|
Titel
2
|
Hvem bestemmer i Danmark
Forløbet handler overordnet om ideologier og partier i Danmark samt hvordan demokratiet og beslutningsprocesserne foregår
Ved forløbet begyndelse var der fuld gang i kommunalvalgkampen og der blev afholdt kommunalvalgsdebat på skolen. Ved forløbet slutning var der gang i folketingsvalgkampen ligeledes med valgdebat.
Forløbet har været knyttet til et tværfagligt forløb med matematik (TF1), hvor der i samfundsfag var fokus på politisk deltagelse og at lære om kvantitativ metode ved at lave egen spørgeskema undersøgelse med hypotesetest, og i matematik at lave beskrivende statistik og bekræftende statistik med chi i anden test.
Der har været fokus på de partier, der er repræsenteret i folketinget i Danmark, og hvordan de kan placeres i relation til de tre klassiske ideologier; liberalisme, konservatisme og socialisme samt forgreningerne; socialliberalisme, neoliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratiske og revolutionær socialisme. Der ud over er der stiftet bekendtskab med den grønne ideologi. Populisme er ligeledes inddraget som både et muligt ideologisk træk ved et parti så vel som en bestemt type af strategi for partier for at få stemmer. Det er i forlængelse heraf diskuteret om en større grad af populisme er problematisk. Ideologierne er blevet eksemplificeret med korte præsentationsvideoer med politikere eller af partierne, læserbreve og Statsministerens nytårstale.
I forbindelse med ideologi er der arbejde med hvordan en ideologi er et samlet sæt tanker, der indeholder tre dele. For det første en analyse af, hvordan samfundet er nu, for det andet en vision om, hvordan det gode samfund vil se ud og endelig for det tredje tanker om hvilke midler, der skal bruges for at komme fra den nuværende situation til den ønskede. I den forbindelse er det også berørt, hvordan ideologierne i forskellige historiske perioder kan ses som tilbageskuende eller regressive, som nogen der holder fast i det nuværende samfund dvs. legitimerende, eller som progressive med en vision om et helt ret anderledes samfund.
For at få overblik over kendetegn ved de klassiske ideologier er der arbejdet med deres menneskesyn, samfundssyn og statssyn. I forlængelse heraf også hvordan de forholder sig til graden af ønske økonomisk lighed også kendt som fordelingspolitik.
Der er kort arbejdet med partiernes historie og værdipolitikkens større betydning fra jordskredsvalget i 1973 og frem. I den forbindelse er det også berørt, at der er sket en udvikling i vælgernes forhold til politikerne fra at mange tidligere stemte på det samme parti valg efter valg og var kernevælgere til at omkring halvdelen af vælgerne i dag er marginalvælgere, der skifter parti fra valg til valg. I den forbindelse vil gruppen af værdipolitiske emner også spille en rolle f.eks. spørgsmål om retspolitik, miljø eller holdninger til flygtninge og indvandrere.
Til at illustrere de fordelingspolitiske forskelle mellem partierne er der arbejdet med tekstmateriale, hvor flere partier udtaler sig om det samme spørgsmål. Her er der fordelingspolitisk arbejdet med, holdning til om sociale ydelser som kontanthjælp skal følge med inflationen, og om det offentlige forbrug skal stige i takt med, at der bliver med flere ældre. Værdipolitisk er der arbejdet med udsagn om retspolitik, klima, flygtninge samt folkekirke og kristendom. Partierne er her søgt placeret på både den fordelingspolitiske skala og den værdipolitiske skala.
For at få en forståelse af partiernes adfærd og hvordan ideologi spiller sammen med andre hensyn er der arbejdet med adfærdstrekanten eller Kåre Strøms model, hvor der lægges vægt på at partier i valg af standpunkt på et emne afvejer hensynet til at være populære over for muligheden for at få indflydelse bl.a. gennem samarbejde med andre partier afhængigt af om de er i rollen som regering, støtteparti eller opposition og endelig deres ideologiske ønsker. Her illustrer modellen, at det kan være svært at få alle tre ting opfyldt samtidig.
For at forstå politik generelt er Eastons model kort berørt og i forlængelse heraf hvilken rolle partier spiller i det politiske system. I den forbindelse er det inddraget, at partierne indgår centralt i beslutningsprocessen i folketinget og ved debatter og de tre afstemninger i folketingssalen forud for vedtagelsen af lovgivning. Det er inddraget, at der ud over politiske partier er mange andre måder der kan deltages i politik. I forlængelse heraf er der arbejde med rettigheder og pligter i Danmark og hvordan en del af rettighederne er politisk relaterede. I forhold hertil er det kort inddraget, at der er en forskel på at være statsborger med alle
rettigheder og pligter og være medborger med en mere begrænset mængde af politiske rettigheder.
I forlængelse af, at en måde at se demokrati på er, at i demokratiet har alle lige meget magt, er der arbejdet med betydningen af magtens tredeling i det lovgivende, udøvende og dømmende magt. Der er yderligere dykket ned i forståelser af magt som direkte, indirekte, institutionel, diskursiv, bevidtshedskontrolerende magt.
Der er arbejdet med hvilke muligheder for direkte demokrati, der findes Danmark i form af folkeafstemninger. Yderligere er der arbejdet med, hvad der ligger i at Danmark har et parlamentarisk system med negativ parlamentarisme kendetegnet ved den parlamentariske styringskæde, og hvordan det er en måde at fortolke folkesuverænitet på.
Til at vurdere og diskutere kvaliteten af demokratiet er der arbejdet med to idealer for demokratiets indretning og funktion nemlig Hall Kochs deltagelsesdemokrati og Alf Ross' konkurrence-demokrati. I forlængelse heraf er der arbejdet med hvilke rettigheder og pligter der hører til demokratiet.
Det danske demokrati eksisterer ikke alene, men bliver påvirket fra udlandet. I den forbindelse er EU's betydning kort berørt.
|