Holdet ol3b/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol3b 5-6s (ol3b/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. søjle: Kunst
Titel 2 4. søjle: Tragedie
Titel 3 2. søjle: Filosofi
Titel 4 3. søjle: Epos - Iliaden
Titel 5 5. søjle: Romersk poesi - Ovids metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. søjle: Kunst

32 ns. (1 skulptur = 1 ns)

Under denne søjle skal vi arbejde med det antikke formsprog ved at se på diverse skulpturer der repræsentere forskellige tidsperioder. I forløbet vil vi komme gennem arkaisk tid, tidlig - høj og senklassisk tid, hellenistisk tid samt romerske skulpturer. Herudover vil vi se på enkelte efterantikke skulpturer for at se hvordan antikkens formsprog bliver brugt af eftertiden.
I forbindelse med perspektiveringen introduceres to perspektiver i undervisningen (Astrid Noack: Stående kvinde og Yves Sain Laurent: Reklame for Kouros-parfume). I slutningen af forløbet bliver i præsenteret for en række forskellige efterantikke skulpturer som I skal vælge imellem til jeres endelige produkt. For at træne jeres analyse og fortolkningsevne skal I finde argumenter for, at den valgte skulptur er inspireret af antikken og naturligvis også hvilke brud der kan være med antikkens formsprog



Monumenter
Arkaisk kunst: Kleobis og Biton, Anavysos-kouros, Sounion-kouros, Kalvebæreren, Peplos-koren og Phrasikleia

Tidlig klassisk kunst: Kritios-drengen, Zeus fra Artemission, Apollon fra Zeus-templet og Diskoskasteren

Højklassisk kunst: Spydbæreren, såret amazone, pediment skulpturer fra Parthenontemplet og Nike der justerer sin sandal

Senklassisk kunst: Hermes med Dionysos barnet, Afrodite fra Knidos og Eirene og Ploutos

Hellenistisk kunst: Demosthenes, Afrodite, Eros og Pan, Siddende bokser, Nike fra Samothrake og Laocoon-gruppen

Romersk kunst: Prima-porta, Antinoos, Marcus Aurelius rytterstatue, kejserinde Livia buste og kejser Vespasian

Perspektiverende kunst i klassen: Astrid Noack: Reklame fra Kouros parfume, Yves Saint Laurent 2000
Valgfri perspektiverende kunst (Eleverne har arbejdet med forskellige perspektivskulpturer - ikke dem alle sammen): Stående kvinde 1939-45 Thorvaldsens: Gratierne og Amor 1820-23. Don Brown: Yoko XXXV, 2012. Bionic Angel 2006-8
Erastus Dow Palmer: Indian girl or Dawn of Christianity 1855, Gerhard Henning: Ukendt titel og årstal, Frihedsgudinden, NY 1875. Keld Moseholm Jørgensen: Anette 1985.

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Poulsen: Paideia s. 47-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206 og 247-254



Når vi er færdige med forløbet skal I have et bredt kendskab til det antikke formsprog og forståelse for udviklingen af den antikke, græske kunst, i form af skulpturer.
Derudover skal I have stiftet bekendtskab med romersk skulptur, hvor I skal have en forståelse af hvordan romerne optager det græske formsprog, men også hvordan romerne udviklede deres egen stil.
Undervejs i forløbet har vi arbejdet med efterantik skulptur - her har I stiftet bekendtskab med antikkens virkning på diverse kunstnere, det skal I kunne argumentere for.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 2. søjle: Filosofi

I dette forløb skal vi læse Platons dialog "Sokrates' Forsvarstale". Med udgangspunkt i forsvarstalen skal vi analysere, hvordan Sokrates forsvarer sig selv og se, om vi kan udlede elementer af den filosofi og verdenssyn, som Sokrates (og, i forlængelse, Platon) havde. Derudover læser vi hulelignelsen som indgang til Platons forståelse af viden og verdenen omkring os.

Følgende fagbegreber bliver taget i brug:

elenchos, maieutik, idéverdenen og sjæleteorien, Doxa, Apori, Episteme

Primærlitteratur:

- Platon: Hulelignelsen

- Platon: Sokrates' Forsvarstale

I alt: 42 NS

Sekundærlitteratur

- Peter Weir: the Truman Show)

Formålet med undervisningen i denne søjle er at give jer kendskab til Sokrates gennem Platons skrifter. Vi har læst Forsvarstalen og analyseret Sokrates´ forsvar og derigennem hvordan han fremstiller sig selv overfor resten af Athens borgere. Vi har set på talens opbygning og de metoder der bruges. En gennemgang af hulebilledet skal være med til at give jer en ide om Platons idelærer

Når forløbet er færdig skal I kunne:
- Identificere begreberne:  Elenchos, Dóxa, Aporía, Epistéme, sofisme og ideer/Former vs. fænomener.
- Gøre rede for både de gamle og de nye anklager
- Læse og forstå svært tilgængeligt stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. søjle: Epos - Iliaden

I dette forløb skal I stifte bekendtskab med genren epos, der er blandt det ældst, bevarede litteratur i vesten. Gennem læsningen af Iliaden skal I stifte bekendtskab med epos-genrens særtræk og den antikke græske tankegang indeholdt i eperne. Vi vil have fokus på 3 udvalgte tvekampe: Menelaos og Paris - Hektor og Patroklos og Hektor og Achilleus. I dette forløb vil I få en forståelse for Den trojanske krigs årsag og det mytekompleks der ligger bag fortællingen. Gennem læsningen skal I både opnå en forståelse af epos´ indhold og form.

Kernetekster:

Homers Iliade v/ Otto Steen Due 1999
1.1-246
3.sang
16.1-101 + 783-867
22. sang (hørt som lydbog)
(43,5 ns)

Efterantik reception:
Wolfgang Peters: Troy 2004
Netflix: Troja - en bys undergang s 1 e 6 fra 00.46.38-00.56.22 (Tvekampen mellem Achilleus og Hektor) + s 1 e 7 00.46.53-00.51.39 (Achilleus´ død)

https://www.youtube.com/watch?v=16XbXlkdOAE

Sekundærlitteratur:

Andreasen og Poulsen: Paideia s. 11-19
https://www.youtube.com/watch?v=cx0tQojZNIU


Når vi er færdige med dette forløb skal I have kendskab til de homeriske digtes tilblivelse, herunder det homeriske spørgsmål og teorien om mundtlig digtning
Og I skal kunne
- Lave nedslag i teksten der underbygger både redegørelse, analyse og fortolkning
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. søjle: Romersk poesi - Ovids metamorfoser

I dette forløb skal vi arbejde med tekster fra den romerske forfatter Ovids værk Metamorfoserne. Vi vil have vores fokus på Forvandlingerne og kønsroller i antikken i de udvalgte myter. Gennem enkelte perspektiveringer skal vi se hvordan eftertiden har brugt myterne i nye versioner. I den sammenhæng skal vi snakke om forholdet mellem de antikke og de efterantikke tekster. Ovids Metamorfoser er et epos, så vi skal ligeledes have fokus på de særlige stiltræk der er ved denne genre.

Kernetekster:

Ovids Metamorfoser v/ Otto Steen Due 2005: 1.453-567 (Apollo og Daphne), 4.55-166 (Pyramus og Thisbe), 4.285-388 (Salmacis og Hermaphroditus) 10.243-297 (Pygmalion)


Sekundærlitteratur:
Lærerproduceret litteratur om genren, Ovid og kønsnormerne i det antikke Rom


Når vi er færdige med dette forløb skal I kunne:
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem det græske og det romerske epos
- Lave nedslag i teksten der underbygger både redegørelse, analyse og fortolkning
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer