Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 fi-ab/ (fi-ab/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tanker om ondskab
FORMÅL:
Introducerende forløb med fokus på hvad filosofiens metode er
ondskab er og en diskussion af, om ondskab opstår af naturen eller kulturen?
Tanker om ondskab fører også til et spørgsmål, om ondskab er en naturlig drift i mennesket, som kan dæmpes med opdragelse, eller om ondskab snarere opstår ved, at menneskers kulturelle værdier undertrykker bestemte mennesker eller levemåder. Diskussionen går her på, om ondskab skal hæmmes med opdragelse til at indgå i en fælles kultur med andre mennesker, eller om ondskab føres ind i verden med kulturens opdelinger af rigtigt og forkert, godt og skidt, acceptabelt og uacceptabelt, hvilket bringer muligheden for at udpege andre mennesker som de forkerte, dårlige og uacceptable.
INDHOLD:
Forløbet har haft fokus på en introduktion til filosofisk metode og argumentationsteori samt klassiske etiske positioner med særligt fokus på pligtetik og i forlængelse af dette fokus på Svendsens fire ondskabstyper: den dæmoniske, den idealistiske, den instrumentelle og den dumme ondskab samt forskellige begreber om ondskab hos Platon (ondskab som uvidenhed), Augustin (ondskab som fraværet af det gode), Kant (radikal ondskab) og Arendt (ondskabens banalitet).
MATERIALE:
Det faglige kernestof er indledningsvis taget fra
Astrid Holm, "Hvad er filosofi?", Den første filosofi, Systime, 1999, s. 7-8
+ Grundbog til filosofi - Mennesket i verden, iBog fra Systime: https://filosofigrund.systime.dk/
Filosofiens metode p119 (om logik og argumentation)
Etik – hvordan skal vi handle? p121
Hvad er etik? p122
Herefter har forløbet taget udgangspunkt i følgende materiale fra Tanker om ondskab, iBog fra Systime: https://tankeromondskab.systime.dk/
Indledning. Hvorfor filosofere over ondskab? p129
Lars Fr. H. Svendsen p141
Ondskabens filosofi p192 (introduktion til Lars Fr. H. Svendsens begreber om ondskab)
Primærtekst. Svendsen: Ondskabens filosofi p193
Platon p130
Der er kun et onde: Uvidenhed p154 (introduktion til Platons tanker om ondskab)
Primærtekst. Platon: Protagoras (ca. 380 f.Kr.) p155
Primærtekst. Platon: Menon (ca. 385 f.Kr.) p156
Perspektiv og på tværs af tid og tænkere til Platon p158
Augustin p131
Det onde som et fravær af det gode p159 (introduktion til Augustins tanker om ondskab)
Primærtekst. Augustin: Bekendelser (397-401) p160
Perspektiv og på tværs af tid og tænkere til Augustin p162
Immanuel Kant p133
Universel pligt og egoistisk selvglæde p133 (introduktion til Kants tanker om ondskab)
Primærtekst. Kant: Kritik af den rene fornuft (1788) p168
Perspektiv og på tværs af tid og tænkere til Kant p170
Hannah Arendt p138 (introduktion)
Den som ikke tænker selv kan handle grænseløst ondt p153 (Arendts tanker om ondskab)
Primærtekst. Arendt: Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet (1963) p145
Perspektiv og på tværs af tid og tænkere til Arendt p151
I forbindelsen med læsningen af Kant indgik også følgende kernestof fra
Grundbog til filosofi - Mennesket i verden, iBog fra Systime:
Pligtetik – fokus på den etiske pligt p123
Tekst: Immanuel Kant, Grundlæggelse af moralens metafysik p149
(Kant - De store tænkere. Rosinante, 2000, s.197-198, 199-200. Oversat af Justus Hartnack.)
Kritik af Kants pligtetik p170
Test dig selv - Pligtetik p182
Eleverne har desuden læst følgende kritik af Kant og diskuteret dilemmaet om overvågning fra Teknologi og filosofi, iBog fra Systime, p305:
Indbyrdes stridende grundsætninger
SUPPLERENDE STOF:
Dertil kommer følgende materiale:
Introduktion til Senatmetoden taget fra Refleksion, iBog fra Systime, p. 138
What is Philosophy?: Crash Course Philosophy #1:
https://www.youtube.com/watch?v=1A_CAkYt3GY
How to Argue - Philosophical Reasoning: Crash Course Philopsohy #2:
https://www.youtube.com/watch?v=NKEhdsnKKHs&list=PLUHoo4L8qXthO958RfdrAL8XAHvk5xuu9&index=3
Hvem er de filosoffer, som Svendsen kommer ind på?
Han refererer til 4 store tænkere, som kan findes på lex.dk:
Thomas Aquinas: https://lex.dk/Thomas_Aquinas
G.W. Leibniz: https://lex.dk/G.W._Leibniz
Immanuel Kant: https://lex.dk/Immanuel_Kant
Jean-Jacques Rousseau: https://lex.dk/Jean-Jacques_Rousseau
https://lex.dk/Augustin
Han citerer desuden en østrigsk forfatter:
Karl Kraus: https://lex.dk/Karl_Kraus
De øvrige referencer er til mere nutidige tænkere:
C. Fred Alford: https://en.wikipedia.org/wiki/C._Fred_Alford
John Hick: https://en.wikipedia.org/wiki/John_Hick
David Griffin: https://en.wikipedia.org/wiki/David_Ray_Griffin
METODE:
Tekstlæsning individuelt og i par, arbejdsspørgsmål som par- og gruppearbejde,
opsamling i matrixgrupper og gennem klassedialog.
Eleverne er derudover blevet introduceret til det kristne syn på ondskab med særligt fokus på Paulus, arvesyndsbegrebet hos Augustin og Martin Luther, herunder teodicé-problemet og på Kierkegaards og Løgstrups opgør med den traditionelle kristne opfattelse af mennesket som bærer af arvesynden ved et oplæg til dialog og refleksion hos sognepræst Anders Damkjer i Haslev Kirke.
EVALUERING:
Eleverne har lavet projektarbejde i grupper med konkrete eksempler på ondskab fra nutidens verden, som de har præsenteret i en video, hvor de skulle forholde deres eksempler til de fem teorier om ondskab, der er blevet gennemgået i forløbet.
OMFANG: ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Teknologi og videnskab
FORMÅL: I forløbet om teknologi og videnskab har der først været fokus på etiske overvejelser i forhold til den teknologiske udvikling i form af konsekvensetik, kommunikativ etik og teknologietik og dernæst på erkendelses- og videnskabsteori i forhold til at kunne vurdere, hvad videnskab og videnskabelige metoder er, om sikker sandhed er mulig, og hvad der adskiller videnskab fra pseudovidenskab.
INDHOLD: Eleverne har arbejdet med at kunne redegøre for teorierne samt at kunne diskutere og kritisere dem med udgangspunkt i en række af cases på baggrund af materiale fra diverse antologier i Systimes fagpakke (se links under materialer).
I forhold til teknologietik forventes eleverne derfor at kunne redegøre for og diskutere konsekvensetikken, herunder forskellen på Benthams handlingsutilitarisme og Mills regelutilitarisme, Løgstrups begreber om den etiske fordring og tillid som en spontan og suveræn livsytring, Hans Jonas' begreb om forsigtighedsprincippet og Peter Kemps begreb om det uerstattelige samt at kunne inddrage Kants pligtetik i en perspektivering.
I forhold til videnskabsteori forventes eleverne at kunne redegøre for og diskutere kritisk rationalisme med udgangspunkt i Descartes' begreber om logisk slutning og metodisk tvivl og at kunne perspektivere disse til Kahnemans teori om bevidsthedens to systemer og hans begreber om fejlslutninger om bias. De forventes desuden at kunne redegøre for og diskutere Karl Poppers begreber om falsifikation, hypotetisk-deduktiv metode og befæstet teori, og at kunne perspektivere disse til logisk positivisme, verifikation og empirisk-induktiv metode, herunder inddrage induktionsproblemet og Karl Poppers begreb om videnskab som en kumulativ proces. Sidst men ikke mindst forventes de at kunne redegøre for og diskutere Thomas Kuhns begreber om normalvidenskabelig periode, paradigme, anomalier, paradigmeskift, inkommensuralibitet og teoriladethed og perspektivere denne til socialkonstruktivismen og David Favrholdts kritik af denne teori.
MATERIALE:
KONSEKVENSETIK:
PRIMÆRTEKSTER
Jeremy Bentham, En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1780:
https://refleksion.systime.dk/?id=162#c405
John Stuart Mill, Utilitarisme, 1861:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=150
BAGGRUND OG PERSPEKTIVERING:
Konsekvensetik - fokus på konsekvenserne: https://filosofigrund.systime.dk/?id=124
Konsekventialisme: https://refleksion.systime.dk/?id=157
Benthams utilitarisme: https://refleksion.systime.dk/?id=158
Kritik af utilitarisme: https://filosofigrund.systime.dk/?id=171
KOMMUNIKATIV ETIK:
PRIMÆRTEKSTER:
Knud Ejler Løgstrup, Den etiske fordring, 1956:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=201
Knud Ejler Løgstrup, Ophav og omgivelse, 1984:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=204
BAGGRUND OG PERSPEKTIVERING:
Løgstrups kommunikative etik: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=189
Tillid og mistillid: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=200
De suveræne livsytringer i en moderne verden: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=202
Nye betingelser: fra nærhedsetik til afstandsetik:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=190
Traditionel etik i en moderne verden: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=203
TEKNOLOGIETIK:
PRIMÆRTEKSTER:
Hans Jonas, Hen imod en teknologietik, 1979:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=207
Peter Kemp, Det uerstattelige, 1991:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=210
BAGGRUND OG PERSPEKTIVERING:
Hans Jonas - en teknologietik for menneskeheden: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=191
Det kategoriske imperativs utilstrækkelighed:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=205
Afstandsetikkens begrænsning:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=208
Flemming Østergaard, "Skabt af mennesker", Weekendavisen 27.juni 2019
Rasmus Egmont Foss, "Stemmer fra fremtiden", Weekendavisen 23.maj 2019
Peter Kemp - menneskers teknologietik:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=192
Uerstatteligheden - pligtetik og konsekvensetik:
https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=211
Anne Jensen Sand, "Grænsen for et menneske", Weekendavisen 23.maj 2019
METODISK TVIVL OG VIDENSKABELIGE METODER:
PRIMÆRTEKSTER:
Réné Descartes, Om metoden (1637):
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=144
Karl Popper, Gisninger og gendrivelser, tekstuddrag fra Karl R. Popper: Kritisk rationalisme - udvalgte essays om videnskab og samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1996, s. 43-44. Oversat af Knud Haakonssen og Niels Chr. Stefansen:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=153
Thomas Kuhn, Videnskabens revolutioner, tekstuddrag fra Thomas Kuhn: Videnskabens revolutioner. Fremad, 1995, s.56,120,190,195-196. Oversat af Knud Haakonssen:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=154
David Favrholdt, Socialkonstruktivisme - marmortempel eller sandslot?, tekstuddrag fra David Favrholdt: Socialkonstruktivisme - marmortempel eller sandslot? - festforelæsning 2. november 2001. Syddansk Universitet, 2001:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=155
BAGGRUNDSSTOF OG PERSPEKTIVERING:
Filosofi i en digital tid - Tema 1: Hvem er du?:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=141
Réné Descartes - Du er fornuftig:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=142
Mennesket er rationelt:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=143
Tekst til perspektivering: Daniel Kahneman, At tænke - hurtigt og langsomt, 2011
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=145
Case: Digitale teknologiers design:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=146#c418
Videnskabsteori - hvad er god videnskab?
https://filosofigrund.systime.dk/?id=130
Hvad er videnskabsteori?
https://filosofigrund.systime.dk/?id=131
Karl R. Popper - videnskab som falsifikation:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=132
Kritik af Karl Popper:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=173
Thomas S. Kuhn - videnskabens revolutioner
https://filosofigrund.systime.dk/?id=133
Kritik af Kuhn:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=174
Socialkonstruktivisme - viden som social konstruktion:
https://filosofigrund.systime.dk/?id=134
METODE: Primær par- eller gruppearbejde med tekstlæsning, opsamling i matrixgrupper og plenum og projektarbejde med formidlingsvideo om et teknologisk gennembrud
EVALUERING: Dialogisk feedback i plenum samt inddragelse af formidlingsvideoen i afgivelsen af og skriftlig feedback på anden standpunkt
OMFANG: ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Eksistens og ansvar
FORMÅL OG INDHOLD:
Dette forløb har haft fokus på menneskets eksistens og ansvar med udgangspunkt i en forståelse af og diskussion af primærtekster af Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Beauvoir med inddragelse af Descartes’ forståelse af den menneskelige eksistens og perspektivering til konkrete og aktuelle problemstillinger vedr. egen livshistorie, livsvalg, køn, race og AI.
Forløbet har desuden haft fokus på at skabe et idéhistorisk overblik og en forståelse for modsætninger som idealisme overfor naturalisme, determinisme overfor indeterminisme, objektivisme overfor subjektivisme og diskussionen af forholdet mellem menneskets essens og eksistens.
MATERIALE:
Fra Astrid Holm, Fire Menneskesyn, Systime, 1996:
Friedrich Nietzsche, "Om de tre forvandlinger" af Således talte Zarathustra (1885), s. 49-50.
Tekstuddrag af primærtekster og baggrundsstof om Søren Aabye Kierkegaard, s. 68-81.
Fra Grundbog til filosofi - Mennesket i verden, iBog fra Systime, om eksistentialisme:
https://filosofigrund.systime.dk/
Mennesket – hvad vil det sige at være et menneske? p136
Hvad er filosofi om mennesket? p137
René Descartes – mennesket i to verdner p138
Kritik af Descartes p176
Test dig selv - Descartes p187
Friedrich Nietzsche – mennesket som viljen til magt p139
Kritik af Nietzsche p177
Test dig selv - Nietzsche p188
Jean-Paul Sartre – mennesket som valg p140
Tekst: Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme p159
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, Hans Reitzels Forlag, 2002 (1. udgave Vintens Forlag, 1975), s. 14-19 i uddrag. Oversat af Anders Thuborg.)
Kritik af Sartre p178
Test dig selv - Sartre p189
Perspektivering: Fremtidens mennesker p141
Tekst: Francis Fukuyama: Transhumanisme – verdens farligste idé p160
(Francis Fukuyama: Transhumanism, Foreign Policy, 1. september 2004. Oversat af Esben Hjuler som Transhumanisme – verdens farligste idé. Turbulens.net, 01.05.2007.)
Mennesket – Hvad skal du vide? p179
SUPPLERENDE STOF:
En filosofisk læsning af Ole Christian Madsens film Superclásico fra 2011 med udgangspunkt i Kierkegaards stadielære.
Podcast fra DR: Supertanker 20180326. Er Gud død (igen).mp3
Medvirkende: Pia Søltoft, sognepræst & tidligere leder af Kierkegaard Forskningscenteret.
Rasmus Ugilt, filosof og medlem af Center For Vild Analyse.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Mennesket vurderes efter sine handlinger (introduktion til Simone de Beauvoir):
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=169
Primærtekst: Simone Beauvoir, "Det andet køn" (uddrag) fra 1949:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=170
Tekst til perspektivering: Niels Holtug "Det er identitetspolitikkens skyld!" (uddrag) fra 2017: https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=171
Cases: Beauvoir - Kønskategorier og Menneskeracer er et socialt konstueret begreb:
https://filosofiiendigitaltid.systime.dk/?id=172#c717
METODE:
Gruppearbejde med tilegnelse af og diskussion af stoffet med opsamling i matrixgrupper og i gruppedialoger med læreren med fokus på inddragelse af relevante citater fra primærteksterne samt kritisk diskussion og refleksion i forhold til konkrete problemstillinger
EVALUERING:
Mundtlig feedback til eleverne i forbindelse med individuelle udviklingssamtaler
OMFANG: ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det gode og retfærdige samfund
FORMÅL:
Dette forløb har fokus på, hvad det gode og retfærdige samfund er, som det er beskrevet hos hhv. Platon, Hobbes og John Rawls med en diskussion af demokratiets udfordringer i dag og med en perspektivering til Peter Kemps begreb om verdensborgeren. Forløbet sluttes af med et idéhistorisk overblik med fokus på en forståelse for modsætninger som idealisme overfor realisme/naturalisme, suveræn magt overfor demokrati og socialisme overfor liberalisme samt en kort opsamling på de øvrige tre forløb.
INDHOLD:
Eleverne har arbejdet med at kunne redegøre for og diskutere
- Platons idé om det gode og retfærdige samfund med inddragelse af inddelingen i samfundsklasser (erhvervsdrivende, vogterne og filosofferne), de enkelte dele hos mennesket (drifterne, vilje og fornuft) samt de tilhørende dyder (betænksomt mådehold, mod og visdom) samt linjebilledet (idéerne og fænomernernes verden) og hulebilledet/hulelignelsen (hvordan mennesket opnår indsigt)
- Hobbes' idé om det gode og retfærdige samfund med inddragelse af hans begreber om naturtilstanden, naturretten, naturloven, samfundskontrakt og suverænen
- Rawls' idé om det gode og retfærdige samfund med inddragelse af hans begreber om den oprindelige position, uvidenhedens slør, frihedsprincippet, differensprincippet, fairness og maximin-princippet
- Perspektivering til Peters Kemps begreb om verdensborgeren i forhold til at kunne løse transnationale problemer
MATERIALE:
Det faglige stof taget fra Grundbog til filosofi - Mennesket i verden, iBog fra Systime, om politisk filosofi:
Politisk filosofi – hvordan skal vi indrette vores samfund? p142
Hvad er politisk filosofi? p143
Platon – al magt til filosofferne p144
Tekst: Platon, Staten p161
(Jørgen Mejer og Chr. Gorm Thortzen (Red.): Platon IV - Samlede værker i ny oversættelse. Gyldendal, 2013. Oversat af Martin Harbsmeier, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Thortzen)
Kritik af Platon p162
Test dig selv - Platon p190
Thomas Hobbes – al magt til suverænen p145
Tekst: Thomas Hobbes, Leviathan p163
(Thomas Hobbes: Leviathan. Informations Forlag, 2008, 143-144, 175. Oversat af Claus Bratt Østergaard.)
Kritik af Hobbes p164
Test dig selv - Hobbes p191
John Rawls – retfærdighed som fairness p146
Tekst: John Rawls, En teori om retfærdighed p165
(John Rawls: En teori om retfærdighed. Det lille forlag, 2008, s. 38-39. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.)
Kritik af Rawls p166
Test dig selv - Rawls p192
Perspektivering: Verdensborgeren som ideal p147
Politisk Filosofi – Hvad skal du vide? p168
METODE: Eleverne har arbejdet i grupper med et rollespil om naturtilstanden hos Hobbes, deres bud på et samfund bag uvidenhedens slør hos Rawls, redegørelse for baggrundsstof samt analog tekstlæsning af primærteksterne som kopi på papir som forberedelse til eksamenssituationen og den tilhørende eksamensforberedelse.
EVALUERING: Grupperne har indgået i opsamlende gruppedialoger med læreren samt klassedialog, hvor alle grupperne har skullet byde ind på opsamlingen af det faglige stof.
OMFANG: ca. 20 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277545351",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277545351",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277545351"
}