|
Titel
2
|
Forløb i 2.g
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forløb i 2.g 2025-2026
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Elektriske kredsløb med sensorer:
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
- Redegøre for simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
- Redegøre for Ohms 1. lov.
- Forklare hvordan strømstyrke og spændingsfald måles med et multimeter
- Tegne diagrammer af kredsløb.
- Redegøre for serie og parallelkobling af komponenter, herunder Kirchhoffs love og erstatningsresistans for koblinger af resistorer.
- Redegøre for hvordan en fotoresistor kan bruges som sensor i en spændingsdeler.
Begreber:
Strømstyrke, spændingsfald, elektron, ladning, resistans, komponent, resistor, glødepære, LED, fotoresistor, Ohms 1. lov, Kirchoffs love, erstatningsresistans, seriekobling, parallelkobling, multimeter, voltmeter, amperemeter, spændingsdeler, arduino.
Eksperimentelt arbejde:
• Karakteristik af komponenter og Ohms 1. lov. Resistor, glødepærer, LED.
• Kredsløb med Arduino
o Serie og parallelkobling af resistorer.
o Trykknap og LED’er, med programmering.
o Spændingsdeler med fotoresistor, med programmering.
Computer modeller:
• Tinkercad: online platform til at simulere elektriske kredsløb og programmering med Arduino.
o Serie og parallelkobling af resistorer.
o Trykknap og LED’er, med programmering.
o Spændingsdeler med fotoresistor, med programmering.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Atomer og lys:
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for opbygningen af et hydrogenatom, herunder Coulomb kraften mellem elektron og proton, den elektrisk potentielle energi, og atomets energiniveauer, herunder Bohrs første postulat.
• Redegøre for hydrogenatomets emission og absorption af stråling, herunder Bohr andet postulater og Plancks formel for energien af en foton.
• Redegøre for emissionsspektrum og absorptionsspektrum, herunder kontinuerte og diskrete spektre, og hvor vi kan opleve disse i hverdagen.
Begreber:
Elektron, proton, neutron, atomkerne, Coulombkraft, elektrisk potentiel energi, foton, fotonenergi, frekvens, bølgelængde, energiniveauer, skaller, grundtilstand, eksisteret tilstand, Bohs postulater, emission, absorption, Planks formel, emissionsspektrum, absorptionsspektrum, kontinuert spektrum, diskret spektrum, nyttevirkning, farvegengivelse.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemme emissionslinjer for hydrogen og ukendt gaslampe. (Rapport)
• Kvalitative målinger med håndholdt spektrometer; kontinuerte og diskrete spektre.
• Kinæstetisk øvelser hvor eleverne er elektroner på en trappe, der absorberer og emitterer fotoner i form af vandballoner.
Computer modeller:
• Hvornår absorberer et atom lys? (NetLogo: Light Atom basics)
-----------------------------------------------------------------------------------
Radioaktivitet og kernefysik:
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for opbygningen af atomkerne, herunder isotoper og kernekort.
• Redegøre for funktionen af elektrostatisk kraft, stærk kernekraft og svag kernekraft ift. kernereaktioner.
• Redegøre for typer af kernereaktioner; alfa, beta-minus, beta-plus, elektronindfangning, gamma.
• Redegøre for stokastiske henfald med konstant sandsynlighed, herunder aktivitet, henfaldskonstant, halveringstid, og henfaldsloven for radioaktive henfald.
• Redegøre for atomkerners massedefekt og bindingsenergi, herunder redegøre for grundstoffernes dannelseshistorie.
• Redegøre for masseændring og Q-værdi for kernereaktioner, herunder fission og fusionsreaktioner.
• Redegøre for absorption af gammastråling i bly, herunder halveringstykkelse og den stokastiske beskrivelse.
Begreber:
Atomkerne, isotoper, kernekort, proton, neutron, elektron, positron, neutrino, antineutrino, foton, alpha-, beta- og gammahenfald, elektronindfangning, elektrostatisk kraft, stærk kernekraft, svag kernekraft, henfald, henfaldskonstant, halveringstid, henfaldsloven, massedefekt, bindingsenergi, masseændring, Q-værdi, fission, fusion, absorptionskoefficient, halveringstykkelse, stokastisk henfald, stokastisk absorption.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af halveringstid for exciteret Ba-137. (rapport)
• Bestemme halveringstykkelse for gammastråling i bly (SRO)
Computer modeller:
Netlogo model: henfald af atomkerne og halveringstid
---------------------------------------------------------------------------------------------
Dynamik: kraft og bevægelse
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for Newtons tre love om kraft og bevægelse.
• Lave kraftanalyse og anvende Newtons 2. lov på et legeme, som påvirkes af kræfter der ikke er konstante i tid.
• Redegøre for kræfters arbejde, samt udledning af formlerne for potentiel energi og kinetisk energi.
Begreber:
Newtons 1. lov, Newtons 2. lov, Newtons 3. lov, acceleration, tyngdekraft, gnidningskraft, normalkraft. kræfters arbejde, gravitationskraft.
Eksperimentelt arbejde:
• Elevforsøg: Eksperimentelt projekt om accelereret bevægelse med friktion, enten friktion mellem overflader eller friktion i væske eller luft. Måling af tid og position med ultralydsafstandsmåler eller videoanalyse. Bestemmelse af acceleration og efterfølgende kraftanalyse.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kosmologi
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for emissionsspektrum og absorptionsspektrum, herunder kontinuerte og diskrete spektre, og hvornår disse er aktuelle ifm. stjernes udsendelse af lys, samt absorption og emission i en kold gas.
• Redegøre for universets opbygning, herunder det kosmologiske princip.
• Redegøre for hovedtræk i Big Bang teoriens beskrivelse af universets begyndelse, med fokus på hvornår universet bliver gennemskinneligt og hvorfor.
• Redegøre for universets udvidelse og Hubbles lov.
• Redegøre for Doppler forskydning og kosmologisk rødforskydning af elektromagnetisk stråling, herunder den kosmologiske mikrobølgebaggrundsstråling.
Begreber:
Emissionsspektrum, absorptionsspektrum, kontinuert spektrum, diskret spektrum, stjerne, lys, elektromagnetisk stråling, absorption, emission, kvantisering, kosmologiske princip, Big Bang, gennemskinneligt univers, synlige univers, Hubble’s lov, Hubble’s konstant, Doppler effekt, kosmologisk rødforskydning, mikrobølgebaggrundsstråling, Planck’s formel, bølgeligning, lysår.
Øvelser:
Regneøvelse: beregning af hubblekonstanten ud fra afstandsmålinger og hastighedsmålinger af galakser.
Kropslig øvelse: universets udvidelse.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Emne: Nær astronomi; sol, jord, og måne.
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for længdegrader og breddegrader på Jorden
• Redegøre for Jordens rotation og fænomenerne dag og nat.
• Redegøre for Jordens bevægelse om solen.
• Redegøre for årstiderne på Jorden ud fra begreberne solhøjde og dagsbue.
• Redegøre for fænomenerne midnatssol og polarnat ud fra begrebet dagsbue.
• Redegøre for månens bevægelse om Jorden, herunder månens faser.
• Redegøre for fænomenet måneformørkelse og forklare hvordan det opstår.
• Redegøre for fænomenet solformørkelse og forklare hvordan det opstår.
• Redegøre for fænomenet tidevand og forklare hvordan det opstår.
Begreber:
Jorden, breddegrader, længdegrader, rotation, Verdensaksen, Solen, Ekliptika, Jordens hældning, solhøjde, dagsbue, årstider, midnatssol, polarnat, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv, måneformørkelse, solformørkelse, tidevand.
Computer modeller:
• Diverse computermodeller til visualisering af indstrålingsvinkel, dagsbue, årstider, månefaser etc.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Emne: Tilstandsformer og faseændringer
Ved slutningen af forløbet skal eleven kunne:
• Redegøre for molekylebindinger i vand på fast, flydende og gasform.
• Redegøre for smeltevarme og fordampningsvarme.
• Redegøre for opvarmningskurven for vand.
Begreber:
Fast, flydende, gas, molekyler, kinetisk energi, termisk energi, smeltevarme, fordampningsvarme, opvarmningskurve, specifikvarmekapacitet.
Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af fordampningsvarme for vand ved lineær regression.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
|