|
Titel
1
|
Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvad er jeg?
Forløbet udspringer af en undren over hvor hvem vi er og hvad vi som art er gjort af og kommet af.
Geografi forholder sig til jordens skabelse, big bang, jordens opbygning, og hvordan grundstofferne organiserer sig i planeten, fra inderst til yderst. Vi har også arbejdet med hvordan jordens overflade er dynamisk, og i konstant ændrer sig med vulkanisme og bjerge. Kernestof:
I forløbet har vi arbejdet med jordens opbygning og jordens historie med fokus på centrale nedslag i Jordens udvikling. Vi har undersøgt, hvordan de første kontinenter og det første liv opstod, samt hvordan sammenhængene mellem massefylde, tryk og temperatur har betydning for processerne i Jordens indre. Derudover har vi arbejdet med pladetektoniske grænser og undersøgt, hvilke pladegrænser Island ligger ved, og hvilke geologiske processer der former øen. Island er blevet brugt som case til at forstå vulkanisme, jordskælv og jordskorpens bevægelser.
Vi har arbejdet med vulkanisme og undersøgt, hvorfor der findes vulkaner, hvordan de dannes, og hvorfor vulkaner ser forskellige ud. Herunder har vi undersøgt, hvad der er afgørende for magmaets viskositet, og hvordan viskositeten påvirker vulkaners udseende og udbrudstyper. Derudover har vi arbejdet med hot spot-vulkanisme og undersøgt, hvad et hot spot er, hvordan Hawaii er opstået, og hvilken type vulkaner der findes der.
I forløbet har vi også arbejdet med jordskælv og undersøgt, hvorfor jordskælv opstår, hvor de forekommer, og hvilke skader de kan forårsage, blandt andet på Island. Endelig har vi arbejdet med bjergarters dannelse og undersøgt, hvor sten kommer fra, hvordan de dannes, samt forskellen mellem magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Derudover har vi arbejdet med tropiske cykloner og undersøgt, hvordan orkaner opstår, bevæger sig og udvikler sig over tid med udgangspunkt i orkanen Melissa.
Arbejdsformer:
Undervisningen har bestået af klasseundervisning, gruppearbejde, forsøg med konvektion, dokumentarfilm, projektarbejde om vulkaner samt skriftligt journalarbejde. Eleverne har i grupper undersøgt forskellige selvvalgte vulkaners viskositet og sammenhængen mellem magmaets egenskaber og vulkanernes udseende. Island er blevet brugt som case i arbejdet med pladetektonik, vulkanisme og jordskælv. Derudover har undervisningen inkluderet feltarbejde, hvor eleverne på en kirkegård undersøgte og kategoriserede bjergarter ud fra gravsten
Kernestof
- Jordens skabelse
- Jordens opbygning
- Pladetektonik
- Konvektionseffekten
- den geologiske cyklus
- jordskælv
Forsøg og andet empirisk arbejde: :
- bjergarternes egenskaber Kategoriser en bjergart
- konvektionseffekten i akvarium Forsøg med konvektionseffekten
- Vulkanprojekt , hvor I selv vælger en vulkan som I undersøger
Materiale:
Mennesket og naturvidenskaben: 148-153, 221-228
Biologi
Forklare cellens opbygning
- Forklare forskel på prokaryote og eukariote celler
- Forklare opbygning af cellemembran
- Forklare cellens transportprocesser
- Forklare mitose og meiose
Forsøg:
- Mikroskopi af plante og dyreceller
- Osmoseforsøg med kartofler
Kemi:
Vi arbejder med et tema som handler om hvem er jeg , hvor er jeg.
- Atomer, grundstoffer og kemiske forbindelser
- Det periodiske system
- Metaller/ikke-metaller
- Hovedgrupper/perioder
- Undergrupper
- Elektronskalmodel og ædelgasregel
- Ionforbindelser og iondannelse.
- Sammensatte ioner
- Navngivning af ionforbindelser
- Opbygning af ionforbindelser
- Reaktionsskemaer
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Fældningsreaktioner
- ioner, ionforbindelser og deres navne
- molekyler, molekylforbindelser og deres navne
- polaritet og kovalent binding
Eksperimentelt arbejde:
- Øvelse med fældningsreaktioner
- kobber og dibrom
Demo: Afbrænding af brint, brintraket, Afbrænding af magnesium, afbrænding af heptan, Natrium i vand
Litteratur:
· Reaktionsskemaer
Noter til kemi c s 7
reaktionsskemaer (gymnasiekemi.com)
· Atomets opbygning
Noter til kemi c s 3-4
atomer (gymnasiekemi.com)
· Det periodiske system
Noter til kemi c s 5
det periodiske system (gymnasiekemi.com)
· Ioner og ionforbindelser
Noter til kemi c s 8-10
Ionforbindelser (gymnasiekemi.com)
· Molekyler
Noter til kemi c s 12, 14
Molekyleforbindelser (gymnasiekemi.com)
|