Holdet Ke2b sr/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet Ke2b sr/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)
Hold	2024 Ke1b sr 2-4s (Ke1b sr/, Ke2b sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Rensningsanlægget
Titel 2	Livet er fedt
Titel 3	Bioethanol
Titel 4	Hvordan måler jeg indholdet af....
Titel 5	Bæredygtige metaller
Titel 6	Power-2-X - redox og katalyse
Titel 7	Ligevægte
Titel 8	Syre og baser
Titel 9	Alkoholtesten
Titel 10	Lægemidler og grøn kemi
Titel 11	Extractors

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Rensningsanlægget Her gives en indblik i, hvordan man kemisk kan fjerne forurening fra vand. Der arbejdes med opbygning af atomer, ionforbindelser, navngivning , opløselighed - tungt og letopløselige , fældningsreaktioner Opbygning og navngivning af molekyler, polaritet, opløselighedsregler molekyler. Forsøg: Fældningsreaktioner Kobber og dibrom Hvad kan opløses i hvad Brugen af aktivt kul til fjerne rød farve i sodavand
Indhold	Kernestof: Atomer - hvad er de, hvordan er de opbygget og hvad kendetegner dem? Ioner og ionforbindelser.html Tungt- og letopløselige salte 1 fældningsreaktioner.html Molekyler molekyleforbindelser.html Ionforbindelser - formelenhed, iongitter og ionbindinger Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 31-37, 41-43
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Livet er fedt Der arbejdes med Opbygning af fedtstoffer som triglycerider og phosphorlipider Mættet og umættet fedt Opstart intermolekylære bindinger og betydning for smeltepunkt Og processen destillation Forsøg Mere eller mindre umættet fedt Fedtindholdet i chips Alkohols påvirkning på cellemembranen
Indhold	Kernestof: Polære og upolære bindinger \| Kemi C - 9 arbejdsark fra forsøg Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 53, 56-61, 67-74
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bioethanol Her arbejdes med hvordan bioethanol dannes, samt hvordan man kan udregne teoretisk udbytte, og hvorfor dette udbytte ikke opnåes. Desuden arbejdes med brugen af bioethanol, og overvejelser om betydningen af den dannede CO2. Der arbejdes med begreberne: Alkaner, olie, og processen gæring Metoden destillation benyttes og betydningen i forbindelse med brug af fossile brændstoffer. teoretiske udbytte beregninger baseret på viden om stofmængde, molarmasse, masse, densitet, ækvivalente mængder. Forbrændingsreaktioner introduceres. Forsøg: Alkohols påvirkning på cellemembranen Fremstilling af alkohol ved gæring og bestemmelse af alkoholprocent
Indhold	Kernestof: Kemi og klima \| Kemi C - 13 Carbonhydrider Alkaner Navngivning af alkaner Formelmasse, stofmængde og molarmasse mængdeberegning BasiskemiC Aurum - mængdeberegning.pdf description Mængdeberegning og koncentration – Kemi C (DANSK) Titrering - aurum.pdf description bioethanol - Bioteknologi A s 118-129.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvordan måler jeg indholdet af.... Her arbejdes med kvantitative målinger, som at kunne bestemme Hvor meget produkt der kommer ud af en syntese. Hvordan man kan bestemme hvor meget ex salt der er i chips Begreber der arbejdes med her er Molarmasse, masse, stofmængde, ækvivalente mængder Titrering, stofmængdekoncentration, ækvivalenspunkt forsøg Demo: Kobber(II)sulfat opvarmning Natronforsøg syntese af jern(II)sulfat Salt i chips
Indhold	Kernestof: Carbonhydrider Alkaner Navngivning af alkaner Formelmasse, stofmængde og molarmasse mængdeberegning BasiskemiC Aurum - mængdeberegning.pdf description Mængdeberegning og koncentration – Kemi C (DANSK) Titrering - aurum.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Bæredygtige metaller Her gennemgås hvordan metaller er opbygget og hvordan de kan bruges til at flytte elektroner. Der ud over gennemgås det hvordan nogle metaller findes som mineraler ude i naturen og hvordan man ud fra disse kan udvinde metaller. Det bæredygtige i denne proces diskuteres. FAgbegreber: Metallers opbygning Redoxreaktioner Spændingsrækken Forsøg Udvinding af kobber fra malachit Spændingsrækken
Indhold	Kernestof: Bæredygtige Metaller: En Dybdegående Guide \| Metal Industrien Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 173-174 Spændingsrækken
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Power-2-X - redox og katalyse I starten af temaet fremgår det, at det er smartest, rent energimæssigt, at elektrificere. Herefter følger en forklaring af hvad PtX er, og hvad der sker rent kemisk. Redoxreaktioner forklares, da den centrale elektrolyse af vand er en redox reaktion. Afsnit 2 redoxreaktioner, herunder: 2.1 Elektronegativitet og 2.2 Oxidationstal samt 2.3 Organiske redoxreaktioner., og afstemning af redox reaktioner Herefter vendes tilbage til elektrolyse, med fokus på redox, der er blevet gennemgået i ovenstående. Det præsenteres, hvordan forskellige stoffer kan dannes via elektrolyse. Herefter præsenteres bl.a. ammoniak som brændstof eller gødning i afsnittet power-to-ammoniak, og der afsluttes med power-to-kemikalier. Her er fokus på, hvordan man kan lave grønnere basiskemikalier via PtX. Sidste del af temaet omhandler katalyse, som er helt central i udviklingen af PtX. Nedenfor er nævnt det kernestof, der behandles i temaet. Bagefter er der noteret eksempler på, hvilket stof der indgår. • Uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer. I temaet lærer eleverne om følgende uorganiske stoffer: ammoniak, vand, hydrogenperoxid, og dichlor. • Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider og alkoholer, samt navngivning af disse I temaet lærer eleverne om følgende organiske stoffer: Methan, ethen og methanol. • Redoxreaktioner I temaet lærer eleverne om reduktion, oxidation og redoxreaktioner. Samt argumentation for at en given reaktion er en redoxreaktion. Eleverne møder både uorganiske og organiske redoxreaktioner. Der tildeles oxidationstal til både organiske og uorganiske redoxreaktioner. Der arbejdes IKKE med afstemning af redoxreaktioner. • Katalyse I temaet præsenteres eleverne for både homogen og heterogen katalyse, og betydningen af denne på reaktionshastighed • Kvalitative eksperimentelle metoder. Forsøg: Landolts forsøg, Spaltning af hydrogenperoxid og påvirkning med katalysatorer Mangan kamæleon
Indhold	Kernestof: Redoxreaktioner - Introduktion til redoxreaktioner \| Biotech Academy Power-to-X og katalyse - Alt er kemi Afsnit Organisk kemi og alkaner \| Kemi C - 11 Alkoholer \| Kemi C - 12 Reaktionstyper \| Kemi B - Organisk kemi 12 Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Ligevægte Temaet fortæller om kemisk ligevægt. Målet er at kunne: 1. Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en vilkårlig homogen ligevægt. 2. Bestemme enheden for en reaktionsbrøk/ligevægtskonstant. 3. Afgøre ud fra ligevægtskonstantens størrelse om en ligevægt er forskudt mod produktsiden eller reaktantsiden. 4. Afgøre forskydningens retning i en ligevægt forårsaget af tilførsel af stof, fjernelse af stof og temperaturændring. Både ved brug af Le Chateliers princip og ved brug af ligevægtslov 5. Anvende beregningsskemaet til en kemisk ligevægt. Faglige mål: - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener - tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter - formidle kemisk viden Kernestoffet er: - kemisk ligevægt - kvalitative analyser - Entalpi og endoterme og exoterme reaktioner elevforsøg: indgreb i et ligevægts system materiale: basiskemiB s. 29-45 og s. 51-63
Indhold	Kernestof: reaktionshastighed og katalyse katalyse spørgsmål Mygind, Helge m.fl: BASISKEMI B, Haase & søns Forlag; sider: 29-45, 51-55 læs øvelsesvejledningen "indgreb i en kemisk ligevægt" i one-noten d. 23/10
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Syre og baser Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt. Introduktion til syre og basekonstanter henholdsvis eksponenter til beregning af pH, samt syre og basekonstanter pH formler til udregne af pH i opløsninger med såvel stærke som ikke-stærke syrer og baser. Gennemgang af puffersystemer og kort introduktion til opbygningen af en syre/base indikator. En ukendt koncentration af eddikesyre bestemmes ud fra henholdsvis potentiometrisk og kolorimetrisk titrering Øvelse: Titrering af stærk syre med stærk base, Hvilken ukendt syre/base. Ethansyreindholdet i lagereddike. efter forløbet kan eleven: 1. Redegøre for syre-base-reaktioner og vands selvionisering, herunder • Hvad der kendetegner en syre og en base • Hvad der kendetegner en syre-base-reaktion • Hvad der kendetegner vands selvionisering • Vands styrkekonstant Kv • Forskellen på en sur, en neutral og en basisk opløsning mht. de aktuelle stofmængdekoncentrationer af oxonium og hydroxid 2. Redegøre for pH- og pOH-begrebet, herunder • Hvad pH udtrykker, og hvordan pH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium er kendt • Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium beregnes ud fra pH • Hvad pOH udtrykker, og hvordan pOH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration af hydroxid er kendt • Sammenhængen mellem pH og pOH • Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af hydroxid beregnes ud fra pOH og/eller pH 3. Redegøre for syrers og basers styrke, herunder • Deres inddeling i styrkekategorier • Definition af styrkekonstanter Ks og Kb for hhv. syrer og baser, og sammenhængen mellem størrelsen af styrkekonstanten og styrken af syren eller basen. • Opskrive ligevægtsudtryk for styrkekonstanter • Styrkeeksponenter pKs og pKb for hhv. syrer og baser. 4. Redegøre for pH-beregninger og syre-base-titreringer, herunder • Beregning af pH for en opløsning af en stærk syre • Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk syre • Beregning af pH for en opløsning af en stærk base • Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk base • Forskellen på en potentiometrisk titrering og en kolorimtrisk titrering g. Titreringskurver og tilhørende beregninger for titrering af hhv. en stærk syre og en ikke-stærk syre med stærk base 5. Redegøre for regulering af pH, herunder • Hvad der kendetegner et puffersystem • Eksempler på hvor der findes puffersystemer i naturen. Pufferkapacitet, og hvordan den kan opbruges øre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter Kernestoffet er: - simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carboxylsyre - udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner - kemisk ligevægt - kvantitative analyser - kemikalier og sikkerhed
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl: BASISKEMI B, Haase & søns Forlag; sider: 73-75, 107-111 Syrer og baser, pH, Kₛ og K₆ \| Kemi B - Syrer og baser 1 Syrer og baser 2 - syre- og basestyrke syrestyrke og basestyrke Afsnit image.png Titrering af monohydrone syrer \| Kemi B - Syrer og baser 6
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Alkoholtesten Temaet omhandler hvordan man kan identificere forskellen mellem metanol og ethanol. Der vil under dette tema blive talt om opbygning, navngivning, fysiske egenskaber, reaktioner (heraf afstemning af redoxreaktioner) og anvendelse af alkaner, alkoholer, aldehyder og ketoner; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den nedbrydning af alkohol der sker i kroppen Forsøg: Substitution i heptan. Primær og sekundær alkohol Som afslutning på forløbet fremstilles en poster med oversigt over hvordan man kan teste for en alkohol, og om man ville kunne teste for methanol i drinks Faglige mål: - Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder - Anvende faglig viden til at identificere kemiske problemstillinger - Koble teori og eksperimenter - Formidle kemisk viden skriftligt Kernestof: - Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, isomeri (strukturisomeri) - Kemisk sprogbrug - Mængdeberegning - Organiske stofklasser: alkoholer, carbonylgrupper - Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation, reduktion, substitution, addition, elimination - Kvalitative analyser
Indhold	Kernestof: Hvorfor skader alkohol leveren? Hvad er metanol – og hvordan kan det ende i drinks og med dødsfald? Afsnit plan for modul Fordelingsligevægt - Dibrom i vand og heptan \| Forsøg Lektion 11 Elektronegativitet og polære bindinger Redoxreaktioner - Oxidationstal \| Biotech Academy Mygind, Helge m.fl: BASISKEMI B, Haase & søns Forlag; sider: 143-151, 153-155, 158-165
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Lægemidler og grøn kemi Temaet bygger på en undersøgelse af, om syntese af lægemidler er en grøn proces, eller om man ville kunne gøre noget, for at gøre processen grønnere. Under temaet vil der blive talt om synteser, og betydningen af en reaktionsmekanisme. Katalysatorer og ligevægte vil blive repeteret og der vil blive beskrevet identifikation og renhedstest ved TLC analyse og smeltepunktesbestemmelse. Rensningsdilemmaet i forhold til fordelingsligevægt/opløselighedsligevægt vil blive gennemgået (heterogen ligevægt) Udbytte af syntese af acetylsalicylsyre vil blive udregnet. I løbet af temaet gennemgåes desuden estre, og deres opbygning og navngivning Temaet afsluttes med en fremlæggelse over forsøget med en perspektiveringsdel ind til emnet grøn kemi ud fra selvvalgte artikler
Indhold	Kernestof: Begrænsende faktor (stofmængdeberegning) Thin Layer Chromatography (TLC) Tyndtlagschromatografi \| Kemi B - Analytisk kemi 1 Mygind, Helge m.fl: BASISKEMI B, Haase & søns Forlag; sider: 163-165, 167-169, 201-203 spejlbilledisomeri.html The Chirality Paradox
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Extractors I Extractors arbejder eleverne med følgende faglige pointer: Ekstraktion er en ressourcekrævende proces, der er relevant for mange hverdagsprodukter. Det kræver forberedelse at tilrettelægge og gennemføre et kemisk eksperiment. Viden om effekten af de enkelte variable er vigtig i forbindelse med tilrettelæggelse og optimering af industrielle processer. Spektrofotometri er en analysemetode, der kan anvendes til at bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning. Der kan opstå dilemmaer, hvis man både vil opfylde kundeønsker og have en bæredygtig produktion. Faglige mål: Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter. Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde. Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger. Kernestof: Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder med fokus på spektrofotometri. Mængdeberegninger i relation til opløsninger. Betydningen af chromofore grupper i farvedannelse
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl: BASISKEMI B, Haase & søns Forlag; sider: 178-188 Organiske farvestoffer.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb