Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Ke1y sr 2-4s (Ke1y sr/, Ke2y sr/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
#2 Ioner og ionforbindelser
Kernestof:
-kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
-uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
-kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde
Vi gennemgår:
Salte/ionforbindelser
Iongitter
Formelenhed
Simple ioner
Sammensatte ioner
Ionforbindelser
Ionforbindelsers egenskaber
Opløselighed
Fældningsreaktioner
Sikkerhed i laboratoriet
Mikroskopisk og makroskopisk niveau
Eksperimentelt arbejde:
Ionforbindelsers opløselighed (fældningsreaktioner)
Materialer:
Basiskemi C side 31-50, 149-150
Gymnasiekemi:
Ionforbindelser: https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
Fældningsreaktioner: https://www.gymnasiekemi.com/c6.html
https://online.praxis.dk/ BOOST - "Ioner" og "Ionforbindelser"
Andet:
Øvelse - sikkerhed i laboratoriet (gennemgang af kemikaliemærkning, og placering af sikkerhedsudstyr mm)
Elektronbanko
Opgaver er ofte blevet løst i mindre grupper på whiteboardtavler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
#3 Molekyler og blandbarhed
Kernestof:
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
̶ uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Vi gennemgår:
Navngivning af simple molekyler
Atomernes elektronsky
Elektronprikformel
Kovalent binding
Rumlig opbygning af molekyler
Carbon
Elektronegativitet
Polaritet
Blandbarhed
Hydrofile og hydrofobe grupper
Eksperimentelt arbejde:
Vandopløselighed (Rapport)
Materialer:
Basiskemi C side 53-64, 67-75
Gymnasiekemi:
Polære og upolære bindinger: https://www.gymnasiekemi.com/c9.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
|
|
Titel
4
|
#4 Organiske molekyler og mængdeberegning
Gennemgang af de kemiske størrelser: densitet, masse, molar masse, stofmængde og stofmængdekoncentration.
Hvordan kan man beregne udbytte af kemiske reaktioner?
Kernestof:
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
Vi gennemgår:
Carbonhydrider med fokus på alkaner
C-atomets bindingsforhold
Struktur- og stregformler
Navngivning af alkaner
Densitet, masse og volumen
Formelmasse/molekylmasse
Stofmængde
Avogadros tal
Kemisk mængdeberegning
Ækvivalente mængder
Mængdeberegningsskemaer
Molarmasse
Homogene og heterogene blandinger
Masseprocent
Volumenprocent
Stofmængdekoncentration
At lave en opløsning
Fortyndinger og fortyndingsformlen
Formel og aktuel stofmængdekoncentration
Titreranalyse
Eksperimentelt arbejde:
Natronforsøg (Journal)
Titrering af havvand (Journal - afleveret)
Materialer:
Basiskemi C side 79-93, 101-114, 117-126
Gymnasiekemi:
Måling mol og masse: https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Biostriben - Gymnasie - Basal kemi - Biotech Academy: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-basal-kemi/#1706560458026-69630753-baf5
https://online.praxis.dk/ BOOST - "Mængder og masser"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
5
|
#5 Repetition og saltlakrids
Vi kigger kort på:
Syrer og baser
Syrebasereaktionen
Korresponderende syre-basepar
Hydroner
Amfolyt
Herefter laver vi forsøget: Påvisning af salmiak i saltlakrids (journal i timerne)
Her inddrages viden om ioner og ionforbindelser, samt dannelse af syrer og baser.
Andet:
I matrixgrupper gennemgår og fremlægger eleverne om de forsøg vi har været igennem i løbet af året.
Eleverne bruger whiteboardtavler til at opskrive formler og reaktionsskemaer relevante for forsøgene.
Materialer:
Basiskemi C side 153-155
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#6 Redoxreaktioner
Vi kigger på metaller og deres reaktionsvillighed. Hvad er en redoxreaktion og hvad har det med liv at gøre?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
#7 Brændstoffer
Vi dykker længere ned i den organiske kemi og kigger på forskellige typer brændstoffer.
Her får I også viden, der senere skal bruges i forhold til SRO :)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
#8 Tema om carbohydrater (SRO)
Tema om carbohydrater.
Vi lærer om stofklasserne aldehyder og ketoner.
Om carbohydraternes inddeling samt spejlbilledisomeri.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
#9 Farvede stoffer
Hvorfor er stoffer farvede? Vi kigger på det synlige lys. Spektrofotometri som metode.
Derudover bruger vi Lambert-Beers lov til at bestemme hvor meget E133, der er i en isbjørnedrink.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#10 Kemiske ligevægte
Nogle kemiske reaktioner kan forløbe begge veje. Hvordan ser det ud når vi laver indgreb i en kemisk ligevægt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
#11 Syrer og baser
Kernestof:
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Vi gennemgår:
Definitionen på syrer og baser
Syrebasereaktioner
Korresponderende syrebasepar
Vands autohydronolyse
pH, pOH og måling af pH
Syrer og basers styrke, herunder styrkekonstanten og styrkeeksponenten
Beregning af pH i syre- og baseopløsninger
Kort om amfolytter, puffersystemer og Bjerrumdiagrammer
Eksperimentelt arbejde:
pH titrering af saltsyre (Journal)
Phosphorsyreindhold i cola (Journal)
Materialer:
Basiskemi B side 73-109
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
#12 Reaktionshastighed og lægemiddelkemi
Hvad er reaktionshastighed og hvilke faktorer påvirker hastigheden af kemiske reaktioner?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
#13 Acetylsalicylsyre
Vi fremstiller acetylsalicylsyre og skal derfor vide mere om de to stofklasser carboxylsyrer og estere.
Hvordan kan TLC bruges til at bestemme renhed af vores acetylsalicylsyre?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65521886942",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65521886942",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65521886942"
}