Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Midtsjællands Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 Bi-uw/ (Bi-uw/)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellens biologi
formålet med forløbet er at få viden om cellers opbygning og grundlæggende funktioner.
Efter dette forløb skal du kunne:
- Beskrive følgende celletyper og kunne forklare hvilke ligheder og forskelle der er mellem de forskellige celletyper: prokaryote (bakterier) celler, eukaryote celler, herunder dyre- og planteceller.
- kende til funktion af: ribosomer, mitokondrier og kloroplastre.
- beskrive opbygning af cellemembranen og funktion af transportproteiner.
- forklare følgende transportprocesser: simpel diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport samt osmose.
- beskrive opbygning af aminosyrer samt proteiners opbygning og struktur, her med fokus på primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur.
- Forklare hvordan enzymer fungerer, herunder gøre rede for substrat og produkt samt hvorfor enzymets struktur er vigtig for dets funktion.
- Redegøre for hvordan enzymaktivitet afhænger af følgende faktorer: temperatur, substratkoncentration, enzymkoncentration.
- Beskrive opbygning af DNA
- forklare formål med celledeling ved mitose samt beskrive faserne i mitosen.
- kunne opstille data i en tabel og regne middeværdier ud, samt kunne tegne et punktdiagram og analysere grafen.
Øvelser:
- mikroskopi af celler; løghindeceller, vandpestblade, humane celler fra kindskrab
- Osmose i kartoffelstykker
- Byg proteiner med piberensere og perler. Effekt af om aminosyrerne er polære, upolære, negativt eller positivt ladede.
- Enzymaktivitet: afhængighed af temperatur, substrat- og enzymkoncentration
- mikroskopi af celler under mitose.
kernestof fra læreplanen der er med i dette forløb:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nucleinsyrer
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Genetik og evolution
Formålet med forløbet er at lære om arvelighed af egenskaber. På baggrund af denne viden arbejdes sidst i forløbet med evolutionsteorien.
Fokuspunkter:
DNAs opbygning og funktion
Proteinsyntese
Mutationer
Mendels 1. og 2. arvelov
1 og 2-gensnedarvning og epistasi
stamtræsanalyse autosomal og kønsbundet nedarvning
Efter forløbet skal du kunne::
- redegøre for opbygning og replikation af DNA
- redegøre for Mendels 1. og 2. lov.
- analysere stamtræer, for familier med nedarvede recessive og dominante autosomale og kønsbundne sygdomme ved hjælp af krydsningsskemaer
- beskrive proteinsyntesen, herunder transkription og translation
- redegøre for formålet med, og forløbet af meiosens faser, samt kunne fortælle ligheder og forskelle mellem mitose og meiose.
- forklare mulige effekter af kromosomtalsmutationer og genmutationer. Herunder kunne anvende den genetiske kode til at analysere effekter af genmutationer på proteinopbygning.
- Have forståelse for evolutionsteorien, herunder forklare mekanismerne variation og naturlig selektion
Øvelser:
Majsgenetik Mendels 2. lov (rapport)
Blodtypebestemmelse og blodtypegenetik (journal)
Selektionsøvelse med bønner (journal)
Kernestof fra læreplanen, der er dækkes i dette forløb:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose
̶ evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Egebo, Lone Al et al: BIOLOGI I UDVIKLING, B-NIVEAU, 2.udg, Nucleus; sider: 34-35, 99-124
-
Biologi i Udvikling_side 192-194_blodtyper.pdf
-
Frøsig Marianne m.fl: BIOLOGI I UDVIKLING, Nucleus; sider: 192-194
-
Øvelse_Blodtypebestemmelse.docx
-
Øvelse_Majsplantegenetik.docx
-
Genetikbogen_64, 66-67_kromosomtalsmutationer.pdf
-
Egebo Lone Als: GENETIKBOGEN B+A - 1.udg., Nucleus; sider: 64, 66-67
-
Biologi i Udvikling_side 230-235_240-241_naturlig selektion.pdf
-
Frøsig Marianne m.fl.: Biologi i udvikling B-niveau, Nucleus; sider: 230-235, 240-241
-
Øvelse_Evolution_selektion blandt bønner.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Genteknologi
Formålet med dette forløb er at opnå viden om metoder til at undersøge og eventuelt ændre på organismers DNA
fokuspunkter:
Gensplejsning og analyse af DNA ved hjælp af gelelektroforese.
Efter forløbet skal du kunne:
- beskrive funktionen af restriktionsenzymer
- forklare formål og forløb af PCR-processen
- forklare hvordan man kan transformere plasmider med bestemte egenskaber ind i bakterier.
- forklare metoder til selektion af transformerede bakterier
- analysere DNA-prøver ved hjælp af gelelektroforese.
Øvelser:
- transfformere bakterier med pgfp (grønt flouroscerende protein) (rapport)
- gelelektroforese - hvem har spist kagen? (journal).
- Næstved bio: ung:dox Filmen The human race https://www.nfbio.dk/film/human-race samt oplæg ved forsker Frederik Seersholm om hvordan man kan undersøge forhistorisk DNA med fokus på stenalderens folkevandringer og udvikling af pest-virus.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
kredsløb og sundhed
Kort introduktion til kroppens vigtige organsystemer, og herunder især med fokus på lungerne og hjertets opbygning og hvilke sygdomme der kan opstå i luftvejene og i blodkredsløbet
Luftvejenes opbygning og funktion.
Lungevolumen og lungekapacitet
Gasudveksling mellem alveoler og røde blodceller og videre ud til cellerne.
Blodets bestanddele
Blodkredsløb
Hjertet
EKG
Effekter af træning på blodkredsløb og lunger
Effekter af rygning på blodkredsløb og lunger (KOL)
Hvor længe kan man holde vejret?
Måling af blodtryk og puls (journal)
Måling af hæmatokritværdi (journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Egebo, Lone Al et al: BIOLOGI I UDVIKLING, B-NIVEAU, 2.udg, Nucleus; sider: 77-82, 84-93
-
Øvelse_måling af peak flow.docx
-
Øvelse_hæmatokritmåling.docx
-
Øvelse_Vitalkapacitet.docx
-
Fysiologibogen 2 udgave_s 81-85_regulering af ventilation.pdf
-
Bidstrup Bodil Blem m.fl.: FYSIOLOGIBOGEN 2.udgave, Nucleus; sider: 82-85, 107-109
-
Øvelse_At holde vejret.docx
-
Fysiologibogen2 side 107-109_træning, kredsløb og åndedræt.pdf
-
Kram_Rygning_rygning og lunger_side 15-17, 66, 69-70.pdf
-
Mantoni, TC: Kram Rygning Nucleus 2022; sider: 15-17, 66, 69-70
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hormonsystemet
I dette forløb er fokus på hormoner, deres regulering og effekter, kønsdifferentiering og hormonforstyrrende stoffer.
Efter forløbet skal du kunne:
Kunne give eksempler på hormonpoducerende kirtler og hvilke hormoner de producerer.
Kunne forklare at hormoner kan være vandopløselige eller fedtopløselige og yderligere hvordan de to typer hormoner transporteres rundt i kroppen og bindes til receptorer på/i målcellerne.
Forklare hvilke effekter forskellgie typer hormoner kan have på cellerne og hvordan cellernes respons på hormonpåvirkning sker.
Kunne forklare hvordan produktionen af mandlige hormoner reguleres og hvordan dette påvirker mandens sædcelleproduktion.
Kunne forklare hvordan kønsdifferentiering påvirkes af hormoner
Kunne forklare hvordan hormonforstyrrende stoffer kan påvirke kønsdifferentiering og mandens sædcelleproduktion.
Øvelse: Undersøgelse af egne produkter til personlig pleje med kemiluppen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Nervesystemet
Formålet er at lære om nervesystemets opbygning og funktion. Nervesystemet er vigtigt for mange af kroppens reaktioner på påvirkninger udefra, og for vores kontrol af muskelfunktioner.
Fokuspunkter:
Nerveceller og kommunikation
Nervesystemets opbygning og funktion
Natrium/kalium-ionpumpen og ionkanaler
Synapsen
Transmitterstoffer
Hjernefunktioner og rusmidler Mini-projekt om enten smag og lugt eller et valgfrit rusmiddel
Efter forløbet skal du kunne
beskrive opbygning, inddeling og funktion af nervesystemet.
Forklare hvordan en neuron kan påvirkes til at danne et aktionspotentiale (AP), hvordan AP bevæger sig hen ad aksonet samt hvordan AP kan overføres til naboneuoner.
Herunder skal du kunne beskrive hvordan natrium-kaliumpumpen fungerer samt hvordan åbning af spændigsstyrede og receptorstyrede ionkanaler styres.
kunne forkare hvilken effekt bevægelse af ladede ioner (K+, Na+, Cl-. Ca++) henover neuronets membran har på membranpotentialet.
kunne forklare effekten af fremmende og hæmmende transmitterstoffer.
Kunne forklare belønningssystemet og hvordan det kan påvirkes af forskellige rusmidler.
Øvelser:
Højre-venstre hjernehalvdel (Journal)
Sansecellers tæthed (journal)
Reaktionstid (rapport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Mikrobiologi
I dette forløb arbejdes med mikroorganismer og deres vækst. Bakterier kan være både sygdomsfremkaldende og livsvigtige for vores overlevelse. I dette forløb arbejdes med eksempler på gode og onde bakterier. Vi arbejder desuden med mikroorganismers vækst, vækstfaktorer og hvordan man kan lave undersøgelser af vækst.
Der er fokus på:
Bakteriers og virus opbygning og funktion
Bakterier i vores omgivelser
Celledelinger (mitose og binær fusion)
Vækstfaser i en bakteriekultur
Eksempler på gavnlige og sygdomsfremkaldende bakterier.
Infektion med virus og bakterier, samt antibitotika og antibiotikaresistens
Forsøg:
Mikrobiel vækst og effekt af håndhygiejne + bakterier på skolen
Undersøgelse af antibiotikaresistens hos Staphyllococcus. epidermis.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Økologi
I dette forløb undersøges skovens økosystem især med henblik på undersøgelse af biodiversitet og faktorer der påvirker biodiversitet, samt forskellige stofkredsløb, herunder Nitrogen-kredsløbet og carbonkredsløbet.
Fokuspunkter:
Planterne er primærproducenter: Fotosynteseprocesser
Planternes opbygning og tilpasninger
Bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion, respiration, fødenet og energitab i fødekæder
Carbonkresløb
N-kredsløb og hvordan øget N-input påvirker skovens økosystem
Biodiversitet, hvad er det og hvordan kan vi måle det?
Ekskursion til Vrange Skov ved Haraldsted
Kernestof fra læreplanen:
- biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
Supplerende stof fra læreplanen:
- biologisk produktion
- bæredygtighed
- miljøbeskyttelse
Øvelser:
- Mikroskopi af planteceller: påskeliljeblade for at finde spalteåbninger. Tværsnit af bøgeblade for at se forskel på skygge- og lysblade (journal)
- Skovekskursion til Vrangeskov ved Haraldsted Sø, med undersøgelser af biodviersitet med blandt andet Raunkjærcirkler, biodiversitetsspørgeskema , måling af forskellige abiotiske faktorer, se på Naturstyrelsens tiltag for at fremme tilstedeværelsen af den sjældne billeart, Grøn Pragttorbist. (journal).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: BIOLOGI I FOKUS, Nucleus; sider: 131-140, 144, 148-151, 153-157, 159-167
-
Biologi i Fokus_side 131-140_144-167_økosystemer_skoven.pdf
-
Øvelse_mikroskopi af blade.docx
-
Egebo, Lone Al et al: BIOLOGI I UDVIKLING, B-NIVEAU, 2.udg, Nucleus; sider: 182-184, 192, 199-203
-
Øvelse_Skovekskursion.docx
-
Øvelse_fotojagt i skoven.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277546437",
"T": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277546437",
"H": "/lectio/91/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71277546437"
}