|
Titel
8
|
TEMA 8
Tema 8: Informations- og oplysningskampagner
Kernestof: Markedskommunikation kap. 0.5 Kommunikationsarbejdets platform for informations- og oplysningskampagner
Michael Bregendahl, Morten Haase, Jan Madsen
Forlaget Systime 2018
Eleverne fik til opgave at udarbejde en kampagne for Frederikshavn Handelsskole. De skulle selv bestemme emnet, som fx kunne være kost og motion, rygning, snus, alkohol, sikker sex, mobning, affaldssortering osv.
De skulle tage udgangspunkt i Kommunikationsarbejdts platform illustration 5 afsnit 0.5 og udarbejde minimum 2 opslag på 2 af skolens medier.
Eleverne blev dermed ansat som konsulenter af skolen og skulle på baggrund af arbejdet med platformen aflevere et notat til skolens kommunikationsansvarlige og præsentere de to valgfrie produkter for den kommunikationsansvarlige.
En gruppe arbejdede med at få eleverne til at blive bedre til affaldssortering. De gik straks til vores pedel, for at blive klogere på problemet og deres færdige produkt, en A3 poster, hænger nu rundt på skolen og er en hjælp til elever, der har svært ved at huske, hvordan affaldet skal sorteres.
En anden gruppe arbejdede med sikker studenterkørsel og deres opslag har været på både skolens Facebook og Instagram.
En tredje gruppe arbejdede med at få kommunikeret ud til alle elever, hvordan skolen kan hjælpe, hvis livet er svært fx SPS, studievejledning, psykolog, stresscoach og mentorordning. Deres færdige produkter er blevet vist på skolens Instagram.
|