsen-n%C3%A5r-politikere-udtaler-sig-om-retssager

Claus Holtzmann Sengers artikel "Syv år til Esbjerg-manden er for lidt: Politisk flertal for højere straffe" fra JydskeVestkysten 22.11.2011..

https://www.dr.dk/nyheder/indland/messerschmidt-vil-klage-over-dommer-har-liket-og-kommenteret-flere-opslag-om-meld.


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNET

Excell i samfundsfag

https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ringsted på Røven

INDHOLD:

Dette  er et miniprojektforløb med afsæt i Ringsted Kommune og nogle af de udfordringer, som kommunen står overfor. Der tages udgangspunkt i den aktuelle situation i Ringsted Kommune og lukningen af slagteriet Danish Crown hvor 1200 arbejdspladser nedlægges og en undersøgelse af, hvilken betydning det kan have for kommunen.

Forløbet starter med at undersøge relevante nøgletal for kommunen; befolkningssammensætning,  arbejdsfrekvens, uddannelsesniveau, erhverv og der arbejdes kort med stratificering i form af klassesamfundet.

I undersøgelsen af hvilke konsekvenser lukningen har tages særligt udgangspunkt i forståelse af og anvendelse af det økonomiske kredsløb på kommunalt niveau som en illustration af, hvordan forskellige aktører/sektorer påvirkes.

Som mulige løsningsmodeller er der fokus på lønmodtager, virksomhed og kommunen. Der undersøges, hvordan den danske universelle velfærdsstat sikrer et sikkerhedsnet under borgerne ved arbejdsløshed gennem kontanthjælp og via  fagforeningerne gennem dagpenge og hvordan flexicuritymodellen både indeholder social sikring (sikkerhedsnet for borgerne) og fleksibilitet for virksomheder, at de kan tilpasse produktionen til de økonomiske konjunktur eller globale strukturer og udfordringer (flexicurity = fleksibilitet og security). Kommunalt er der fokus på omskoling af medarbejdere, samarbejde med omkringliggende kommuner samt tiltrækning af nyt erhverv til kommunen.

FAGLIGE MÅL:
- identificere en aktuel problematik på kommunalt niveau, undersøge en aktuel problemstilling,
-anvende begreber med fokus på arbejdsmarkedspolitik
-aflæse statistik
-opstille modeller
-diskuter løsningsforslag

KERNESTOF
Økonomi og velfærdstaten

ARBEJDSFORMER:
projektarbejde særligt

MATERIALER:

Det økonomiske kredsløb https://vimeo.com/526028619

"Danish Crown lukker slagteri i Ringsted" https://www.dr.dk/nyheder/penge/danish-crown-lukker-slagteri-i-ringsted

"Jeg kan høre at du snakker men jeg tror ikke at jeg hører halvdelen" , Zetland, https://www.zetland.dk/historie/sO0VprLm-mOz9ljzE-66513?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3OyxD83nlnV2XhV4GqnfjOc2zhs-58KFoI4RDPVBbv2JFnIvqVKBrN0js_aem_AdP47nMIkfMs8qDRA8jfCN5X4ldYZoNZw3fchGmCTo2i-Wr9fPJgewpERc0ojqAwGaFLTlMmWSrb9unioEs9YZrc

"C samfundet i flere perspektiver" af Klingbech et al, Columbus, 2018, side56-58.

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Banke Hansen, Columbus, (grøn undgave), 190-192.


https://trap.lex.dk/Erhverv_og_arbejdsmarked_i_Ringsted_Kommune

https://trap.lex.dk/Uddannelse,_sundhed_og_omsorg_i_Ringsted_Kommune

https://klassesamfund.dk/

"Hun har arbejdet på slagteriet i 37 år….." https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-17-hun-har-arbejdet-paa-slagteriet-i-37-aar-men-snart-er-det-slut

"1200 jobs forsvinder nu sender byrådet usædvanlig henvendelse til NOVO" https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-15-1200-jobs-forsvinder-nu-sender-byraad-usaedvanlig-henvendelse-til-novo

https://www.dr.dk/nyheder/penge/novo-staar-en-femtedel-af-nye-job-i-2023-en-sand-jobmotor-i-dansk-oekonomi

TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNET

Excell i samfundsfag

https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg

INDHOLD:

Forløbet handler om USA og det amerikanske præsidentvalg. Der arbejdes både med at opnå en større forståelse for, hvordan det amerikanske præsidentvalg foregår, hvad der karakteriserer henholdsvis de to partier "Det Republikanske Parti " og  "Det Demokratiske Parti" både i et historiske og et nutidigt perspektiv, hvilken politik de to kandidater fører, samt hvordan vælgerne agerer og reagerer.

For at forstå det politiske system i USA er der en kort gennemgang af styreformer demokrati, autokrati og teokrati, Easton's model af det politiske system, forskelle på et parlamentarisk demokrati som det danske og et præsidentielsystem som det amerikanske.

Der arbejdes med to-parti systemet i USA, hvad der karakteriserer den førte politik eksemplificeret ved Kamela Harris og Donald Trumps valgkampagne og fokus på immigration samt opiodekrisen, vejen til at blive præsident, magtens tredeling, samt hvordan nogle stater er swingstater. Herunder med fokus på valgmands-systemet i USA.

Partiadfærd berøres i form af Anthony Downs "Rational choice/medianvælger teori" samt kort inddragelse af politiskkommunikation såsom fastholdelses- og erobringskommunikation.

Der er også fokus på en forståelse for og undersøgelse af partiernes vælgere; herunder kernevælgere, marginalvælgere, uafhængige vælgere og et nedslag i Generation Z vælgeradfærd. Forklaringsrammen for vælgeradfærd er anvendelse af Down's "Rational choice teori" og issue-voting med begreberne egotropisk, sociotropiske vælgeradfærd og retrospektiv stemmeadfærd
.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for, samt anvende faglig viden, begreber og teori med fokus på partiadfærd og vælgeradfærd
- forstå og undersøge problemstillinger i USA i forhold til præsidentvalget med fokus på en forståelse for politiske styreformer, opbygning af valgsystemet
-kunne identificere forskelle mellem det danske valgsystem og i amerikanske valgsystem
-arbejde med hypoteser, argumenter
-arbejde med genren undersøgelse og sammenligning
- aflæse statistisk materiale
-opstille lineær regression og udlede

ARBEJDSFORMER:
Klaseundervisning, pararbejde og gruppearbejde.

MATERIALE:

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Banke Hansen, Columbus, 3 udgave side 125-135.

"USAs Udfordringer" af Brøndum og Rasmussen, Columbus, 2 udgave, side 50-62, side 74-82, side 102-108

"Politikbogen" af Jensby et al, Columbus, 2019 side 120-125

Supplerende:

https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024

https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-svag-fejlslagen-farlig-trump-skyder-skylden-usas-dybe-narkokrise

https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-08-30-faa-tusinde-vaelgere-kan-afgoere-valget-saadan-tror-eksperterne-de-stemmer

https://pov.international/foer-praesidentdebat-de-to-kandidater-staar-lige/

Video "From coconut trees to brat summer: What matters to Gen Z voters this election"

Video "Why So Many Young Men Are Leaving Democrats for Republicans in 2024" | WSJ State of the State

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærd - gider vi? (Velfærdsstaten udfordringer)

INDHOLD:
Dette forløb har fokus på hvad velfærdsstaten er for en størrelse og hvad der karakteriserer de forskellige former for velfærdsmodeller, den universelle, den residuale og den selektive, som findes i henholdsvis USA/Storbritannien, Danmark og i SydEuropa, samt hvilken betydning det har for borgerne og den mulige hjælp de kan få. Forløber indeholder derfor også en sammenligning af de forskellige modeller.
Der samles op på de politiske ideologer fra 1g: liberalisme, socialisme og konservatisme samt  enkelte af de ideologiske forgreninger, samt Maslows behovspyramide.

Særligt diskuteres der hvilke udfordringer den universelle velfærdsmodel står overfor både internt og eksternt og på hvilke områder den danske velfærdsmodel udvikler sig i retningen af den residuale, og selektive. Her tages udgangspunkt i den demografiske udfordring som belyses fra flere sider blandt andet arbejdsmarkedet udfordringer med manglende arbejdskraft indenfor sundhedsområdet samt det nyeste uddannelsesreform udspil.

Der diskuteres forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier i form af nedskæringsstrategier (udlicitering og brugerbetaling) eller udvidelsesstrategien (øge arbejdsstyrken, opkvalificering) for at løse særligt den demografiske udfordring. Derudover inddrages forskellige former for solidaritet såsom refleksiv institutionaliseret solidaritet og hvordan forskellige aktører som stat, marked og civilsamfund har forskellige ansvarsområder. Der inddrages politiske holdninger til velfærdsstaten og velfærdsstatens økonomi

Forløbet afsluttes med fokus på overgangen fra en velfærdsstat til en konkurrence-stat og hvilke grupper der er henholdsvis konkurrencestats-vindere og konkurrencestats-tabere.

FAGLIGE MÅL:
- at kunne redegøre for 3 velfærdsmodeller, anvende begreber, diskutere og forholde sig kritisk til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger;.
- at undersøge og udlede af statistisk materiale
- at beregne procentvis andel og indekstal
- anvende surveybanken
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende for egne synspunkter og indgå i   en faglig dialog.
- at præsentere og forholde sig kritisk til løsningsforslag
- at forholde sig kritisk til velfærdsmodellerne
- at arbejde på flere taksonomier; at redegør, argumenter og undersøge.

KERNESTOF:
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatsmodeller
Samspil mellem stat, marked og civilsamfund
Politiske partiers holdninger til velfærdsstaten samt grundideologi
Løsningsmodeller: nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien.
Strukturpolitik, reformer, arbejdsmarkedspolitik
Arbejdsstyrke versus arbejdsudbud
Solidaritet; personlig, nære solidaritet, institutionaliseret solidaritet.


ARBEJDSFORMER:
Individuelt arbejde, par og gruppearbejde, samt projektarbejde. Både induktivt og deduktivt.


MATERIALE:

"Ulighedens mange ansigter" af Jensby og Brøndum, Columbus, 2 udgave, side 154-155

”Velfærdsstaten Under Pres”, Bjørnstrup et al, Columbus, 2015 side 129-136.

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Hansen, Columbus, 3 udgave side 177-181, side 201-220,

Supplerende materiale:

"Derfor ville civilsamfundet bryde sammen uden kvinder +50" i Zetland, https://www.zetland.dk/historie/s8DPLVd5-mOz9ljzE-f368b.

"Emanuelle bor stadig hjemme" https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/32-aarige-emanuele-bor-stadig-hjemme-i-den-perfekte-verden-var-jeg-baade-gift-og-havde-faaet

"Kommunen er klar til at forlange mere af de pårørende..." https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-er-klar-til-forlange-mere-af-de-paaroerende-naar-vi-bliver-flere-aeldre

"Flere ældre betyder flere patienter i sundhedsvæsenet" Danske Regioner 2019.

https://www.regeringen.dk/nyheder/2023/bred-politisk-aftale-om-udenlandsk-arbejdskraft-i-sundhedsvaesenet-og-aeldreplejen/>

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/offentlig-sektors-oekonomi

https://www.dr.dk/nyheder/politik/mens-udenrigsministeren-er-i-indien-se-paa-sygeplejersker-spreder-kritikken-sig-i-er

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-06-forstaa-hvorfor-sundhedsvaesnet-er-presset-og-hvorfor-det-kan-blive-endnu-vaerre.

https://www.information.dk/debat/2018/07/konstante-krav-udvikling-goer-unge-mennesker-syge




SUPPLERENDE MATERIALE

OMFANG:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er demokratiet i krise?

INDHOLD:
Dette er et forløb med fokus på spørgsmålet om demokratiet er i krise? Forløbet har to ben af gå på for som udgangspunkt for fokus starter forløbet med USA som et liberalt præsidentielt demokrati, og hvordan de politiske institutioner og magtens tredeling "checks and balance" er opbygget. Denne del af forløbet er i et samarbejde med engelsk som studieretningsfag og leder op til SRO generering af problemformuleringer og problemstillinger, og senere skrivning af SRO.

Senere i forløbet er der særlig fokus på det danske repræsentative, indirekte demokrati, hvor det undersøges nogle af de udfordringer det står overfor. Der arbejdes med Easton's model af det politiske system, den parlamentariske styringskæde, politolog Robert Dahls kriterier for et polyarki, og hvad der karakteriserer populisme og populismens påvirkning på demokratier.

Der arbejdes med de 2 demokratiopfattelser konkurrence- og deltagelsesdemokrati af henholdsvis Alf Ross og Hal Kock samt en kort introduktion til Jürgen Habermas deliberative demokrati. Her er særligt fokus på danske forhold og hvordan disse to demokratiopfattelser ses i samfundet. Derfor inddrages begrebet modborger og medborgerskab også; og der arbejdes med forskellige medborgerskabstyper via kategorierne den ansvarlige, den demokratiske, den værdiorienterede og den økologiske medborger. I forhold til modborger inddrages Axel Honneths begreber om de anerkendelsessfærer.

Der er projektarbejde omkring hvordan borgerne kan inddrages i demokratiet via borgerforslag med fokus på lovgivningsprocessen i Danmark,. Afslutningsvis  diskuteres hvordan der files på det liberale demokrati ved anvendelse af styreformernes etapekort, og hvordan populismen breder sig i Europa.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for, undersøge og diskutere demokratiets tilstand i USA og i Danmark
- anvende faglig viden, begreber og teori til at forstå og forklare aktuelle problemstillinger ifht demokrati
-udled af modeller, statistik samt arbejde med lineær regression
.på et fagligt grundlad argumentere sammenhængende for egne synspunkter og indgå i faglig kvalificeret dialog


ARBEJDSFORMER:
Lærerstyrelse, pararbejde og gruppearbejde

MATERIALE:

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Hansen, Columbus, 3 udgave, side 127-132, side 138-142, side 148-151

"Demokratiets Udfordringer" af Jacobsen og Outsen, Columbus, 2023, side 12-13, side 53-54

"Politik NU" af Jensby et al, Columbus, 2019, side 193-199, side 279

"Demokrati i krise?" af Hans Branner, systime, 2023 side 107 (populisme)

"USAs Udfordringer" af Brøndum og Rasmussen, Columbus, 2 udgave, side 42-63, side 123-124.

"Samf på B-bogen " af Matthiesen, Columbus, 2018, side 88-96

"For et år siden anede man populisternes tilbagegang i Europa. Nu har piben fået en anden lyd", https://www.zetland.dk/historie/s81VVrr6-ae2VrVmY-9ac3d

Supplerende materiale:

https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/grundloven/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa

https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-derfor-har-hoejesteret-i-usa-saa-meget-magt_211957

Explainer: Sæson 2020 – Derfor har Højesteret i USA så meget magt | DRTV

https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-07-trump-snublende-taet-paa-den-totale-sejr

https://www.dr.dk/nyheder/udland/fra-soenner-med-narkosager-til-skandaleramte-venner-her-er-tidligere-praesidenters

Uddrag af"Trumps Victory Speech"  https://www.youtube.com/watch?v=WI9fbbQ-aTo


TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTER

https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 LIP (Light IP) - International Politik I

INDHOLD:
Dette er en opstart på International Politik (IP), hvor udgangspunktet er en faglig forståelse af hvordan verdensordenen ser ud efter Trump er blevet indsat som præsident, og hvilken betydning dette kan have på en småstat som Danmark.

Kort gennemgang af det bipolære system efter 1945, det unipolære system efter 1991 og det nuværende muligvis multipolære system samt USA som en hegemon og supermagt og hvordan Kina med økonomisk magt kan anses som en økonomisk supermagt. Der undersøges om eksempelvis USA stadig kan betragtes som en supermagt og hvilken udenrigspolitik Trump varsler for USA.

Konkret arbejdes der med NATO som en international INGO og hvilket betydning NATO har i den aktuelle situation om Grønland, samt ud fra en (neo)realisme forklaring Danmark som småstat har af determinanter, kapabiliteter og instrumenter, som kan tages i brug internationalt.

Kort gennemgang af de to teoretiske retninger realisme og idealisme og undersøgelse af, hvilke muligheder Danmark som en småstat har for at benytte hård magt (stokken) og blød magt (gulerod) gennem oprustning og diplomati i udenrigs og sikkerhedspolitikken.

BEGREBER: bipolær, unipolær og multipolær verdensorden, supermagt, stormagt, småstat, staters kapabiliteter, hård magt, blød magt.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og teori fra faget til at forstå, undersøge og diskutere problemstillinger internationalt og i Danmark
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder internationalt
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
forbindelse hermed
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret måde å fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:
”International politik - aktører og magt.

MATERIALE:

"USA's Udfordringer" af Brøndum og Rasmussen, Columbus, 2 udgave, side 180.

”Basal IP” af Isaksen og Nielsen, 2024, Columbus, afsnit 4.1. og 4.2. https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180).

"IPNu" af  side 19-21

Trumps Inaugural Address" (uddrag) https://www.whitehouse.gov/remarks/2025/01/the-inaugural-address/

https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-27-trump-gennemtvang-sin-vilje-paa-ni-timer-og-det-boer-give-panderynker-i-danmark-siger-tidligere-ambassadoer

Statistik - militær ressourcer mm. https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185

https://www.cia.gov/the-world-factbook/

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-03-04-forstaa-det-danske-forsvar-hvor-staar-vi-nu-og-hvor-skal-vi-hen

Supplerende materiale:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-03-jeg-vil-ikke-have-det-siddende-paa-danmarks-navn-fastslaar-mette-frederiksen.

https://um.dk/udenrigspolitik/internationalt-samarbejde

https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/nato/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/explainer-hvorfor-har-nato-brug-sverige-og-finland-0

Trump har svækket NATO – øger risiko for russiske angreb - TV 2

https://www.nordnet.dk/blog/hvilke-muligheder-giver-forsvarsudgifter-paa-5-pct-af-bnp-for-investorerne/>

https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/nyt-amerikansk-besoeg-i-groenland-faar-tidligere-topdiplomat-til-spaerre

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-grunde-til-at-trump-vil-koebe-groenland/

https://nyheder.tv2.dk/live/2025-01-06-kampen-om-groenlands-fremtid/usa-kommer-til-at-gaa-langt-for-at-faa-groenland-fastslaar-trump?entry=c4a2aab4-d00a-446f-9e55-97683f4aaeda



-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Bysociologi (indsamle empiri)

Dette forløb er forberedelse på studieturen til Amsterdam, hvor der er fokus på bysociologi og indsamling af kvalitativt og kvantitativt empiri som skal bearbejdes efter studieturen og præsenterer efterfølgende.

Der arbejdes med forskellige teoretiske  forklaringer på livet i og udviklingen af byrum; fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund med fokus på sociologer Georg Simmel, Jane Jacobs, Pierre Bourdieu, Ferdinand Tönniers samt Geert Hofstedes kulturforståelse.

Der forberedes til obervation, kvantitative spørgeskema undersøgelse samt semistrukturerede interviews samt nogle af de metodiske fordele og ulemper, hver indsamlingsmetode indeholder.

Faglige mål:
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser .
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i  Amsterdam.

Kernestof:
METODE kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”.

MATERIALE:
"Bysociologi" af Sørensen og Strarup, Systime, 2015 side 13-16, 71-73, 78-80, 81-84.

"Luk Samfundet Op" af

"Metodebogen" af Petersen et al, Columbus,  side 63-68, 92-93, 98-103

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Trivsel i det senmoderne samfund I (sociologi)

INDHOLD:

Forløbet starter med et fokus på den udvikling der er sket fra samfundstypen det traditionelle samfund, til det moderne og det senmoderne samfund med særligt fokus på synet på individet og fællesskabet, samt familiens betydning. Det senmoderne samfunds karakteristika som globalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale funktioner, aftraditionalisering, refleksivitet og ontologisk sikkerheder begreber der anvendes som del af sociologen Anthony Giddens teoriapparat.

Familiens funktion i det senmoderne samfund som funktionstømt, og en arena for det rene forhold og individets behov samt Lars Denciks 4 familietyper  og Thomas Ziehes 3 reaktionsmønstre; subjektivisering, ontologisering og potensering, samt Ulrich Becks begreber - særligt riskosamfund og institutionaliseret individualisering  anvendes som forståelsesramme for unges udfordringer og trivsel.

For yderligere at arbejde med identitetsdannelse som en vedvarende process anvendes Carsten Jørgensens 4 identitetsniveauer, sam mediernes rolle i unges liv i Danmark, hvor Goffmans teori om frontstage og backstage anvendes.

Ydermere er der fokus på forklaringer der inddrager kønsforskelle i trivsel blandt piger og drenge samt fokus på anerkendelsens betydning ved brug af Axel Honneths 3 anerkendelsessfærer; den private, den retslige og den solidariske sfære. Her eksemplificeret ved uddannelse i Danmark


FAGLIGE MÅL:
”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregnin
ger, tabeller, diagrammer og modeller
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”
-problemformuleringer og synopsisskrivning

KERNESTOF:
Sociologi


ARBEJDSFORMER:
Pararbejde, individuelt, projektarbejde, arbejde med synopsisskrivning

MATERIALE:

"Samfundsfag til HF" af Blinkenberg et al, Systime, 2024, side 70-81

Dokumentar "Limbo - Når sabbatår er fucked" 1 - CFU

"Luk Samfundet Op" af Brøndum et al, 4 udgave, side 71-78

"Luk Samfundet op" af Brøndum et al, 3 udgave, side 39-43

"Sociologiens Kernestof" af Thorndal, Columbus, 2021, side 106

"Fri eller fortabt " af Matthiesen et al, Columbus, 2019 pp. 34, 56, 58


Supplerende materiale:

https://ekstrabladet.dk/krimi/22-aarig-sigtes-for-vanvidskoersel-efter-gaderaes-midt-i-koebenhavn/10368304

Debatindlæg "Pigerne går til psykolog, mens drengene ryger hash" af Jan Andreasen

https://www.dr.dk/mitliv/de-flygter-fra-slatten-hud-og-rynker-med-botox-jeg-foeler-mig-fem-aar-yngre

https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/han-tabte-flere-og-flere-penge-pa-farlig-hobby-og-han-er-langtfra-alene

"Selfeikulturen trues unges selv" https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/selfiekulturen-truer-unges-selv

"Jeg er en del af en generation, hvor det nemmeste er bare at sige, at man har det dårligt” i Politiken, 2023

"Er det skærmenes skyld at unge mistrives", Zetland ,2023, https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-mOz9ljzE-c50bc

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-02-stor-forskel-mellem-piger-og-drenge-overrasker-forskere






SUPPLERENDE MATERIALE

OMFANG:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk økonomi i en global verden

INDHOLD:
Dette forløb handler om Danmarks økonomi som en lille åben økonomi med stor eksport afhængighed i en globaliseret økonomi, og hvordan økonomien påvirkes af både interne og eksterne stød.

Vi repeterer de centrale samfundsøkonomiske målsætninger; økonomisk vækst, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, lav inflation, balance på statsbudgettet, rimelig fordeling af goderne samt bæredygtig vækst samt hvordan disse mål konflikter med hinanden.

Det økonomiske kredsløb anvendes som forklaringsmodel på det aktører som kan påvirkes og hvordan økonomien udsættes for stød og konjunktursvingningen, samt hvordan politikerne kan føre ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik.

Der gennemgås forskellige handelsteorier; Richardos komparative fordele, fakktorudrustningsteorien af Heckser & Olin, Linders efterspørgselsteori samt Krugmans teori om stordriftsfordele som forklaring på global handel og der er fokus på beregningsopgaver samt undersøgelse af mønstre i verdenshandlen. Der er også en gennemgang af makroøkonomiske teorier, herunder merkantilisme, Adam Smith, Marl Karx, keynesianisme og monetarisme.

Derudover inddrages forskelle på finans og strukturpolitik samt hvordan staten kan benytte degressiv skat (afgifter) til at regulere borgernes adfærd.

KERNESTOF:
Økonomi


FAGLIGE MÅL.
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og -egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
globaliseringens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
- teorier om international handel, ”makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og national styring samt makroøkonomisk teori

MATERIALE:

"Luk Samfundet Op" af Brøndum og Banke, Columbus, 3udgave, side 174-200

"Økonomiens Kernestof" side 10-16, 18-31, 36-41, 46-56, 74-81, 211-214

"Viden om Økonomi" af Jesper Skov, Praxis, 2025, side 151-154, 155-159

"ØkonomiNU" af Kureer, 2011-2023, Systime, side 8-9, side 42-45, 78-83

Artikel: "Trumps told rammer i Nørre Nebel, Bramming og Holstebro"

Trumps nye handelsprotektionisme vil gøre os alle fattigere …"  https://www.berlingske.dk/kommentatorer/trumps-nye-handelsprotektionisme-vil-goere-os-alle-fattigere-det-vil?

Rekordhøje priser på fødevare men ikke inflationskrise

"Hvor stor en del af kagen skal bruges? Zetland forklarer det økonomiske råderum" https://www.zetland.dk/historie/sebgYrKv-mOz9ljzE-cec03?fbclid=IwAR10zzSv6_2nScsEkKS50Bsk1HYXwtbFwVqIqqfPzbJVKPqUVRMc_tTex3c

"Regeringen går gaveamok med sit finanslovsforslag" https://www.zetland.dk/historie/sKplDhyg-mOz9ljzE-3957e


ARBEJDSFORMER:
Individuelt og par arbejde

KERNEBEGREBER:
Mikro og makroøkonomi, de samfundsøkonomiske mål, politiske instrumenter etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Danmark og EU

INDHOLD:

Danmark har EU formandsskabet i ½ år fra 1. juli 2025 og året ud. Det er et såkaldt roterende formandskab, og det betyder, at det går på skift mellem de 27 medlemslande.
Danmarks formandskab ´sker i tæt samarbejde med to andre lande, Polen og Cypern og tilsammen udgør de tre lande en "trios" der over 18 måneder skiftes til at have formandskabet.

Selvom sagerne ligger fast kan Danmark styret i hvilket tempo forhandlinger skal ske i og have fokus på særlige emner såsom forsvar og sikkerhed, konkurrenceevne og ny teknologi, grøn omstilling og en reduktion af afhængighed af russisk gas, migration og udvidelse af EU.” Danmark skal være "neutral" men kan stadig præge dagsordenen og udøve blød magt.

Som en del af dette forløb er der undervisning i EU-Udvalget i Folketinget og oplæg i Erhvervskredit Styrelsen om Danmarks formandskab.

I dette forløb er der fokus på et kort oprids over EU tilblivelse og historie, medlemslandene og kandidatlande, optagelse i EU med adgang til det indre marked og fri bevægelighed og en kort fokus på Københavnerkriterierne. Hvordan samarbejdet (integration) i EU er udvidet i dybden og i bredden; dybden der handler om hvor meget suverænitet staterne har overdraget til samarbejdet; i bredden der handler om antal lande der er med i samarbejdet og antal politikområder der samarbejdes om.

Der arbejdes med EUs institutioner; EU-kommissionen som foreslår nye love og regler, EU-Parlamentet som den folkevalgte lovgivende forsamling og Ministerrådet der også er den lovgivende magt samt kort om de politiske grupperinger i Parlamentet.

For at forstå fordelingen af kompetencer mellem EU og Danmark som medlemsland bruges casen om Orlovsdirektivet fra EU i 2019 som skulle være implementeret i medlemslandene i 2022, hvor EU ret har forrang og derved trumfer de danske regler på området. Direktivet blev senere til "Øremærket barsel" og der undersøges hvilke holdninger de politiske partier i Danmark indtager samt selve lovgivningsprocessen for at få indarbejder direktivet i egen lovgivning samt råderummet.

For at arbejde konkret med lobbyarbejdet og lobbyisme er der fokus på "World Vapers Lobby" og nærhedsprincippet.

Faglige mål:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik og det politiske system i EU, internationalt samarbejde

MATERIALER:

"EU på Kryds og Tværs" https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers_3-udgave.pdf side 7-16, 35-37, 40-59 side 71-74, 117-122

https://www.dr.dk/stories/1288510966/httpswwwdrdkstories1288510966eu-formandskab

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/partiportraetter

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13634431/politisk-aftale-om-oremaerket-orlov

<https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu-lande-er-taet-pa-indfore-oremaerket-barsel-i-danmark.

https://www.information.dk/indland/2020/12/kvinder-mere-skeptiske-maend-oeremaerket-barsel-faedre

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-10-07-kommissaer-tordner-mod-tobakindustriens-haevn

Supplerende materiale:

Video materiale olign om EU's Beslutningsproces , EU Kommissionen Europa-Kommissionen, Ministerrådet  Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt, EU Parlamentet  Europa-Parlamentet – en del af EU’s lovgivende magt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Politik i Danmark II

INDHOLD:

Dette forløb har fokus på dansk politik og bygger derfor videre på det tidligere forløb om dansk politik. Det betyder at partityper og vælgertyper, viden om fordelings og værdipolitik samt ideologier repeteres.

Der tager udgangspunkt i kommunalvalget som finder sted 18 november 2025. Der arbejdes med at undersøge hvordan byråd er organiseret, forskel på politisk styring og administrativ styring (forvaltningen), udvalg og ansvarsområder m.v., samt hvordan byrådet konstituerede sig ved sidste kommunalvalg og teorier om konstituering. Ved kommunalvalgets resultat udregnes mandaterne efter Hondts metode (forholdstalsvalg) og der undersøges forklaringer på hvorfor socialdemokratiet er gået så meget tilbage og hvad det kan betyde for FV.

Eleverne forbereder sig til valget hvor mange skal stemme for første gang og underøger politiske holdninger, egne holdninger til lokal fordelings- og værdipolitik og forbereder lokal valgdebat

Derfor undersøges både partiadfærd og vælgeradfærd lokalt som ved kommunalt og nationalt som ved folketingsvalg og inddrager begreber og teori om valgvindsmetode, borgmestereffekt, nabo-effekten m.v.

Molins model anvendes til at forklare partiadfærd med et lokalt blik, og suppleres med Kaare Strøms teori om vote seeking, office seeking eller policy seeking samt Downs medianvælgerteori om partadfærd generelt. Vælgeradfærdsteori tager udgangspunkt i følgende;
1) klassisk sociologisk teori om vælgeradfærd,
2)den socialpsykologiske teori (Michigan-modellen)
3) rationelle teorier om vælgeradfærd (Downs model samt retrospektiv stemmeadfærd
4) issue-voting teorien samt nærheds og retningsmodellen

Derudover er der fokus på politiske skillelinjer i dansk politik, samt mediernes rolle  som vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund og skødehund og hvad der karakteriserer politisk kommunikation (medialisering, framing og priming), hvordan politiske sager italesættes (diskurs), og hvilken virkning det kan have på borgerne.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber og materiale fra fagets discipliner til at undersøge, forklare og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark .-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
-foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik og medier
Partadfærd og vælgeradfærd
Politiske skillelinjer


MATERIALE:

"Byrådet" af Sørensen og Broholm, 2 udgave, Columbus, 2021, side 6-15, side 24-36, side 43-46, side 75-80,

"Politikbogen" af Jensby et al, 2019, Columbus, side 28-57, side 77-90, side 94-115, side 119-137, side 151-157, 163-165, side 210-214,

https://ringsted.dk/da/kommunen/byraad-udvalg/valg

https://www.tv2east.dk/ringsted/borgmester-faldt-pa-gramseri-nu-kaemper-disse-to-om-magten-89ed2

"Hvad er det nu vi stemmer om til regionsrådsvalget? Her er sin guide." https://www.zetland.dk/historie/sngEEWXK-mOz9ljzE-3c4ba

Valgforsker: “Socialdemokratiet fik et større katastrofevalg, end alle analyserne spåede”.

https://regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2026

Supplerende:

Dokumentar "Støjbergs stemmer" 1https://www.dr.dk/drtv/se/stoejbergs-stemmer_-det-rigtige-danmarks-radio_370308.

USA's vicepræsident deler ny video og forsvarer (igen) ICE-betjent bag dødeligt skyderi i Minneapolis | Udland | DR





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Trivsel og ulighed i det senmoderne samfund

INDHOLD:
Dette forløb er en fortsættelse af forløbet "Trivsel i det senmoderne samfund" men i dette forløb er der også fokus på ulighedsaspektet.

Ifølge trivselsrapporter er flere unge i en generel mistrivsel i Danmark som ikke nødvendigvis har noget med deres socioøkomoniske baggrund at gøre. Forløbet undersøger nogle af forklaringerne på mistrivsel ved anvendelse af Anthony Giddens begreber om det senmoderne samfund, Aksel Honneths teori om individets behov for anerkendelse, Hartmut Rosas højhastighedssamfund og mangel på resonans. Der diskuteres politiske løsningsforslag til hvordan trivslen kan øges blandt unge.

Den anden del af forløbet har fokus på social og økonomisk ulighed i Danmark. Der arbejdes med hvordan ulighed måles, eksemplificeret ved gini-koefficient og Lorentzkurven, og hvordan overførselsindkomster, skat og serviceydelser påvirker ginikoefficienten. Her inddrages den universelle velfærdsstat. Der gives forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark med afsæt i struktur og aktør forklaringer. Strukturforklaringer har fokus på at de samfundsmæssige strukturer kan virke enten motiverende eller begrænsende på individet såsom ens klasse, konkurrence-staten,  ens køn olign. Aktørforklaring har fokus på at det enkelte individ handler på en bestemt måde som er med til at reproducere og producer strukturer i samfundet.

Økonomisk ulighed som fordeling af økonomiske ressourcer bliver betegnes som gammel ulighed mens fokus på andre ressourcer kaldes for den nye ulighed. For at undersøge denne anvendes ressourcebeholdere som tager afsæt i Pierre Bourdieus kapitalformer. Ressourcebeholderne bruger til at undersøge udviklingen i den nye ulighed i Danmark og fer diskuteres hvad øget ulighed gør for sammenhængskraften i Danmark.

Faglige mål:
anvende, kombinere viden, begreber og teori til at undersøge aktuelle problemstillinger i Danmark der handler om trivsel, fattigdom og ulighed.


Kernestof:
Sociologi -samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, social differentiering, identitet og trivsel

MATERIALE:
"Samfundsfag til HF" af Blinkeberg et al, Systime, 3. udgave, 2024 side 85-87

"Sociologiens Kernestof" af Thorndal, Columbus, 2021, side 39-45, side 50-52, 56-62, side 118-123, side 144 -150 , side 153-156, side 162-170.

"Ulighedens Mange ansigter" af Jensby og Brøndum, 2 udgave, 2019, Columbus side 9-10, side 16-17, side 54-57, side 66-83

"Metodebogen" af "Samfundsfag A” af Petersen et al, 2024, Columbus, kapitel 2 (side 24-41) , kapitale 3 samt figur 3.20 på side 106-107 om styrker og svagheder ved kvantitativ og kvalitativ metode.

Blå oppositionspartier kalder det 'overkill' og forkert fokus at forbyde skærm i dagtilbud | Politik | DR

Sådan banker du din skærmtid ned: Apps og gode vaner er nogle af svarene | Indland | DR

Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer | Penge | DR

Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark - Altinget

Pelle Dragsted - Voksende ulighed er gift for et samfund.... | Facebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 IP og Dansk udenrigspolitik

INDHOLD:
Dette forløb er en fortsættelse af det tidligere Ip forløb og bygger derfor videre på det. Forløbet starter med en repetition af forskellige aktører i international politik; INGOere, stater, NGOere og MNCere med særligt fokus på FN og NATO samt en supermagt som USA og en småstat som Danmark.
Derefter arbejdes med de to retninger indenfor IP; realisme og neorealisme samt idealisme og forskellige syn på magt og hvordan magt udøves. Her er fokus på ressource-magt, institutionel magt samt strukturel magt. FN bruges her som case. Der sammenlignes syn på international politik og særligt fokus på den liberale verdensordens tilstand.

Som sidste del af forløbet er der fokus på Danmarks muligheder som en småstat med begrænsede determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Der arbejdes med udenrigspolitik og de 3 udenrigspolitiske mål; sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål og idepolitiske mål.

Hvordan Danmark kan forsøge at opnå de udenrigspolitiske mål ved at handle på egen hånd (unilateralt), at lave aftaler med et andet land (bilateralt) eller forfølger målene gennem en international organisation (multilateralt).

Og en gennemgang af hvordan dansk udenrigspolitik er gået fra en neutralitetspolitik, til en tilpasningspolitik, til aktiv internationalisme ( et stærkere internationalt samarbejde med fokus på multilateralisme), til international aktivisme (øget vægt på alliancen med USA, bilateralisme) til  værdibaseret aktivisme med fokus på idepolitik til den nuværende pragmatiske idealisme benævnt af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med nedtoning af ide-politk og mere fokus på samarbejde og hvad der gavner Danmark.

Og hvad kan en småstat som Danmark gøre? Fra småstat til en smartstat/entreprenørstat med en aktivistisk udenrigspolitik, evnen til hurtig tilpasning og fokus på nichepolitik (specialisering i bestemte politiske områder), hvor småstaten Danmark forsøger at opfylde alle 3 udenrigspolitiske målsætninger gennem mange samarbejdspartnere (hedging) gennem målhedging eller splithedging., samt at udnytte den bløde institutionelle magt.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere handlemuligheder i IP.
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier til undersøge og diskutere tendenser.
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder.
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
IP
Udenrigs og sikkerhedspolitik

MATERIALE:

"IP-bogen" af Rasmussen og Skött, Columbus, 2019 side 27-33, side 35-47, side 53-64, side 231-242

Udenrigspolitik – Danmark i Verden” af Sørensen, Systime, 2020 side 122

"Udenrigspolitik" af Jensby, Columbus, 2025 side 73-83.

Supplerende materiale:

Uddrag af "Regeringens sikkerhedspolitiske strategi" 2016 https://regeringen.dk/media/3bhnfb3i/uss-dk_web.pdf

Uddrag af "Regeringens udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi" 2023. https://um.dk/media/vntnfxqq/uss_2023_dk_.pdf

Uddrag "Dansk sikkerheds og forsvar efter trump 2026" https://um.dk/media/vntnfxqq/uss_2023_dk_.pdf

Video "Danmarks udenrigspolitiske mål: Sikkerhed, økonomi, ideer."

Supplerende materiale:

Del C i Nedrustning eller oprustning (eksamensopgave)

Udenrigspolitik" af Jensby, Columbus, 2025 side 7-41  (GH har lavet noter )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition og eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer