Holdet 2024 SaBf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederikshavn Handelsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 SaBf (HH3SaBf24)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Generation Z
Titel 2 Forløb 2: Valg i USA
Titel 3 Forløb 3: Klimaudfordringen
Titel 4 Forløb 4: Kampen for ligestillingen
Titel 5 Forløb 5: Demokrati i krise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Generation Z

Primær litteratur:
”Samfundsfag B”
- Politiske partier | Samfundsfag B (systime.dk)
- Konkurrencestaten | Samfundsfag B
-

”Samf på B”
- Identitet – hvad er det? | SAMF PÅ B (forlagetcolumbus.dk)
- Socialisering – hvem påvirker din identitet? | SAMF PÅ B (forlagetcolumbus.dk)
- Goffman – frontstage og backstage | SAMF PÅ B (forlagetcolumbus.dk)
- Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet | SAMF PÅ B (forlagetcolumbus.dk)
-

”Luk samfundet op!”, columbus.dk
- 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)
- Institutionaliseret individualisering | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)

SamfNU B:
- 1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum | SamfNU B (systime.dk)
- 1.4.5 Refleksivitet og individualisering | SamfNU B (systime.dk)
- 1.4.4 Socialkaraktererne | SamfNU B (systime.dk)
- 11.2.1 Lav et spørgeskema | SamfNU B (systime.dk)
- 1.2 Kvantitativ metode | SamfNU B (systime.dk)
- Kvalitativ metode | SamfNU B (systime.dk)


”Identitet og senmodernitet – med stress som case” (ligger på Lectio)
- kapitel 2.9: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse
- 2.10 Netværkssamfundet - nye socialiseringsarenaer! | Identitet og senmodernitet - med stress som case (systime.dk)
”Sociologisk set”
- 4.5 Præstationssamfundet | Sociologisk set (systime.dk)
- 5.3 Kroppen i senmoderniteten | Sociologisk set (systime.dk)
- 6.2 Forklaringer på manglende ligestilling | Sociologisk set (systime.dk)
o ”struktur-aktør-dualisme”

Sekundær litteratur:
- Dokumentar: ”Presset ungdom”, TV2.DK, 2023
- ”Både forældre og politikere bærer ansvar for unges mentale mistrivsel”, altinget.dk, 2023, af Birgitte Jerkel (K)
- ”Gymnasieelev til politikere: Jeg gik ned med stress i 2.g. Hvordan vil I forebygge unges mistrivsel?”, Kristlig-dagblad.dk 2022, Kirstine Slot Hansen, 3.g på Mulernes Legatskole, Odense
- ”PISA 2022”, undervisningsministeriet.dk, 2022
- ”Det betyder arbejdsmarkedsreformen for dig”, TV2-syd.dk, 2021
- Statistik: Hvilken social medie bruger du mest tid på?”. sexogsamfund.dk, 2023
- Statistik: Hvilken social medie bruger du mest tid på?”. sexogsamfund.dk, 2023
- Statistik: ”Når jeg ser andres kroppe på sociale medier, får jeg ofte lyst til at tabe mig”, sexogsamfund.dk, 2023
- ”Generation tvivl, politiken.dk
- Statistik: ”I hvor høj grad var du i tvivl om dit valg”, 2023, center for ungdomsforskning,
- Video: ”Indefra med Anders Agger – Indre Missions Ungdom”, DR.dk, 2018
- Statistik: ”Tabel 1: Udvalgte motivationsformer for og efter udsendelse”, forsvaret.dk
- ”Generation Z: Nye medarbejdere, nye udfordringer og nye muligheder”, lederindsigt.dk, 2021
- Uddrag fra publikation fra ”børns vilkår”: Kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af unges fokus på karakterer”, 2020

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Valg i USA

”USA’s udfordringer” Columbus.dk, systime.dk
- 2.6: Polariseringen i amerikansk politik og vælgerne | USA'S UDFORDRINGER
- 2.7.1: Parti(kandidat)- og vælgeradfærd i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER
- 2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.4.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.4.3: Lobbyisme | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.5.1: Partierne i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.7.1: Parti(kandidat)- og vælgeradfærd i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER
- 2.5.3: Præsidentvalget - fra nominering til Det Hvide Hus | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.1.1: USA er en føderation | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.5.4: Sikre stater og svingstater - nogle er røde, andre er blå, og meget få er noget andet! | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.1.2: USA er et præsidentielt system med et liberalt demokrati | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.1.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.4.2: Demokraterne og Republikanerne - de to store partier i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier? | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.1.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.2.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolumbus.dk)
- 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder | USA'S UDFORDRINGER (forlagetcolum
- 4.2 Trumps program | USA – politik, økonomi og samfund
- 4.6 Populisten Trump | USA – politik, økonomi og samfund
-

”SamfNU B”, systime.dk
- 6.1.3 Medier og meningsdannelse – i et magtperspektiv | SamfNU B
-

Sekundær litteratur:
- Stor sejr for Obama: Højesteret freder Obamacare, TV2.nyhederne.dk, 2015
- USA-ekspert: Derfor stemmer mange amerikanere på Trump, 2024
- ”Sådan har 'Den sorte lobby' i årtier skabt tvivl om klimaet i USA”, TV2nyhederne.dk, 2018
- ”Nu nærmer valget sig i USA: Så få kan afgøre, hvem der vinder præsidentposten”, 2024, informatik.dk
- ”ANALYSE Guess who’s back?” Derfor vandt Donald Trump, 2024, DR.dk, 2024
- ”Amerikanere: Derfor stemmer vi, som vi gør i dag”, Kristelig-dagblad.dk, 2020
- ”USA's Højesteret omstøder historisk abortafgørelse”, 2024, DR.dk
- Få tusinde vælgere kan afgøre valget – sådan tror eksperterne, de stemmer - TV 2
- WJP Rule of Law Index | United States Insights (worldjusticeproject.org)
- Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de? | DR
- Statistik: “the economy is the issue for voters in the 2024 election”, PEW research center, 2024




Sociologi
- Politisk kommunikation: Priming og framing
Politik
- Betydning af at være en føderation, delstatsniveauet og dennes beføjelser
- Parti og vælgeradfærdsteorier: Medianvælger, retnings- og nærhedsmodel.
- Kernevælgere, marginalvælger, svingvælger, issuevælger.
- Magtens tredeling i USA: udøvende, lovgivende og dømmende magt
- De to partier: Demokraterne og Republikanerne
- Progressiv/liberale vs. konservativ
- Valgmetoder: Winner-takes-it, valgmandskollegiet, forhordstalsvalg, betydning af svingstater
- Eastons model ses i en amerikansk sammenhæng
- Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, elitedemokrati, pluralistisk deltagelsesbegreb, bredt og snævert deltagelsesbegreb.
- Populisme set i en amerikansk sammenhæng

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Klimaudfordringen

Kernestof:
”Klima og bæredygtighed”, ibog fra Columbus af Morten Nielsen Michael Knudsen
- 4.1: Hvad er vækstøkonomi, og hvordan har den domineret økonomisk tænkning? | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.1.1: Den neoliberale økonomi | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.2: Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede? | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.3: Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien? | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.3.1: Den miljømæssige Kuznet-kurve | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.4: Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne? | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.4.1: Markedsfejl og eksternaliteter | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 2.4: Klimaforandringer og samfundsforandringer | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.4.2: Strukturpolitik i kampen mod klimaforandringerne | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.4.3: Kontraktiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)
- 4.4.4: Ekspansiv finanspolitik - Green New Deal i USA | Klima og bæredygtighed (forlagetcolumbus.dk)


”SamfNU B”
- 11.2 Kvantitativ metode | SamfNU B (systime.dk)
- https://samfnub.systime.dk/?id=198
- 9.1 Økonomisk sammenhæng og økonomiske mål | SamfNU B (systime.dk)
- 9.4.1 Danmark og EU | SamfNU B

Supplerende litteratur:
- Økonomer klar med grøn regnemodel, 2022, altinget.dk
- ”Grøn omstilling vurderes at koste op imod 30 milliarder”, finanswatch.dk, 2019
- ”konflikt mellem vækst og klima kan blive demokratiets død”, berlingske.dk, 2019
- ”299 forskere i opråb til folketinget: Danmark børindføre klimaskat nu” Politiken.dk, 2020
- Statistikker: Eurobarometeret: ”hvordan ser landene på klimaforandringerne?” 2017 og 2019, europa.eu
- ”Tesla sænker priserne igen”, avisen.dk, 2023
- Podcast: Genstart; Isdronningen, DR.dk, 2023
- ”Reformaftalens nedskæringer i den grønne check splitter rød blok”, altinget.dk, 2022
- ”Ny klimarapport fremskynder den globale opvarmning”, 2023.
- Uddrag fra politiske programmer fra danske parti, 2023
o LA’s klimapolitik
o Alternativets klimapolitik
- Happy Planet Index – How happy Is the planet
- Artikel: “Greenhouse gas emissions from transport in Europe, ”European Environment Agency”, 2024
- ”Vi skal skabe en økonomi, der sætter mennesker og planet før profit”, 25.09.2023, Af Lars Koch, generalsekretær OXFAM
- Regeringen åbner for afgifter på oksekød og andre klimabelastende varer, DR.dk, 2023
- Statistik: ”Så meget udleder vi i forhold til resten af veden”, Dr.dk, 2023
- ”Cevea, undersøgelse af danskernes holdning til klima og velfærd”, 2020
- Uddannelse som skillelinje



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Kampen for ligestillingen

Primær litteratur:
”Køn og ligestilling” af Anne Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Strudstrup
- 2.4: Velfærd og køn | KØN OG LIGESTILLING
- Hvad er magt? | KØN OG LIGESTILLING
- Postmaterielle værdier og nye former for politik | KØN OG LIGESTILLING
- 3.4: Politiske ideologier og køn | KØN OG LIGESTILLING
- Liberalfeminisme | KØN OG LIGESTILLING
- Kønskonservatisme og socialistisk feminisme | KØN OG LIGESTILLING
- Kønskonservatisme og socialistisk feminisme | KØN OG LIGESTILLING
- Liberalfeminisme | KØN OG LIGESTILLING
- 2.5: Velfærdssamfundets udfordringer | KØN OG LIGESTILLING
- 1.1: Familien før og nu | KØN OG LIGESTILLING
- 1.2: Socialisering hjemme og ude | KØN OG LIGESTILLING
- Liberalfeminisme | KØN OG LIGESTILLING (fokus på de tre ligestillingsbegreber)
- 3.6: Ligestillingspolitik på EU-plan | KØN OG LIGESTILLING
- 1.4: Integration, køn og ligestilling | KØN OG LIGESTILLING (forlagetcolumbus.dk)
- Seksualitet, social tvang og køn | KØN OG LIGESTILLING (forlagetcolumbus.dk)
-
-

”SamfNU B”
- 9.5.3. Konkurrenceevne | SamfNU B

”SAMF PÅ B”
- Hvem gør hvad i EU? | SAMF PÅ B


Sekundær litteratur:
- ”Kvindernes sidste arbejdsdag: Hvorfor er der lønforskel mellem mænd og kvinder?”, tjek.dk, 2024
- ”Lad os tale om konkurrenceevne ikke kønskamp”. Pharmadanmark.dk, 2023, Af Charlotte Kiil Poulsen
- ”Nutidens mand er et udfordret køn”, kristligt-dagblad.dk, 2020, Bjørg Tulinius
- Statistik: Prognose for partiernes vælgere fordelt på mandlige og kvindelige vælgere”, af Kasper Hansen for altinget.dk, 2022
- Statistik: ”koensfordelingen-stagnerer-paa-de-store-professionsuddannelser”, akademikerbladet.dk, 2021
- ”Mental load – kvinder tænker mere på husholdningsopgaver”, videnskab.dk, 2024
- Statistik: De 25 største erhvervsuddannelsesgruppers kønsfordeling”, Danmarks Statistik, 2017
- Podcast: ”Genstart: Kvinderne på kasernen”, DR.dk, 2024 ”Kristeligt Dagblad mener: Kvindekvoter er en dårlig løsning på reelt problem”, kristlig-dagblad, leder, Johannes Henriksen, 2022
- Statistik: ”What are the factors contributing to unqual pay between men og women?”, Eurobarometer.eu, 2024
- ”Der findes et mørketal, siger direktør om æresdrab i Danmark”, 2021, TV2.dk
- ”Klemt mellem to kulturer: Selvedina fandt sin egen vej”, fyens.dk, 2017
- DOK: ”Fordi du er kvinde; afsnit 1: ”Bestyrelsen må ikke blive en hønsegård”, DR2.dk, 2021  
- DOK: ”Gutter mot verden”, NKR, 2022
- DOK: ”mandefald: Når mænd er alene”, 2020  
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Demokrati i krise

SamfNU B”
- 10.1 EU's grundlag | SamfNU B (systime.dk)
- 10.1.2 Europa i verden | SamfNU B (systime.dk)
- 10.1.3 Europæisk integration | SamfNU B (systime.dk)
- 4.3.2 Lovgivningsprocessen | SamfNU B (systime.dk)
- 5.1 Moderne demokrati | SamfNU B (systime.dk)
- 5.1.1 Demokratiopfattelser | SamfNU B (systime.dk)
- 4.2 Deltagelse – muligheder og begrænsninger | SamfNU B (systime.dk)
- 4.2.1 Klassiske former for politisk deltagelse | SamfNU B (systime.dk)
- 4.2.2 Mediernes rolle i demokratiet | SamfNU B (systime.dk)
- 4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news | SamfNU B (systime.dk)

”Samfundsfag B”
- Magtens tredeling | Samfundsfag B (systime.dk)

”Politikbogen”
- Kapitel 12: Politiske styreformer og transition | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)
- 12.1 Hvad er styreformshjulet? | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)
- 12.2 Hvad er forskellen på parlamentarisme og præsidentialisme? | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)
- 12.3 Hvad er styreformernes etapekort? | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)
- Mod højre på styreformernes etapekort | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)
- Forfatning og andre kvalitative kilder | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk)



Supplerende litteratur:
- Video: ”Vi skal stemme om et 30 år gammelt forbehold, men hvad går det ud på?”, DR.dk, 2022
- ”Erdogan tager hul på 5 år med udvidet magt”, dr.dk, 2018
- ”Ulig kamp i Tyrkiet; Anfører Erdogan mod et hold uden målmand”, 2018
- Uddrag fra ”min grundlov”, 2022, Folketinget.dk
- ”Kaos om Nethanyahu”, 2023, POV-international.org
- Værd at vide om Mink-sagen”, tv2.dk, 2021
- Video: ”Den demokratiske samtale”, 2020, folketinget.dk,
- ”Partier må forny sig, hvis demokratisk deltagelse skal bevares”, Altinget.dk, 2021
- ”Regeringen vil lempe på offentlighedsloven, Altinget.dk, 2022
- Statistik: Hvad er de vigtigste årsager til, at du ikke involverer dig i politik og samfundsforhold?, DUF, 2021
- ”Skolevalg styrker unges politiske selvtillid”, Politiken.dk, 2019
- Statistik: ”Hvilke af nedenstående politiske aktiviteter har du indenfor de seneste 12 måneder deltaget i?”; DUF, 2021
- ”Hvad risikerer demonstranter i Rusland ved at protestere mod krigen?” videnskab.dk, 2022
- ”Trump benåder stort set alle dømte fra stormløbet på Kongressen”, DR.dk, 2025
- På 100 dage har Trump angrebet pressen 64 gange: ”Svært at forstå, hvor dramatisk det er”, 2025, journalisten.dk



Særlige fokuspunkter:

Politik:
- Magtens tredeling set særligt i forhold til dennes fordeling i et parlamentarisk og præsidentielt system.
- Magt som centralt begreb i form af: magt som resurse og struktur: direkte og indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og diskursiv magt
- Deltagelsesformer i demokrati: kollektive og individuelle deltagelseskanaler
- Forskellige demokratiopfattelser: deltagelse, konkurrence og det deliberative demokrati.
- Rigtigheder og pligter knyttes til forventningerne både til en statsborger og en god medborger med afsæt i Marshalls rettighedsbegreber: civile, sociale og politiske.
- De forskellige styreformer med afsæt i et etapekort fra liberalt demokrati til lukket autokrati.
- Liberalt demokrati
- Polyarki
- Minimalistisk demokrati
- Elektoralt demokrati
- Elektoralt autokrati
- Lukket autokrati
- Centrale dele af EU:
- Funktioner for ministerrådet, parlamentet og kommissionen
- Mellemstatslig og overstatslige beslutninger
- Forordninger og direktiver
- Forståelse af suverænitetsafgivelse
- Disintegrationsteser fra EU:
- Den neoliberale tese + den socialliberale tese
- Sociale mediers betydning for demokrati
- Fake news.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer