|
Titel
3
|
Fondsbørser og investering i aktier & obligationer
Undervisningsforløbet har til formål at introducere eleverne til de centrale begreber og mekanismer, der kendetegner aktiemarkedet. Med udgangspunkt i en begrebsnær gennemgang af aktien som både værdipapir og investeringsobjekt har eleverne arbejdet med grundlæggende forhold såsom stykstørrelse, teoretisk værdi, børskurs samt forskellige aktietyper, herunder A- og B-aktier, præferenceaktier og stamaktier. Disse begreber er løbende blevet anvendt i konkrete cases og faglige diskussioner med henblik på at opbygge en forståelse af forskellen mellem regnskabsmæssig værdi og markedets forventningsbaserede prisdannelse.
I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med aktieudvidelser og kapitalfremskaffelse, herunder emissioner med og uden fortegningsret. Eleverne skal også forstå fondsaktieudvidelser, hvor selskabet omdanner reserver til aktiekapital, samt aktieudvidelser med medarbejderaktier. Der er lagt vægt på forståelsen af fortegningsrettens værdi samt den teoretiske kursdannelse i forbindelse med emissioner. Samtidig er eleverne blevet introduceret til forskellige aktietyper og investeringskategorier, såsom value-, vækst-, udbytte- og turnaround-aktier, med henblik på at kunne vurdere aktiers karakteristika og afkastpotentiale.
Eleverne blev i den forbindelse gjort bekendt med, hvordan aktiemarkedet fungerer som handelsplads og samtidig som en mekanisme til kapitalfremskaffelse for virksomheder, særligt i relation til børsnoteringer og emissioner. Der blev i forlængelse heraf arbejdet med indholdet og de overordnede principper i et børsprospekt, og eleverne har dermed opnået forståelse for prospektets funktion som centralt informationsdokument for potentielle investorer, samt dets betydning i forhold til vurdering af virksomheders risikoprofil og kapitalbehov.
Der er endvidere arbejdet med de danske markedspladser for aktiehandel, herunder forskellen mellem Københavns Fondsbørs som den regulerede og forholdsvis konservative hovedbørs, OTC-listen som en mindre reguleret handelsplads og NGM, der primært anvendes af vækstorienterede selskaber. Eleverne lærer desuden at redegøre for de finansielle produkttyper, der handles på Nasdaq Copenhagen, herunder aktier, obligationer, derivater som optioner og futures samt investeringsbeviser og ETF/ETP (børsnoterede fonde). Eleverne blev desuden gjort bekendt med forskellige aktieindeks, herunder C25, Large Cap, Mid Cap & Small Cap, og opnåede forståelse for indeksenes rolle som indikatorer for den overordnede markedsudvikling og investorernes generelle forventninger.
Et centralt element i forløbet har været arbejdet med prisdannelse og markedseffektivitet, hvor eleverne har beskæftiget sig med, hvordan information, handelsvolumen og investorforventninger påvirker aktiekurser. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige handelsformer, herunder børshandel, limit- og strakshandler. Desuden er eleverne blevet introduceret til gennemsnitshandel, også selvom den ikke nævnes i bogen. Eleverne skal forstå, hvordan handelsformerne adskilles efter, om de gennemføres som direkte eller indirekte. Formålet er, at eleverne kan forklare forskellene i både udførelsesmåde, prisfastsættelse og sikkerhed for gennemførsel.
Forløbet har haft til hensigt at være anvendelsesorienteret gennem deltagelse i aktiesimulationsspillet Aktiedysten.dk, hvor eleverne har forvaltet en fiktiv portefølje af danske aktier. Spillet var afgrænset til danske børsnoterede selskaber og bidrog således til at øge elevernes fortrolighed med danske aktier, børsinformation og anvendelsen af digitale værktøjer til markedsanalyse, herunder portaler som Dagbladet Børsen, Euroinvestor og Nordnet, hvor realtidsdata om aktiekurser og nyheder blev fulgt og anvendt aktivt.
I denne sammenhæng er eleverne introduceret til grundlæggende begreber som risiko og afkast, diversificering og investorprofiler, uden at der er arbejdet dybdegående med porteføljeteori eller teknisk analyse. Ikke desto mindre opnåede eleverne en begyndende forståelse for forholdet mellem risiko og afkast samt vigtigheden af diversificering. Gennem klassediskussioner blev det tydeligt, at risikovillighed og investeringsstrategi varierer betydeligt mellem individer – selv når disse har adgang til samme informationsgrundlag.
Som et gennemgående og tværfagligt element i forløbet har eleverne arbejdet med analyse af konkrete selskaber med henblik på at vurdere risiko og afkastpotentiale ved aktieinvesteringer. Analysen har integreret centrale begreber og værktøjer fra både virksomhedsøkonomi og afsætning og har dermed bidraget til en forståelse af, hvordan finansielle og strategiske perspektiver kan kombineres i vurderingen af en akties attraktivitet. I denne sammenhæng er der arbejdet med brancheforhold, selskabsspecifikke karakteristika samt anvendelse af både regnskabsbaserede og børsrelaterede nøgletal. Denne del bygger videre på kernestof fra virksomhedsøkonomi, men med et særligt fokus på de børsrelaterede nøgletal og vurderingsparametre, der er karakteristiske for finansiering og aktieanalyse.
Eleverne har desuden arbejdet med konjunkturforløb og klassifikation af aktier som henholdsvis defensive og cykliske, herunder deres placering i konjunkturcyklussen; altså hvorvidt de er tidligt, midt eller sent cykliske. Dette danner grundlag for anvendelsen af investeringshjulet som analyseværktøj og for forståelsen af, hvordan ændringer i den økonomiske situation påvirker investorers porteføljesammensætning og investeringsvalg.
Som led i en fundamental aktieanalyse har eleverne desuden arbejdet med at inddrage makroøkonomiske og markedsmæssige forhold såsom renteniveau, valutakurser, likviditet og konjunkturudvikling. Der er i den forbindelse lagt vægt på at kunne vurdere, hvordan alternative investeringsmuligheder, herunder obligationer, kontanter, ejendomme og andre aktiver, påvirker investorers incitament til at placere kapital i aktier.
Undervisningsforløbet blev afsluttet med en praksisnær PBL-opgave, hvor eleverne fik til opgave at rådgive en fiktiv svigerfar, som netop havde fået udbetalt et større beløb fra en aldersopsparing og nu ønskede professionel rådgivning om, hvordan disse midler bedst kunne investeres. Eleverne skulle på baggrund af svigerfarens formodede risikoprofil og investeringshorisont udvælge og begrunde relevante investeringstyper, herunder aktier. Opgaven gav eleverne mulighed for at anvende deres teoretiske viden i en konkret og anvendelsesorienteret kontekst, og de opnåede derved en styrket forståelse for, hvordan individuelle præferencer, livsfase og risikovillighed påvirker investeringsbeslutninger i praksis.
|