Holdet ol3w/ (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol3w 5-6s (ol3w/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Forløb: Epos - Homer og antikkens helteidealer
Titel 2 Forløb#2 - Filosofi
Titel 3 Forløb#3 Billedkunst og skulptur
Titel 4 Forløb#4 Selvvalgt emne
Titel 5 Forløb#5 Tragedie
Titel 6 Forløb#6 Portfolio

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Forløb: Epos - Homer og antikkens helteidealer

I dette undervisningsforløb har eleverne opnået et indgående  kendskab til epos-genren, der udgør en af de ældste litterære genrer i den vestlige tradition.
Gennem en analytisk (og tekstnær) læsning af Homers Iliaden er eleverne blevet fortrolige med genrens væsentligste formelle og indholdsmæssige kendetegn, samt med den antikke græske verdensforståelse, herunder antikkens normer, værdier og mytologiske forestillinger.

Vi har under epos-forløbet haft fokus på specifikt 1. sang (vers 1–244), 3. sang og 22. sang, eftersom disse tekststeder- og sange indeholder centrale tvekampe mellem værkets primære helte, sm således egner sig særligt til en dybdegående undersøgelse af antikkens helteidealer (som har været epos-forløbets tema- og omdrejningspunkt, som Iliaden er læst ud fra).

I den forbindelse har eleverne arbejdet med centrale begreber som areté, timé, kleos og skæbnebegrebet (moira).

Kernestof:
Homer: Iliaden, oversat af Otto Steen Due (1999): 1. sang, vers 1–244; 3. sang; 22. sang.

Perspektiverende og supplerende materiale:
Wolfgang Petersen: Troy (2004); Apollodorus: Bibliotheca (Epitome 4.1–5.3); Paideia, s. 11–15, 24 og 29.

Afslutningsvis har eleverne, som en integreret del af undervisningen, arbejdet med de homeriske digtes tilblivelseshistorie, det homeriske spørgsmål, samt teorien om den orale tradition. Derudover har eleverne opnået kompetencer i at analysere og fortolke oversatte græske og romerske kilder, anvende relevante fagbegreber præcist og perspektivere antikkens helteidealer til senere europæisk kultur, herunder moderne film- og popkultur, samt reflektere over forskellene mellem antikkens og nutidens idealforestillinger.

Fagbegreber, som er inkluderet i undervisningen:
- Mythos
- Epitet
- Formelvers
- In Medias Res
- Daktylisk heksametervers
- Prooimion
- Musepåkaldelse
- Moira
- Timé
- Kleos
- Areté
- Dike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 - Filosofi

I filosofi-forløbet  har eleverne indledningsvis arbejdet med førsokratikerne (Thales, Anaximander, Anaximenes og Heraklit) med henblik på at forstå de tidligste filosofiske forsøg på at forklare verdens ontologiske grundprincipper (arché), samt overgangen fra det mytologiske verdenssyn til rationel tænkning (overgangen fra Mythos til Logos)

Efterfølgende har undervisningen haft sit hovedfokus på Platons filosofi med særligt henblik på følgende to værker:
- Allegorien om hulelignelsen
- Sokrates' forsvarstale.

Gennem analysen af Hulelignelsen har eleverne opnået indsigt i Platons idélære og epistemologi, herunder sondringen mellem doxa og episteme, samt forholdet mellem sanselig erkendelse og intellektuel indsigt. Læsningen af Sokrates’ forsvarstale har haft fokus på retfærdighedsbegrebet, sjælens udødelige natur, daimonbegrebet, samt den dialektiske (eller 'sokratiske') metode, som værende fundamentet for kritisk undersøgelse og erkendelse.

Til den perspektiverende del af undervisningen har eleverne set- og analyseret filmen "The Matrix (1999)" med særlig henblik på at belyse ontologiske og erkendelsesteoretiske problemstillinger i forlængelse af Platons tænkning. Og i forlængelse af ovenstående, har undervisningen båret særlig præg af spørgsmålet om virkelighedens iboende egenskaber og menneskets erkendelsesvilkår.

Endvidere har eleverne gennemført en filosofisk skriveøvelse med fokus på at udvikle selvstændig-, original- og refleksiv tænkning.

Afslutningsvis er filosofi-forløbet blevet suppleret med Martin Luthers forsvarstale, som værende den perspektiverende tekst, samt specifikke uddrag fra grundbogen: Paideia (Systime), som omhandler filosofferne: Platon, Sokrates og Aristoteles. Derudover har eleverne arbejdet systematisk med centrale fagbegreber såsom: ontologi, epistemologi, paideia, dialektik og eksistentialisme, og de har opnået kompetencer i at anvende disse fagbegreber i filosofisk analyse og argumentation.

Den komplette liste over fagbegreber, som eleverne har lært- og benyttet i undervisningen er følgende:
- Filosofisk ontologi
- Doxa
- Episteme
- Paideia
- Epistemologi
- Ontologi
- Eksistentialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Billedkunst og skulptur

I forløbet "billedkunst og skulptur" har undervisningen haft sit primære fokus på antikkens græske tempelarkitektur.

Eleverne har opnået en grundig historisk- og stilistisk forståelse af de tre klassiske søjleordener: den doriske, ioniske og korinthiske, herunder deres oprindelse, udvikling og arkitektoniske særtræk. Der har i den forbindelse været lagt vægt på, at kunne identificere og redegøre for de formelle forskelle mellem søjleordenerne samt metodisk at kunne genkende disse i konkrete antikke templer (og i arkitektur i det 21. århundrede, som gør brug af disse søjleordener).

Gennem systematiske tempel- og arkitekturanalyser har eleverne arbejdet med opbygningen af de antikke templer og deres enkelte bygningsdele, herunder krepis, stereo- stylobat, peristyl, pronaos, naos (cella) og opistodomos. Derudover har eleverne analyseret den arkitektoniske overbygning med fokus på arkitrav, frise og gavlfelt samt de billedkunstneriske elementer i friser og metoper, herunder reliefbegrebet og anvendelsen af mytologiske motiver og fortællinger.

Undervisningen har endvidere haft fokus på antikkens bevidste brug af optiske korrektioner såsom entasis og kurvatur, der bidrog til et harmonisk og visuelt afbalanceret udtryk. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med- og øvet brugen af et præcist fagsprog i deres tempelanalyser, og de har demonstreret forståelse for templets funktion, æstetik og symbolske betydning.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med antikkens tempelarkitekturs vedvarende relevans i det 21. århundrede. Herunder har de analyseret, hvordan antikkens arkitektoniske udtryk og symbolværdier – eksempelvis den doriske søjleordens association til harmoni, styrke, orden og autoritet – fortsat anvendes i moderne arkitektur. Eleverne har således kunnet påvise de antikke templers arkitektoniske rødder i nutidens bygninger, og de har reflekteret over, hvorfor antikkens formsprog fortsat benyttes som kulturelt og ideologisk referencepunkt i moderne samfund.

Fagbegreberne, som der er benyttet i undervisningen- og i analysen af de græske templer, er følgende:
- Krepis
- Stylobat
- Peristyl
- Pronaos
- Naos / Cella
- Opistodomos
- Arkitrav
- Frise
- Gavlfelt
- Entasis
- Kurvatur
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Selvvalgt emne

Forløbet om hellenismen har haft en kort introducerende karakter med den specifikke hensigt at placere perioden historisk og ideologisk, hvorefter hovedfokus har været rettet mod ændringer i antikkens helteidealer. I denne sammenhæng har Alexander den Store fungeret som et centralt case-eksempel på spændingsfeltet mellem idealiseret heltemod og magtens korrumperende potentiale.

Det er gennem læsningen af Plutarchs 'Life of Alexander' (Parallelle liv) og Curtius Rufus’ 'Historiae Alexandri Magni Macedonis', at eleverne har analyseret Alexanders udvikling fra en moderat, selvbehersket og respektindgydende konge til en stadig mere despotisk og tyrannisk skikkelse - særligt hos Quintus Curtius Rufus. I den forbindelse har undervisningen haft særligt fokus på, hvordan absolut magt gradvist underminerer klassiske dyder som virtus (dydighed / styrke), clementia (blidhed / mildhed) og temperantia (selvbeherskelse) og erstattes af licentia (tøjleløshed) og magtmisbrug. Dermed har forløbets overordnede tese været, at absolut magt korrumperer.

I den historiske kontekst har eleverne arbejdet med Alexanders barndom (og 'myterne' der cirkulerer omkring ham), hans tid i eksil, slaget ved Granikosfloden, slaget ved Issus og Alexanders besøg hos Oraklet i Siwa og ikke mindst Alexander i Persepolis. Det er igennem disse historiske begivenheder, samt gennem begreberne: rex, dux og satrap, samt forholdet mellem fortuna/tyche og individuel handlekraft, at eleverne har analyseret Alexanders karaktertræk og hans evolution som konge. Der er endvidere blevet reflekteret over loyalitet (fides), autoritet (gravitas) og militær disciplin (disciplina) i relation til Alexanders lederskab.

Som perspektivering har eleverne analyseret Alexanderskikkelsen i det 21. århundrede med udgangspunkt i Netflix-dokudramaet 'Alexander – en gud bliver til', med fokus på nutidige fortolkninger af Alexander som figur, herunder hvorfor bestemte aspekter fra de antikke kilder fremhæves, mens andre komplet udelades.

Afslutningsvis er Curtius Rufus’ romerske samtid (1. århundrede e.Kr.) kort inddraget i undervisningen med henblik på at belyse, hvordan romerske værdier, normer og forestillinger om magt og lederskab præger fremstillingen af Alexander den Store i romersk historieskrivning. For yderligere at tydeliggøre dette perspektiv er udvalgte korte passager fra Vergils Æneiden inddraget, således at eleverne har haft mulighed for at perspektivere og sammenligne Curtius’ Alexanderskikkelse med andre romerske idealfremstillinger af herskere og helte. Herved er der skabt grundlag for en komparativ analyse, der synliggør forskelle og ligheder i romerske helte- og magtidealer samt deres betydning for den antikke reception af Alexander den Store.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb#6 Portfolio

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer