|
Titel
4
|
Forløb 4: Den danske model
Forløb 4: Den danske model
Kernestof:
”SamfNU B”
- 7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker | SamfNU B (systime.dk)
- 7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor? | SamfNU B (systime.dk)
”Samfundsfag på tværs”
- Social arv i Danmark | Samfundsfag på tværs (systime.dk)
- Tre typer af velfærdsmodeller | Samfundsfag på tværs (systime.dk)
- Hvornår er man fattig? | Samfundsfag på tværs (systime.dk)
- Hvad er ulighed? | Samfundsfag på tværs (systime.dk)
”Samfundsfag B”
- Pres på velfærdsstaten | Samfundsfag B (systime.dk)
- Velfærdsreformer | Samfundsfag B (systime.dk)
- Konkurrencestaten | Samfundsfag B (systime.dk)
”Samf på B”
- Den "nye" ulighed | Samf på B (forlagetcolumbus.dk)
”Samfundsfag C”
- Måling af ulighed | Samfundsfag C (systime.dk)
- Er stor ulighed et samfundsproblem? | Samfundsfag C (systime.dk)
-
”Luk samfundet op!”
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning | Luk samfundet op! (forlagetcolumbus.dk)
Supplerende litteratur:
- DOK: ”Hvem styrer dit liv?”, DR.dk, 2022
- ”Ny rekord: Næsten 400.000 danskere har en lønsikring”, fogp.dk, 2021
- Fattigdomstest: https://www.dst.dk/embed/compareyourincome
- ”Lær for livet: udsatte børn får ekstra skolehjælp”, altinget.dk, 2021
- ”Regeringen skifter holdning; støtter forslag om kvinder i bestyrelser”, Berlingske.dk, 2020
- ”4,3; så stor er forskellen mellem rig og fattig”, Berlingske.dk, 2021
- DOK: En syg forskel, DR.dk, 2016
- Statistik: Udvikling af indkomstdeciler i Danmark, AE-rådet.dk, 2021
- ”Danmark bryder den sociale arv bedre end USA”, VIVE.dk, 2021
- ”Danmark bryder ikke den sociale arv bedre end USA”, Rockwool-fonden.dk, 2021
- Statistikker:
o ”Befolkningsfremskrivning”, Danmarks Statistik, 2020
o ”Familietyper: Enlige forældre”, Danmarks Statistik, 2022
- Statistik fra ”Velfærds Danmark: Flere ældre – færre til at tage sig af dem”, figur 5
- Uddrag fra artikel: ”Her er hovedpunkterne i aftalen om øget arbejdsudbud”, 2022, Altinget.dk
- Samfundsklasserne: Hvem er klasserne? | klassesamfund.dk
- ”Børn af forældre på overførselsindkomst klarer sig dårligere sprogligt”, Rapport fra Trygfonden, 2021
- ”Om PISA-undersøgelsen, 2018”
- ”Vigtigste politiske reformer”, altinget.dk, 2021
- ”Borgerliges sundhedsordføreres bekvemmelige glemsel”, infomation.dk, 2022
- ”Danmark har sparet 9 mia. kr. på uddannelse siden 2015”, fho.dk, 2019
- Overblik: Her er de vigtigste punkter i det nye regeringsgrundlag”, berlingske.dk, 2022
- Økonom: Indfør elitebilist-ordning i dagpengesystemet.
Særlige fokuspunkter:
Sociologi
- I arbejdet med social differentiering er det oplagt at arbejde forskellige klassifikationer, begreberne social arv, social mobilitet og enkel teori om social differentiering.
- Arbejde med Bourdieus begrebsapparat:
- Kapitalerne, felt samt habitus.
- Ligestilling mellem reel og formel ligestilling. Her knyttes en række lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed eller resultatlighed samt Lars Olsens ”nye ulighedsbegreb”.
- Bernsteins sprogkoder: Avanceret og begrænset sprogkoder.
Økonomi
- Begreber for velfærdsstatsmodellerne (universel, selektiv og residual), og de velfærdsprincipper, som gælder for staten; politisk styring, politisk bestemt udbud og pris, skattefinansiering og omfordeling. Markedet: udbud og efterspørgsel for bestemmende pris og produktion. Civilsamfundet: frivillighed.
- Eleverne skal kende sammenspillet mellem de tre behovsarenaer. Fx brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger og valgfrihed.
- Fordele og ulemper ved arbejdskraften og kapitalens frie bevægelighed indenfor EU.
- Den danske konkurrenceevne som noget centralt, når man er en lille åben økonomi.
- Begrebet ”konkurrencestat” indgår i forløbet.
- Forstå både den danske model og flexicurity. Her indgår arbejds- og lønvilkår med afsæt princippet med overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets partere.
- Arbejdsmarkedet ses i forhold til EU’s indre marked; hvordan påvirkes det danske arbejdsmarked af den frie bevægelighed indenfor EU?
- Eleverne lærer, hvordan globalisering påvirker arbejdsmarkedet i form af outsourcring og insourcing.
- Eleverne kender både til de interne og eksterne udfordringer for velfærdsstaten.
- Ældrebyrden, stigende udgifter til den offentlige sektor, konkurrenceevne ved en stigende globalisering
- Et fokus på, hvilke sociale klasser særligt rammes af forandringerne i velfærdsstaten. Det gælder både udfordringer og eventuelt løsningerne på disse.
Politik
De tre klassiske ideologier – herunder menneskesyn, holdninger til lighed/frihed samt marked/civilsamfundet og staten.
Herud fokus på fordelingspolitik; hvad mener partierne om den danske velfærdsstat?
|