Holdet Sa-p fp/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2025 Sa-p fp/ (Sa-p fp/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi og kriminalitet
Titel 2 økonomi og velfærd
Titel 3 Det' lige det, Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi og kriminalitet

Kursisterne skal arbejde med hvordan normer, værdier og adfærd kan socialiseres ind i det enkelte individ. I den sammenhæng har klassen arbejdet med primær, sekundær og tertiær socialisering med udgangspunkt i Lars Denciks sommerfuglmodel.

Forståelsen af socialiseringsprocessen kan bruges som en vinkel ind i en forståelse af fattigdom og betydningen af fattigdom i samfundet.

Dernæst skal klasse se på forskellige former for kriminalitet, herunder lave en empirisk undersøgelse af hvem, hvor mange og følgerne af kriminalitet.

Klassen har gennemgået det danske domstolssystem, og arbejdet med betydningen af at straffe kriminalitet. Afslutningsvis blev partiernes holdning til straf diskuteret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 økonomi og velfærd

Forløbet starter med en gennemgang af de klassiske ideologier, og ideologiernes betydning for fordelingspolitikken i Danmark.

Dernæst gennemgås de tre velfærdsmodeller. Med udgangspunkt i velfærdsmodellerne ser klassen på de styrker og udfordringer der især gør sig gældende for den danske velfærdsstat.

Klassen skal have en grundlæggende forståelse for udbud og efterspørgsel, samt ikke mindst hvordan at staten kan påvirke både udbuddet og efterspørgslen gennem en aktiv finans- og arbejdsmarkedspolitik. Nationalbankens betydning for pengepolitikken berøres kort.

De forskellige økonomiske måls betydning for regeringen skal diskuteres og vurderes. I den sammenhæng vil eleverne arbejde med det økonomiske kredsløb. Sidst men ikke mindst vil klassen se på hvilke muligheder en stat har for at påvirke økonomien i en mere klima- og miljøvenlig retning.

Der venter store ændringer af det danske arbejdsmarked på grund af udviklingen af AI. AI var emnet for et projektforløb, hvor kursisterne undersøgte trusler og muligheder for det danske arbejdsmarked i forhold til udviklingen af AI. I projektet blev der arbejdet både kvalitatitvt og kvantitativt med materialet, ligesom eleverne brugte AI på forskellige måder i arbejdet med emnet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det' lige det, Danmark

Kursisterne har undersøgt forskellige former for ulighed, eller opfattelse af ulighed i Danmark. Forløbet startede med nogle overvejelser om hvad der opfattes som lige, og som uligt. Hvilket igen ledte til nogle overvejelser om at blive ligebehandlet og forskelsbehandlet, både i en positiv og negativ forstand.

Der er tre omdrejningspunkter for lighed eller mangel på samme i dette forløb. Først oplevelsen af at være fattig. Her så eleverne både på FN's verdensmål, absolut og relativ fattigdom, Gini-koefficienten, medianindkomst og ikke mindst, så blev Danmark sammenlignet med andre lande, både inden for EU og på andre kontinenter.

Dernæst så eleverne på hvorledes forskelle i køn kommer til udtryk i forhold til socialiseringsprocesserne, og diskuterede i den sammenhæng, om der er sket ændringer i kønsrollre og kønsforståelser gennem tiden. Og i hvilken rolle det betyder for følelsen af lighed og ligeværd. I den sammenhæng arbejdede kursisterne med to kønsforståelser, nemlig essentialisme eller socialkonstruktivisme.

Sidste punkt var en undersøgelse af helbred og sundhed i forhold til køn i Danmark. I forløbet har kursisterne arbejdet med at opstille problemformuleringer og -stillinger i en projektopgave, hvor de selv kunne vælge om fokus skulle være på mentalt helbred, køn og arbejdsmarked eller opfattelsen af ligeværd mellem kønnene i et sociologisk perspektiv.
I forløbet har kursisterne arbejdet med både Giddens, Borudieu og Hartmut Rosa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer