Holdet 2024 Ke1y sr 2-4s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Ke1y sr 2-4s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)
Hold	2024 Ke1y sr 2-4s (Ke1y sr/, Ke2y sr/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#1 I gang med kemi - grundstofferne
Titel 2	#2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3	#3 Molekyler og blandbarhed
Titel 4	#4 Organiske molekyler og mængdeberegning
Titel 5	#5 Repetition og saltlakrids
Titel 6	#6 Redoxreaktioner
Titel 7	#7 Brændstoffer
Titel 8	#8 Tema om carbohydrater (SRO)
Titel 9	#9 Farvede stoffer
Titel 10	#10 Kemiske ligevægte
Titel 11	#11 Syrer og baser
Titel 12	#12 Reaktionshastighed
Titel 13	#13 Acetylsalicylsyre og andre estere
Titel 14	#14 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#1 I gang med kemi - grundstofferne Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning Vi gennemgår: Atomets opbygning Elementarpartikler: neutroner, protoner, elektroner A=Z+N Isotop Atommasse (måles i units) Grundstoffernes periodesystem: Opdeling i hovedgrupper, undergrupper og perioder Metaller Ikke-metaller Atomernes elektronsystem Reaktionsskema og afstemning af reaktionsskema Materialer: Basiskemi C side 7-26 Artikel: https://videnskab.dk/naturvidenskab/det-periodiske-system-er-noeglen-til-den-groenne-omstilling/ Biotech Academy: Afstemning af reaktioner - https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-basal-kemi/#1645182847616-e29d7949-ec77 Gymnasiekemi: Atomers opbygning - https://www.gymnasiekemi.com/c2.html Det periodiske system - https://www.gymnasiekemi.com/c3.html Boost på praxis i "Godt i gang med kemi" og "Grundstoffer og det periodiske system"
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 7-15, 18-26 Biostriben - Gymnasie - Basal kemi Tegn en skalmodel af et atom fra 1. hovedgruppe Det periodiske system Husk jeres kemibog
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Skrive Personlige Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2 Ioner og ionforbindelser Kernestof: -kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer -kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri -uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser -kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde Vi gennemgår: Salte/ionforbindelser Iongitter Formelenhed Simple ioner Sammensatte ioner Ionforbindelser Ionforbindelsers egenskaber Opløselighed Fældningsreaktioner Sikkerhed i laboratoriet Mikroskopisk og makroskopisk niveau Eksperimentelt arbejde: Ionforbindelsers opløselighed (fældningsreaktioner) Materialer: Basiskemi C side 31-50, 149-150 Gymnasiekemi: Ionforbindelser: https://www.gymnasiekemi.com/c5.html Fældningsreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c6.html https://online.praxis.dk/ BOOST - "Ioner" og "Ionforbindelser" Andet: Øvelse - sikkerhed i laboratoriet (gennemgang af kemikaliemærkning, og placering af sikkerhedsudstyr mm) Elektronbanko Opgaver er ofte blevet løst i mindre grupper på whiteboardtavler
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 31-38, 41-44, 46-50 Ionforbindelser Husk basiskemi C Noter kemi C Jonas Niemann side 10-12 Ioner.pdf description Medbring basiskemi C Lær følgende sammensatte ioners navne og formel udenad: Medbring Basiskemi C og øv jer i de sammensatte ioner fra sidste gang
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter	Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvstændighed Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 3	#3 Molekyler og blandbarhed Kernestof: kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri ̶ uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde Vi gennemgår: Navngivning af simple molekyler Atomernes elektronsky Elektronprikformel Kovalent binding Rumlig opbygning af molekyler Carbon Elektronegativitet Polaritet Blandbarhed Hydrofile og hydrofobe grupper Eksperimentelt arbejde: Vandopløselighed (Rapport) Materialer: Basiskemi C side 53-64, 67-75 Gymnasiekemi: Polære og upolære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 54-64, 67-75 Udenadslære Medbring kemi bog+kladdehæfte Prøv at løse spørgsmålene under teori i øvelsesvejledning til vandopløselighed Medbring basiskemi C
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde

Titel 4	#4 Organiske molekyler og mængdeberegning Gennemgang af de kemiske størrelser: densitet, masse, molar masse, stofmængde og stofmængdekoncentration. Hvordan kan man beregne udbytte af kemiske reaktioner? Kernestof: kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi Vi gennemgår: Carbonhydrider med fokus på alkaner C-atomets bindingsforhold Struktur- og stregformler Navngivning af alkaner Densitet, masse og volumen Formelmasse/molekylmasse Stofmængde Avogadros tal Kemisk mængdeberegning Ækvivalente mængder Mængdeberegningsskemaer Molarmasse Homogene og heterogene blandinger Masseprocent Volumenprocent Stofmængdekoncentration At lave en opløsning Fortyndinger og fortyndingsformlen Formel og aktuel stofmængdekoncentration Titreranalyse Eksperimentelt arbejde: Natronforsøg (Journal) Titrering af havvand (Journal - afleveret) Materialer: Basiskemi C side 79-93, 101-114, 117-126 Gymnasiekemi: Måling mol og masse: https://www.gymnasiekemi.com/c7.html Biostriben - Gymnasie - Basal kemi - Biotech Academy: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-basal-kemi/#1706560458026-69630753-baf5 https://online.praxis.dk/ BOOST - "Mængder og masser"
Indhold	Kernestof: Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 79-87, 106-114, 117-121 Om mængdeberegning Sikkerhed: Husk elastikker til langt hår Biostriben - Mængdeberegning Medbring kemibog og resultater fra natronforsøg Udenadslære: hvad gemmer sig bag n, M, m, ρ? Medbring basiskemi C og kladdehæfte Chloridindhold i havvand Medbring basiskemi C Udenadslære
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Personlige Selvstændighed Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde

Titel 5	#5 Repetition og saltlakrids Vi kigger kort på: Syrer og baser Syrebasereaktionen Korresponderende syre-basepar Hydroner Amfolyt Herefter laver vi forsøget: Påvisning af salmiak i saltlakrids (journal i timerne) Her inddrages viden om ioner og ionforbindelser, samt dannelse af syrer og baser. Andet: I matrixgrupper gennemgår og fremlægger eleverne om de forsøg vi har været igennem i løbet af året. Eleverne bruger whiteboardtavler til at opskrive formler og reaktionsskemaer relevante for forsøgene. Materialer: Basiskemi C side 153-155
Indhold	Kernestof: Læs øvelsesvejledningen til: Påvisning af salmiak i saltlakrids
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	#6 Redoxreaktioner Vi kigger på metaller og deres reaktionsvillighed. Hvad er en redoxreaktion og hvad har det med liv at gøre? Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger ̶ uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser ̶ fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Oxidation og reduktion Spændingsrækken Oxidationstal Afstemning af redoxreaktioner Redoxtitrering Korrosion Eksperimentelt arbejde: Demoforsøg: 25 øre i salpetersyre eller sølvnitratopløsning Spændingsrækken Jernindhold i ståluld (Rapport) Materialer: Basiskemi C side 173-185 Basiskemi B side 258 Kemi for Gymnasiet 1 Aurum side 169-172
Indhold	Kernestof: Medbring basiskemi C. Redoxreaktioner Medbring basiskemi C og hårelastik til langt hår Spændingsrækken - basiskemi C Xperimenter.pdf description Oxidationstal Efterbehandling til spændingsrækken Afstemning af redoxreaktioner Medbring basiskemi C Jernindhold i ståluld - vejledning.docx description Medbring BÅDE basiskemi C, Videre med kemi og jeres kladdehæfte.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	#7 Brændstoffer Vi dykker længere ned i den organiske kemi og kigger på forskellige typer brændstoffer. Her får I også viden, der senere skal bruges i forhold til SRO :) Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri ̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer ̶ stofidentifikation ved kvalitative analyser ̶ fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal ̶ organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Repetition af carbonhydriderne Intermolekylære bindinger: Dipol-dipol-, hydrogen- og Londonbindinger Carbonhydridernes fysiske og kemiske egenskaber Reaktionstyper: substitution, addition, elimination og additionspolymerisation Cykliske og aromatiske carbonhydrider Alkoholer og typer af alkoholer Navngivning og fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer Oxidation af alkoholer Carbonylforbindelser: aldehyder og ketoner Navngivning og fysiske og kemiske egenskaber for aldehyder og ketoner Bradys og Tollens reaktion Isomeri Geometrisk isomeri (cis/trans og E/Z) Spejlbilledisomeri Eksperimentelt arbejde: Demoforsøg: Reaktioner med carbonhydrider Primære, sekundære og tertiære alkoholer Materialer: Videre med kemi side 130-132, 137-155, 159-166 Artikel fra Aktuel Naturvidenskab: Kemikaliernes stamtræ Intermolekylære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/intermolekylaere.html
Indhold	Kernestof: Intermolekylære bindinger Medbring Videre med kemi og kladdehæfte Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 130-132, 137-150, 159-170 aldehyder ketoner.html Medbring Videre med kemi Primære sekundære og tertiære alkoholer - forsøg.pdf description Medbring videre med kemi Husk alle kemibøger og noter!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	#8 Tema om carbohydrater (SRO) Tema om carbohydrater. Vi lærer om stofklasserne aldehyder og ketoner. Om carbohydraternes inddeling samt spejlbilledisomeri. Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri ̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer ̶ eksempel på makromolekyler ̶ stofidentifikation ved kvalitative analyser ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Monosaccharider Disaccharider Polysaccharider Fischer- og Haworth-projektion Ringslutning og α- eller β-form Spejlbilledisomeri Fehlings reaktion Destillation Bestemmelse af alkohol volumen% vha. hydrometermålinger Eksperimentelt arbejde: Reaktioner med aldehyder og ketoner Destillation og kvantificering af øl/vin/vodka Ølbrygning (SRO med biologi A) Materialer: Videre med kemi side 167-171 Basiskemi B side 63-66 Monosaccharider: https://www.gymnasiekemi.com/monosakkrider.html Ringslutning: https://www.gymnasiekemi.com/ringlukning.html Fehlings test: https://www.youtube.com/watch?v=zcgB0Y-WZTo Test med 2,4-DNPH: https://www.youtube.com/watch?v=A2HgNoSdjnI Tollens test: https://www.youtube.com/watch?v=xCa3qmtAA2Y
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 167-171 Husk bøgerne Basiskemi B Destillation.pdf description Medbring videre med kemi Husk en flaske
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	#9 Farvede stoffer Hvorfor er stoffer farvede? Vi kigger på det synlige lys. Spektrofotometri som metode. Derudover bruger vi Lambert-Beers lov til at bestemme hvor meget E133, der er i en isbjørnedrink. Kernestof: ̶ grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning ̶̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Det elektromagnetiske spektrum med fokus på synligt lys Komplementærfarver Refleksion og transmission Exciterede elektroner Absorption Farvede organiske forbindelser Chromofore- og auxochrome-grupper Konjugerede dobbeltbindinger Delokaliserede elektroner Spektrofotometri Absorbans Absorptionsspektrum Lambert-Beers lov Standardkurve Eksperimentelt arbejde: Isbjørnedrink med E133 Materialer: Videre med kemi side 9-14, 24-26, 34-38 Absorption og refleksion: https://www.gymnasiekemi.com/absorption-og-refeksion.html Farvede stoffer: https://www.gymnasiekemi.com/farvestoffer.html
Indhold	Kernestof: Husk begge kemibøger Medbring videre med kemi og kladdehæfte Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 24-26, 34-38 Husk kladdehæfter Medbring videre med kemi og jeres kladdehæfte. Isbjørnedrinks med E133 - forsøg.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	#10 Kemiske ligevægte Nogle kemiske reaktioner kan forløbe begge veje. Hvordan ser det ud når vi laver indgreb i en kemisk ligevægt. Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger ̶̶ homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Homogene ligevægte Irreversible og reversible reaktioner Dynamiske ligevægt Ligevægtsloven Reaktionsbrøken Ligevægtskonstanten og størrelsen af den Anvendelse af ligevægtsloven Beregning af ligevægtskoncentrationer Forskydning af kemiske ligevægte: ændring i stofmængdekoncentration, volumen og temperatur Le Chateliers princip Eksperimentelt arbejde: Indgreb i en kemisk ligevægt Materialer: Videre med kemi side 45-67
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 52-54, 56-67 Husk kladdehæfte Husk videre med kemi og kladdehæfte
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	#11 Syrer og baser Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Definition på syre og base Vands selvionisering Vands ionprodukt og styrkekonstant pH og pOH Beregning af aktuelle koncentrationer af oxonium og hydroxid Sammenhæng mellem pH og pOH Syrer og basers styrke: styrkekonstanter og styrkeeksponenter Beregning af pH i syre- eller baseopløsninger Kort om ioniseringsgrad Syre-basetitrering Puffersystemer og pufferligningen Bjerrumdiagrammer Eksperimentelt arbejde: pH titrering af saltsyre Bjerrumdiagram for syrebase-indikatoren bromthymolblåt Materialer: Videre med kemi side 79-91, 95-123 Titrering: https://www.gymnasiekemi.com/c19.html Titrering af monohydrone syrer: https://www.gymnasiekemi.com/syre-base-5.html
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 79-87, 89-91, 95-100, 102-111, 119-123 Medbring videre med kemi Basiskemi B - experimenter - pH titrering af saltsyre.pdf description Installér Vernier Graphical Analysis Pro Husk at dele data fra titrering af stærk syre med stærk base Titrering af stærk syre med stærk base - eksempel 12 Husk videre med kemi Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 112-113, 115-116 Husk kemibøger suppl-mat_vmk-kap3_Eksp_Bjerrumdiagram-for-syre-base-indikatoren-bromthymolblåt.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	#12 Reaktionshastighed Hvad er reaktionshastighed og hvilke faktorer påvirker hastigheden af kemiske reaktioner? Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Reaktionshastighed for kemiske reaktioner ud fra aktuelle koncentrationer af reaktanter eller produkter Bestemmelse af gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed Energi i kemiske bindinger Energiprofiler Aktiveringsenergi Reaktionsmekanisme og elementarreaktioner Hastighedsudtryk (kort) Faktorer der påvirker reaktionshastighed: aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter, reaktanters overfladeareal, temperatur og tilstedeværelse af katalysator Eksperimentelt arbejde: Reaktionen mellem thiosulfat og syre Materialer: Videre med kemi side 305-323 Andet: Eleverne har i grupper lavet en stopmotion film vha. molekylebyggesæt, der viser en bimolekylær elementarreaktion og dens energiprofil.
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 305-315 Husk Videre med kemi Reaktionen mellem thiosulfat og syre - vejledning.docx description Klar til matrixgrupper
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	#13 Acetylsalicylsyre og andre estere Vi fremstiller acetylsalicylsyre og skal derfor vide mere om de to stofklasser carboxylsyrer og estere. Hvordan kan TLC bruges til at bestemme renhed af vores acetylsalicylsyre? Kernestof: ̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer ̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger ̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri ̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer ̶ eksempel på makromolekyler ̶ organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse ̶ reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse ̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi ̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde. Vi gennemgår: Carboxylsyrer Navngivning af carboxylsyrer Fysiske og kemiske egenskaber for carboxylsyrer Estere Navngivning af estere Fysiske og kemiske egenskaber for estere Kondensation og hydrolyse Syntese af acetylsalicylsyre (estersyntese) Kromatografi Mobil og stationær fase Tyndtlagschromatografi (TLC) Retentionsfaktor Lipider i dyr og planter: fedtsyrer og triglycerider Eksperimentelt arbejde: Fremstilling af acetylsalicylsyre: syntese og renhedsbestemmelse vha. TLC Materialer: Videre med kemi side 194-199, 219-233 og 242-253
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 194-199, 219-225, 233, 242-247, 250-253 Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Hasse & søns Forlag; sider: 226-232 Fremstilling af acetylsalicylsyre - vejledning 2026.docx description Journal skal være færdig
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	#14 Repetition og eksamenstræning Vi skal have styr på vores sidste stofklasse inden for organisk kemi, nemlig aminerne. Herefter repeterer vi og laver eksamenstræning ved at I får tildelt eksperimenter fra undervisningen, hvor I skal lave en planche og fremlægge om forsøget. Kernestof: ̶ uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser ̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer Materialer: Videre med kemi side 261-264 og 275-282
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Ala og Hanne Wolff: VIDERE MED KEMI, Nucleus; sider: 261-264, 275-282 Færdiggøre spørgsmål til aminer
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb