Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Birgitte Korsager Knap, Lotte Ankjer Vestermarken, Rasmus Stobberup, Stine Riemer Ebsen
Hold 2018 ks/r (1r ks hi, 2r ks hi, 2r ks re, 2r ks sa, 3r ks hi, 3r ks re, 3r ks sa)

Oversigt over gennemførte orløb
Titel A Romerriget
Titel B Vikingetid
Titel C Renæssance-tiden
Titel D Industrialisering
Titel E Kulturmøder. (Imperialisme og korstog)
Titel F Grønland
Titel G Det gode samfund - Velfærdsstat
Titel H Polarisering. Nazistisk ideologi.
Titel I Globalisering.
Titel J Buddhisme (enkeltfagligt)
Titel K teoretisk overblik (enkeltfagligt religion)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Romerriget

Historie. Enkeltfagligt.
Hovedformålet med forløbet er at lære eleverne at arbejde historisk-metodisk med forskellige typer kildemateriale, og at forholde sig kritisk til materialet. Der tages udgangspunkt i elevernes selvstændige arbejde med Pompei. Derefter kommer vi ind på romernes krige og krigenes betydning for forskellige befolkningsgrupper. Overgangen fra Republik til kejserdømme. Den romerske forfatning og klientels-systemet og slaveriet. Der udarbejdes skriftlig rapport om arbejdet med Pompei
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pompei 21-01-2019
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Vikingetid

Historie. Enkeltfagligt.
Der arbejdes med Danmarks tilblivelse og kongemagten. Erobringen af England. Sociale klasser og sociale forhold, og indførelsen af Kristendommen. Afslutningsvis behandles nutidens brug af vikingerne, og vikingerne betydning for dansk identitet og selvforståelse
I forbindelse med forløbet afholdes ekskursion til Trelleborg, Slagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Renæssance-tiden

Historie enkeltfagligt.
Der arbejdes med Den Sorte Død, som indgang til renæssancen. Renæssancekulturen belyses gennem malerier, arkitektur og Leonardo da Vincis videnskabelige tegninger. I forbindelse med De Store Opdagelser lægges hovedvægten på Columbus opdagelse af Amerika (et kulturmøde) herunder forudsætninger og konsekvenser. Der arbejdes med reformationen,, med vægt på Luthers tanker og reformationens betydning for magtforholdene mellem konge adel og kirke.*Afslutningsvis arbejdes der med hekse og hekseprocesser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Industrialisering

Historie enkeltfagligt.
Et meget kort forløb, hvor der lægges vægt på de forudsætninger der skal være tilstede for at der kan komme en industrialisering. og på levevilkårene i perioden. Der arbejdes med "Tobaksdreng i Vejle" Forløbet skal forståes som en slags introduktion til forløbet om imperialisme (Enkletfagligt under kulturmøder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Kulturmøder. (Imperialisme og korstog)

Der arbejdes fællesfagligt med kulturmødet mellem den kristne og den muslimske Verden.

I historie tages der udgangspunkt i korstogene og deres konsekvenser. Synet på islam behandles kronologisk/tematisk,
vi ser på forholdet mellem osmannerriget og Europa fra ca 1300 til 1800, på orientalismen og slutter af med Muhammed-krisen og en opsamling om hvordan fjendebilleder skabes.

I historie arbejdes der desuden enkeltfagligligt med Imperialismen, med hovedvægt på Congo. Vi kommer ind på baggrunden for imperialismen. Belgiernes fremfærd i Congo, herunder den meget barske behandling af Congolesere. Congos økonomiske betydning for Belgien, missionen og endelig imperialismens konsekvenser for Congo.

Kulturmøder - Religion:

Baggrundslitteratur:
KS-bogen s. 11-14, 126-143, 301-304, 316-318.

”Det religiøse landskab i flygtningenes hjemland” (Kultur og Samfund – læreplan 2017: under ”Har vi plads til flygtningene” og derunder ”Religion: integration af muslimske flygtninge”)

”Sygeplejerske og muslim” (Fra: Grundbogen til Religion C iBog (2017 udgave), under ”Islam” og ”’øjenåbner: Hvorfor være muslim?”).

”Når muslimer holder Ramadan in Danmark” af Lea Holtze, 2011 (fra religion.dk)

Islamisk samfundssyn, tekst 4 og 5 (Grundbog til Religion C, 2. udgave, s. 114-115)

Hadith tekster: Al-Bukhari Hadith-samling (Esben Andreasen, Ellen Wulf) s. 7 (SB 2), 10 (SB 8), 23 (SB 730).

Koranen: sura 5,6, sura 7 vers 19-25 og 54, sura 82

Biblen: 1. mosebog kap 1-3, Lukas kap 21,20-28,

Dokumentar: “Muhammeds Liv – Den Søgende” (fra CFU, første 32 min.)
”Bøn på tilgivelsesns bjerg er pilgrimsrejsens højdepunkt” Murad Ahmed og Orla Borg | 6. marts 2001, JyllandsPosten
Når Naboens Datter Bliver Muslim 1 (DR, CFU)
Bryllup i Farver 1 (CFU)

Bryllup (CFU)

”Unge muslimer fatwa shopper” af Astrid Illum, Magasinet Asterisk nr. 44, dec 2008, s. 6-9.

”Mig og Gud og Mig” af Manuel Vigilius, Ud og Se, oktober 2004

Frikadellekrig og Tørklæder (Langt fra Borgen - CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Grønland


Hele forløbet er fællesfagligt.
I forbindelse med forløbet har klassen været på eksklusion til Nationalmuseet og det Grønlandske hus. I efteråret 2020 skal de på studietur til Grønland, bevilliget fra  særlig pulje fra undervisningsministeriet.

I Historie arbejdes der med materiel kultur hos Inuit-folket. Kolonisering og koloniseringens konsekvenser. Hans Egede og missionen.m Det Danske koloniherredømme og endelig Grønlandsk identitet og kamp for selvstændighed.
Forløbet blev afsluttet med en DHO. i historie.


Religion:
Fra ”Grønland – historie, samfund, religion (områdestudier)” Systime iBog
Al baggrundsviden i kapitlet om religion i Grønland
Kildetekster:
Solen og Månen
Havets Moder

Fra ”Flere Sider af KS – Grønland” Lindhardt og Ringhof
Kildetekster:
Tekst 3.5 om hvalfangsten
Tekst 3.6 om begravelsesritual

Moderne kildetekster:

”Grønlands Apostel Hans Egede” fra Folkekirken.dk https://www.folkekirken.dk/folkekirken-arbejder/mission/groenlands-apostel-hans-egede

”Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed igennem ansigtstatoveringer” Fra DR.dk https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/josef-paa-21-foelte-sig-ikke-god-nok-som-groenlaender-nu-viser-han-sin-stolthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 58,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Det gode samfund - Velfærdsstat

Religion:

KS-bogen (2. udgave) s. 196-228.

Kampen for det Gode Samfund, Historie, Samfund, Religion. S, Religion. Systime. S. 141-145, 158, 161-162.

Biblen:
Mark kap 14,12-25 (Nadveren)
Mark kap15,21-32 (Korsfæstelsen)
Mark kap 16,1-8 (Jesu Opstandelse)
Matt kap 5 (Uddrag af Bjergprædikenen)
Luk kap 10,25-37 (Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner)

Martin Luthers Store Katekismus: Kort uddrag om Dåb og Nadver. (Under menu-punktet ”Katekismens fem grundskrifter” på http://www.lutherdansk.dk/Den%20Store%20Katekismus%20-%20dansk/index.htm )
Artikler:
”Folkekirken er Danskernes folkekirke” af Nikolaj Christensen og Lea Larsen, kristendom.dk 2005.

”Marie Krarup: Den Syriske Flygtning er ikke min Næste” af Anna Rask Pedersen, Kristendom.dk, 2015.

”Den Syriske Flygtning er også min Næste” af Marie Louise Poulsen, Kristendom.dk, 2015.

”Diakoni er igen Kommet på Dagsordenen” af Marianne Luna Røndal, Folkekirken.dk, 2019.


CFU-programmer:
”Jagten på den Danske Kulturarv” (1), 2014

”Adam og Eva (7) – Næstekærlighed til flygtninge?” (2018)


Youtube:
Natholdet med Anders Breinholt ”Hvad er næstekærlighed?” https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw


Fokus:
Vi har haft fokus på kristendommens rolle i det danske samfund (med afsæt i reformationen og så i dag) og så har vi kigget på kristen etik og spørgsmålet om hvem ”næsten” er. Vi har også kigget på pligtetik og lykkeetik, men disse har været ekstra vinkler på emnet om etik, og har ikke været overordnede i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Polarisering. Nazistisk ideologi.

Forløbet er fællesfagligt.
Nazismen bruges som eksempel på hvordan polarisering mellem grupper i samfundet opstår, bruges og misbruges.
I  historie præsenteres ud overover nazismen, andre politiske ideologier, kommunisme, nationalisme, liberalisme, m.v. og men med udgangspunkt  i Gregory stantons folkedrabsmodel, undersøges "vejen til Holocaust". Den Nazistiske propagandateknik behandles.
I religion behandles nazismen som religion, og der kommes desuden ind på etik....
I samfundsfag.....
En af hensigterne med forløbet er at give eleverne teorietiske værktøjer til forståes af polarisering. Disse værktøjer forventes også at kunne anvendes i klassens sidste forløb om globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Globalisering.

Indledningsvis gives et historisk overblik over globaliserringens faser, og der skelnes mellem økonomisk, politisk, kulturel og religiøs globalisering. Fællesfagligt lægges der vægt på flygtninge og migrations problematikken og på ulandsprobleme.
I historie arbejdes der i forbindelse med globaliseringens 2 bølge med Kold krigs afslutning og den nye Verdensorden og med forbindelse med 3 bølge med Terrorisme og krigen mod terror. Herunder Afghanistan, hvilket giver en naturlig kobling til det fællesfaglige stof om flygtninge og asylansøgere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer