Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 SA1a2 sr/ (SA1a2 sr/, SA2a2 sr/, SA3a2 sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Køn og ligestilling
Dette forløb som er samfundsfag i grundforløbet er der fokus på at undersøge og diskutere køn og ligestilling i Danmark politisk, økonomisk og sociologisk.
Politiske er der arbejdet med hvilke holdninger til ligestilling, der kan identificeres i Danmark og hvorvidt disse holdninger har fokus på strukturer, fordomme, at ligestilling er opnået eller at det i det moderne samfund er kvinderne som dominerer. I forhold til mænd og kvinders indflydelse i politik er begreberne repræsentativt og direkte demokrati introduceret, samt de to syn på repræsentativitet; mandatmodellen, hvor kun de politiske kandidaters holdninger er relevante, og deskriptiv repræsentation, hvor der lægges vægt på, at sammensætningen af de folkevalgte repræsentanter ligner befolkningen. I forlængelse heraf er det undersøgt, hvordan sammensætningen ser ud i folketinget samt diskuteret hvilken betydning det har.
I forhold til at undersøge hvorfor der er færre kvinder end mænd i det repræsentative demokrati er der arbejdet med en podcast om de faktorer, der kan udgøre barriere for kvinder i at have succes med at deltage i politik.
Økonomisk ligestilling er undersøgt med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, med fokus på den horisontale og vertikale arbejdsdeling . I forhold til den horisontale arbejdsdeling er det markant i Danmark, at mænd og kvinder ofte arbejder i kvinde- eller mandsdominerede fag. Kvinder arbejder endvidere i højere grad i den offentlige sektor og mænd i den private. Begrebet crossovers er introduceret om personer der arbejder i fag som typisk er domineret af det andet køn.
Den vertikale arbejdsdeling kommer til udtryk ved at man i finder flere mænd end kvinder i ledelsesstillinger. Der peges på to strukturelle forklaringer i form af udfordringer med at få familieliv og lederstillinger kombineret samt at der findes en Rip, Rap og Rup-effekt hvor mandlige ledere vælger nye ledere der ligner dem selv. Af mere aktørorienterede forklaringer er set på om det skyldes at kvinder ikke bryder sig om kulturen i ledelse eller at de ikke bliver motiveret af tidskrævende jobs. I forlængelse her af er kønskvotering diskuteret som en mulig vej frem mod mindre grad af vertikal arbejdsdeling. Begrebet ligeløn er introduceret og det er konstateret at vi formelt har ligeløn i Danmark men at der reelt er et betragteligt løngab.
Sociologisk er der set på ligestilling ud fra spørgsmålet om kønsroller. Her er der set på den grundlæggende socialisering som udgangspunktet for hvordan kønsroller opstår. Her er der set på den primære og den sekundære socialisering og de tilhørende socialiseringsarenaer. I den forbindelse er fordele og ulemper ved dobbeltsocialisering diskuteret. Som et opdateret billede for socialisering i dag er multisocialiseringsmodellen præsenteret hvor også medier og sociale medier samt eventuelle bonus forældre og søskende indgår. I socialiseringen optræder både formelle og uformelle normer. Mange af disse normer bliver internaliserede og kræver ikke længere en ydre påvirkning for at blive overholdt. Normerne læres gennem positive og negative sociale sanktioner fra omgivelserne. Gennem socialiseringen læres sociale roller, hvor de fleste i deres hverdag oplever at have flere. Når man oplever situationer hvor flere roller støder sammen kan man opleve rolle konflikter, der kan give anledning til forvirring omkring normerne.
De socialiseringsprocesser børn oplever frem mod at indtage kønsroller er illustreret ved dokumentaren "Uden Køn", hvor der i en børnehave i eksperimenteres med at brede kønsbegreberne ved ændringer i sproget, bøger og remser, anvendelsen af legetøj og personalets kønroller.
Køn er også undersøgt i forhold til uddannelse, hvor der er set statistik på karakterer og køn i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Ligeledes er der set på andelen af kvinder og mænd, der får en videregående uddannelse. Debatten om køn og uddannelse er inddraget med enkelte debatartikler.
Afslutningsvis er det undersøgt i hvilket omfang der optræder ulighed mellem køn i sundhed.
Der er i forløbet arbejdet med at læse kvantitative tabeller og figurer og i den forbindelse introduceret skellet mellem relative og absolutte tal. Der er ligeledes arbejdet med at identificere den afhængige og den uafhængige variabel. Kvalitativt er der arbejdet med artikler, podcasts og dokumentar.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk politik i opbrud
Forløb, hvor vi arbejder med de politiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme samt de danske politiske partier og deres udspring i de klassiske ideologier.
VI arbejder desuden med det politiske system og hvem der har indflydelse på den politik, der føres. Vi fokuserer på partiers adfærd ved hjælp af Downs, Molin og Strøm. Slutteligt ser vi på den politiske højre/venstre skala, og placerer alle 9 partier på den fordelings- og værdipolitiske akse.
Vi arbejder også med meningsmålinger og den parlamentariske situation løbende gennem hele forløbet.
I dette forløb har der været et samarbejde med matematik om at indsamle og bearbejde empirisk data ved hjælp af et spørgeskema omhandlende danskernes politiske deltagelse
Faglige mål der er arbejdet med i forløbet:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale typer til at dokumentere faglige sammenhænge
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi
Faglige mål der er arbejdet med i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Velfærdsstat og ulighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forbrydelse og straf
Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med emnerne forbrydelse og straf. I forløbet skal vi arbejde med følgende:
1. Hvad er kriminalitet, og hvorfor bliver man kriminel? Her inddrages sociologisk teori. Eleverne undersøger kriminalitetsstatistikker og foretager relevante beregninger.
2. Hvorfor straffer staten overhovedet? Vi undersøger forskellige forståelser af straf, herunder den moralske og den samfundsnyttige straf.
3. Hvordan fungerer retssystemet? Fokus på anklagemyndighedens objektivitetsprincip. Retssags-rollespil gennemføres.
4. Hvilke holdninger er der til straf i dansk politik? Fokus på forskellen på fordelings- og værdipolitik samt konkrete eksempler fra aktuel dansk politik.
I forløbet træner eleverne desuden at arbejde skriftligt og mundtligt med notat-genren.
I forløbet anvendes uddrag fra bogen Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet (Columbus. Bjørnstrup, Matthiesen, og Skov 2017).
Tekster:
• Mit liv som rocker. Interview med Brian Sandberg. Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet (Columbus. Bjørnstrup, Matthiesen, og Skov 2017).
• Grundloven.dk
• Med døden til følge. Dokumentarfilm. Eva Mulvad, 2011.
• Statistik vedr. recidiv (tilbagefald til kriminalitet). Fra drengestreger til bandekrig: perspektiver på kriminalitet (Columbus. Bjørnstrup, Matthiesen, og Skov 2017).
• Rollespil. Materiale fra Domstolsstyrelsen.
• Tabeller: Voldsforbrydelse bør straffes meget hårdere. Baggrundsvariable: uddannelsesniveau, bopæl (hvordan vil du beskrive den by, du bor i?). Data indsamlet i forbindelse med valgundersøgelsen 2022. Surveybanken 2022.
• Tabel 1.15 i Samfundsstatistik: Fordelings- og værdipolitik -opinionsbalancer. Procent.
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
USA og verdensøkonomien
Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med emnet verdensøkonomiens tilstand. I forløbet sætter vi fokus på den makroøkonomiske tilstand i verden i dag og navnlig i henholdsvis USA og DK. Vi skal undersøge makroøkonomiske parametre, der kan bidrage til en analyse af verdensøkonomien, og der vil indgå et metodisk fokus på arbejde med tal, statistik og relevante beregninger i forløbet. Eleverne skal desuden prøve kræfter med at undersøge multiplikatorvirkningen, finans- og pengepolitik. Som optakt til det efterfølgende forløb ser vi nærmere på ulighed og inflation i USA.
Eleverne skal undervejs undersøge følgende data-ressourcer og sider med fokus på økonomisk ulighed, inflation og USA:
• https://wid.world/
• https://www.pewresearch.org/social-trends/2020/01/09/trends-in-income-and-wealth-inequality/
• https://www.pewresearch.org/short-reads/2020/02/07/6-facts-about-economic-inequality-in-the-u-s/
• https://www.pewresearch.org/politics/2023/06/21/inflation-health-costs-partisan-cooperation-among-the-nations-top-problems/
• https://fred.stlouisfed.org/series/FPCPITOTLZGUSA
• https://fred.stlouisfed.org/series/DPRIME
I forløbet arbejder vi med grundbogen Økonomiens kernestof (Columbus) samt uddrag fra ØkonomiNU (Systime).
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
USA - Politik og sociale forhold
Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med USA i en samfundsfaglig kontekst. I forløbet skal vi arbejde med det amerikanske præsidentvalg, og vi skal i den forbindelse se nærmere på demokrati i USA samt politisk adfærd for både politikere og vælgere. I forlængelse heraf undersøger vi mediernes rolle i politik USA samt fænomenet politisk polarisering. Yderligere er der i forløbet fokus på sociale forhold og ulighed i USA, herunder forholdet mellem struktur og aktør. For at diskutere ulighedens konsekvenser introduceres også begrebet sammenhængskraft. I denne forbindelse kommer vi også ind på velfærdsmodeller. I forløbet arbejder vi med både kvantitativt og kvalitativt materiale, og eleverne træner at beregne statistisk usikkerhed i forbindelse med en meningsmåling. Forløbet er optakt til elevernes SRO. Forløbet er et samarbejde med faget engelsk.
Fagbøger:
• Politikbogen (Columbus). Uddrag.
• Økonomiens kernestof (Columbus). Uddrag.
• USA’s udfordringer (Columbus, 2024). Uddrag.
• Sociologiens kernestof (Columbus). Uddrag.
• Metodebogen (Columbus). Uddrag.
Andet materiale:
• Link til artikel/historie om en amerikansk vælgers aktuelle holdning til den amerikanske drøm: https://www.dr.dk/stories/1288510966/usa-konomi
• AtlasIntel meningsmåling for Pennsylvania fra d. 12-17 oktober 2024.
• Figur: Demokrater og Republikaneres syn på hinanden, 2016-2022, procent. Kilde: PEW Research 5. august 2022.
• Kold borgerkrig hærger USA. Politiken. 5/10-2024.
• How many people have obesity? Forbes’ Magazine. 10/1-2024.
• De bor klos op ad Trumps mur mod Mexico. Og det udløser absurde scener. Jyllands-posten d. 25/9-2024.
• De elsker dværg-wrestling. For de er dødtrætte af det politisk korrekte USA. Jyllands-posten d. 25/8-2024.
• De er til Trump, ræs og smadrede biler. Og det hele stikker meget dybt. Jyllands-posten d. 18/8-2024.
• De tager alt det beskidte arbejde, som ingen andre vil have. Alligevel er de i skudlinjen. Jyllands-posten d. 6/10-2024.
• Biden har tilladt en »tsunami af illegale indvandrere«, mener rådgiver: »Trump vil kunne afslutte krisen ved grænsen på en time«. Berlingske d. 21/9-2024.
• Dødsfald efter aborter har bragt Donald Trump i defensiven. Jyllands-posten d. 20/9-2024.
• Her er der ingen, der spiser kæledyr – men Trumps kommentar deler vandene i Springfield. Berlingske d. 16/9-2024.
• Historiker: »Hvis du kaster våben ind i et samfund, der ikke tager sig af sine borgere, så får du USA«. Politiken d. 29/9-2024.
• Læge udførte mere end 1200 aborter - men et tragisk uheld ændrede alt. Berlingske d. 27/6-2024.
• Kvantitativt og kvalitativt materiale fra The Economic Policy Institute 2019, U.S. Census Bureau 2017, Bureau of Labor Statistics 2020 samt DR 2020. Brugt i forbindelse med elevernes ”mini-SRO”.
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Unge i samfundsfagligt perspektiv
Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med temaet unge i samfundsfagligt perspektiv. Med udgangspunkt i primært en sociologisk tilgang, skal eleverne undersøge og diskutere problemstillinger, der vedrører unges fællesskab, trivsel og sociale medier, politisk deltagelse samt deltagelse i uddannelsessystemet.
I forløbet arbejder vi med med både at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge. I forløbet prøver eleverne kræfter med at lave kvalitative interview. Yderligere arbejder vi med lineær regression samt at vurdere metodiske styrker og svagheder ved empirisk materiale. I forlængelse her af skal eleverne bl.a. træne at skrive en undersøgelsesopgave, lave samfundsfaglige hypoteser og skrive en sammenligningsopgave. Der er fokus på træning af både skriftlig og mundtlig fremstilling.
Fagbøger:
• Sociologiens kernestof. Uddrag.
• Metodebogen. Uddrag.
Materiale:
• Tabel: 25-åriges uddannelsesniveau fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. 2016. procent. AE-rådet.
• Simonas fængsel. DR Genstart podcast. 2024. Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-simonas-faengsel-11802450353
• Diagram: Sammenhæng mellem disponibel husstandsindkomst (efter skat) og gennemsnitskarakter for børn i dansk og matematik. 2013. Kilde: Udarbejdet på grundlag af tal fra Danmarks Statistik og rapporten "Børn i lavindkomstfamilier", SFI, 2015.
• Empiri vedr. unge og uddannelse. Se fil på modulet d. 15/1. Brugt i forbindelse med vurdering af metodiske styrker og svagheder.
• Den usynlige tråd. Rockwool Fondens Forskningsenhed: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU
• Tabel: Partiernes tilslutning ved folketingsvalget 5. juni 2019, fordelt på alder. Absolutte tal. Surveybanken 2019.
• De unge menneskers lidelser. DR Genstart-podcast 2022. Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-de-unge-menneskers-lidelser-11802200060
• Tabel: Undersøgelse af stress blandt unge på videregående uddannelser foretaget af Uddannelses- og forskningsministeret, 2019.
• Figur: I hvilken grad bruger du sociale medier? Procent. 2018. Kilde: Sociologiens kernestof.
• Trivselskommissionens anbefalinger vedr. ”Et balanceret digitalt liv”. Link: https://regeringen.dk/media/55zn5r3j/250224-trivselskommissionens-afrapportering.pdf
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Handelskrig og internationalt samarbejde
Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om og lyst til at arbejde med temaet handelskrig og internationalt samarbejde. Verden står aktuelt i en situation, hvor tidligere samarbejdspartnere ikke længere samarbejder. Det har medført ændringer i den internationale orden (eller mangel på samme). I dette forløb skal vi arbejde med at forstå fænomener, der hører under det overordnede emne internationalt samarbejde. Det vil konkret betyde, at vi undersøger handelskrig, konkurrenceevne, globalisering, internationale samarbejdsorganisationer og teorier om international politik. Forløbet sætter til at starte med fokus på den økonomiske side af sagen, og basal økonomisk viden repeteres. I tillæg til denne viden introduceres begrebet konkurrenceevne med dertilhørende viden om produktivitet. For at forstå den internationale politiske side af sagen inddrager vi faglig IP-viden om magt og indflydelse (bl.a. forskellen på determinanter, kapabiliteter og instrumenter), aktører, overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, pol-struktur i det internationale system samt IP-teorierne realisme og liberalisme. Endvidere undersøges EU og FN som eksempler på overstatsligt samarbejde med fokus på suverænitetsafgivelse (reel og formel). Eleverne skal på egen hånd undersøge selvvalgte staters magt.
I forløbet arbejder vi med med både at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge. Der vil være fokus på træning af både skriftlig og mundtlig fremstilling.
I forløbet arbejder vi primært med uddrag fra bøgerne Økonomiens kernestof (Forlaget Columbus) og IP-bogen (Forlaget Columbus, 1. udgave, 2019).
Materiale:
• Tabel: Eksport og arbejdsløshed i Danmark. Kvartalsvis (K). 2018-2023. Statistikbanken.
• Tabel: Betalingsbalancens løbende poster for 2023. Statistikbanken, opdateret 2024.
• Diagram med lineær regression: Danmark BNP og import til DK 1990-2015. Mia.kr. Faste 2010-priser.
• Diagram: Stigningen i lønomkostninger pr. time i Danmark, Sverige og Tyskland, 2015-2022. OECD, Economic outlook, nov. 2022.
• ”Alene hjemme”, DR Genstart-udsendelse fra d. 6/3-25. Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/alene-hjemme-11802550104
• Ressourcer til anvendelse i forbindelse med mini-projekter om staters magt og indflydelse:
◦ cia
• Diagram: Figur 24.2 Udviklingen i styreformer 1900-2022. Samfundsstatistik.
• Diagram: Figur 24.1 Væbnede konflikter i verden 1946-2019. Antal konflikter. Samfundsstatistik.
• Tabel: KOF Globaliseringsindeks og Populistiske partiers stemmeandel i Europa 1980-2018. Kilde: KOF globaliseringsindeks og Authoritarian Populism Index 2019. Brug til at beregne lineær regression.
• Hjemmeside: United Nations Peacekeeping – Where we operate. Link: https://peacekeeping.un.org/en/where-we-operate
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Politik
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Sundhed i samfundsfagligt perspektiv
I dette forløb undersøger vi sundhed som tema. Vi skal bruge viden – fra både 1.g og 2.g, samt ny viden vi tilegner os - til at forstå sundhed. Dermed undersøger vi sundhed i et primært sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. I forløbet vil Bourdieus begreber forbundet med habitus samt magtbegreber blive anvendt analytisk. Fra den økonomiske værktøjskasse vil især viden om velfærdsmodeller, velfærdsstaten samt afgifter bliver inddraget. Derudover vil der være et særskilt fokus på medier som en faktor i sundhedsdebatten. Ydermere inddrager vi de politiske ideologier for at forstå, hvordan sundhedspolitik kan være ideologisk betinget. I forløbet indgår skriftligt arbejde i form af en notatopgave samt træning af relevante beregninger i forbindelse med en ’Hvad kan der udledes’-opgave med fokus på private sundhedsforsikringer. Forløbet afsluttes med en diskussion om diagnoser samt evaluering.
I forløbet indgår desuden en selvstændig kvalitativ undersøgelse, hvor eleverne designer og gennemfører et kvalitativt interview med fokus på unges sundhed.
Fagbog:
• Engsted, Jesper, og Rasmus Tranegꜳrd Andersen. 2025. Sundhed. 1. udgave. Forløb til samfundsfag. Columbus. Kap. 1-4, 6, 9 og 11.
Materiale:
• DR Genstartudsendelsen Børnenes diagnoser (DR d. 6/7-23). Link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/boernenes-diagnoser-11802350274
• Første afsnit af dokumentarserien En syg forskel. Link: https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-syg-forskel-14/
• De fleste 11-15-årige bevæger sig for lidt (SDU.dk, 2022).
• Tabel: Antal private sundhedsforsikringer 2003-2020. Kilde: Forsikringsoplysningen 2021.
• Tabel: Sammenhæng mellem partistemme og holdning til hvorvidt afgiften på cigaretter bør hæves, så en pakke cigaretter kommer til at koste mindst 100 kr. Kilde: Surveybanken.
• Selvvalgt eksempel af eleverne på en influencer, der har fokus på sundhed.
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Lokalvalg
I dette forløb undersøger vi lokale valg som tema. Vi skal bruge faglig viden vedr. politik og sociologi – fra både 1.g og 2.g samt ny viden, vi tilegner os - til at forstå emnet. Det drejer sig navnlig om faglig viden vedr. demokrati og politisk meningsdannelse. Vi skal i forløbet endvidere arbejde med samfundsfaglig metode i forbindelse med, at eleverne skal lave deres egen spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med kommunalvalget 18. november 2025.
Eleverne skal læse om og undersøge henholdsvis vælgeradfærd, partiadfærd samt demokratiske udfordringer. Skriftligt skal eleverne træne at skrive en undersøgelse, en diskussion og lave relevante beregninger.
I forløbet indgår en ekskursion, hvor vi besøger daværende borgmester i Faxe Kommune, Ole Vive. Eleverne forbereder spørgsmål til mødet, og viden fra mødet vil indgå som empiri i forløbet.
Materiale:
Politikbogen – forlaget Columbus (vælgeradfærd, partiadfærd)
Politikkens kernestof – forlaget Columbus (demokrati)
Byrådet – forlaget Columbus (viden om kommunalvalg)
Faglige mål der berøres i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof der berøres i forløbet:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Verdens økonomiske tilstand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
International verdensorden?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
SRP-skriveperiode
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
EU og Migration
(3.g har sidste ordinære skoledag d. 19/5)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62835058790",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62835058790",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62835058790"
}